Frederikssund Kommunes logo

Social og sundheds møde den 30. november 2023

Byrådssalen kl. 08.30

Referat
Fold alle punkter

112Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

113Beslutning om samarbejdsaftale med KFUM's Gældsrådgivningen "På Fode igen"

Resume

Med denne sag skal udvalget træffe beslutning om forlængelse af samarbejdet med KFUM's sociale arbejder "På Fode Igen". Frederikssund Kommune har siden 2017 haft et samarbejde med gældsrådgivningen, der holder til i Frivillighuset.

Frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under behandlingen af punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og Sundhed, at:

  1. Beslutte at samarbejdsaftalen med KFUM's gældsrådgivning "På Fode Igen" forlænges.

Beslutning

Indstillingen godkendt. Samarbejdsaftalen med KFUM's gældsrådgivning "På Fode Igen" forlænges for de kommende to år.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune indgik i 2017 et samarbejde med KFUM’s Social Arbejde om projektet ”På Fode Igen”, der tilbyder gældsrådgivning for sårbare borgere/familier, varetaget af frivillige rådgivere. Gældsrådgivningen holder til i Frivillighuset.

Målet med rådgivningen er, udover at give overblik over økonomi og gæld samt motivere til besparelser og nedbringelser af gæld, at borgeren går styrket fra rådgivningen, således at borgerne fremover kan mestre flere spørgsmål vedr. deres økonomi selv. Se bilag "Beslutning om etablering af frivillig gældsrådgivning 2017".

Status ultimo 2023 fra Gældsrådgivningen:

Det seneste år har vi ydet rådgivning til 47 borgere, herunder flere par, der modtog rådgivning om familiens økonomi og gæld. Mere end halvdelen af borgerne er på offentlig forsørgelse, og de, der modtager løn, er lavtlønnede. 65% af borgerne er mellem 31-50 år og har ofte børn, som de har en forsørgelsesforpligtelse overfor. Langt de fleste borgere har gæld, og de fleste har både gæld til offentlige og private kreditorer. 74% af borgerne bor til leje. Se diagrammer for uddybende tal nederst, se bilag "Indstilling til Frederikssund Kommune".

For yderligere info se bilag "Frederikssund status".

Samarbejdsaftalen:

Samarbejdsaftalen mellem Frederikssund Kommune og KFUM blev fornyet i 2019 for en 2-årig periode, og igen i 2021 med en 2-årige kontrakt, der udløber ultimo 2023.

Gældsrådgivningen anmoder om en fortsættelse af samarbejdet om frivillig økonomi- og gældsrådgivning under de følgende betingelser:

  1. Finansiering: Vi anmoder om, at det årlige bidrag fra Frederikssund Kommune forbliver uændret, justeret for almindelig løn- og pristalsfremskrivning. I alt for perioden 1. januar 2024 – 31. december 2025 (2 år) betales 56.337 kr. pr. år (2024-prisniveau).

Budgetposter for 2024:

  • Undervisning mv. af frivillige og ERFA-møder inkl. Forplejning og transport.
  • Drift af IT/sagsstyring osv. inkl. e-mail, opsætning mm. udskiftning af udstyr.
  • PR samt trykning af materialer rådgiverne.
  • Kontorhold inkl. porto, telefonabonnement, forsikring mv.
  • Administration/regnskab/revision.
  • Løn til juridisk-konsulent og projektmedarbejdere.

Se udkast til aftale for specificeret budget på side 7. jvf. bilag til sagen.

  1. Varighed: Vi ser gerne, at der indgås en aftale der er flerårig, som den nugældende aftale med mulighed for evaluering på årsbasis.
  1. Kommunen stiller fortsat lokaler og internetforbindelse til rådighed for rådgivningen.

Udkast til ny samarbejdskontrakt er vedhæftet som bilag til denne sag.

Inddragelse

Ikke relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Frederikssund kommune og KFUM's sociale arbejde har siden 2017 samarbejdet om projektet "På fode igen", hvor sårbare borgere kan få økonomi- og gældsrådgivning.

Rådgivningen varetages af frivillige.

Samarbejdsaftalen med kommunen udløber ultimo 2023 og ønskes fornyet.

Seniorrådet synes, at det er et fremragende tilbud til de svageste borgere og håber, at administrationens indstilling om forlængelse følges.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet synes, at gældsrådgivning er et vigtigt tilbud til borgere i udsatte livssituationer, der ikke har mulighed for at søge rådgivning andre steder. På baggrund af beskrivelsen af tilbuddet virker det, som om KFUM har gjort en seriøs indsats for at sætte sig ind i målgruppens situation og møde dem, der hvor de er og med respekt.

Handicaprådet anbefaler derfor, at samarbejdsaftalen med KFUM’s Gældsrådgivning forlænges.

Økonomi

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, i det der ved budgetaftalen for 2024 årligt er afsat 56.337 kr. til gældsrådgivningen.

Bilag

114Beslutning om at godkende kvalitetsstandarder for 2024

Resume

Den 1. juni (pkt. 60) godkendte Social og sundhed en procesplan for udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne for 2024. 28. september 2023 (sag 95) behandlede udvalget administrationens udkast til kvalitetsstandarder for 2024. Her besluttede udvalget at sende udkastet i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og i bruger-/pårørenderådene i de sociale tilbud. I denne sag forelægges udvalget de indkomne høringssvar og de rettelser, som det har medført i kvalitetsstandarderne. Dette med henblik på at sende kvalitetsstandarderne til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Sagen behandles sideløbende i Omsorg og ældre. Kvalitetsstandarden Overgang fra ung til voksen behandles sideløbende i Børn familier og forebyggelse og forelægges til orientering i Unge, fritid og idræt. Kvalitetsstandarden Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) behandles sideløbende i Unge, fritid og idræt. Kvalitetsstandarden Individuelt planlagt job med støtte (IPS) behandles sideløbende i Job, erhverv og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende kvalitetsstandarderne for 2024.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning:

For stemmer: Therese Hejnfelt, Anne Sofie Uhrskov, Jesper Wittenburg og Anne-Lise Kuhre

Imod stemmer: ingen

Maibritt Møller Nielsen undlader at stemme.

