Frederikssund Kommunes logo

Beskæftigelse, Erhverv og Unges møde den 18. august 2026

Mødelokale F13 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

48Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

49Beslutning om mødeplan for 2027

Resume

Udvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2027.

Mødekalenderen er udarbejdet på baggrund af udvalget drøftelser på det konstituerende møde den 18. december 2025 og mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

  1. Godkende forslag til mødekalender for udvalgets møder i 2027
  2. Tage til stilling til, hvor udvalgets møder skal afholdes (på rådhuset, administrationscenter Slangerup eller anden lokation)
  3. Drøfte, hvordan udvalgets eventuelle dialogmøder, temamøder m.m. herover året bedst tilrettelægges

Beslutning

Indstillingspunkt 1: Godkendt.

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte:

Anna Poulsen (F)

Hans Andersen (V)

Imod stemte:

Therese Hejnfeldt (C), idet hun ønsker at politiske møder placeres uden for normal arbejdstid.

Indstillingspunkt 2: Drøftet, idet udvalget i udgangspunktet ønsker at afholde møder på Rådhuset, og at udvalgte møder afholdes i forbindelse med besøg på virksomheder, institutioner m.v.

Indstillingspunkt 3: Drøftet, idet udvalget ønsker, reserveret to temamøder i 2027 placeret uden for normal arbejdstid.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Chelle Lilly Albøge (I)

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelseslovens § 20, at der for hvert regnskabsår skal træffes beslutning om, hvor og hvornår udvalgets møder skal afholdes.

Det er formelt set det enkelte udvalg, der beslutter hvor og hvornår udvalgets møder afholdes. I praksis er udvalgene imidlertid en del af en samlet mødekabale, hvor de fagudvalgsmøderne skal placeres, så alle udvalgsmedlemmer har mulighed for at deltage i møderne.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

  1. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
  2. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge (onsdag) - om muligt.
  3. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
  4. Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde, idet nogle udvalg har aftalt længere møder.

Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Endelig er den årlige budgetvedtagelse i byrådet medtaget i mødeplanen.

Formelt skal mødeplanen vedtages forud for hvert regnskabsår, men der er ikke noget til hinder for at udvalgene har en fælles forståelse af at mødeplanen følger samme plan og kadence også i 2028.

Godkendelse af tid og sted for udvalgets møde

Forslag til udvalgets ordinære møder i 2027 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Ofte holdes udvalgsmøderne på Rådhuset, Torvet 2 i Frederikssund eller på administrationscentret i Slangerup.

Udvalgsmøderne afholdes som udgangspunkt fysisk.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant i denne sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

50Temadrøftelse - Opsamling på arbejdet med ny erhvervspolitik

Resume

Udvalget skal med denne sag præsenteres for hovedkonklusioner og anbefalinger til den videre udarbejdelse af en ny erhvervspolitik. Formålet med drøftelsen er, at udvalget får valgt temaer og form i en kommende erhvervspolitik. Under dagsordenspunktet deltager afdelingsleder Charlotte Scheel og erhvervs- og turismekonsulent Sune Rasmussen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

  1. Drøfte prioriterede temaer og den politiske retning for det videre arbejde med erhvervspolitikken.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Status på arbejdet med erhvervspolitikken

Udvalget godkendte den 10. marts 2026 procesplanen for arbejdet med en ny erhvervspolitik. Arbejdet har indtil nu bestået af to centrale aktiviteter: To inspirationsoplæg ved Næstved Kommune/Næstved Erhverv og Ballerup Kommune samt en workshop i maj 2026 med erhvervslivets- og arbejdsmarkedets parter. De eksterne erfaringer og lokale perspektiver skal være med til at danne grundlag for en videre politiske retning og prioritering i erhvervspolitikken.

