Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2025

Resume

Kommunens revision (BDO) har afgivet beretning om årsregnskabet for 2024 (beretning nr. 25).

Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Beretning om årsregnskabet for 2024 (beretning nr. 25) godkendes.
2. Årsregnskabet for 2024 godkendes endeligt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på sit møde den 30. april 2025 at oversende Frederikssund Kommunes årsregnskab for 2023 til revisionen. Revisionens beretning skal ifølge styrelsesloven afgives senest den 15. juni, hvorefter Økonomiudvalget og Byrådet inden udgangen af august måned skal godkende det endelige regnskab. Den lovpligtige revision omfatter både finansiel revision, juridisk-kritisk revision og løbende forvaltningsrevision.

Revisionen har den 28. maj 2025 afgivet beretning nr. 25 vedrørende årsregnskabet 2024. Det er revisionens opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med de relevante bekendtgørelser. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

Plantemaer udvalgt i år er ”Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner ” under juridisk-kritisk revision og ”Aktivitets- og ressourcestyring ” under forvaltningsrevision. I forhold til juridisk-kritisk revision vurderes om gældende overenskomster på folkeskoleområdet er implementeret korrekt og har den nødvendige bevilling/hjemmel, samt om processer i budgetstyringen er tilpassede hertil. I forhold til forvaltningsrevisionen fokuseres på kommunens styring af vikarer samt om og i hvilket omfang kommunen har udarbejdet politikker og sygefraværsindsatser. Herunder undersøges, om der vurderes at være tilstrækkelig opfølgning og handling på disse vedtagne politikker og sygefraværsindsatser, så der sker understøttelse af en sparsommelig økonomisk styring og budgetopfølgning i overensstemmelse med de af kommunen valgte og relevante kriterier.

Med hensyn til den juridisk-kritiske revision er det revisionens opfattelse at organiseringen af ledelsesmæssige og administrative opgaver forbundet med løn- og ansættelsesmæssige dispositioner er hensigtsmæssigt forankret i Frederikssund Kommune. Derudover er det revisionens opfattelse, at der er et velfungerende samarbejde og opgavefordeling mellem Skoleområdet og Lønafdelingen, hvilket understøtter, at administrationen og sagsbehandlingen afspejler gældende overenskomst. Revisionen vurderer ligeledes at der generelt er tilrettelagt gode interne forretningsgange, som medvirker til løbende overvågning af lovændringer m.v. Gennemgangen har ikke givet anledning til anbefalinger.

Med hensyn til forvaltningsrevisionen er det revisionens vurdering, at Frederikssund Kommune generelt har implementeret styringsværktøjer, der effektivt medvirker til at understøtte en tilfredsstillende aktivitets- og ressourcestyring. Det er ligeledes revisionens vurdering, at den løbende økonomistyring, herunder de månedlige budgetopfølgninger, understøtter en hensigtsmæssig aktivitets- og ressourcestyring i forhold til en sparsommelig, produktiv og effektiv anvendelse af ressourcerne.

Revisionsberetningen, revisionspåtegningen samt det endelige årsregnskab for 2024 er vedlagt som bilag.

Maj-Britt Aabrink og Verni Jensen fra BDO deltager på Økonomiudvalgsmødet under behandling af punktet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Bilag

• Årsberetning 2024 Frederikssund Kommune 28.05.2025
• Påtegning årsregnskab 2024 Frederikssund Kommune
• Årsregnskab 2024

Resume

Vestforbrænding I/S anmoder kommunen om at godkende garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet på 400 mio. kr. til det nystiftede Vestforbrænding Affaldsenergi ApS, hvoraf 278 mio. kr. er til planlagte investeringer. Ejerkommunerne anmodes om at stille solidarisk garanti for 80 % af kreditfaciliteten svarende til 320 mio. kr. Kommunens andel heraf forventes at være på ca. 4,68 % svarende til 15,0 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende en solidarisk garanti på 80 procent af 400 mio. kr. til Vestforbrænding Affaldsenergi ApS fordelt efter kommunens ejerandel af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS i det år, hvor lånet optages.
2. Opkræve årligt en garantiprovision på 0,6 procent af lånebeløbet opgjort pr. 31/12.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding I/S har pr. 28. februar 2024 stiftet selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS. Selskabet blev stiftet på grund af ny lovgivning, som betyder, at affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025 skal være udskilt i kapitalselskaber (aktieselskaber eller anpartsselskaber) og adskilt fra andre aktiviteter på affaldsområdet.

Formålet med den nye lovgivning er at skabe konkurrence om det forbrændingsegnede affald, hvormed affaldet bliver behandlet hos de selskaber, der kan gøre det mest effektivt og miljørigtigt. Den øgede konkurrence betyder ligeledes, at anlæg, der ikke kan klare sig økonomisk, må reducere kapaciteten eller lukke. Hermed skønnes den samlede forbrændingskapacitet at blive reduceret, mindre affald afbrændt og mindre affald importeret til Danmark.

Vestforbrænding I/S ønsker at få godkendt garantistillelse og hæftelse for en kreditfacilitet til Vestforbrænding Affaldsenergi på i alt 400 mio. kr., som er godkendt på bestyrelsesmøde i Vestforbrændingen den 19/3-2025. Lånoptagelsen kan ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser. Lånerammen på 400 mio. kr. til Vestforbrænding Affaldsenergi ApS er blevet godkendt af Nordea Bank under forudsætning af, at ejerkommunerne stiller garanti for 80 procent af beløbet. Efter selskabsgørelsen af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS kan investeringer i selskabet ikke længere finansieres af lån gennem KommuneKredit, men skal indhentes på kommercielle vilkår.

