Klima, natur og energis møde den 02. december 2025

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Resume

Byrådet skal træffe beslutning om ekspropriation af rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelse i Kulhuse. Beslutningen træffes efter afholdelse af åstedsforretning samt høring af protokoller og erstatningsforslag hos grundejerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at ekspropriere rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelsesanlæg mv. angivet på ekspropriationsplanerne (bilag 1-5) i medfør af kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Kystbeskyttelse i Kulhuse Øst og ekspropriation af rettigheder

Byrådet besluttede den 31. januar 2024 at give tilladelse til et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse for sommerhusområdet i det østlige Kulhuse. Projektet skal beskytte 222 sommerhuse og byggegrunde mod oversvømmelse. Projektet omfatter primært etablering af jorddige, men også spunsvæg, vandreservoir, grøfter og pumper, der skal placeres på private arealer. For at sikre råderetten over de arealer, der er nødvendige for realisering af projektet, besluttede Byrådet den 24. maj 2023 at igangsætte en ekspropriationsproces efter kystbeskyttelseslovens § 6 for de berørte ejendomme, hvor anlæggene og arbejdsarealerne placeres. Det er i forlængelse af denne beslutning, at der nu skal træffes beslutning om ekspropriation af rettigheder til etablering og sikring af kystbeskyttelse i Kulhuse. Arealerne er angivet på ekspropriationsplanerne (bilag 1-5).

Ekspropriationen omfatter udelukkende rettighederne til etablering af anlæg, arbejdsareal mv. via tinglysning af servitutter. Der er ikke tale om arealafståelse. I praksis betyder det, at alle arealerne fortsat tilhører ejendommene efter ekspropriationen, men der bliver tinglyst servitutter om, at anlæggene skal have lov at henligge uforstyrrede mv. Se servitutteksterne i bilag 6-8.

Åstedsforretninger og protokoller

Ekspropriationsprocessen indebærer afholdelse af såkaldte åstedsforretninger, hvor grundejerne præsenteres for ekspropriationsindgrebene på deres ejendomme. Forretningerne i Kulhuse blev afholdt over 8 dage (mellem 18. august og 3. september). Hver af dagene startede med et fælles møde for de 8-15 indvarslede ejendomme, hvor ét af følgende byrådsmedlemmer repræsenterede Byrådet: Søren Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F) og Anne-Lise Kuhre (A). Til fællesmødet gennemgik administrationen og Mølbak Rådgivende Landinspektører de generelle forhold vedr. projektet og ekspropriationens formål. I bilag 9 ses protokollen (referatet) for fællesmøderne.

Et af emnerne der fyldte meget var byggemulighederne indenfor servitutten om vandreservoir (områder bag diget hvor bølgeoverskyl kan opsamles og nedsive efter stormflod). På baggrund af tilbagemeldingerne fra grundejerne, har administrationen efterfølgende reduceret udbredelsen af vandreservoirerne, se notat herom i bilag 10. På grund af reduktionen blev antallet af ejendomme omfattet af ekspropriationen reduceret fra 95 til 80.

Efter fællesmøderne besøgte administrationen og landinspektørerne alle ejendommene individuelt. Drøftelserne fra de individuelle åstedsforretninger blev nedskrevet i de specifikke protokoller. Protokoller (fra fællesmøder og individuelle møder) samt kommunens erstatningsforslag blev efterfølgende sendt i 4 ugers høring hos de berørte ejere, med mulighed for at godkende eller afvise erstatningsforslaget.

Erstatningsforslag og det videre forløb

Bilag 11 indeholder en samlet oversigt over de forslåede erstatningsstørrelser, samt oplysninger om hvorvidt de er godkendt af grundejerne. Erstatningernes størrelse er fastsat af de rådgivende landinspektører under hensyntagen til praksis fra lignende projekter i andre kommuner. I forslagene gives der ikke erstatning for placering af kystbeskyttelsesanlæg på sommerhusgrunde, hvilket er i tråd med gældende praksis og lovgivning om fradrag for fordele. Administrationen har vurderet, at ejendommenes fordel ved at blive beskyttet mod oversvømmelser, er større end den ulempe servitutten om anlægget medfører. Erstatningerne omfatter derfor primært tab af beplantning, midlertidigt arbejdsareal og servitut om vandreservoir. Læs nærmere herom i den generelle protokol, punkt H, bilag 9.