Hovedkonklusioner fra workshop:

  • Erhvervsservice ønskes højt prioriteret i politikken.
  • AI, digitalisering, cybersikkerhed og grøn omstilling har stor betydning for virksomhedernes udvikling.
  • Erhvervspolitikken skal spille sammen med andre områder, herunder børne-, unge-, uddannelses-, beskæftigelses- og mobilitetsindsatser.
  • Turisme er en løftestang for stedsudvikling, byliv, overnatningskapacitet og lokal omsætning. Politikken bør anse turisme som en værdiskaber på tværs af indsatser.
  • Sammenhængskraft og fortællingen om Frederikssund (bosætning, livskvalitet, branding). Det er vigtigt med den rette kommunikation, der kobler temaer.

Administrationen foreslår på den baggrund fire spor for politikken:

  1. Vi gør det nemt at drive virksomhed med en erhvervsservice, som skaber fremdrift. Indsatsen har fokus på tilgængelighed, tydelighed og handlekraft gennem lettere adgang til erhvervsservicepartnere, bedre kommunikation og mindre bureaukrati (Tema: Erhvervsservice og kommunikation)
  2. Vi investerer i mennesker, der skaber fremtiden. Vi målretter indsatser for at styrke værdikæden til fremtidens arbejdskraft gennem uddannelse, iværksætteri, tættere erhvervssamarbejde og et fokus på erhvervsuddannelser (Tema: Uddannelse, livslang læring og fremtidens arbejdskraft – herunder iværksætteri).
  3. Vi skaber robuste virksomheder gennem teknologi og grøn omstilling med et øget fokus på rådgivning, opkvalificering og konkrete partnerskaber (Tema: Digital robusthed og Grøn Omstilling)
  4. Vi udvikler kommunens bymidter og gør dem attraktive for handel, liv og oplevelser. Gennem fælles investeringer styrker vi bymidterne og serviceerhverv, for at skabe bosætning, turisme og livskvalitet. (Tema: Erhverv i byen)

Administration vurderer, at ovenstående fire spor afspejler udvalgets drøftelser om indhold. Sporene er i fin overensstemmelse med Rammeaftalen 2026-2030 med Frederikssund Erhverv og temaer som digitalisering og iværksætteri kan understøttes af Erhvervshus hovedstaden. Der er ligeledes god sammenhæng til kommunens øvrige indsatser på beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsområdet.

Administrationens anbefaling til den videre proces

Erfaringerne fra både Næstved og Ballerup peger på, at klare og få prioriteringer med konkrete mål skaber de bedste forudsætninger for politisk opfølgning og langsigtet gennemførsel. 4 spor er mange spor, men med enkelte målsætninger for hver vil arbejdet kunne konkretiseres.

Administrationen vil på mødet præsentere forslag til opbygning af temaer med eksempler på mål, som udvalget kan bruge til at pejle sig ind på form på politikken.

Drøftelsen vil danne grundlag for administrationens videre arbejde med et forslag til en ny erhvervspolitik. På mødet drøftes også, om der skal afholdes en temadrøftelse med byrådet til efteråret, hvor målsætninger præsenteres og drøftes.

Inddragelse

Næstved og Ballerup kommuner, Næstved Erhverv, Frederikssund Erhverv, Erhvervshus Hovedstaden, Destination Fjordlandet, Dansk Industri, 3F og Dansk Metal har været inddraget i processen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

51Orientering om uddannelseslandskabet i Nordsjælland

Resume

Beskæftigelse, Erhverv og Unge præsenteres med nærværende sag for en status på uddannelseslandskabet i Nordsjælland med fokus på Frederikssund Kommune.

Nina Bjerre Toft, Sektionschef for Uddannelse og Kultur i Region Hovedstaden, vil forestå præsentation for udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Sagsfremstilling

Beskæftigelse, Erhverv og Unge præsenteres med nærværende sag for en status på uddannelseslandskabet i Nordsjælland med fokus på Frederikssund Kommune.

Region Hovedstaden vil præsentere de nyeste tal på området, med udgangspunkt i rapporten "Uddannelsesanalyse Region Hovedstaden 2026". Rapporten er vedlagt som bilag.

Præsentationen vil også indeholde en orientering om arbejdet med den kommende ungdomsuddannelse EPX.