Lånerammen skal anvendes til at finansiere investeringer på affaldsenergianlægget og tilhørende anlæg. De planlagte investeringer beløber sig på nuværende tidspunkt til 278 mio. kr. i 2025 og skal anvendes til løbende vedligeholdelse og optimering af rammerne for energinyttiggørelse. De resterende 122 mio. kr. i lånerammen er endnu ikke disponeret af Vestforbrænding Affaldsenergi ApS, men forventes disponeret til investeringer på affaldsenergianlægget i 2026 og 2027.

Ejerkommunerne hæfter efter indbyggertallet i det år, hvor forpligtelsen indgås. Pr. 31. december 2024 var Frederikssund Kommunes ejerandel 4,68 procent, svarende til en hæftelse på 15,0 mio. kr. af kreditfaciliteten på 320 mio. kr. Dette forudsætter dog, at Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen på 400 mio. kr. For at overholde EU-regler om statsstøtte skal Vestforbrænding Affaldsenergi ApS betale en garantiprovision til ejerkommunerne. Denne anbefales til 0,6% i notat fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel og Revisionsfirmaet EY.

For uddybelse af ovenstående henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

I nærværende sag skal ejerkommunerne i Vestforbrænding I/S stille garanti for et beløb på 320 mio. kr. svarende til 80% af det maksimale samlede låneoptag på 400 mio. kr., for selskabet Vestforbrænding Affaldsenergi ApS. Som betaling for lånegarantien modtager Frederikssund Kommune en garantiprovision på 0,6 procent af kommunens andel af det lånte beløb. Hvis Vestforbrænding Affaldsenergi ApS anvender hele lånerammen, vil Frederikssund Kommune modtage en garantiprovision på 0,09 mio. kr. årligt.

Bilag

• Bilag 1 - Referat bestyrelsesmøde 19-3-2025 nr 444
• Bilag 2 Vestforbrænding notat om kreditramme og garantiprovision
• Bilag 3 Notat Gorrissen Federspiel - fastsættelse af garantiprovision
• Bilag 4 EY - Vurdering af processen for fastlæggelse af garantiprovision

Resume

Med denne sag skal Byrådet beslutte pejlemærker for den fremtidige prioritering af anlægsinvesteringer. Sagen er en opfølgning på den indgåede aftale om budget 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Pejlemærker for den fremadrettede prioritering af anlægsinvesteringer godkendes.

Sagsfremstilling

Med denne sag fremlægges forslag til pejlemærker for den fremadrettede prioritering af anlæg. Bagtæppet for pejlemærkerne er den indgåede aftale for budget 2025-2028 samt efterfølgende drøftelser i gruppeformandskredsen og et temamøde i Byrådet den 30. april 2025.

Aftaletekst for budget 2025-2028 om flerårig prioritering af anlæg

Parterne bag denne aftale konstaterer, at der er behov for en mere grundlæggende prioritering af de kommende års anlægsinvesteringer for at prioritere investeringer i vores vedligehold af bygninger og infrastruktur. Derfor er der enighed om i første kvartal 2025 at udarbejde og beslutte principperne for den kommende budgetlægning for 2026-2029 vedrørende anlæg, så en mere tværgående prioritering af kommunens flerårige anlægsprogram sikres. Målet med prioriteringen skal resultere i en mere fleksibel investeringsplan, et større råderum samt et øget fokus på de helt nødvendige anlægsinvesteringer med henblik på at sikre værdien af kommunens aktiver. Forberedelserne til en kvalificeret proces påbegyndes allerede i 2024, således at det nødvendige baggrundsmateriale tilvejebringes.

Pejlemærker for den fremadrettede prioritering af anlæg

På baggrund af drøftelser i gruppeformandskredsen og et temamøde i Byrådet foreslås der følgende pejlemærker for den fremadrettede prioritering af anlæg. Pejlemærkerne supplerer Byrådets vedtagne økonomiske politik og tager udgangspunkt i anlægsprogrammet i budget 2025-2028:

• Vi passer på aktiverne og foretager forebyggende investeringer, herunder sørger for at vedligeholde afgørende bygningsdele rettidigt.
• Ved beslutning om samling af kommunale tilbud ønsker vi en bedre kapacitetsudnyttelse samt at skabe kvalitativt forbedrede tilbud.
• Vi afdækker mulighederne i eksisterende private og offentlige bygninger, før vi igangsætter nybyggeri.
• Ved beslutning om nedlæggelse af funktioner skal der samtidigt tages stilling til, om og i givet fald hvornår ejendommen(ene) afhændes.
• Ved beslutning om nye anlægsinvesteringer lægges der vægt på, at der kan opnås driftsbesparelser.
• Vi er åbne overfor alternative finansieringsformer som f.eks. indtrædelse i lejemål eller indgåelse af partnerskaber med eksterne investorer. Dette forudsætter, at der opnås økonomiske fordele herved.
• Vi samtænker anlægsarbejder, så opgaver og omkostninger minimeres.
• Vi overholder og udnytter anlægsrammen i det enkelte år.

Der forelægges en status for efterlevelsen af ovenstående pejlemærker hvert år i forbindelse med udarbejdelsen af materialet for de kommende budgetforhandlinger.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvnser.