Der kan godt tilkendes yderligere erstatning som følge af selve anlægsarbejdet eller efterfølgende gener. Her vil det formentlig primært relatere sig til tabt indtægt for udlejning eller behov for yderligere arbejdsareal. Det er normal praksis, at erstatning herfor først opgøres når anlægsarbejderne er afsluttet, og de anvendte arealer er tilbageleveret til grundejerne.

Hovedpointerne fra høringen er samlet i en hvidbog, vedlagt i bilag 12. Her fremgår også administrationens bemærkninger og evt. beslutninger. 55 af de 80 ejendomme har godkendt protokol og erstatningsforslag, 12 har afvist erstatningsforslaget, og 13 har ikke svaret tilbage inden for fristen. Kommunen er forpligtiget til at videresende de sager, hvor ejere ikke har godkendt den tilbudte erstatning, til behandling hos Taksationskommissionen. Afvisninger af erstatningsforslag skyldes i flere tilfælde at grundejere forventer at deres ejendomsværdi forringes mere end den værdi beskyttelsen giver og de dermed ikke er enige i at der ikke bør ydes erstatning for servitut om kystbeskyttelsesanlæg. Yderligere skyldes afvisningerne utilfredshed med værdisættelsen af beplantningstab.

De grundejere, der endnu ikke har svaret, vil få yderligere 4 ugers mulighed for godkendelse efter Byrådets beslutning i forbindelse med udsendelse af endelig ekspropriationsbeslutning. Herefter vil alle der stadig ikke har godkendt blive videresendt til Taksationskommissionen. Udgifterne til erstatningssummerne afholdes af Digelaget Kulhuse, som en del af de samlede projektomkostninger, der fordeles efter digelagets godkendte bidragsfordeling.

Beslutning om ekspropriation og klagemuligheder

Byrådets beslutning om ekspropriation er afgørende for projektets realisering. Ekspropriation til kystbeskyttelsesprojekter sker med hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 1. Processen sker efter vejlovens §§ 98-102. Detailprojektet er sendt i udbud, og anlægsarbejdet forventes at blive opstartet i april 2026, under forudsætning af at ekspropriationen er gennemført inden da. Afgørelsen om ekspropriation kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvad angår retlige spørgsmål. Når ekspropriationsbeslutningen er truffet og meddelt, kan kommunen igangsætte anlægsarbejdet af kystbeskyttelsen på de eksproprierede arealer. Dette gælder også for de ejendomme, hvor der ikke er enighed om erstatningens størrelse, og kommunen har sendt spørgsmålet om erstatning videre til Taksationskommissionen. Ejeren eller kommunen kan få erstatningsspørgsmålet vurderet af Overtaksationskommissionen, hvis en af parterne ikke kan acceptere Taksationskommissionens kendelse.

Inddragelse

Den 18., 20., 21., 25., 26. og 29. august samt 1. og 3. september blev der afholdt åstedsforretninger, hvor grundejerne havde mulighed for at fremføre bemærkninger, synspunkter mv. vedr. deres ejendomme. Grundejere var indkaldt via digital post/brev, og yderligere var forretningerne annonceret på kommunens hjemmeside. I oktober har grundejerne haft 4 ugers mulighed for at komme med bemærkninger til den udarbejdede protokol og erstatningsforslaget, som kunne enten godkendes eller afvises.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Ekspropriationsplan 1 - Opdateret 21.10.25
• Ekspropriationsplan 2 - Opdateret 30.09.25
• Ekspropriationsplan 3 - Opdateret 30.09.25
• Ekspropriationsplan 4 - Opdateret 29.10.25
• Ekspropriationsplan 5 - Opdateret 16.10.25
• Servitut A (Kystanlæg)
• Servitut B (Vandreservoir)
• Servitut C (Arbejdsareal)
• Protokol - Generel (fællesmøder)
• Notat om reducering af udbredelsen af servitut om vandreservoir
• Erstatningsforslag, godkendelser/afvisninger
• Hvidbog