Inddragelse

Inddragelse har ikke været vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

52Orientering om indsats for foreningen Byliv og perspektiver for at styrke kommunens bymidter

Resume

Udvalget skal orienteres om indsatserne, som foreningen Byliv udfører for at skabe mere liv i bymidten, faciliteret af Frederikssund Erhverv. Udvalget præsenteres for en ansøgning som omhandler udvidelse af bevilling til foreningen Byliv i oversalgsårene 2027-2030 fra Frederikssund Erhverv.

Indstilling

Administrationen indstiller over for Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

  1. Tage sagen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Beskæftigelse, Erhverv og Unge den 9. juni 2026, pkt. 44:

Udsat.

Beslutning

Taget til efterretning, idet udvalget besluttede at oversende sagen til budgetforhandlingerne for Budget 2027-2030.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Chelle Lilly Albøge (I)

Sagsfremstilling

Baggrund

Arbejdet med Byliv udspringer af arbejdet i Frederikssund Erhverv samt det tidligere §17, stk. 4-udvalg. Her blev der peget på behovet for en mere formel og forpligtende organisering af samarbejdet omkring bymidterne i Frederikssund Kommune.

Byrådet i Frederikssund har afsat 100.000 kr. til Byliv i 2026 og 200.000 kr. i 2027. En række lokale virksomheder og private aktører har medfinansieret opstarten af foreningen Byliv, med henblik på at skabe erfaringer med et mere organiseret og samarbejdsbaseret bylivsarbejde. Arbejdet med at samarbejde på tværs af erhvervsliv, kultur, foreninger, handelsliv er i gang. En øget indsats for kommunens bymidter kan have en positiv effekt på bosætning, erhvervsliv, kultur, turisme og fællesskab.

Erfaringer og perspektiver for arbejdet hidtil

Foreningen Byliv har etableret et bredere og mere forpligtende samarbejde mellem erhvervsliv, handelsliv, kulturaktører, foreninger, center, frivillige og øvrige lokale samarbejdspartnere omkring udviklingen af Frederikssund Bymidte gennem blandt andet koordinering af aktiviteter, nye samarbejder og partnerskaber, synliggørelse, dialog og udvikling af en fælles retning. Dette har resulteret i, at:

  • Samarbejdet og koordineringen er blevet styrket.
  • Engagementet og den lokale opbakning er øget.
  • Der er afholdt flere events gennem samarbejder
  • Synligheden og den positive fortælling om Frederikssund er øget.
  • Aktører er trådt sammen og har vist at samskabelse med fælles økonomi og investering af timer er afgørende for udvikling af levende bymidter.

Foreningen Byliv ser to fremtidige scenarier:

  1. Videreførelse uden yderligere prioritering.
  2. En strategisk og langsigtet indsats mellem kommune, Frederikssund Erhverv og Foreningen Byliv. Her er der potentiale til at videreudvikle samarbejdet omkring levende bymidter.

Administrationen har modtaget en ansøgning om udvidet bevilling til foreningen Byliv i oversalgsårene 2027-2030. Ansøger peger på behovet for en langsigtet politisk prioritering af arbejdet med levende bymidter og opfordrer til, at en sådan prioritering bliver en del af de kommende budgetdrøftelser. Ansøgning inklusiv bilag for status og resultater samt perspektiver og økonomi kan findes i henholdsvis bilag 1, 2 og 3.

Inddragelse

Foreningen Byliv er inddraget i sagen.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

53Orientering om organisationsændring i AKU Center Frederikssund

Resume

I denne sag orienteres Beskæftigelse, Erhverv og Unge om en organisationsændring i AKU Center Frederikssund. Organisationsændringen omfatter flytning af AKU Center Gnisten til Højagergaard samt etablering af et nyt STU-tilbud i Gnistens nuværende lokaler på Lundebjergvej i Frederikssund. Formålet er at sikre bedre fysiske rammer for borgere og medarbejdere, styrke kvaliteten i tilbuddene samt understøtte en mere bæredygtig drift. Sagen forelægges til orientering.