Godkendt med enkelte sproglige rettelser.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for udvalget ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra udvalget og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2023 blev godkendt i Byrådet 29. marts 2023 (sag 47).

På møde den 1. juni 2023 (sag 60) godkendte Social og sundhed en procesplan for revisionen af kvalitetsstandarderne. Som led i processen skulle der foretages en administrativ revision af kvalitetsstandarderne i henhold til gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis. Herunder udarbejdelse af kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen (servicelovens § 19a) samt synliggørelse i alle kvalitetsstandarder af, om der er frit valg af leverandør eller ej.

Den 10. august (sag 74) fik Social og sundhed forelagt en status på administrationens arbejde med kvalitetsstandarderne for 2024. Her havde udvalget mulighed for at fremsætte ønsker til større ændringer i kvalitetsstandarderne, herunder udarbejdelse af nye standarder. Udvalget havde ikke nogen ønsker til kvalitetsstandarderne.

Den 28. september (sag 95) førstebehandlede Social og sundhed administrationens forslag til kvalitetsstandarder 2024. Her besluttede udvalget at sende kvalitetsstandarderne i høring fra 5.-30. oktober 2023 i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd.

Resultater af høring

Forslag til Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder for 2024 har været i høring i perioden fra 5. til 30. oktober 2024. Administrationen har modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Seniorrådet og Beboer- og pårørenderådet ved Møllehaven.

Handicaprådets og Seniorrådets høringssvar er vedlagt sagen som bilag. Rådenes bemærkninger er også samlet i vedlagte høringsnotat, hvor administrationen forholder sig til bemærkningerne.

Beboer- og pårørenderådet ved Møllehaven har ingen bemærkninger til det fremsendte materiale.

Seniorrådet har ingen kommentarer vedrørende kvalitetsstandarderne på udvalgets område.

Handicaprådet ønsker, at formålet i kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen præciseres sådan, at der ændres fra ”og er på vej til at blive 18 år” til ”er til dig, som er fyldt 16 år.” Administrationen har imødekommet forslaget og ændret formuleringen i kvalitetsstandarden.

Handicaprådet pointerer, at ændring i forhold til, hvem der kan henvise til specialtandpleje virker som et unødigt forsinkende led. Ændringen i henvisningspraksis til specialtandpleje er indført med henblik på at skabe de bedste betingelser for at kunne kvalitetssikre henvisningen og sikre at borgeren tilknyttes det korrekte tilbud for tandpleje (omsorgs-, special-, social- eller privat tandpleje). Det er blevet præciseret i teksten, hvem socialpædagogisk leder dækker over: Sætningen ”Socialpædagogisk leder omfatter leder af botilbud, leder af dagtilbud eller leder af socialpædagogisk personale” er skrevet ind.

Handicaprådet har foreslået en sproglig korrektion i henholdsvis kvalitetsstandard for korterevarende tilbud til hjemløse (boformer til personer med særlige sociale problemer) og kvalitetsstandard for afløsning og aflastning til pårørende til voksne med særlige behov. Administrationen har tilrettet standarderne med rådets bemærkninger.

På baggrund af ovenstående har administrationen udarbejdet et revideret udkast til kvalitetsstandarder for 2024, som er vedlagt sagen som bilag.

Administrationen anbefaler, at kvalitetsstandarderne oversendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet i december 2023.

Generelle ændringer i de nuværende kvalitetsstandarder

På Social og sundheds område er standarderne inden høringen opdateret, hvor der er lavet ny lovgivning, eller på de områder, hvor der er kommet nye bekendtgørelser eller vejledninger vedrørende serviceloven og sundhedsloven. Derudover er foretaget diverse sproglige ændringer og præciseringer. Slutteligt er det i alle kvalitetsstandarderne synliggjort, om der er frit valg af leverandør eller ej. Ændringerne fremgår i notatet ’Ændringer i kvalitetsstandarderne’, der er vedlagt sagen som bilag.

Efter drøftelser i udvalget og sammen med Handicaprådet er der udarbejdet en kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen, som beskriver det kommunale serviceniveau i forbindelse med overgangen. Kvalitetsstandarden er forelagt på møde i Børn, familier og forebyggelse 4. oktober 2023 og forelægges til orientering i Unge, fritid og idræt 26. september.

Jævnfør orienteringen om status på arbejdet med kvalitetsstandarder for 2024 på møde i Social og sundhed den 10. august (sag nr. 74), gjorde den daværende skematiske opsætning af kvalitetsstandarderne det svært at leve op til kravene til tilgængelighed. For at kunne imødekomme tilgængelighedskravene er kvalitetsstandarderne for 2024 derfor sat op med tydelige overskrifter fremfor den forhenværende opsætning, hvor indholdet fremgik i skemaer.

Kvalitetsstandarder inden for Social og sundheds område

Ifølge serviceloven er kommunerne forpligtiget til at udarbejde kvalitetsstandarder for henholdsvis kvindekrisecentre og herberger efter servicelovens § 109 og § 110.

For øvrige bestemmelser i serviceloven inden for Social og sundheds ressortområde er der ikke lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsstandarder. Frederikssund Kommune har dog udarbejdet kvalitetsstandarder inden for følgende bestemmelser i serviceloven og andre love, som alle er gennemgået i forbindelse med den administrative revision:

  • Forebyggende hjemmebesøg (SEL § 79a)
  • Gruppebaseret og individuel tidsbegrænset støtte (SEL §§ 82a, 82b, 82d)
  • Afløsning og aflastning (SEL § 84)
  • Socialpædagogisk støtte (SEL § 85)
  • Borgerstyret personlig assistance (SEL § 96)
  • Ledsageordning (SEL § 97)
  • Behandling for stofmisbrug (SEL § 101)
  • Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)
  • Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)
  • Midlertidige botilbud (SEL § 107)
  • Længerevarende botilbud (SEL § 108).
  • Behandling for alkoholmisbrug efter sundhedslovens § 141
  • Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
  • Individuelt planlagt job med støtte (IPS)
  • Specialtandpleje
  • Socialtandpleje.
  • Kontante tilskud (SEL § 95)
  • Kontaktperson til personer, som er døvblinde (SEL § 98)
  • Dækning af nødvendige merudgifter (SEL § 100)
  • Tilbud af behandlingsmæssig karakter (SEL § 102).
  • (Ny) Overgang fra ung til voksen

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Administrationen fremlægger i sagen det endelige udkast for kvalitetsstandarderne 2024 og indstiller at de godkendes og videresendes

til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

Seniorrådet har ingen bemærkninger til kvalitetsstandarderne.