Resume

I investeringsoversigten for 2026-2029, er der afsat en årlig anlægspulje til at fremme implementeringen af Klimaplan 2045. I 2026 er der 13,8 mio. kr. til rådighed. Med denne sag anmodes der om at igangsætte projekter og aktiviteter for hele rådighedsbeløbet. Tiltagene spænder fra energiomstilling og grøn mobilitet til klimatilpasning og gennemføres i tæt samspil med borgere, erhvervslivet og øvrige aktører.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Godkende administrationens forslag til udmøntning af anlægspulje til Klimaplan 2045

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

I investeringsoversigten for 2026-2029, er der afsat en årlig anlægspulje til at fremme implementeringen af Klimaplan 2045. I 2026 er der 13,8 mio. kr. til rådighed, hvoraf der allerede er bundet 1 mio. kr. til bl.a. årsværk og klimapartnerskab. Med denne sag anmodes der om at igangsætte projekter og aktiviteter for resten af rådighedsbeløbet. Dette skal – sammen med budgetaftalens øvrige initiativer for grøn omstilling – sikre den fortsatte fremdrift i implementeringen af Frederikssund Kommunes ambitiøse klimaplan.

Tiltagene spænder fra energiomstilling og grøn mobilitet til klimatilpasning og gennemføres i tæt samspil med borgere, erhvervslivet og øvrige aktører. Administrationens forslag til udmøntning af puljens midler i 2026 er fordelt som følger:

I administrationens oplæg til udmøntning af klimaplanspuljen er der lagt vægt på følgende kriterier:

• Reduktionspotentiale og forebyggende effekt
• Mulighed for at fremme klimavenlige valg hos borgere og virksomheder
• Forberedelse og tilpasning til klimaforandringer
• Skærpede krav fra EU på energiområdet

Grøn varme og energiforbedringer i kommunens bygninger

Konverteringer til fjernvarme i de kommunale bygninger sker løbende i takt med udrulningen af fjernvarme i kommunen. Investeringsbehovet fra år til år afhænger af, hvor langt man er i konverteringsprocessen. Administrationen anbefaler, at der i 2026 udmøntes 1,6 mio. kr. til justering af varmecentraler og tilslutningsbidrag.

Som følge af skærpede EU-krav til energistyring og -mærkning af kommunale bygninger er der behov for yderligere investeringer i energitiltag. Administrationen anbefaler derfor, at der fra klimapuljen udmøntes 1,5 mio. kr. til energistyring og 1,7 mio. kr. til energirenovering. Det handler om mindre optimeringstiltag, såsom udskiftning af ventiler eller vinduer, som kan bidrage til at reducere energiforbruget.

Fastholde fokus på grøn mobilitet

Concito vurderer i sin statusrapport (forår 2025), at biltrafikken stiger, mens cykling og kollektiv transport halter bagefter. Rapporten anbefaler målrettede tiltag som flere cykelstier og bedre kollektiv transport for at skabe attraktive og trygge alternativer. Administrationen foreslår derfor at udmønte 4,6 mio. kr. i 2026 til forbedring af cykelinfrastruktur – både nye stier og opgradering af eksisterende. Projekterne behandles i Plan og Teknik, inden de igangsættes.

Derudover anbefales 0,9 mio. kr. til kampagner, events og prøvehandlinger, herunder videreførelse af projektet "test en elcykel" med en fornyet 3-årig leasingaftale. Tiltagene skal fremme grøn mobilitet ved at engagere borgere og understøtte adfærdsændringer gennem konkrete erfaringer.

Opbygning af datagrundlag for investeringer i klimatilpasning

Klimaforandringerne medfører øget risiko for oversvømmelser, stormfloder og andre skader, som kræver investeringer i klimatilpasning. Kommunen har en central rolle i planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprojekter. På kort sigt er der behov for midler til kortlægning og planlægning. Administrationen anbefaler, at der i 2026 udmøntes 0,9 mio. kr. til rådgiverydelser, kompetenceudvikling og kortlægning. Fx kortlægning af muligheder for afkobling af regnvand fra veje til kloakken ved etablering af regnbede.

