Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 02. september 2026

Ekstraordinært møde, Mødelokale F1, Byrådssalen, Frederikssund kl. 15.45

Referat

Fold alle punkter

164Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Niels Martin Viuff (C) havde meldt forfald.

Godkendt.

Fraværende: Niels Martin Viuff (C).

165Beslutning om fremtidig organisering af Elværket

Resume

Med aftale om budget 2026-2029 blev det besluttet at få belyst mulighederne for at skabe et mere åbent kulturhus.

På udvalgsmøde 4. maj drøftede Fritid og Kultur administrationens oplæg på forskellige drifts- og organiseringsmodeller. Med denne sag skal Byrådet beslutte Kulturhuset Elværkets fremtidige organisering.

Frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen deltager under punktets behandling i Fritid og Kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

  1. Beslutte, at Elværket overgår til kommunal drift og organisering.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 13. august 2026, pkt. 90:

Anbefalet, idet udvalget er optaget af at inddrage medarbejdere, kulturaktører og brugere af huset i forhold til den fremtidige brug.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 26. august 2026, pkt. 144:

Udsat til et ekstraordinært møde forud for Byrådsmødet den 2. september 2026.

Fraværende: Niels Martin Viuff (C).

Beslutning

Inge Messerschmidt (O) stillede følgende ændringsforslag: Dansk Folkeparti foreslår, at nærværende sag afvises, og at der opstartes et nyt forløb med dialog og inddragelse af både bestyrelse, medarbejdere, brugere og andre relevante.

For: Inge Messerschmidt (O), Chelle Lilly Albøge (I), Michael Tøgersen (I).

Imod: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Forslaget blev forkastet.

Chelle Lilly Albøge (I) stillede ændringsforslag om, at sagen sendes tilbage til Fritid og Kultur til fornyet stillingtagen.

For: Chelle Lilly Albøge (I), Michael Tøgersen (I), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Forslaget blev forkastet.

Fritid og Kulturs anbefaling blev sat til afstemning:

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Undlod: Inge Messerschmidt (O), Chelle Lilly Albøge (I), Michael Tøgersen (I).

Indstillingen blev anbefalet.

Fraværende: Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

Byrådet har et ønske om, at Elværket fremadrettet folder sig ud som et mere åbent kulturhus end det er i dag og besluttede ved aftale om budget 2026-2029 at få belyst mulighederne for dette.

Udvalget har gennem det seneste halve år løbende drøftet mulighederne for at skabe et mere åbent kulturhus med afsæt i erfaringer fra ansatte, brugere og foreningslivet samt fra andre lignende kulturtilbud som foreskrevet i budgetteksten.

Administrationen har forelagt udvalget forskellige organisationsmodeller, herunder muligheder for tilkobling til øvrige kulturfaciliteter. Muligheden for at give medarbejderne på Elværket medindflydelse på den fremtidige organisering har været et tema i udvalgets drøftelser.

Såfremt udvalget træffer beslutning om kommunal drift og organisering af Elværket, påbegynder administrationen en proces med inddragelse af hhv. Elværkets, Rejsestaldens og bibliotekets medarbejdere med henblik på den videre organisering. En proces, der giver mulighed for, at medarbejderne er med til at kvalificere fremtidig organisering. Processen opstartes snarest under forudsætning af, at Elværksforeningens bestyrelse accepterer, at deres medarbejdere kan indgå i processen om den fremtidige kommunale organisering i efteråret 2026. Hvis ikke, vil processen først blive gennemført i 2027. Der vil være tale om en tillids- og frisættelsesproces, hvor den nye organiseringsform af Elværket kan udvikle sig løbende over de første 2-3 år.

Når den endelige organisering er på plads, vil denne blive præsenteret for udvalget. I forlængelse af ovenstående proces præsenteres udvalget i særskilt sag for modeller for brugerinvolvering i forhold til kulturhusets fremtidige aktiviteter.

Driftsaftalen mellem Elværksforeningen og Frederikssund Kommune er opsagt og ophører ved udgangen af 2026. Overdragelse til kommunal drift kan tidligst ske pr. 1.1.2027. Ved overdragelse til kommunal drift vil Elværket fremadrettet driftes under Center for Kultur, Fritid og Ungeliv og giver dermed Byrådet direkte politisk indflydelse på prioriteringer, drift og udvikling.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Økonomiudvalget 2. september 2026

Punktet blev udsat på Økonomiudvalgets møde 26. august 2026 med henblik på, at der til Økonomiudvalgets ekstraordinære møde 2. september 2026 kan indgå bilag fra Fritid og Kulturs behandling af sagen 4. maj 2026. Bilagene er vedhæftet sagen.

Inddragelse

Elværksforeningen har udarbejdet ”Vision for Kulturhuset Elværket” samt hertil relaterede bilag.

Økonomi

Der er i administrations budgetoplæg til budget 2027 afsat 1.715.000 kr. (i 27-priser) til Kulturhuset Elværket.

Bilag

166Meddelelser

Beslutning

Der var ingen meddelelser.

Fraværende: Niels Martin Viuff (C).

167Underskrifter

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.