Høringssvar fra Handicaprådet:

MaiBritt Møller Nielsen står udenfor følgende kommentar:

Handicaprådet er meget tilfreds med de indarbejdede ændringer efter høringsprocessen.

Økonomi

Anbefalingen til Økonomiudvalg og Byråd om at godkende kvalitetsstandarder 2024 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det forudsættes, at eventuelle ændrede udgifter holdes indenfor den eksisterende budgetmæssige ramme.

Bilag

115Beslutning om godkendelse af Sundhedsaftale 2024-2027

Resume

Der skal inden den 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2024-2027. Sundhedssamarbejdsudvalget har derfor sendt det endelige forslag til aftalen til godkendelse i de 29 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

Sagen lægges parallelt op i Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sundhedsaftaler er politiske aftaler, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Formålet er at bidrage til sammenhæng og koordinering af forløb, der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i de fem lokale sundhedsklynger i hovedstadsregionen. Frederikssund Kommune er en del af Sundhedsklynge Nord.

Der er lagt vægt på at lave en enkel, fokuseret og dynamisk aftale, som kan danne rammen for yderligere konkretisering i samarbejdet på tværs af regionen, almen praksis og kommunerne. Rammerne for samarbejdet er på politisk niveau sundhedsklyngerne og Sundhedssamarbejdsudvalget. Desuden er der etableret en administrativ Tværsektoriel strategisk styregruppe, der har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet. Sundhedsaftalen skal sætte retning for arbejdet i sundhedsklyngerne. Samtidig tager sundhedsaftalen afsæt i det fælles populationsansvar, som betyder, at der skal være plads til at udvikle lokale løsninger efter lokale forhold og udfordringer. Ambitionen er, at sundhedsaftalen skal udtrykke de konkrete fælles ambitioner for visionerne i udviklingen af sundhedsområdet, principperne for samarbejdet og et særligt fokus på tre fokusområder. De tre fokusområder er en videreførsel fra den gældende sundhedsaftale:

  • Sammen om børn og unges sundhed
  • Sammen om borgere med psykisk sygdom
  • Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Tilpasninger af forslag til Sundhedsaftale efter høringsrunden

Sundhedsaftalen har været i høring i perioden marts – juni 2023. Byrådet godkendte Frederikssund Kommunes høringssvar på mødet den 24. maj 2023 (sagsnr. 101). Her bakkede kommunen op om høringsudkastet og de tre fokusområder. Derudover blev det blandt andet fremhævet, at det er væsentligt at have fokus på prioritering of optimal udnyttelse af knappe ressourcer på tværs at region, kommuner og almen praksis og at der fortsat er behov for en klar opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorerne, så borgerne oplever en sammenhængende indsats, og samarbejdet mellem sektorerne er tydeligt.

Sekretariatet for Sundhedssamarbejdsudvalget har samlet op på høringssvarene. De viser, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Høringssvarene rummer også konkrete forslag til ændringer i sundhedsaftalen. På den baggrund er der især sket følgende ændringer:

  • Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde særligt om borgere med psykisk sygdom indgår i mange høringssvar. For at efterkomme dette yderligere er der under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” indskrevet et fokus på borger- og patientforløb, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis, og som omhandler både psykiske og somatiske problemstillinger.
  • Det blev i flere høringssvar bemærket, at det tværsektorielle samarbejde i højere grad også bør omfatte civilsamfundet og øvrige aktører herunder på beskæftigelsesområdet. Derfor er der skrevet en sætning ind herom i afsnittet ”Rammen for vores sundhedsaftale”.
  • Princippet ”Rekruttering og fælles kompetenceudvikling” er blevet ændret til at hedde ”Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling”. Under princippet er tilføjet, at der skal være et samlet blik for medarbejderressourcer og fagligheder samt større fokus på at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Desuden er uddannelse og fastholdelse også skrevet frem i indledningen.
  • Desuden er det betonet, at der skal være fokus på samarbejde om socialt udsatte borgere. Ligesom det nu eksplicit fremgår af aftalen, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.

Med disse ændringer anbefaler administrationen at Byrådet godkender Sundhedsaftale 2024-2027.

Inddragelse

Høringssvar fra Seniorrådet:

Sundhedssamarbejdsudvalget har sendt det endelige forslag til Sundhedsaftalen til godkendelse i de 29 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

”Forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis, september 2023”.

Seniorrådet foreslår, at teksten på s. 12 i dokumentet med fokuspunktet: Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom suppleres, så der indgår 3 mål:

  • Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker
  • Vi vil for regionen og dens sundhedsklynger udarbejde sammenhængende forløbsprogrammer for 1. vigtige enkeltsygdomme/sygdomsgrupper, 2. for multikronikere og 3. for værdig død.
  • Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor behovet varetages bedst.

Seniorrådet finder det nødvendigt, at der udvikles sammenhængende forløb for ældre med kronisk sygdom.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet bakker op om forslaget til Sundhedsaftale og de 3 fokusområder: børn og unges sundhed, borgere med psykisk sygdom og ældre og borgere med kronisk sygdom.

Vi er ligeledes enige i vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde (mellem hospital, kommuner og almen praksis) særligt når det handler om borgere med psykisk sygdom, sådan som det også er understreget i mange høringssvar.

Endelig er det en god tilføjelse, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.

Økonomi

Beslutning om at anbefale at Økonomiudvalg og Byråd godkender forslag til ny Sundhedsaftale 2024-27 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle merudgifter vil indgå i den løbende budgetopfølgning.