Motivation og inspiration til øget klimahandling

FN’s Klimapanel har beregnet, at globale drivhusgasudledninger kan reduceres med 40-70 % frem mod 2050 ved ændret adfærd og forbrug. Kommunen kan i sin myndigheds- og facilitatorrolle inspirere og understøtte partnerskaber, netværk og projekter, der fremmer klimahandling. Administrationen anbefaler, at der i 2026 udmøntes 0,8 mio. kr. til projekter, aktiviteter og events, der udføres i samarbejde med borgere og virksomheder.

Ny klimafremskrivning og klimabudgetter

Det er blevet tid til at følge op på klimamålene. Det sker bl.a. gennem et opdateret klimaregnskab for CO₂-udledninger, samt et opdateret mobilitetsregnskab. Administrationen anbefaler, at nogle af klimapuljens midler udmøntes til dette arbejde. Administrationen anbefaler endvidere, at der udmøntes midler til opstart af klimaplanens indsats om ”Klimahensyn i politiske beslutninger”.

Se vedlagte bilag for yderligere uddybning af tiltagene.

Inddragelse

Klimaråde, borgere, erhvervsliv og øvrige aktører har været inddraget i at udvikle klimaplanen og bliver løbende inddraget i kommunens arbejde med konkrete initiativer i forbindelse med implementering af klimaplanen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der i budget 2026 er afsat 13,77 mio. kr. til Klimaplan 2045, som søges udmøntet i nærværende sag.

Bilag

• Bilag - Udmøntning af anlægspulje til implementering af Klimaplan 2045 - Budgetår 2026

Resume

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart) har kommunerne ansvaret for den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen. Frederikssund Kommune er medlem af lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord, som koordinerer indsatsen. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene i Grøn Trepart. Den samlede omlægningsplan for Roskilde Fjord og Isefjord indeholder i sin nuværende form projekter med en kvælstofreduktion på 104 % af indsatsmålet.

I september blev Byrådet orienteret om 1. udkast til omlægningsplanen. Med denne sag principvedtages omlægningsplanen i sin opdaterede form.

Omlægningsplanen er i Frederikssund Kommune blevet udarbejdet i samarbejde med kommunens lodsejere, bl.a. gennem lodsejermøder og et § 17, stk. 4 udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Den dynamiske omlægningsplan inden for egen kommunegrænse principvedtages.

Beslutning

Anbefales med henvisning til afsnittet i sagsfremstillingen om, at gennemførsel afhænger af konkrete undersøgelser af projekterne samt frivillighed fra lodsejerne.

Administrationen skal kommunikere om omlægningsplaner og frivillighed.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Omlægningsplanen

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (Grøn Trepart) har kommunerne ansvaret for den lokale planlægning og implementering af omlægningsindsatsen. Frederikssund Kommune er medlem af lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord, som koordinerer indsatsen. Hver lokal trepart skal planlægge, koordinere og gennemføre en omlægningsplan indenfor den enkelte treparts geografiske område. Den lokale trepart er forpligtet til løbende at opdatere omlægningsplanen, således at den altid anviser en realiserbar vej til indfrielse af målene for kvælstof og lavbundsindsatsen.

Omlægningsindsatsen omfatter udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, minivådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede omlægningsindsatser, herunder at bidrage til bedre vilkår for natur og biodiversitet.

Når kommunen skal "principvedtage" omlægningsplanen menes, at planerne er et dynamisk værktøj, hvor det forventes, at nogen projekter vil falde fra, mens andre projekter kan komme til. Principvedtagelsen er derfor ikke et udtryk for, at de mulige projekter som planen peger på, nødvendigvis gennemføres. Gennemførsel afhænger af konkrete undersøgelser af projekterne, samt frivillighed fra lodsejerne.