Resume

Som følge af ændringer af styrelsesloven mv. skal Byrådet senest den 30. juni 2025 træffe beslutning om, hvorvidt Byrådets medlemmer fortsat skal have mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion i det faste vederlag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte, at ordningen med vederlag i form af dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion i det faste vederlag ikke tilvælges.

Sagsfremstilling

Fra 1. januar 2026 ændres reglerne om, at det enkelte medlem af Byrådet har en ubetinget ret til at vælge at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod reduktion i det faste vederlag.

Hidtil har det enkelte byrådsmedlem - i henhold til styrelsesloven og vederlagsbekendtgørelsen - haft en ubetinget ret til at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (mod reduktion i det faste vederlag). Fremover bliver det op til Byrådet at træffe en generel beslutning om, hvorvidt denne mulighed stadig skal være tilgængelig for det enkelte medlem i den kommende funktionsperiode, altså byrådsperioden 2026-2029.

Baggrunden for ændringen af reglerne om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste skyldes bl.a. KL´s tilkendegivelser over for Indenrigs- og sundhedsministeriet om, at den hidtil gældende ordning overordnet findes utidssvarende, uigennemsigtig og medfører en administrativ byrde.

Der har i Frederikssund Kommune ikke været tradition for at benytte ordningen, og ordningen har ikke været anvendt efter kommunalreformen i 2007.

Ordningen om tabt arbejdsfortjeneste

Ifølge den gældende ordning vil et medlem, der vælger at gøre brug af ordningen om dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, modtage et reduceret vederlag mod til gengæld at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for tid brugt på pligtmæssige møder, kurser og seminarer samt en række øvrige aktiviteter som led i varetagelse af hvervet som byrådsmedlem. Erstatningen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen.

Et valg om at benytte ordningen gælder for ét regnskabsår ad gangen (regnskabsåret følger kalenderåret), og valget skal træffes forud for det pågældende regnskabsår.

Udover at ordningen indebærer, at byrådsmedlemmer ikke vil modtage samme vederlag for samme eller tilsvarende hverv, indebærer ordningen en administrativ byrde for såvel kommunens administration som for det enkelte byrådsmedlem.

Byrådets beslutning

Såfremt Byrådet ønsker, at det enkelte byrådsmedlem fremover stadig skal kunne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, er det en betingelse, at det afgående byråd senest 6 måneder før funktionsperiodens udløb med virkning for den kommende funktionsperiode aktivt har tilvalgt ordningen. Hvis Byrådet ønsker, at medlemmerne fortsat skal kunne vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal der derfor træffes beslutning om dette senest den 30. juni 2025. Beslutningen kan ikke overlades til et udvalg eller til administrationen.

Hvis Byrådet ønsker en fortsættelse af ordningen, har Byrådet mulighed for at beslutte, at adgangen til at få vederlæggelse i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste (eksempelvis for selvstændigt erhvervsdrivende) gøres betinget af medlemmets fremlæggelse af revisorerklæring. Herved opnås, at en uvildig sagkyndig har foretaget en gennemgang af medlemmets angivelse af sin tabte arbejdsfortjeneste. De pågældende medlemmer vil have ret til godtgørelse af dokumenterede udgifter til revisorerklæringen.

Hvis ordningen ikke fortsætter, modtager alle medlemmer af Byrådet det sædvanlige, fulde vederlag, som er forbundet med varetagelse af hvervet, uden mulighed for at vælge tabt arbejdsfortjeneste med reduceret fast vederlag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Følges administrationens anbefaling, har nærværende sag ingen bevillingsmæssig betydning. Vælger Byrådet i stedet at give mulighed at vælge ordning om tabt arbejdsfortjeneste, vil det kræve en særskilt tillægsbevilling, hver gang der ydes kompensation.

Resume

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 21. maj 2025 (sag nr. 117), at der skal udarbejdes et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere. Udvalget forelægges en plan for etablering af beredskabet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende forslag til plan for etablering af et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere senest 1. september 2025, jf. vedlagte bilag 1.

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet forslag til plan for etablering af et 3-dages beredskab for særligt sårbare borgere i kommunens varetægt, jf. bilag 1. Planen forbereder en række områder på et længerevarende forsyningssvigt. Det gælder følgende områder: Omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser, botilbud, bofællesskaber, AKU-centeret, daghjem, Rådgivningshuset, Stofrådgivningen, Socialpsykiatrien, Hjemmevejledningen i Handicap og Botilbud og Døgnplejen samt private leverandører, der varetager tilsvarende opgaver for sårbare borgere. De nævnte tilbud har beredskaber for ”brown outs” (midlertidig og kontrolleret strømafbrydelse), men mangler (bortset fra Klintegården) beredskaber for, hvordan de klarer sig uden vand og strøm i længere perioder. Planen skal både forholde sig til lokale og landsdækkende forsyningssvigt.

Planen stiller en række krav til forskellige anskaffelser, arbejdsberedskaber mv., der tager udgangspunkt i publikationen Forberedt på kriser, der blev husstandsomdelt sidste år og følger anbefalingerne i KL’s Et robust beredskab i en ustabil verden, der udkom 14. maj 2025. Begge publikationer vedlægges. Samtidig tydeliggør planen henholdsvis kommunens ansvar og forventningerne til borgernes eget tager ansvar for.

Ansvaret for etablering af et 3-dages beredskab følger det almindelige linjeansvar og ligger derfor hos lederne for de enkelte tilbud og i sidste ende centerchefen. Forberedelserne skal være gennemført inden den 1. september 2025. Eventuelle udgifter vurderes at kunne håndteres indenfor de tilbuddenes egen ramme.