Da sagen vedrører aktivitets- og samværstilbud samt Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) orienteres der om sagen sideløbende i Social og Sundhed samt Beskæftigelse, Erhverv og Unge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Beskæftigelse, Erhverv og Unge, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Anne-Lise Kuhre (A)

Chelle Lilly Albøge (I)

Sagsfremstilling

AKU Center Frederikssund planlægger en organisationsændring, som omfatter flytning af AKU Center Gnisten fra Lundebjergvej i Frederikssund til Højagergaard i Slangerup samt etablering af et nyt STU-tilbud i Gnistens nuværende lokaler. Formålet er at sikre bedre rammer for borgere og medarbejdere samt skabe en mere robust og bæredygtig organisering af tilbuddene.

Gnisten er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 til borgere med udviklingshæmning med i alt 18 pladser. STU Højagergaard er en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. Tilbuddet består i dag af 20 pladser.

Baggrunden for ændringen er blandt andet, at kommunens eksterne tilsyn gennem en årrække har peget på, at de nuværende fysiske rammer i Gnisten ikke i tilstrækkelig grad understøtter borgernes behov for trivsel, værdighed, hvile og afskærmning. Samtidig giver de eksisterende rammer begrænsede muligheder for at imødekomme udviklingen i borgernes støttebehov.

Ved en flytning til Højagergaard får borgerne adgang til mere tidssvarende faciliteter, bedre hygiejneforhold samt flere aktivitetsmuligheder, herunder natur-, dyre- og værkstedstilbud. Flytningen forventes samtidig at forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø og styrke de faglige samarbejdsmuligheder på tværs af AKU Center Frederikssund.

Organisationsændringen omfatter desuden etablering af et nyt STU-tilbud i Frederikssund by i Gnistens nuværende lokaler. Baggrunden er stigende elevtal på STU Højagergaard og et behov for øget kapacitet. Det nye tilbud placeres centralt i Frederikssund med nærhed til uddannelsesmiljøer, offentlig transport og praktikmuligheder. Lokalerne i det nuværende Gnisten er velegnede til målgruppen for STU. Samtidig videreføres STU Højagergaard som et mindre og mere specialiseret tilbud med fokus på praktiske og værkstedsorienterede læringsforløb. I alt bliver antallet af STU-pladser udvidet til 40 pladser til elever fra Frederikssund Kommune og til elever fra andre kommuner.

Ændringen understøtter samtidig de vedtagne budgetmål for AKU Center Frederikssund og bidrager til en langsigtet bæredygtig drift på både STU- og aktivitetsområdet.

De nødvendige bygningsmæssige tilpasninger finansieres inden for AKU Center Frederikssunds eksisterende økonomiske rammer gennem konvertering af tidligere opsparede driftsmidler til anlægsudgifter. Den samlede ramme for bygningsændringerne udgør 1,25 mio. kr.

De bygningsmæssige tilpasninger gennemføres i 2. halvår 2026 og første halvår af 2027. Organisationsændringen forventes derefter at træde i kraft 01.08.2027 eller snarest derefter.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle kommentarer fremsendes til medlemmerne i Social og Sundhed inden deres udvalgsmøde.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, da udgifterne til afholdes af AKU Center Frederikssunds allerede eksisterende rammer.

54Orientering om omlægning af nytteindsats til virksomhedsrettede forløb (Lukket punkt)

55Meddelelser

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Arrangementer:

  • Partnerskabsdag om Ungeløftet 21. september kl 10.00-14.30 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Invitation er vedlagt som bilag.
  • KL jobCAMP 12.-13. november 2026 i Aalborg. Foreløbigt program er vedlagt som bilag.

Meddelelser:

  • Sagsliste og årshjul 2026 for Beskæftigelse, Erhverv og Unge er vedlagt som bilag.
  • Præsentationer fra Bylivs inspirationsmøde om levende bymidter er vedlagt som bilag.

Bilag

56Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.