Omlægningsplanen for Frederikssund Kommune består for nuværende af skitseprojekter, samt projekter, hvor der er søgt tilskud til forundersøgelser. Skitseprojekter er i langt de fleste tilfælde blevet indtegnet i omlægningsplanen i samarbejde med lodsejere i områderne. De enkelte lodsejere, som ejer jord inden for et skitseprojekt, som de ikke selv har været med til at indtegne, er blevet orienteret om indtegningen og inviteret til et møde med kommunens medarbejdere.

For projekter, hvor der er søgt tilsagn til forundersøgelser, har lodsejerne i området givet tilladelse til at Kommunen laver forundersøgelsen. Derudover består omlægningsplanen af områder med permanent ekstensivering eller minivådområder, begge dele som lodsejerne selv har søgt tilsagn til. Projekterne er ikke myndighedsbehandlet iht. gældende lovgivning. Dette sker først senere, efterhånden som projekterne konkretiseres og realiseres.

Omlægningsplanen kan ses på Bilag 1. Der er samlet identificeret 51 projektområder på tværs af de forskellige ordninger. Omlægningsplanen er udarbejdet i samarbejde med Lokal trepart Roskilde Fjord og Isefjord. Deres anbefalinger og bemærkninger til arbejdet kan ses på Bilag 2.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har 6. november verificeret omlægningsplanen med følgende bemærkninger: "Omlægningsplanen bidrager til opfyldelse af indsatsbehovet i kystvandgruppen Kattegat Nordsjælland. Effekten er opgjort i MARS og vurderes plausibel. Indsatsbehovet er opfyldt både med og uden projekterne Jyllinges Grønne Ring, Tornhøj, Maglemose Ådal ydre, Boserup Kilen, Gundsømaglekilen, Gadstrup skov, Gulddysse Skov og Himmelev skov i Roskilde Kommune, som det er oplyst, at der udestår enighed om i treparten. I øvrigt forventes der at komme flere minivådområder med i omlægningsplanen senere i 2025 eller 2026, idet det oplyses, at SEGES har vurderet et potentiale for minivådområder på 170,8 ton N, hvoraf omlægningsplanen pt. indeholder ca. 10 ton N. Omlægningsplanen har fokus på både kvælstof, lavbund, skovrejsning og natur. Der er planlagt mange både større og mindre projekter. Fx er der planlagt et større ansøgt lavbundsprojekt Enge ved Kobbel Å på 649 ha og et undersøgelsesområde ved Lammefjord – Odsherred på 3.700 ha, hvor der udføres helhedsanalyse med Holbæk Kommune med henblik på at udpege konkrete løsningsforslag til virkemidler."

Kvælstofindsatser i omlægningsplanen

I Roskilde Fjord og Isefjord skal den årlige tilførsel af kvælstof fra oplandet samlet reduceres med ca. 912 tons. Fordelt pr. kommune efter areal, der leder vand til fjordene, er kvælstofindsatsen i Frederikssund Kommune på 73 tons. Dette tal er imidlertid alene udregnet efter kommunens samlede oplandsareal og ikke potentialet for kvælstofreduktion. Det må forventes, at Frederikssund Kommune har et større reduktionspotentiale end flere andre kommuner i oplandet til fjordene, da Frederikssund Kommune har en større andel af landbrugsareal end flere af de andre kommuner.

Projekter der bidrager til kvælstofreduktion i omlægningsplanen kan ses på Kort 13, side 25 i Bilag 1. Frederikssund Kommune har i omlægningsplanen en samlet kvælstofreduktion på 75 ton til videre sagsbehandling. Af disse er der søgt om tilsagn til forundersøgelser til 2 projekter, med en samlet kvælstofreduktion på 8 ton.

Den samlede omlægningsplan for Roskilde Fjord og Isefjord indeholder projekter, med en kvælstofreduktion på 104 % af indsatsmålet. Dette er gjort, da erfaringen fra tidligere projekter af samme type har vist, at der vil være et frafald fra skitseprojektniveau og frem mod realisering, enten pga. tekniske forhindringer eller manglende frivillighed fra lodsejere. I dette er potentialerne for minivådområder ikke medtaget, hvilket yderligere vil bidrage til at nå indsatsmålet.