Størstedelen af forberedelserne sker på de enkelte tilbud. Enkelte retningslinjer er en del af sundhedsberedskabsplanen, dækker alle områder.

Den samlede plan for etablering af 3-dages-beredskabet for særligt sårbare borgere er vedlagt. Nedenfor fremhæves en række punkter fra planen:

Mad og vand til tre dage samt lyskilder, FM-radio, toiletposer mv.

• Omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser og bosteder sørger for tilstrækkeligt med mad og drikkevand til tre dage til de borgere, der bor hos dem. Derudover sørger de for, at der er tænkt i lyskilder, FM-radio mv.
• Borgere i eget hjem, som får støtte af Døgnplejen eller en privat leverandør, skal selv sørge for de nødvendige indkøb. Dog kan borgere, der er bevilget støtte til indkøb, få støtte til at købe ind til eget beredskab.

Hygiejneartikler, der sikrer at de kan klare sig uden brugsvand

• Omsorgscentre, Rehabilitering og de midlertidige pladser, bosteder og Døgnplejen indkøber et minimumslager af hygiejneartikler til deres depoter. Det sker ud fra centralt udarbejdede tjeklister. Listerne indeholder blandt andet håndsprit og vaskehandsker, der kan bruges til personlig pleje og toiletposer med sugende lag til toiletterne, hvis spildevandsanlæggene stopper med at virke.
• Øvrige borgere er selv ansvarlige for indkøb af hygiejneartikler.

Sårbare borgere, der er afhængige af strøm til medicinsk udstyr

• Omsorgscentre, Rehabilitering og de midleretidige pladser, bostederne og Døgnplejen udarbejder lister over sårbare borgere, der er afhængige af strøm til medicinsk udstyr og sikrer, at der er nødplaner for deres behov ved længerevarende strømnedbrud. Det kan f.eks. være evakuering eller levering af iltflasker. Listerne opdateres løbende.

Besøg hos borgere i eget hjem og fortsat åbning af tilbud til socialt udsatte

• Døgnplejen, socialpsykiatrien og hjemmevejledningen (under Handicap og Botilbud) har planer for prioritering af besøg hos borgere samt planer for prioritering af transportmidler og alternative transportformer. I lighed hermed har Rådgivningshuset og Stofrådgivningen planer for, hvordan de kan holde åbent, så sårbare borgere kan søge hjælp her.

Borgere og pårørende orienteres om beredskabet

• Særligt sårbare borgere og pårørende orienteres om 3-dages beredskabet, så de ved, hvordan vi har forberedt os og kender forventninger til egen forberedelse. De enkelte tilbud orienterer de borgere, der er tilknyttet hos dem.

Opdatering af sundhedsberedskabsplanen

Frederikssund Kommunes sundhedsberedskabsplan skal godkendes i Byrådet inden årsskiftet. I planen tilføjes et afsnit om evakuering af sårbare borgere, der er afhængige af strøm til medicinsk udstyr og en plan for sikring af ilt til borgere, der er afhængige heraf. Administrationen er i dialog med regionen med henblik på at koordinere vores (sundheds)beredskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen forelægges i efteråret 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da udgifter til etablering af 3-dages beredskab vurderes at kunne afholdes inden for de enkelte tilbuds eksisterende rammer.

Bilag

• Plan for etablering af 3-dages beredskab for sårbare borgere
• Forberedt på kriser
• Et robust beredskab i en ustabil verden

Resume

Administrationen har modtaget henvendelse fra Frederikssund Vikingespil (herefter: foreningen), der som led i markeringen af deres 75-års jubilæum i 2026 arbejder på at opstille en række statuer, der forestiller figurer fra nordisk mytologi, på forskellige placeringer i kommunen. En række af disse påtænkes placeret på kommunalt ejede arealer. Vikingerne skal bruge en fuldmagt fra grundejer (kommunen) for at kunne søge myndighedsbehandling for statuerne. Administrationen har ikke bemyndigelse til at udstede sådan en fuldmagt. Derfor skal Økonomiudvalget beslutte, om der kan gives fuldmagt til foreningen til at ansøge om de nødvendige myndighedstilladelser. En fuldmagt er ikke en tilladelse til at opstille statuerne, men gælder alene til myndighedsbehandlingen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Administrationen bemyndiges til at give foreningen fuldmagt til at indhente tilladelser til etablering af statuerne på de anmodede arealer.

Sagsfremstilling

Som led i Budget 2025 har Byrådet besluttet at afsætte 250.000 kr. i 2026 til markeringen af Frederikssund Vikingespils 75-års jubilæum. Jubilæet markeres løbende gennem 2026, primært forår og sommer. På baggrund af dette tilskud har foreningen iværksat et projekt, hvor en række statuer forestillende figurer fra nordisk mytologi opstilles på en række placeringer i kommunen.

Foreningen har efterfølgende arbejdet på at finde en række placeringer til de påtænkte statuer og har herefter været i dialog med administrationen om de af placeringerne, der er på kommunal grund. Administrationens bemærkninger fremgår af vedlagte bilag, der viser de forskellige påtænkte placeringer. Ved en række af disse er det anført, at administrationen kan godkende placeringen uden videre, mens der ved andre er angivet, at foreningen skal indgå i dialog om det med lokale brugere, eks. Villumsens Museum.

