Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 28. oktober 2026

Mødelokale F1, Byrådssalen kl. 16.00

Dagsorden

Fold alle punkter

202Godkendelse af dagsorden

203Beslutning om igangsættelse af høring om ny skolestruktur

Resume

Med denne sag fremlægger administrationen forslag til en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune. Børn, Skole og Familie skal beslutte, om forslaget skal anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på igangsættelse af offentlig høring. Efter høringen forelægges sagen på ny med de indkomne høringssvar, inden Byrådet træffer endelig beslutning 24. februar 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Forslag til ny skolestruktur, som beskrevet i bilag 1, sendes i offentlig høring i perioden 2. november 2026 til og med 17. januar 2027.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, den 8. oktober 2026, punkt 86:

Anna Poulsen bad udvalget om at tage stilling til hendes habilitet.

Spørgsmålet blev bragt til afstemning.

For stemte: Charlotte Drue (I), Jens Jørgensen (V) og Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F), Inge Messerschmidt (O) og Tobias Isaksson (I)

Anna Poulsen deltog under punktet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Tobias Isaksson (I), Jens Jørgensen (V) og Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A), i det vi ikke ønsker at sende forslag om at lukke afdeling Dalby og afdeling Skuldelev i høring, men i stedet ønsker at arbejde med de to afdelingers udviklingsmuligheder.

Administrationens indstilling anbefales.

Udvalget besluttede, at sagen frem til behandlingen i Økonomiudvalget suppleres med følgende:

  • Opdateret forslag til skoledistriktsgrænser (Jægerspris/Skibby, Falkenborg/Græse samt Falkenborg/Ådalen).
  • Det samlede analysematerialet udarbejdet af konsulenthuset BDO vedhæftes
  • Opsummering af BDOs beregninger vedrørende anlægsøkonomi forbundet med den foreslåede skolestruktur

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 195:

Anna Poulsens (F) habilitet blev sat til afstemning:

For at erklære Anna Poulsen (F) inhabil ved behandlingen af sagen stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Jeanette Hassel (C), Anna Poulsen (F).

Anna Poulsen (F) blev erklæret inhabil ved behandlingen af punktet.

Udsat.

Fraværende: Anna Poulsen (F).

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Arbejdet med en ny skolestruktur har gennem 2026 haft til formål at undersøge, hvordan Frederikssund Kommune kan skabe gode og langsigtede rammer for at drive god skole på kommunens folkeskoler.

En beslutning om en ny skolestruktur handler om at fremtidssikre folkeskolen i Frederikssund Kommune og skabe de bedst mulige rammer for kvalitet tæt på børnene. Udgangspunktet er ikke en vurdering af den enkelte skoles kvalitet, men at skabe de bedste betingelser for at arbejde i det samlede skolevæsen og på alle skoler med udvikling af undervisningen.

Vilkårene for det samlede skolevæsen i Frederikssund Kommune har ændret sig markant. I dag er der omkring 1.400 færre elever end for ti år siden, mens den overordnede bygnings- og skolestruktur i vid udstrækning er den samme. Det betyder, at en stadig større del af ressourcerne bindes i bygninger og i drift af meget små klasser på nogle afdelinger, frem for i undervisning og udvikling af det samlede skolevæsen.

En ny skolestruktur skal skabe bedre balance mellem elevgrundlag, kapacitet og ressourcer – og dermed mulighed for at investere dér, hvor det gør den største forskel for eleverne. Ambitionen er derfor også at skabe mulighed for at investere i at styrke undervisningen, de fagprofessionelle miljøer og de inkluderende læringsfællesskaber. Samtidig skal der skabes råderum til at løfte centrale dagsordener som rekruttering og fastholdelse samt folkeskolens kvalitetsprogram med fagfornyelsen og mere praktisk og varieret undervisning. Skolestrukturen skal give bedre faglige, organisatoriske og økonomiske forudsætninger for den folkeskole, som Frederikssund Kommune ønsker at udvikle i de kommende år. Skolestrukturen har stor betydning for de rammer, skolerne har for at skabe denne kvalitet og for de midler, man politisk har mulighed for at prioritere til arbejdet på skolerne.

På baggrund af analyser af blandt andet elevgrundlag, kapacitet, bygninger, faglige og organisatoriske forhold samt de politiske drøftelser fremlægger administrationen nu et samlet forslag til ny skolestruktur.

Forslag til ny skolestruktur

Det samlede forslag indebærer overordnet, at distriktsskolestrukturen nedlægges, at nogle skoleafdelinger lukkes, og at enkelte skoledistrikter ændres.

Forslaget indebærer konkret, at:

  • Afdeling Dalby nedlægges, distriktsgrænserne ændres, og elever overgår til Jægerspris Skole.
  • Afdeling Skuldelev nedlægges, og elever overgår til Fjordlandsskolen, Skibby.
  • Afdeling Lindegård nedlægges, og Slangerup Skole samles på Strandstrædes to matrikler Byvang og Kingo.
  • Afdeling Marienlyst nedlægges.
  • Falkenborg bliver selvstændig skole fra børnehaveklasse - 9. klasse.
  • Græse Bakkeby bliver selvstændig skole fra børnehaveklasse -9. klasse.
  • Distriktsgrænsen mellem Ådalens Skole og Falkenborgskolen justeres, så en del af det nuværende Ådalens Skole skoledistrikt fremover hører til Falkenborgskolen.
  • Elever fra Vinge forbliver tilknyttet Ådalens Skole frem mod etableringen af en skole i Vinge.