Lavbundsindsatser i omlægningsplanen

Der er ikke lokale mål for lavbundsudtagning, men et samlet nationalt mål om at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer på landsplan frem mod 2030.

I Frederikssund Kommune er der samlet 941 ha lavbundsområder med et estimeret indhold af tørv i jorden på over 6%. Det er dog ikke alle disse, som vil kunne udtages. Nogle af områderne vil fx være eksisterende søer og moser, mens andre vil være så små, at man ikke vil kunne lave et omkostningseffektivt projekt. I den Lokale Trepart forventes det, at hver kommune gennemsnitligt skal udtage ca. halvdelen af det samlede lavbundspotentiale for at nå de nationale mål for udtagning af lavbundsjorde.

Projekter, der bidrager til udtagning af lavbundsjord i omlægningsplanen, kan ses på Kort 13, side 25 i Bilag 1.

Frederikssund Kommune har i omlægningsplanen udpeget samlet 379 ha lavbundsjord til videre sagsbehandling. Af disse er der søgt om tilsagn til forundersøgelser til 2 projekter med samlet 99 ha lavbundsjord, samt en samlet kvælstofreduktion på 3,9 ton. Derudover har Naturstyrelsen igangsat 2 forundersøgelser af lavbundsprojekter på grænsen til henholdsvis Egedal og Lejre kommuner med samlet 374,3 ha lavbundsjord, samt en samlet kvælstofreduktion på 5 ton, på tværs af kommunerne.

Natur og skov

Kommunen skal i omlægningsplanen arbejde for så vidt muligt at identificere arealer, som har potentiale for at bidrage til beskyttet natur og hvor muligt også til strengt beskyttet natur.

Kommunerne er forskellige, og derfor er kommunerne også forskellige steder i processen med at udpege arealer til skov, grundvandsbeskyttelse og større sammenhængende områder til natur. Selvom kommunerne har arbejdet efter de samme vedtagne principper, afspejles de nævnte forskelligheder i hvor meget skov og natur, der er indtegnet i omlægningsplanen på nuværende tidspunkt. Fremadrettet vil der være et større fokus på skov og sammenhængende natur.

Videre proces

Når omlægningsplanen er principvedtaget af alle kommunalbestyrelser i den lokale trepart, publicerer sekretariatskommunen Lejre omlægningsplanen i MARS, så omlægningsplanen bliver offentligt tilgængelig. Kommunerne skal i samarbejde med de lokale treparter efter principvedtagelsen i 2025 og frem mod 2030 sikre en løbende opdatering af omlægningsplanen. Sideløbende arbejder administrationen i samarbejde med lodsejerne med at udvikle projekterne i omlægningsplanen frem mod realisering. Herunder øvrig myndighedsbehandling og tilpasning af kommuneplanen om nødvendigt.

Inddragelse

Med orienteringen om 1. udkast til omlægningsplanen i september blev Byrådet orienteret om:

• Procesplan anbefalet af § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer". Denne procesplan har været brugt til at sikre, at lodsejere ved de mulige projektområder, som peges på i omlægningsplanen, er blevet inddraget i planlægningsprocessen.
• Afholdelse af generelt informationsmøde om Grøn Trepart, herunder omlægningsplanerne
• Afholdelse af 4 store tegnemøder, hvor alle lodsejere var inviteret til at komme med input til mulige projektområder
• Afholdelse af møder med lodsejere, som har kontaktet kommunen vedrørende mulige projekter på egne arealer
• Afholdelse af møder med lodsejere i områder, som af kommunen var udpeget til at kunne have særlig stor effekt ift. målopfyldelse

Siden orienteringssagen har administrationen:

• Holdt yderligere møder med lodsejere, som har kontaktet kommunen vedrørende mulige projekter på egne arealer
• Holdt 3 fællesmøder med lodsejere, som ejer arealer, der af kommunen er blevet udpeget til at kunne have stor effekt

Udkastet til omlægningsplanen vil blive opdateret løbende som opfølgning på disse møder.