Vikingerne skal bruge en fuldmagt fra grundejer (kommunen) for at kunne søge myndighedsbehandling for statuerne. Administrationen har ikke bemyndigelse til at udstede sådan en fuldmagt. Derfor skal Økonomiudvalget beslutte, om der kan gives fuldmagt til foreningen til at ansøge om de nødvendige myndighedstilladelser. En fuldmagt er ikke en tilladelse til at opstille statuerne, men gælder alene til myndighedsbehandlingen.

En beskrivelse og konceptvisualisering af statuerne er vedlagt sagen. Det bemærkes, at der alene er tale om visualiseringer, og de endelige produkter vil kunne afvige.

Efter myndighedsbehandlingen arbejder administrationen videre med en model for, hvilken kontrakt der skal indgås med foreningen og som tager højde for forhold som vedligehold, fjernelse efter endt levetid mv.

Foreningen forudsætter at bære omkostningerne til projektet indenfor tilskuddet samt fondsmidler.

Inddragelse

Administrationen har løbende været i dialog med foreningen om projektet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen.

Bilag

• Rammebeskrivelse samt visualiseringer

Resume

I budgetaftale for 2024 blev administrationen anmodet om at undersøge alternative finansieringsformer, som f.eks. et offentligt privat partnerskab (OPP), for opførelse af ny skole i Vinge.

Med denne sag forelægges Økonomiudvalget det samlede beslutningsgrundlag, herunder økonomiske beregninger, kvalitative vurderinger og strategiske overvejelser, med henblik på at kunne træffe endelig beslutning om grundlaget for det videre arbejde. Valget af finansieringsmodel vil fastlægge det videre spor for realisering af projektet.

Til punktets behandling deltager kommunens rådgiver fra Deloitte, Rikke Beckmann Danielsen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte, om skolebyggeriet i Vinge skal opføres ved traditionel totalentreprise. ejendomsleasing eller som et OPP-projekt.
2. Administrationen igangsætter det videre arbejde med udbudsforberedelse på baggrund af den valgte model.

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen for 2024 blev administrationen anmodet om at afdække alternative finansieringsformer til en ny skole i Vinge – herunder OPP, lejeløsning og traditionel anlægsfinansiering. Sagen har siden været drøftet politisk af flere omgange og senest behandlet i Byrådet den 30. oktober 2024 (pkt. 183), hvor det blev besluttet at arbejde videre med OPP-modellen som mulighed – dog uden at træffe endelig beslutning om valg af finansieringsform.

På baggrund af denne politiske retning har Deloitte, i samarbejde med administrationen, udarbejdet et beslutningsoplæg, som sammenligner totaløkonomi, risikofordeling og styringsmæssige konsekvenser ved tre modeller: OPP, totalentreprise og ejendomsleasing. Denne sag bygger videre på den politiske proces og fremlægger et beslutningsgrundlag til endelig stillingtagen.

Finansieringsmodeller og hovedkonklusioner

Der er analyseret tre hovedmodeller:

Totalentreprise: Det betyder, at kommunen ejer grunden og bygningen. En totalentreprenør står for projektering og udførelse. Kommunen finansierer anlægget via anlægsrammen.

Ejendomsleasing: Det betyder at kommunen indgår en totalentreprisekontrakt i relation til skolen og en samtidig leasingaftale om finansieringen. Betalingsprofilen svarer til OPP-scenarier med tilbagekøb efter 30 år. Kommuneleasing vil formelt eje skolen i leasingperioden. I praksis vil alle bygningsmæssige- og økonomiske risici ved bygningen dog ligge hos kommunen, da leasing udelukkende er en finansieringsordning.

Offentligt-Privat Partnerskab (OPP): Det betyder at den private part står for opførelse, evt. drift, vedligehold og finansiering frem til et aftalt exittidspunkt, hvor kommunen som udgangspunkt tilbagekøber skolen til en forud fastsat pris. Kommunen har dermed ingen udgifter før ibrugtagning. OPP fremmer totaløkonomiske løsninger med langsigtet perspektiv, da der i driftsfasen og særligt i opførelsesfasen er en strategisk samarbejdspartner til optimering af projektet.

De samlede pengestrømme er udtryk for det samlede beløb, som kommunen skal betale over hele projektets løbetid – uanset hvornår i perioden udgifterne falder. Det inkluderer både anlægsudgifter, driftsudgifter og lejebetalinger. Pengestrømmene viser altså den faktiske sum af betalinger, som kommunen vil foretage, og giver et overblik over størrelsen af den samlede økonomiske forpligtelse.

Nutidsværdi er en økonomisk beregning, der omregner alle fremtidige betalinger til en nutidig værdi ud fra diskonteringsrenten. Nutidsværdien viser, hvad det koster i dag at binde sig til en række fremtidige udgifter. Denne værdi bruges til at sammenligne løsninger, hvor udgifterne falder på forskellige tidspunkter. En krone i dag er mere værd end en krone om 10 år – det tager nutidsværdien højde for.

Konklusionen er, at ingen model entydigt er økonomisk mest fordelagtig – valget bør træffes ud fra en samlet vurdering af fleksibilitet, risiko, økonomi, styringskapacitet og ønsket grad af ejerskab.