Bilag

116Status vedr. mødestedet Reboot i Jægerspris og forslag om udvidelse af målgruppen

Resume

Værestedet Reboot på Parkvej i Jægerspris har nu været et tilbud til unge psykisk sårbare siden sommeren 2022. I denne sag gives en status for det første lidt mere end et år, og det foreslås, at målgruppen for Reboot ændres således at tilbuddet er for alle over 16 år. Faglig koordinator i Støtte og Udvikling (Socialpsykiatrien) vil uddybe orienteringen på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og Sundhed, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning
  2. Målgruppen for Reboot udvides til alle borgere over 16 år

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Social og Sundhed besluttede på juni mødet 2022 at etablere et værestedstilbud til unge (18-30 år) på Parkvej, således at Livskildens åbningstid om onsdagen blev flyttet til Parkvej.

Tilbuddet for unge blev åbnet i juni 2022 og officielt indviet den 7. september 2022. Her fik værestedet også sit navn, Reboot, ved en navngivningskonkurrence.

Ved budget 2023 blev der bevilget midler, således at Livskilden i Frederikssund kunne bevare den eksisterende åbningstid, alle ugens fem dage og åbningsdagen i Jægerspris, som et særskilt tilbud med fokus på de unge. Åbningen hver onsdag blev dermed et permanent tilbud.

Livskilden og Reboot er begge tilbud til borgere, som er psykisk sårbare og syge, hvor de kan møde ligesindede og få et pusterum.

Formålet med et mødested/værested i Jægerspris for unge psykisk sårbare er, at tilbyde dem et trygt og godt sted at komme og være sammen med andre.

Et sted hvor to faste medarbejdere kan rådgive og vejlede de unge i forhold til de forskellige udfordringer, man som ung kan have. F.eks. udfordringer med at være flyttet i egen bolig, være under uddannelse, i job, søge job, lave CV, svare på henvendelser fra offentlige instanser osv. Ofte er det bare dialogen, det at blive lyttet til, at der er ro til at fortælle og dele det, man har lyst til, som er afgørende for, hvordan man mestrer sit liv.

Status

Der har indtil sommer 2023 været 8-9 brugere i gennemsnit hver onsdag. I anden halvdel af 2023 er antallet af brugere steget til ca. 10-13 pr. onsdag. En større del har været i aldersgruppen 30 +. Kun en mindre andel har været mellem 16 og 30 år, som var den oprindeligt tiltænkte målgruppe.

Aldersspændet er ikke nødvendigvis en udfordring, snare tværtimod oftest en fordel. Dels er borgere med autisme/ADHD ofte kognitivt yngre end deres egentlige alder. Dels kan de yngre brugere profitere af, at have ældre brugere at spejle sig i, da de har tilsvarende udfordringer som dem selv og har opnået strategier ift. at mestre voksenlivet. Det er derfor vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at udvide aldersgrænsen til alle over 16 år.

Det tilstræbes, bl.a. i samarbejde med både Familieafdelingen, Ungekontakten og Skibbyhøj, at få flere yngre til at deltage i tilbuddet. Familieafdelingen ser det som meget positivt, at der er et bemandet tilbud, og der er i øjeblikket nogle unge på 16-17 år, der kommer og ser, hvad Reboot er for et sted. Ungekontakten opfordrer også de relevante unge til at deltage og har været forbi med nogle af deres unge. Skibbyhøjs beboere er efter sommeren blevet flittige gæster og deltager aktivt i f.eks. madlavningen.

Omdrejningspunktet på onsdagene er madlavningen og det at spise og hygge sig sammen. De unge forestår selv indkøb og madlavning. De ser hinanden deltage aktivt, følge en opskrift, servere maden og rydde af/vaske op m.m. Kød doneres af SuperBrugsen, og derfor kan et måltid holdes nede på 20 kr.

Ellers består aktiviteterne af bl.a. brætspil, bordtennis, novelleoplæsning, stand up og ind i mellem ture ud af huset som f.eks. til Royal Side Run.

Der arbejdes på at udvikle tilbuddene løbende sammen med deltagerne og på at melde en aktivitetsplan ud på forhånd, da en del af deltagerne har det bedst med at vide på forhånd, hvad der skal foregå.

Til generel orientering er der som bilag vedlagt en oversigt over de mødesteder/tilbud, der findes i Frederikssund Kommune til borgere med psykosociale udfordringer.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Mødestedet Reboot i Jægerspris har hidtil været et tilbud til unge psykisk sårbare. Tilbuddet foreslås udvidet, så målgruppen fremadrettet skal hedde at det er for alle over 16 år.

Seniorrådet ser med velvilje på denne ændring, så borgere i vores målgruppe ligeledes har mulighed for hjælp og støtte med psykiske udfordringer i Reboot.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet tager orienteringen til efterretning med den bemærkning, at det er meget positivt, at Reboot er blevet en succes med faste brugere, der benytter stedet som et ”frirum” til at møde andre i samme situation og forebygge isolation og ensomhed samt have mulighed for rådgivning og vejledning fra personalet.

Handicaprådet er helt enige i ,at målgruppen bør udvides og at alderskriteriet ikke er så afgørende ift lige netop denne brugergruppe.

I forhold til at ”markedsføre” Reboot over for potentielle brugere, opfordrer Handicaprådet til at der tænkes i øget ”brobygning” mellem eksisterende kommunale tilbud – f.eks. tilbud om beskyttet beskæftigelse – og dette mødested, som kan benyttes af de ansatte i deres fritid, hvor de ofte savner et uvisiteret tilbud, hvor de kan møde ligesindede i trygge rammer.

Økonomi

Vedrørende indstilling punkt 1:

Orientering om værestedet Reboot har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vedrørende indstilling punkt 2:

Beslutning om at udvide målgruppen til 16 til 40 år har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det forudsættes, at tilbuddet fortsat afholdes indenfor den eksisterende ramme.

Bilag

117Beslutning om ændring af vedtægter for Handicaprådet

Resume

I denne sag forelægges Social og sundhed forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet til godkendelse, herunder forslag om at ændre rådets navn til Handicap- og psykiatrirådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet, herunder at rådet skifter navn til Handicap- og psykiatrirådet.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 7. september 2023, pkt. 84:

Godkendt med ønske om at Social og sundhed ønsker at bede Handicaprådet om at komme med et bud på et fremadrettet navn for rådet, der også rummer de udsatte.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Beslutning fra Handicaprådet, 25. september 2023:

Handicaprådet har på møde 25. september 2023 drøftet mulige navne og foreslår, at Handicaprådet skifter navn til Handicaprådet – Rådet for handicap, psykiatri og udsathed. Dette for at tydeliggøre, at Handicaprådet også dækker psykiatri og social udsathed.