Administrationen fortsætter inddragelsesindsatsen i det nye år.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Omlægningsplan
• Bilag 2 - Anbefaling fra Lokal Trepart

Resume

Klima, natur og energi besluttede den 11. marts 2025 punkt 21, plan for videre afklaring af konstruktions- og juridiske forhold for at etablere solcelleanlæg på kommunale bygninger på baggrund af Klimaplan 2045. På nuværende tidspunkt er der identificeret syv egnede ejendomme, og der er indledt juridisk afklaring vedrørende selskabsdannelse. Siden beslutningen i marts 2025 er der optaget nationale procesinitiativer, hvilket kan få væsentlig betydning for kommunens muligheder. Denne sag giver en status på det administrative arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 26. marts 2025 at igangsætte en analyse af mulighederne for etablering af solceller på kommunale bygninger (indsats 1.9 i Klimaplan 2045). Analysen omfatter to spor: teknisk screening af kommunale bygninger og juridisk afklaring af selskabs- og samarbejdsmodeller.

Teknisk spor

Der er foretaget en indledende screening af de 49 ejendomme, som ud fra luftfotos m.v., kunne være mulige at opsætte solcelleanlæg på. På baggrund af udvælgelseskriterier er syv ejendomme vurderet særligt egnede til videre analyse, herunder Idrætsbyen i Frederikssund, Slangerup Idræts- og Kulturcenter samt Slangerup Skole afd. Byvang. Det samlede potentiale er beregnet til 825.000 kWh årligt. De tekniske vurderinger viser dog, at en række ejendomme kræver investeringer i tagkonstruktion eller vedligehold for at kunne indgå i projektet.

Juridisk spor

Kommunen er underlagt kommunalfuldmagten og elforsyningsloven, som for nuværende kræver selskabsudskillelse ved kommunal elproduktion. Der er afholdt indledende møde med advokatselskab om udarbejdelse af et juridisk notat, der skal afklare selskabsformer (fx ApS), lånemuligheder, driftsmodel og muligheder for samarbejde med forsyningsselskaber eller private aktører.

I Økonomiaftalen for 2026 er der beskrevet et særskilt afsnit om solceller:

Krav om solcelleudskillelse Regeringen og KL vil afdække mulighederne for og konsekvenserne ved at fjerne krav om kommunal og regional selskabsudskillelse samt krav om kommunal modregning for så vidt angår solceller til egetforbrug og tilhørende batterianlæg.

Dette er fulgt op i regeringens lovprogram for 2025-2026, hvor der er indskrevet "Ændring af lov om elforsyning (Regelforenkling for solceller på offentlige bygninger) - Lovforslaget har til formål at fremme udbredelsen af solceller på offentlige bygninger. Lovforslaget skal forenkle reglerne for kommunale og regionale solcelleanlæg ved bl.a. at afskaffe krav om selskabsudskillelse og modregning".

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor udsendt lovforslag på ovenstående ændring af lov om elforsyning, med høringsfrist den 28. november 2025.

Lovforslaget indebærer, at kommuner og regioner skal kunne varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg, der er opsat på egne bygninger med henblik på dækning af eget elforbrug uden krav om selskabsudskillelse og uden at være omfattet af reglerne om kommunal modregning i elforsyningsloven.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. maj 2026.

Erfaringer fra andre kommuner

Flere kommuner har etableret klimaselskaber som ApS (fx Aarhus, Furesø og Vejle), mens andre arbejder med energifællesskaber eller samarbejde med forsyningsselskaber (fx Lyngby-Taarbæk). Erfaringerne viser, at selskabsmodeller er komplekse og kræver nøje juridisk og økonomisk afvejning.

Administrationens plan for det videre arbejde er derfor:

• Juridiske vurderinger og business case beregnes, når nationale rammer er afklaret.
• Sagen fremlægges i 1. halvår 2026 med henblik på en samlet politisk beslutning.
• Eventuelle positive business case indarbejdes i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2027.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De tekniske og juridiske analyser finansieres af midler afsat under Klimaplan 2045. Der forventes ikke behov for yderligere anlægsbevillinger i 2025.