Service- og anlægsramme

Nedenstående tabel viser overordnede konsekvenser for hver finansierings- og aftaleform:

Elevprognose for Vinge og bosætning

Af elevprognosen fra juni 2025 fremgår det, at antallet af børn i Vinge i folkeskolealderen forventes at være godt 600 elever ved prognosens udløb i 2041/42. Fordeler eleverne i Vinge sig på privatskoler, efterskoler, specialskoler mv. ligesom de øvrige elever i kommunen, forventes der at være ca. 520 elever til folkeskolen i Vinge i 2041/42. Der bør derfor planlægges med en skole til ca. 600 elever og dermed fuld udnyttet tosporet skole ved prognosens udløb. Hvis udviklingen fortsætter ud over det prognosen viser, med yderligere befolkningstilvækst, bør skolen planlægges til en 3-sporet skole efter 2041/42. Nøgletal estimerer gennemsnitlig 250 elever pr. spor fra 0.-9. klasse. Skolens opførelse er essentiel for udviklingen og bosætningspotentialet for Vinge by og betragtes som et strategisk afgørende byudviklingstiltag.

Det er administrationens vurdering, at der som absolut minimum bør være 15 elever i gennemsnit pr. klasse. Ud fra befolkningsprognosen vil dette være opfyldt for indskolingen i skoleåret 29/30, for mellemtrinet i skoleåret 31/32, og i skoleåret 34/35 for udskolingen. Dette er under forudsætning af, at alle elever, der på det pågældende tidspunkt er indskrevet på andre folkeskoler, vælger at overgå til Vinge Skole, samt en højere tilslutningsprocent end f.eks. de øvrige skoledistrikter i Frederikssund, der søger mod distriktsskolen frem for privatskoler og lignende.

Elevtallet har dog ikke betydning for valg af finansieringsmodel på nuværende tidspunkt. Tidsplan for opførelse af skolen samt pædagogiske vision og skolens funktionelle design vil blive behandlet i en særskilt opfølgende sag.

Politisk inddragelse og proces fremadrettet

Det anbefales, at valget af finansieringsmodel træffes nu, da det er styrende for den videre proces – herunder udbud, rådgiverinddragelse og organisering. I den videre proces lægges op til, at politiske udvalg involveres på centrale milepæle, mens administrationen varetager udbud, kontraktforberedelse og koordinering.

Økonomiudvalget og relevante fagudvalg vil modtage status undervejs, herunder ved valg af rådgivere og ved forelæggelse af indholdsmæssige pejlemærker. Den konkrete bygningsudformning og opgavebeskrivelser vil ske i samarbejde med skoleområdet og øvrige interessenter.

Økonomiudvalget skal forventeligt på septembermødet godkende og beslutte projektorganisering, herunder inddragelse af ekstern rådgivning samt afsættelse af midler til interne ressourcer.

Opfølgende sag om indhold og skolestruktur

Med denne sag tages der ikke stilling til skolens pædagogiske og funktionelle indhold. Der vil senere blive fremlagt en opfølgende sag for Skole, klub og SFO, der omhandler:

• Indholdsmæssige krav og visioner for fremtidens skole
• Samspil med skolestruktur
• Kobling til børne- og ungepolitikken og Vinges udviklingsstrategi

Ressourcer og kapacitet

Projektet vil stille store krav til kommunens organisation. OPP-modellen kræver juridisk og økonomisk specialviden, markedsdialog og langsigtet kontraktstyring, mens totalentreprise og ejendomsleasing forudsætter stærk bygherreorganisation og tværfaglig koordinering. I begge tilfælde er der behov for ekstern bistand samt intern kapacitet til koordinering, kommunikation og indholdsudvikling.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Der er i budgetaftalen for 2025-2028 afsat en ramme på 70 mio. kr. i 2027 under finansielle poster. Det skal bemærkes, at ingen af modellerne i sig selv er finansieret, og at der i kommende budgetlægninger skal ske konkret prioritering og afsættelse af midler – herunder anlæg, deponering eller rådighedsbetalinger. Endelige bevillinger vil blive behandlet efterfølgende i særskilte sager.

Bilag

• Elevprognose 2029-2042 for Skoledistrikt Vinge
• Beslutningsoplæg Vinge 11-06-2025.pdf

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud/forbud.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. I Frederikssund Kommune mangler der at blive indgået 27 aftaler om beskyttelse af BNBO mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. juni 2025, pkt. 90:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af behovet for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik. På baggrund af kommunens risikovurdering, har vandforsyninger og lodsejere skulle forøge at indgå frivillige aftaler.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. Lovgivningen kræver dog, at der altid skal tilbydes en frivillig aftale, inden der kan meddeles påbud/forbud. Hvis ikke vandforsyningen selv har tilbudt lodsejer en frivillig aftale, er kommunen forpligtiget til at gøre det.

Der er indtil videre indgået 37 frivillige aftaler, mens der stadig mangler indgåelse af 27 aftaler. En del af de manglende aftaler skyldes at lodsejeren har takket nej til en frivillig aftale, og her vil der i stedet skulle meddeles påbud/forbud.

Herudover er der vandforsyninger som ikke selv har tilbudt lodsejerne frivillige aftaler. Det forventes at Frederikssund Kommune tilbyder og forhandler de manglende aftaler i løbet af juni.

Beslutning om vilje til påbud/forbud

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren. Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Lodsejers mulighed for at søge om skattefritagelse bortfalder såfremt kommunen ikke har truffet beslutning om vilje til påbud inden aftalen underskrives. Det er derfor nødvendigt også at træffe beslutning om vilje til påbud i de tilfælde hvor der indgås en frivillig aftale.

Arrondering

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser (matrikelgrænser og afstand til markskel mm), hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering.