Beslutning fra Social og sundhed, 2. november 2023, pkt. 104:

Indstillingen blev bragt til afstemning

For stemte: Anne-Lise Kuhre (A) og Maibritt Møller Nielsen (D)

Imod stemte: Anne-Sofie Uhrskov (V), Jesper Wittenburg (A) og Terese Hejnfelt (C)

Social og sundhed stillede ændringsforslag om, at Handicaprådet fremadrettet hedder Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Forslaget blev bragt til afstemning.

For stemte: Anne-Sofie Uhrskov (V), Jesper Wittenburg (A), Terese Hejnfelt (C), Anne-Lise Kuhre(A) og Maibritt Møller Nielsen (D)

Social og sundhed har hermed besluttet, at Handicaprådet skifter navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 15. november 2023, pkt. 248:

Sagen oversendes til fornyet behandling i Social og sundhed - bl.a. med henblik på forslag til et mere enkelt navn til rådet.

Fraværende:

John Schmidt Andersen (V)

Kirsten Weiland (N).

Beslutning

Indstillingen bragt til afstemning:

For stemte: Anne-Lise Kuhre.

Imod stemte: Anne-Sofie Uhrskov, Jesper Wittenburg, Maibritt Møller Nielsen, Therese Hejnfelt.

Der blev fremsat følgende alternative indstilling på mødet, som blev bragt til afstemning:

  1. Godkende forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet, herunder at rådet skifter navn til Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

For stemte: Anne-Sofie Uhrskov, Jesper Wittenburg, Maibritt Møller Nielsen, Therese Hejnfelt.

Imod stemte: Anne-Lise Kuhre.

Mindretalsudtalelse fra Anne-Lise Kuhre om, at hun kan godkende vedtægterne, men ikke navnet.

Sagsfremstilling

Supplerende sagsfremstilling til møde i Social og sundhed, 30. november 2023

Økonomiudvalget behandlede sagen 15. november (sag nr. 248). Her besluttede Økonomiudvalget, at oversende sagen til fornyet behandling i Social og sundhed – bl.a. med henblik på forslag til et mere enkelt navn til rådet.

Under Økonomiudvalgets behandling blev rådets sammensætning drøftet. Social og sundhed samt Økonomiudvalget er på møder henholdsvis 7. september 2023 (sag nr. 84) og 15. november 2023 (sag nr. 248) orienteret om, at det ikke er muligt at ændre rådets sammensætning i indeværende valgperiode.

Det fremgår af vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre antallet af medlemmer i Handicaprådet i den periode på fire år, som er Handicaprådets funktionsperiode. Det er således administrationens vurdering, at det først vil være muligt at ændre rådets sammensætning med virkning fra den næstkommende valgperiode 2026-2029.

Administrationen anbefaler, at der i første halvår af 2025 foretages en ny revision af Handicaprådets vedtægter med henblik på at ændre rådets sammensætning for valgperioden 2026-2029, således at social udsathed sikres repræsentation i rådet.

Økonomiudvalget spurgte ind til, hvad inventar m.m. dækker over i den reviderede § 6. For at tydeliggøre dette, har administrationen ændret formuleringen i § 6 fra ”Endvidere afholdes udgifterne til sekretærbistand, kontorhold mv. samt til lokaler, inventar og stiller nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed” til ”Kommunen stiller sekretærbistand, lokaler og nødvendige tekniske hjælpemidler til rådighed.”

Økonomiudvalget spurgte samtidig ind til, hvor mange aktiviteter, der skal udbetales diæter til. Som det fremgår af vedtægterne ydes der diæter for aktiviteter, der ud fra en rimelighedsbetragtning følger af varetagelsen af de opgaver, som rådet er pålagt af Byrådet jævnfør vedtægternes § 3. Som udgangspunkt er der således tale om, at der ydes diæter for aktiviteter, som Byrådet har pålagt rådet at deltage i.

Sagsfremstilling Økonomiudvalget 15. november, pkt. 248

På møde i Social og sundhed den 19. januar 2023 (sag nr. 2) besluttede udvalget, at der ikke skulle nedsættes et udsatte- og/eller psykiatriråd. Udvalget besluttede samtidig, at administrationen skulle udarbejde et oplæg til, hvordan områderne psykiatri og social udsathed tydeligere kan fremgå af Handicaprådets vedtægter og opgaveportefølje. Udvalget ønskede samtidig et oplæg til den fremtidige sammensætning af rådet samt bud på navn.

Nyt navn skal tydeliggøre, at målgruppen er mennesker med handicap, psykiske udfordringer og/eller social udsathed

På denne baggrund har administrationen revideret vedtægterne for Handicaprådet. Under kapitlerne ’Formål’, ’Opgaver’ og ’Organisatorisk placering og sammensætning’ er det tydeliggjort, at målgruppen for rådets virke er mennesker med handicap, psykiske udfordringer og/eller social udsathed.

I høringssvar afgivet i forbindelse med udvalgsmødet den 19. januar 2023 (sag nr. 2) gav Handicaprådet udtryk for ønske om at ændre rådets navn til Handicap- og psykiatrirådet. Administrationen bakker op om dette forslag, da det i højere grad vil være tydeligt, at rådets arbejdsområde favner bredere end handicapområdet isoleret set. Administrationen har således ændret rådets navn til ’Handicap- og psykiatrirådet’ i de reviderede vedtægter.

Derudover, er kapitlet ’Økonomi’ opdateret således, at det tydeligere fremgår, hvilke udgifter, der afholdes af Byrådet, samt hvilke aktiviteter, der ydes diæter for.

De reviderede vedtægter er vedlagt sagen som bilag.

Sammensætningen af rådet kan på sigt ændres for bedre at tilgodese socialt udsatte

Det fremgår af vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre antallet af medlemmer i Handicaprådet i den periode på fire år, som er Handicaprådets funktionsperiode. Det er således administrationens vurdering, at det først vil være muligt at ændre rådets sammensætning med virkning fra den næstkommende valgperiode 2026-2029.

