Klima, natur og energis møde den 11. november 2025

Beslutning

Godkendt.

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2025 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere forelægges opfølgning på budgetaftalen 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 10,85 mio. kr. i 2025 på bruttoanlægsudgifterne.
2. Der gives en tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 6,79 mio. kr. i 2026 på bruttoanlægsudgifterne.
3. Der gives en tillægsbevilling svarende til et merforbrug på 2,34 mio. kr. i 2027 på bruttoanlægsudgifterne.
4. Der gives tillægsbevilling svarende til en mindreindtægt på 0,15 mio. kr. i 2025 på bruttoanlægsindtægterne, som kassehenlægges i 2025.
5. Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-25 giver samlet set ikke anledning til ændring i det forventede forbrug i 2025 på driften for Klima, natur og energi.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet mindreforbrug i 2025 på 10,85 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne for anlægsprojekter under Klima, natur og energi, som dækker over følgende periodiseringer:

• Overførsel af bruttoanlægsudgifter på 9,85 mio. kr., hvoraf der overføres til 7,51 mio. kr. til 2026 og 2,34 mio. kr. til 2027.
• Fremrykning af 0,21 mio. kr. fra 2026 til 2025.
• Omfordeling af 0,40 mio. kr. mellem to anlægsprojekter internt på Klima, natur og energi.
• Kassehenlæggelse på 1,21 mio. kr. i 2025. Endvidere kassehenlægges der 0,51 mio. kr. i 2026.

Det samlede mindreforbrug dækker over modsatrettede effekter som vedrører:

• Mindreforbrug på 3,68 mio. kr. - Klimaplan 2045
• Mindreforbrug på 2,68 mio. kr. - Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby
• Mindreforbrug på 2,34 mio. kr. - Energiinvesteringer
• Mindreforbrug på 1,27 mio. kr. - Natur og vandløb
• Mindreforbrug på 0,35 mio. kr. - Rekreative stier
• Mindreforbrug på 0,30 mio. kr. - Vandløbsregulativer
• Mindreforbrug på 0,25 mio. kr. - Plan 22+
• Mindreforbrug på 0,10 mio. kr. - LIFE ACT
• Mindreforbrug på 0,09 mio. kr. - Naturhandleplan
• Merforbrug på 0,21 mio. kr. - Støttepunkter til friluftsliv

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 0,15 mio. kr. i 2025 på anlægsprojekterne under Klima, natur og energi. Reduktionen dækker over kassehenlæggelse på 0,15 mio. kr. i 2025.

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne dækker over følgende:

• Mindreindtægt på 0,15 mio. kr. - Plan 22+, som kassehenlægges i 2025.

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg under Klima, natur og energi nærmere.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

Af vedhæftede bilag 3 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i budget 2025-2028.

I bilaget indgår en opfølgning på seks politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2025-2028, hvoraf to er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt og tre initiativer delvist implementeret (gul), samt et initiativ (rød), som endnu ikke er implementeret.

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. september", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

I vedlagte bilag 3 udspecificeres opfølgning på budget 2025-2028 nærmere.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Budgetopfølgningen pr. 30/9-25 giver ikke anledning til tillægsbevillinger.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til at bruttoanlægsudgifterne reduceres med 10,85 mio. kr. i 2025 og øges med 6,79 mio. kr. og 2,34 mio. kr. i henholdsvis 2026 og 2027.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til, at bruttoanlægsindtægterne reduceres med 0,15 mio. kr. i 2025, som kassehenlægges i 2025.

Bilag

• Bilag 1 Drift Budgetopfølgning KNE pr 30. september 2025
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-9-2025 (KNE)
• Bilag 3 KNE Opfølgning på budgetaftale 2025-2028 30-9-25

Resume

Byrådet skal tage stilling til, om kystbeskyttelse af Kignæshallen og de omkringliggende boliger skal fremmes som et kommunalt fællesprojekt efter kystbeskyttelseslovens §2. Beslutningen træffes på baggrund af administrationens indledende arbejde med projektet, herunder skitseprojekt, udkast til bidragsfordeling og udtalelse fra Kystdirektoratet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Fremme projektet ved Kignæshallen som kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse, efter kystbeskyttelseslovens § 2a.
2. Der gives en tillægsbevilling på bruttoanlægsudgifter på 0,4 mio. kr. i 2026 til Digeprojekt Kignæs.
3. Tillægsbevillingen finansieres ved at nedskrive anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby med 0,4 mio. kr. i 2026.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Beskyttelse af området ved Kignæshallen

Området mellem Neder Dråby Digelag og Kignæs Havn er oversvømmelsestruet. Derfor har administrationen udpeget det som projektområde for kystbeskyttelse og Klima, natur og energi har valgt det som 1. prioritet i prioriteringsplanen for igangsættelse af kommunale fællesprojekter.