Med den foreslåede struktur nedlægges Frederikssund Kommunes nuværende distriktsskolestruktur.

Frederikssund Kommunes skolevæsen består fremover af seks selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse, med egen ledelse og egen skolebestyrelse. Disse skoler vil være: Jægerspris Skole, Ådalens Skole, Fjordlandsskolen, Slangerup Skole, Falkenborgskolen, Græse Bakkeby Skole. På sigt også Vinge Skole.

Det konkrete forslag til ny skolestruktur er beskrevet nærmere i bilag 1.

Økonomi forbundet med forslaget

Den anbefalede skolestruktur forventes, når den er fuldt implementeret i 2031, varigt at frigøre årligt 19,2 mio. kroner på serviceudgifterne.

De frigjorte ressourcer kommer primært fra klasseoptimering, ophørt bygningsdrift samt ledelse og administration.

År20272028202920302031
Besparelser3,4 mio. kr.12,8 mio. kr.16,5 mio. kr.17,6 mio. kr.19,2 mio. kr.

Offentlig høring

Forslaget sendes i en bred offentlig høring, hvor blandt andre skolebestyrelser, forældre, medarbejdere, borgere, organisationer, foreninger, bylaug m.fl. kan afgive høringssvar.

Høringsperioden bliver fra 2. november 2026 til og med 17. januar 2027.

Som led i høringsperioden afholdes borgermøde 19. november 2026 klokken 18.30-20.30.

Der udarbejdes et høringsmateriale, som skal gøre det muligt for forældre, medarbejdere, ledere, borgere og øvrige interessenter at forholde sig til det konkrete forslag til ny skolestruktur.

Materialet vil både beskrive baggrunden for forslaget om strukturændringen og konsekvenserne for de enkelte skoler; for eleverne, for medarbejderne og for lederne. Det gælder også i specialundervisningstilbud, i SFO og i fritidsklubber.

Høringsmaterialet vil samtidig tydeliggøre, hvilke dele der indgår i selve strukturbeslutningen, og hvilke konkrete løsninger, der først skal fastlægges i den efterfølgende implementering i tæt samarbejde med skoler, SFO’er og fritidsklubber.

Efter høringsperioden samler administrationen de indkomne høringssvar i en hvidbog. Høringssvarene indgår herefter i den fornyede politiske behandling, inden Byrådet træffer endelig beslutning om skolestrukturen på møde 24. februar 2027.

Implementering

En beslutning om at sende forslaget i høring er ikke en endelig beslutning om skolestrukturen. Byrådet træffer først endelig beslutning efter høringen og den efterfølgende politiske behandling. Beslutningen skal senest træffes på Byrådets møde 24. februar 2027, da en ny skolestruktur skal være besluttet senest 1. marts i det kalenderår, hvor den træder i kraft.

Efter Byrådets endelige beslutning om ny skolestruktur, udarbejder administrationen i samarbejde med de berørte skoler en samlet implementeringsplan. Planen skal blandt andet sikre gode og trygge overgange for elever, forældre og medarbejdere, nødvendige tilpasninger af bygninger og læringsmiljøer, flytning af tilbud, transport samt øvrige praktiske og organisatoriske forhold.

Det er i den forbindelse et vigtigt budskab, at skolestrukturændringer forudsætter investeringer i de fysiske rammer og læringsmiljøer på skolerne. På nogle skoler er det nødvendigt med større bygningsmæssige tilpasninger, herunder tilbygning og ombygning, mens der på andre skoler skal laves mindre tilpasninger i de fysiske rammer. Den nye skolestruktur implementeres med en investering i at sikre, at skolerne har gode fysiske rammer - både indendørs og udenfor – til at drive god skole.

Inddragelse

Inddragelse har været et centralt element gennem hele analysearbejdet, hvor lokale følgegrupper og faglige organisationer og tillidsvalgte har været tæt og kontinuerligt involveret i drøftelse af scenarier og analyser samt konkret i kvalitetssikring. Med den politiske beslutning om at sende et konkret forslag i høring bevæger processen sig nu ind i den formelle høringsfase, hvor skolebestyrelser, forældre, medarbejdere, foreninger, borgere og øvrige interessenter får mulighed for at forholde sig til netop det forslag.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, hilser vi høringen velkommen. Vi har tidligere løbende kommenteret på sagen, og har bemærket at vi ikke har været med i inddragelsen, hvilket har undret os.

Selvom vi ikke er nævnt direkte i forhold til hvem der skal inddrages i høringen, så forventer vi selvfølgelig at Rådet bliver officielt inddraget med i denne høringsprocessen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i efterfølgende sager.

Bilag

204Meddelelser

205Beslutning om budget for almen boligafdeling Græse Bakkeby, Vores Bolig (Lukket punkt)

206Beslutning vedr. Græse Strandvej 22 ApS (Lukket punkt)

207Underskrifter

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftsark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftsarket er underskrevet.