Lovhjemmel

Påbud/forbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 m zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24.

Påbud inden for arronderede arealer er også hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Berørte arealer

Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

I bilag 2 er oplistet de BNBO´er hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider. Kortbilag med BNBO´er og arronderede arealer fremgår af bilag 3.

Supplerende sagsfremstilling til møde i Økonomiudvalget den 18. juni 2025:

Sagen er opdateret med to nye bilag (bilag 4 - Oversigt supplerende arealer og bilag 5 - kortbilag (supplerende arealer), da der er to yderligere matrikler, hvor der er behov for beslutning om vilje til påbud/forbud. Desuden er der i forbindelse med lodsejermøder, afholdt af Frederikssund Kommune om indgåelse af mulige frivillige aftaler mellem parterne, justeret på de arronderede arealer på lbr. 5 og lbr 3, efter ønske fra parterne. Derfor skal viljen til påbud/forbud, mod erhvervsmæssig brug af pesticider, for de nye arronderede arealer politisk besluttes.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Risikovurdering
• Bilag 2 oversigt over arealer
• Bilag 3 kortbilag
• Bilag 4 - Oversigt supplerende arealer
• Bilag 5 - kortbilag (supplerende arealer)

Resume

Region Hovedstaden har udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025 og sendt det i høring. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar og et forslag til brev til miljøministeren om råstofplanlægning, som anbefales godkendt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til brev til ministeren godkendes.
2. Forslag til høringssvar til regionen godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 4. juni 2025, pkt. 86:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har sendt Forslag til Råstofplan 2025 med tilhørende miljøvurdering i høring. Planen og miljøvurderingen kan ses i dette link. Råstofplan 2025 skal afløse den gældende Råstofplan 2012. Råstofplan 2025 indeholder forslag om 10 nye råstofgraveområder i kommunen.

Råstofplan 2025 udlægger råstofgrave, der ikke er markedsmæssigt behov for

Region Hovedstaden vurderer, at regionen har pligt til at udlægge graveområder i råstofplanen, som indeholder råstoffer nok til det forventede forbrug i regionen for mindst en planperiode, dvs. 12 år. Region Hovedstaden har opgjort behovet for råstoffer i regionen til 85,2 mio. m3 frem til 2037, heraf 59 mio. m3 fra råstofgrave på land, 13 mio. m3 fra havet og 16 mio. m3 fra genbrug af byggematerialer. Råstoffer købes imidlertid der, hvor den rette ressource kan hentes til den lavest mulige pris. Hovedparten af Region Hovedstadens råstofforbrug fra råstofgrave på land hentes i praksis i Region Sjælland. Forbruget af råstoffer fra råstofgrave i Region Hovedstaden har i gennemsnit udgjort 0,76 mio. m³ i perioden 2015-2023 og tendensen er faldende. Regnes der med et fortsat forbrug på 0,76 m³/år vil der i den kommende 12 års periode i praksis være behov for graveområder, som kan give ca. 9 mio. m³ råstoffer. Restressourcen i allerede udlagte råstofgrave i Råstofplan 2012 er ca. 20 mio. m³, hvilket er tilstrækkeligt til at dække de næste 27 års markedsmæssige behov. Graveområderne i Forslag til Råstofplan 2025 rummer 57 mio. m³ råstoffer svarende til mindst 75 års forventet forbrug.

Råstofplanen er geografisk skæv

Regionen har med vedtagelsen af forslag til Råstofplan 2025 anbefalet, at der udlægges 10 nye, markedsmæssigt overflødige råstofgraveområder i Frederikssund Kommune med voldsomme konsekvenser for kommunen. Forslaget indebærer, at der udlægges 19 nye råstofgraveområder, hvoraf 10 ligger i Frederikssund Kommune. Den samlede nyudlagte kapacitet er knap 37 mio. m³ og ca. 20 mio. m³ kommer fra Frederikssund Kommune. Der udlægges i alt godt 580 ha nye graveområder heraf knap 300 ha i Frederikssund Kommune. Der er 29 kommuner i Region Hovedstaden. De 28 andre bærer tilsammen mindre af byrden end Frederikssund Kommune. Forslaget til råstofplan vil, hvis det vedtages endeligt, betyde, at man som trafikant på de overordnede veje i Frederikssund Kommune kører gennem det ene gravelandskab efter det andet, hvilket helt generelt vil gøre kommunen mindre attraktiv for bosætning, vil få ejendomspriser i hele kommunen til at falde og skade mulighederne for de lokale turisterhverv.

Samtidig er flere udpegninger til hinder for kommunens planer om byudvikling og planer om vejanlæg.

Store ulemper for naboer til graveområder

De overdimensionerede udlæg i råstofplanlægningen i hovedstadsregionen medfører, at naboerne til et råstofgraveområde påføres ulemper i meget lange perioder. Hvis der var behov for de mange udlæg, ville graveområderne blive udnyttede i løbet af en overskuelig årrække, men når der udlægges mange gange flere arealer til råstofgravning, end der er behov for bliver gravningen trukket ud over meget lange perioder. Kyndby grusgrav har nu været aktiv i mere end 50 år og det er realistisk at forvente, at gravningen kommer til at strække sig over mere end 100 år inden råstofgraven lukkes. Naboerne rammes imidlertid ikke kun mens der graves. Værdien af ejendomme, som ligger i nærheden af råstofgraveområder, falder allerede ved udpegningen i råstofplanlægningen. For ejendomsejere ved Sundbylille har den periode varet i 35 år - fra Råstofindvindingsplan 1985 og frem til for få år siden, hvor råstofgravningen så småt gik i gang. Overdimensionerede udlæg af råstofområder kan stavnsbinde borgere på livstid.