Af ’Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område’ § 37a fremgår det, at Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dets medlemmer. Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH), idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer fra lokale handicaporganisationer i kommunen. Dette antal må dog ikke overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra DH. De medlemmer af handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal være ansat i kommunen, i selvejende institutioner eller hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som antallet af medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Medlemmerne skal have bopæl i kommunen.

Handicaprådet er aktuelt sammensat af otte medlemmer, hvoraf fire er udpeget af Byrådet, og fire er udpeget af DH. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode, der følger valgperioden i kommunen. De fire medlemmer udpeget af DH repræsenterer i indeværende byrådsperiode foreningen LEV, Bedre Psykiatri, Fibromyalgi- & Smerteforeningen samt Polioforeningen/ulykkespatientforeningen. Således er der i det nuværende råd repræsentation af psykiatriområdet, men ikke en direkte repræsentation for borgere med social udsathed.

Såfremt udvalget og/eller Handicaprådet ønsker, at rådets sammensætning ændres sådan, at social udsathed bliver bedre repræsenteret, kan dette umiddelbart ske på en af følgende måder:

  • Rådet udvides fra otte til ti medlemmer, hvor mindst et af de to nye medlemmer vælges som repræsentanter for udsatteområdet. Disse kan enten udpeges af DH og/eller af Byrådet.
  • Rådet konstitueres fremadrettet med minimum én repræsentant for udsatteområdet inden for det nuværende antal medlemmer. Denne kan enten udpeges af DH blandt et af de fire medlemmer, eller repræsentanten kan være en medarbejder, der udpeges af Byrådet. I sidste tilfælde vil der så kun være tre medlemmer fra Byrådet.

Administrationen anbefaler, at der i første halvår af 2025 foretages en ny revision af Handicaprådets vedtægter med henblik på at ændre rådets sammensætning for valgperioden 2026-2029, således at social udsathed sikres repræsentation i rådet.

Inddragelse

Navneændring og revision af Handicaprådets vedtægter blev drøftet på et dialogmøde mellem Social og sundhed og Handicaprådet den 31. august 2023.

Sagen er sendt i høring i Handicaprådet og Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Handicaprådets høringssvar (04092023):

Maibritt Møller Nielsen står udenfor følgende anbefaling:

Handicaprådet er helt enig i, at der er behov for en øget opmærksomhed på såvel udsatte, som psykisk sårbare/syge, da der er et stigende antal borgere i mistrivsel – herunder ikke mindst unge, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive udstødt fra samfundet.

Vi er meget positive over for de foreslåede ændringer i Rådets vedtægter for så vidt angår ændring af Rådets navn til Handicap- og Psykiatrirådet, hvorved det tydeliggøres, at målgruppen for rådets virke er mennesker med handicap, psykiske udfordringer og/eller social udsathed.

Mht. kapitlet ’Økonomi’ synes vi, det er en god idé at sidestille Senior og Handicap og Psykiatrirådet for så vidt angår diæter mv.

I forhold til det nye Handicap og Psykiatriråds sammensætning er det vigtigt, at der sikres de fornødne kompetencer på de to nye fokusområder: psykisk syge og udsatte borgere.

I forhold til at få såvel social udsathed som psykiatri repræsenteret, vil Handicaprådet anbefale den model, som indebærer en udvidelse af Rådet fra 8 – 10 medlemmer.

Derved bliver det muligt at bevare den bredde i repræsentationen fra såvel politisk side som Handicaporganisationerne, som er til stede i dag og samtidig tilføre specialkompetencer evt. gennem udpegning af en særlig sagkyndig embedsmand på udsatteområdet (sammen med de 4 politikere), ligesom det åbner mulighed for, at andre handicaporganisationer i kommunen end DH kan repræsenteres i rådet (evt. på psykiatriområdet ) uden at den nuværende bredde sættes over styr. Denne model indebærer en ændring af vedtægternes § 4, stk. 2.

Høringssvar fra Seniorrådet (27112023):

I denne sag forelægges Social og Sundhed forslag til reviderede vedtægter for Handicaprådet til godkendelse, herunder forslag til at ændre navn til Handicap- og psykiatrirådet.

Seniorrådet har ikke yderligere kommentarer til Rådets nye navn, ansvarsområde eller indholdet i de foreslåede vedtægtsændringer (dateret 20.11.23), bortset fra det paradoksale i at Rådet konsekvent benævnes Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed.

Høringssvar fra Handicaprådet (27112023):

Handicaprådet har tidligere givet udtryk for, at der er behov for en øget opmærksomhed på såvel udsatte som på psykisk syge/sårbare.

Vi kan godt acceptere den foreslåede ændring af Rådets navn til ”Handicap-og psykiatrirådet”, som var vores oprindelige forslag fra januar 2023, selv om vi stadig synes, at ” Handicaprådet - Rådet for handicap, psykiatri og udsathed” mere præcist favner Rådets fremtidige målgrupper.

Vi er enige i det reviderede forslag til vedtægter, som fortrinsvis består af konsekvensrettelser ift det nye navn og de udvidede målgrupper samt økonomi.

Økonomi: mht en fremadrettet diætudbetaling går Handicaprådet ud fra, at der er tale om en sidestilling af Senior-og Handicaprådet, hvilket vi er enige i.

Sammensætning: i forhold til Rådets fremtidige sammensætning fastholder vi vores tidligere anbefaling af det første forslag, som indebærer en udvidelse fra de nuværende 8 til 10 medlemmer, hvor mindst ét af de to nye medlemmer vælges som repræsentant for udsatteområdet og mindst ét som repræsentant for psykiatrien, da det er disse områder der ønskes styrket i det kommende Handicap-og Psykiatriråd.