Projektområdet omfatter 14 ejendomme, herunder Kignæshallen, Neder Dråby renseanlæg samt 12 private boliger, se kort i bilag 1.

Området er jævnligt oversvømmet, senest under stormen Pia i december 2023. Her beskyttede beredskabet Kignæshallen med watertubes, og boligejerne holdt vandet på afstand med sandsække og pumper. Etablering af et permanent kystbeskyttelsesanlæg kan beskytte hele området mod oversvømmelse i stormsituationer. Anlægget vil kunne yde højere beskyttelse og fjerne kommunens udgifter til de eksisterende beredskabsløsninger.

Indledende arbejde med kystbeskyttelsesprojektet

Byrådet besluttede 11. juni 2024 (sag 54) at afsætte midler til det indledende arbejde i et kystbeskyttelsesprojekt omkring Kignæshallen. Denne beslutning tog udgangspunkt i prioriteringsplanen for igangsættelse af nye kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse. Følgende arbejde er siden udført:

1. Administrationen har afholdt dialogmøde med områdets grundejere

2. Administrationen har etableret en arbejdsgruppe af lokale beboere

3. Tekniske rådgivere har udarbejdet et dispositionsforslag (se bilag 3 og 4)

4. Kystdirektoratet har afgivet en §2-udtalelse om projektet (se bilag 5)

5. Administrationen har beregnet en foreløbig bidragsfordeling (se bilag 6)

Om punkt 3: Dispositionsforslag

Forslaget omfatter etablering af dige, spunsvæg og stensætning, der skal beskytte ejendommene mod en højvandshændelse i kote 2,3 (svarende til en forventet 100årshændelse om 50 år). Det betyder, at de ejendomme, der beskyttes, er dem, der ligger mindre end 2,3 meter over havoverfladen (DVR 90). Området er Natura2000-habitatområde samt omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (strandeng og eng). Den foreslåede linjeføring for diget er udarbejdet for at sikre mindst mulig påvirkning af den beskyttede natur. Linjeføringen justeres ved behov i forbindelse med myndigheds- og detailprojektet.

Om punkt 4: §2-udtalelse fra Kystdirektoratet

Kystdirektoratet vurderer i deres udtalelse (bilag 3), at der på projektstrækningen er behov for kystbeskyttelse. De vurderer også, at kommunens foreslåede projekt vil give den ønskede beskyttelse.

Om punkt 5: Bidragsfordeling og finansiering

Kystbeskyttelsesprojektet forhindrer oversvømmelser. Derfor sparer hver grundejer penge på skadesudbedring ved, at projektet gennemføres. Omvendt indebærer projektet en udgift til etablering. Administrationen anslår, at projektet kan finansieres ved, at de beskyttede grundejere sammen betaler ca. 255.000 kr. årligt i 25 år (ekskl. renter og vedligehold). Administrationen har beregnet, hvordan denne udgift fordeles mellem de beskyttede grundejere (bidragsfordeling bilag 5).

Bidragsfordelingen tager udgangspunkt i, hvor meget hver grundejer sparer efter kystbeskyttelsen, bl.a. til skadesudbedring. Beregningerne er lavet ud fra en forventning om, at der sker 2 stormhændelser i digets levetid (50 år). Statistik set er det sandsynligt, at der sker langt flere oversvømmelser. Beregningerne er lavet ud fra et anlægsoverslag på det nuværende foreslåede projekt, og tillægges derfor en usikkerhed. Metode til fordeling og beregninger ses i bilag 6.

Resultatet af fordelingsberegningerne er, at de samlede projektomkostninger deles i 98 dele, som fordeles blandt grundejerne. Det vil sige, at én del udgør ca. 2.600 kr. om året i 25 år. Fordelingen sker som angivet herunder. Fordelingen sker efter gældende regler og følger den etablerede praksis anvendt ved øvrige kystbeskyttelsesprojekter i Frederikssund Kommune.

• Kignæshallen betaler 43 dele (ca. 112.000 kr. årligt)

• Renseanlægget betaler 7 dele (ca. 18.000 kr. årligt)

• Hver af de 12 private grundejere betaler 4 dele (ca. 10.500 kr. per grundejer årligt, eller ca. 125.000 kr. årligt for alle 12 samlet)

Anlægsomkostningerne er angivet ud fra en forventning om, at der optages et 25-årigt lån gennem Kommunekredit. Det er også muligt at betale hele eller dele af anlægsomkostningerne ved etablering. Hvis Kystdirektoratets Kystpulje fortsætter de kommende år, kan projektet ansøge om tilskud til anlægsomkostningerne.