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i den årlige landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen.

Orienteringspunktet er på dagsordenen i Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2024/2025

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2024/2025 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Trafik, Vej og Park samt Børn og Skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.

Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er på en 5. plads i dette vigtige arbejde. Vi opnåede 908 point ud af 1.000 mulige, hvilket er en lille fremgang i forhold til i 2024, hvor vi fik 898 point, men en tilbagegang i forhold til i 2023, hvor vi fik 935 point og en 1. plads. Kommunernes pointfordeling fremgår af et af de vedlagte bilag.

I Frederikssund Kommune har vi rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at vi scorer 100% på gennemført cyklistprøve på mellemtrinnet samt gennemført undervisning i risikoforståelse og adfærd i udskolingen. Men vi scorer 80% på gåprøven, hvilket betyder, at skolerne har svaret, at ikke alle indskolinger har udført gråprøven. Det er en ærgerlig besvarelse, for virkeligheden er, at alle indskolinger har gennemført gåprøven på den årlige trafikdag i foråret, men det har vi altså ikke fået besvaret korrekt og dermed ikke fået point for.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har nu en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen. Vi har dog lidt arbejde med at synliggøre og aktivt bruge trafikpolitikkerne.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I de vedhæftede dokumenter fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2024/2025 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles. Alt materialet kan også findes på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her.

Trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, tæller med i undersøgelsen ved, at det er beskrevet i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har også en færdselskontaktlærer og er med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej arbejder vi med den trafikundervisning og de trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 13 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området og styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole, fri- eller privatskole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafiksikkerhed i kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende til og med 2025, og derfor er arbejdet med en ny trafikplan opstartet i 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021, er det væsentligt, at den nye trafikplan bliver i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Det er den anbefaling, som Rådet for Sikker Trafik giver i forhold til at kunne forbedre vores arbejde og resultater i undersøgelsen endnu mere.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årshjul for VSP-samarbejdet skoleår 2025-2026
• Kommunernes Skoletrafiktest 2025 Samlet pointoversigt
• Frederikssund Kommune. Anbefalinger. Kommunernes Skoletrafiktest 2025
• Frederikssund Kommune. Resultater. Kommunernes Skoletrafiktest 2025

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Brev og faktanotat om kinesiske elbusser fra Movia

• Movias sendte i slutningen af august 2025 et faktanotat om kinesiske elbusser til kommuner og regioner. Frederikssund Kommune har den 6. november 2025 modtaget en opfølgende mail fra Movia vedrørende kinesisk producerede elbusser. Mailen indeholder et opdateret faktanotat, som medtager den nye viden, som er tilvejebragt siden august 2025, samt et svar fra Styrelsen for Samfundssikkerhed om trusler for cybersikkerhed for rutebusser. På baggrund af dette svar har Movia igangsat en gennemgang af både Movias egen og busoperatørernes risikovurdering for cybersikkerhed og spionage ved rutebusser.

Det opdaterede notat er vedlagt som bilag og i indledningen til notatet fremgår det, hvilke afsnit der er blevet opdateret. Styrelsens svarskrivelse til Movia er også vedlagt som bilag.

I mailen orienterer Movia desuden om, at det norske trafikselskab Ruter i sidste uge offentliggjorde resultaterne af en test af cybersikkerhedsrisici i en kinesisk elbus. Testen viste, at elbussens softwaresystemer har webadgang med henblik på opdatering og diagnostik. Denne adgang kan i princippet misbruges af producenten til at fjerndeaktivere bussen. Movia tager denne problematik meget alvorligt og lægger i deres gennemgang af risikovurdering særlig vægt på risici for og tiltag til at forebygge misbrug af data og fjerndeaktivering af busser.

• Status på opdatering af vandløbsregulativer.

Bilag

• Faktanotat - kinesiske elbusser version 2_0
• Svarskrivelse til Movia - (D126726)-2083759_(1)_0
• Sagsliste til Klima, natur og energi 2025 18-11-2025

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-