Herved kan Byrådet fremadrettet udpege 4 medlemmer ligesom i dag samt 1 særlig sagkyndig for udsatteområdet og DH kan fortsat udpege 4 medlemmer blandt sine medlemsorganisationer, ligesom Byrådet derudover kan udpege en person fra en lokal

handicaporganisation med særlig indsigt i psykiatrien. Herved bevares den bredde i repræsentationen fra såvel politisk side som fra Handicaporganisationerne, som i dag er til stede og samtidig tilføres specialkompetencer på de ønskede fagområder: udsathed og psykiatri.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

118Beslutning om frigivelse af anlægsmidler i 2024

Resume

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler i 2024 for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne, så projekttidsplanerne kan overholdes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 4,58 mio. kr. til projekt Ådalens tandklinik til Nordsjællands hospital - Frederikssund.
  2. Der frigives bruttoanlægsudgifter i 2024 på 2,40 mio. kr. til projekt Etablering af stofbehandlingstilbud på Lundevej 11.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen for 2024 søges om frigivelse af de afsatte anlægsmidler (bruttoanlægsudgifter) i 2024 til følgende projekter:

  1. 4,581 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter på projekt Ådalens tandklinik til Nordsjællands hospital - Frederikssund.
  2. 2,400 mio. kr. vedr. bruttoanlægsudgifter på projekt Etablering af stofbehandlingstilbud på Lundevej 11.

Der søges om frigivelse af anlægsmidlerne nu for at sikre nødvendig fremdrift i projekterne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Høringssvar fra Seniorrådet:

I 2024 frigives der anlægsudgifter på 4,58 millioner til flytning af Ådalens tandklinik til Frederikssund sygehus.

Seniorrådet tager sagen til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet har ingen kommentarer til sagen.

Økonomi

Der er i budget 2024 afsat nedenstående midler, som søges frigivet:

Bruttoanlægsudgifter på 4,58 mio. kr. vedr. projekt Ådalens tandklinik til Nordsjællands hospital - Frederikssund.

Bruttoanlægsudgifter på 2,40 mio. kr. vedr. projekt Etablering af stofbehandlingstilbud på Lundevej 11.

119Orientering om borgeres mulighed for frit valg mellem afløsning og aflastning

Resume

Social og sundhed har bedt administrationen belyse mulighederne for frit valg for borgerne mellem afløsning og aflastning efter servicelovens § 84. Sagen behandles samtidigt i Social og sundhed og Omsorg og ældre.

Afdelingsleder Søren Kvistgaard Rasmussen og jurist Stine Barnechow Jacobsen fra Center for Voksenstøtte og Omsorg deltager under dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

  1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Social og sundhed ønsker, at der rettes henvendelse til ministeriet med henblik på at få afklaret, om kommunen kan beslutte at indføre frit valg på §84 mellem aflastning eller afløsning.

Sagsfremstilling

Administrationen har undersøgt, om kommunen kan indføre frit valg for borgere mellem afløsning og aflastning efter servicelovens § 84. Undersøgelsen omfatter relevant lovgivning, vejledninger, principmeddelelser fra Ankestyrelsen med videre. Derudover har administrationen fået telefonisk rådgivning fra Ankestyrelsen. Administrationen har fokuseret undersøgelsen på voksne borgere på 18 år eller derover.

I denne sag gennemgås følgende elementer:

  • Beskrivelse af indholdet af afløsning og aflastning.
  • Administrationens vurdering af, om borgerne frit kan vælge mellem aflastning og afløsning.
  • Administrationens vurdering af, om kommunen kan vælge at indføre frit valg mellem afløsning og aflastning.
  • Beskrivelse af i hvilket omfang borgeren har frit valg mellem leverandører af afløsning og aflastning.

Indhold af afløsning og aflastning

Ifølge servicelovens § 84 skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Afløsning foregår i hjemmet, mens aflastning foregår uden for hjemmet. Afløsning og aflastning bevilges efter en konkret og individuel vurdering. I vurderingen tages dels udgangspunkt i behovet for at den, der passer har mulighed for at kunne foretage sig andre aktiviteter og dels i forholdene hos borgeren, der bliver passet.

De opgaver, der kan ydes hjælp til som led i afløsning, kan bestå af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet som for eksempel rengøring eller hjælp ved måltider. Hjælpen kan også bestå af personlig hjælp, pleje og omsorg.

Ved aflastning kan borgere med behov for pleje fx få tilbud om midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold i boformer som for eksempel på et botilbud eller i en plejebolig. Varigheden af opholdet afhænger af formålet. Der kan for eksempel være tale om jævnligt tilbagevendende weekendophold eller i tilknytning til daghjem.

Vurdering af mulighed for at vælge frit mellem afløsning og aflastning

Kommunen fik med kommunalreformen i 2007 det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar på det sociale område i forhold til borgeren.

Det følger af servicelovens § 3, at kommunen træffer afgørelser om tilbud efter serviceloven. Det er herefter kommunens ansvar, at der bliver truffet rigtige og lovlige afgørelser.

Det følger videre af servicelovens § 1, stk. 3, 2. punktum, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Hvis ikke der specifikt fremgår andet af serviceloven, er dette udgangspunkt gældende for alle tilbud efter serviceloven.

Folketinget har ikke lovgivet særskilt om, at borgere selv skal kunne vælge om de vil have afløsning eller aflastning i forbindelse med bevilling af hjælp efter servicelovens § 84. I dette tilfælde gælder derfor servicelovens udgangspunkt, hvorefter det er kommunen, der under inddragelse af borgeren, vurderer og peger på den ydelse, der i det konkrete tilfælde vurderes at være bedst egnet til at imødekomme behovet.

Administrationen vurderer på denne baggrund, at borgere ikke har ret til frit at vælge mellem afløsning og aflastning.

Kommunen har dog pligt til at inddrage borgeren i sagsbehandlingen. Som led i sagsbehandlingen skal kommunen vejlede, inddrage og lytte til borgeren. Borgeren har herigennem mulighed for at give udtryk for, hvilken type af hjælp, borgeren mener er bedst egnet til at imødekomme netop deres behov for hjælp.

Vurdering af mulighed for at kommunen kan etablere frit valg mellem afløsning og aflastning

Som beskrevet ovenfor er ansvaret for at træffe afgørelser efter serviceloven, herunder efter servicelovens § 84, placeret hos kommunen. Afgørelser skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Med dette ansvar følger også en pligt til at træffe afgørelser og på den måde beslutte, hvad der er eller skal være ret overfor den enkelte. Det kan for eksempel være en beslutning der angiver, om borgeren har ret til eller ikke har ret til en ydelse.