Kommunen har Kignæshallens udgift

Kignæshallen står til at betale ca. 43 % af projektets omkostninger, svarende til ca. 2.8 mio. kr. (112.000 kr. om året i 25 år). Det er kommunen, som ejer af Kignæshallen, der skal betale denne udgift.

Kommunen sparer penge på beredskab og får en bedre oversømmelsessikring

Etablering af kystbeskyttelse medfører samtidig en varig besparelse for kommunen:

• Kommunen bruger ca. 100.000 kr. om året til abonnement og udrulning af watertube ved Kignæshallen.

• Dertil kommer, at watertubes er en usikker form for beskyttelse (pga. risiko for punktering, bølgepåvirkning, ukorrekt montering mv.) og at sikringsniveauet er væsentligt lavere, end ved det foreslåede permanente anlæg.

• Hvis der ikke etableres et permanent anlæg som dette, vil klimaforandringer og stigende havvand forventeligt medføre endnu flere udgifter for kommunen til beredskabsløsninger i området i fremtiden.

Fremme projektet som kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse

Før administrationen kan arbejde videre med projektet, skal Byrådet beslutte, om man ønsker at fremme det som et kommunalt fællesprojekt (procestrin, jf. kystbeskyttelseslovens §2a). Hvis projektet fremmes, følger det processen for denne type projekter i kystbeskyttelsesloven, og der vil være en myndighedsfase, en detailfase og en anlægsfase (se proces for kommunale fællesprojekter i bilag 2). Administrationen vurderer, at der skal bruges 400.000 kr. på udarbejdelse af myndighedsprojekt i 2026.

Klageadgang

Hvis Byrådet fremmer kystbeskyttelsesprojektet som kommunalt fællesprojekt, kan denne afgørelse ikke påklages. Administrationen oplyser berørte grundejerne om dette efter gældende regler og praksis. Det drejer sig om grundejere, der kan opnå beskyttelse eller anden fordel af projektet. Administrationen vil løbende orientere grundejerne og øvrige interessenter om projektets fremskridt på kommunens hjemmeside. Hvis Byrådet vælger ikke at fremme projektet, oplyser administrationen grundejerne om afgørelsen, der i så fald kan påklages til Miljø- og fødevareklagenævnet.

Inddragelse

Der er nedsat en arbejdsgruppe blandt de lokale grundejere, som løbende inddrages i projektet.

Økonomi

Tillægsbevillingen på 0,4 mio. kr. i 2026 til Digeprojekt Kignæs finansieres af en tilsvarende nedskrivning af anlægsprojektet Kystbeskyttelse af Frederikssund midtby. Sagen presser således ikke anlægsrammen i 2026.

Bilag

• Bilag 1 - Kignæs Kort
• Bilag 2 - Proces og status for kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse
• Bilag 2 - Projektforslag
• 22006076 Neder Dråby Dispositionsforslag for kystbeskyttelse
• Bilag 4 - §2 udtalelse - Kommunalt fællesprojekt ved Kignæs
• Udkast til bidragsfordeling - Kignæs

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. fredning i Sønderby.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der ikke skal udarbejdes en sag.

Administrationen tager en uformel drøftelse med de relevante parter.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. fredning i Sønderby.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har den 4. november 2025 anmodet om at få en sag på dagsordenen til Klima, natur og energi.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører følgende i anmodningen:

"Jeg er som tidligere nævnt i udvalget stærkt bekymret for at treparts forhandlingerne og frivillighedsfaktoren bliver afsporet grundet den igangværende fredning af Sønderby bakke. Med udgangspunkt i de forhold og faktorer, som Lars Peter Nielsen omtaler i nedenstående mail, vil jeg derfor anmode om at få en sag for udvalget på næstkommende møde den 11/11, hvor udvalget kan få svar på spørgsmål om,

1. Frivilligheden er afgørende for Treparten. Hvordan stiller kommunens sig til fredningsforslaget og dets proces, set i lyset af disse nye oplysninger?
2. Det er vigtigt, at vi har fokus på de mest presserende emner. Og det er det kystnære vandmiljø i fjordene.

   Hvad kan kommunen og udvalget gøre for at sikre at treparts forhandlingerne ikke mister momentum og fokus, på grund af den igangsatte fredningssag i Sønderby?

3. Som jeg forstår det, så har vi til 2045 med etablering af skovrejsning, så det vil være forkert at bruge en masse ressourcer på at skabe nye sammenhængende naturområder allerede nu.

Er det således ikke mere hensigtsmæssigt at afvente de kommende ansøgninger om ekstensivering og senere skovrejsning, så vi fastholder et godt grundlag for dialog med lodsejere om sammenhæng og særlige tiltag for biodiversitet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

• Sagsliste til Klima, natur og energi 28-10-2025

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-