Det fremgår ikke eksplicit af serviceloven, at borgere frit kan vælge mellem afløsning og aflastning. Derfor vurderer administrationen, at det ikke har været Folketingets hensigt at fravige servicelovens udgangspunkt om, at det er kommunen der træffer afgørelse.

Administrationen vurderer på denne baggrund, at kommunen ikke har lovhjemmel til at indføre frit valg mellem afløsning og aflastning.

Det er også kommunens ansvar, at afgørelser efter serviceloven træffes på baggrund af saglige hensyn, herunder faglige og økonomiske hensyn, jf. servicelovens § 1, stk. 3.

Hertil kan tilføjes, at der er store forskelle på støttebehovet inden for ydelsens målgruppe. En ordning, hvor der er frit valg mellem afløsning og aflastning, vil kunne medføre en bekostelig overkompensation, for eksempel i situationer, hvor der vælges aflastning, men hvor behovet kan dækkes ved afløsning i forbindelse med indtagelse af et måltid.

Borgerens/den pårørendes ønske til type af hjælp vil alt efter omstændighederne dog skulle tillægges særlig vægt, hvis både afløsning og aflastning anses for lige egnede løsninger ud fra en konkret og individuel vurdering baseret på både faglige og økonomiske hensyn.

Hvis borgeren er utilfreds med den tilbudte ydelse, er der mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Valg af leverandør af aflastning og afløsning

Der er som udgangspunkt ikke frit valg af leverandør af afløsning og aflastning efter servicelovens § 84. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 76-17.

Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor kommunen beslutter hvem der skal levere eller udføre støtten. Hvis beslutningen om hvem der skal udføre afløsningen eller hvor aflastningen skal foregå antages at være særlig indgribende overfor borgeren, kan denne og i visse situationer, den der passer borgeren, klage over afgørelsen.

Ved afløsning kan borgere vælge mellem leverandører, der allerede er godkendt af kommunen til at levere den pågældende type af hjælp/støtte.

På ældreområdet foregår aflastning på de to aflastningspladser på afdeling C på De Tre Ege eller i regi af somatisk eller demens daghjem.

På det specialiserede voksenområde foregår aflastning på dagtilbud eller midlertidige nat- eller døgntilbud, der er godkendt og optaget på Tilbudsportalen. Døgnaflastningsophold tilbydes i midlertidige botilbud, jævnfør servicelovens § 107.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Social og Sundhed har bedt om en belysning af mulighederne for frit valg for borgeren mellem afløsning og aflastning. Serviceloven §84.

Folketinget har ikke specifikt lovgivet om at borgeren frit kan vælge mellem afløsnings- eller aflastning. Administrationen vurderer derfor at borgeren ikke har ret til selv at vælge ordning.

Seniorrådet tager orienteringen til efterretning.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Maibritt Møller Nielsen og Susanne Bettina Jørgensen står udenfor følgende kommentar:

Ved aflastning til borger med fysisk/psykisk udfordringer synes Handicaprådet, at det af hensyn til den pårørende er vigtigt med aflastning uden for eget hjem , så den pårørende kan restituere i en evt. tung opgave, og borger derved kan blive i eget hjem så længe som muligt.

Rådet kan se en fare i, at kommunen anbefaler støtte i eget hjem (afløsning) alene af økonomiske grunde og ikke efter en konkret vurdering af borgerens behov.

Rådet ser fremadrettet gerne, at der kan arbejdes med begge løsninger, og at såvel borgerens som den pårørendes ønsker tages med i den konkrete og individuelle vurdering.

Økonomi

Orientering om frit valg for borgerne mellem afløsning og aflastning efter servicelovens § 84 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

120Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommende arrangementer indenfor udvalgets område:

  • KL Sundhedskonferencen 27. februar 2024 i Kolding
  • KL Social og Sundhedspolitisk Forum 16.-17. maj 2024 i Aalborg.

Meddelelser:

  • Tilsynsrapport for Gnisten vedlagt
  • Tilsynsrapport for værestedet Livskilden - Social fagligt tilsyn, september 2023 er vedlagt
  • Tilsynsrapport for AKU-center Højagergaard vedlagt
  • Referat for møde i KLU den 26.10.23 er vedlagt til orientering

Inddragelse

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet vil gerne kvittere for de to tilsynsrapporter fra hhv. Livskilden og AKU-center Højagergaard: det er meget positivt, at de to tilbud scorer max. points ud for samtlige temaer.

Der er tale om tilbud med høj kvalitet på samtlige parametre!!

Bilag

121Anmodning om sag om de bolig sociale kriterier

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

  1. Tage stilling til, om der skal udarbejdes en sag om ændring af de boligsociale kriterier i Frederikssund Kommune.

Beslutning

Et flertal i Social og sundhed ønsker fremlagt en orienteringssag om de boligsociale kriterier samt en status på hvilke grupper af borgere, der tilbydes boliger samt et overblik over hvor mange boliger, der tilbydes hvert år.

For stemmer: Anne-Lise Kuhre, Maibritt Møller Nielsen, Therese Hejnfelt og Anne-Sofie Uhrskov.

Imod stemmer: Jesper Wittenburg.

Med mindretalsudtalelse om, at der allerede er en sag på vej vedr. hjemløshed og oplysningerne bør indgå i denne.

Sagsfremstilling

Majbritt Møller Nielsen (Ny Borgerlige) ønsker at få en sag behandlet i Social og sundhed med henblik på at foreslå, overfor Byrådet, at ændre kriterierne på ventelisterne på akutboliger, så hjemløse udsatte borgere og borgere med særlige behov, i langt større grad tilgodeses til akutlisteboligerne.

Inddragelse

Ikke relevant.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet støtter, at der udarbejdes en sag om de bolig sociale kriterier, så hjemløse udsatte borgere og borgere med særlige behov tilgodeses.

Handicaprådet anbefaler i den forbindelse, at en eventuel ændring af de boligsociale kriterier indtænkes i implementeringen af Frederikssund Kommunes ”Plan for bekæmpelse af hjemløshed”, som en del af den nye strategi ”Housing First”.

122Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskiftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.