Naboer til solcelleparker er beskyttet af lovgivning om respektafstande på mindst 150 meter og får økonomisk kompensation indenfor 200 meter. Naboer til råstofgrave har ingen lovsikret beskyttelse og har ingen ret til kompensation.

Råstofplanlægning til det markedsmæssige behov for den fremtidige Region Østdanmark

Det er erkendt på nationalt niveau, at de nuværende rammer for råstofplanlægningen baseret på regional selvforsyning er uhensigtsmæssige. Af den nuværende regerings regeringsprogram fra 2022 fremgår, at der bør laves en national råstofplan. Miljøministeriet har imidlertid endnu hverken revideret råstofloven eller udarbejdet en national råstofplan. Lovgivningen pålægger således fortsat Region Hovedstaden at udpege graveområder, der ikke er et markedsmæssigt behov for. I forbindelse med aftalen om sundhedsreformen i 2024 er det besluttet, at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden pr. 1/1-2027. I begge disse regioner udarbejdes således råstofplaner, der sigter mod en selvforsyning af regioner, der ikke findes omkring et år efter, at planerne kan være endeligt vedtagne. I stedet burde de to regioner få mulighed for at udarbejde en fælles råstofplan, som tager udgangspunkt i et realistisk markedsmæssigt behov for råstoffer.

Henvendelse til Miljøministeren om behov for nye nationale rammer for råstofplanlægningen

Administrationen foreslår, at der rettes henvendelse til Miljøministeren med anmodning om, at han indgiver en indsigelse mod Forslag til Råstofplan 2025 og med kommunens anbefalinger til nye nationale rammer for råstofplanlægningen, herunder:

• Sikring af en råstofplanlægning, der ikke udlægger større arealer til råstofgravning end der er et realistisk markedsmæssigt behov for og som sikrer at igangsat råstofgravning afsluttes hurtigt.
• Sikring af at Region Hovedstaden og Region Sjælland laver en fælles råstofplan for den nye Region Østdanmark.
• Sikring af en helhedsorienteret planlægning i det åbne land gennem indførelse af mulighed for at kommunerne, som står for planlægning og forvaltning i det åbne land, kan gøre indsigelse til en minister overfor regional råstofplanlægning, som tilsidesætter væsentlige samfundsinteresser f.eks. landskabs-, kultur og naturinteresser.
• Sikring af en rimelig beskyttelse af og kompensation til naboer til planlagte og igangværende råstofgrave og sikring af gevinster ved grusgravning også mærkes i lokalområdet.
• Fremme af bæredygtige alternativer til gravning og transport af råstoffer f.eks. øget genanvendelse og øget stabilisering af jord.

Forslag til henvendelse til miljøministeren er vedlagt som bilag 1.

Forslag til høringssvar på Råstofplan 2025

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar, som ligger i forlængelse af kommunens bemærkninger tidligere i planprocessen i forbindelse med partshøringen af miljøvurderingerne, som blev behandlet i Plan- og Miljøudvalget i august 2024. I høringssvaret lægges særlig vægt på, at der ikke er et markedsmæssigt behov for udlæg af nye råstoffer i Region Hovedstaden. Udpegning af nye råstofområder skader endvidere både naboer og samfundsværdier, og resultatet bliver dermed at nye udlæg af råstofområder gør mere skade end gavn.

Forslag til høringssvar er vedlagt som bilag 2.

Kort over nye og videreførte råstofgraveområder i Frederikssund Kommune jf. Forslag til Råstofplan 2025 er vedlagt som bilag 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Ministerbrev om råstofplanlægning
• Bilag 2 Høringssvar på Råstofplan 2025
• Bilag 3 Kort med nye og videreførte råstofgraveområder

Resume

Med denne sag skal udtalelse til Ankestyrelsen omkring mulig tilsynssag omhandlende BNBO godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte udkast til udtalelse omkring mulig tilsynssag omhandlende BNBO godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 18. juni 2025, pkt. 99:

Beslutning fra Plan og teknik vil foreligge til Økonomiudvalgets møde.

Sagsfremstilling

I brev af 7. maj 2025 har Ankestyrelsen forespurgt Frederikssund Kommune om en udtalelse vedrørende mulig manglende beskyttelse af Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved enten aftale eller påbud, inden den i lovgivningen fastsatte frist den 1. marts 2025 (se bilag 1).

Det fremgår af henvendelsen fra Ankestyrelsen, at Frederikssund Kommune kun har beskyttet 7 % af BNBO. Administrationen har opgjort, at der pr. 9. juni 2025 er indgået frivillige aftaler for hele BNBO på 29,6 % af BNBO beliggende i Frederikssund Kommune. For 16,7 % er der indgået frivillige aftaler for næsten hele BNBO. 46,3 % af BNBO, der er beliggende i Frederikssund Kommune, er der således opnået fuld eller delvis beskyttelse for.

Det fremgår ligeledes af henvendelsen, at Miljø og Ligestillingsministeren har henvendt sig til Ankestyrelsen med henblik på at få styrelsens vurdering af, om der er grundlag for at rejse tilsynssag mod Frederikssund Kommune med baggrund i, at kommunen ikke har overholdt §5 i bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Frederikssund Kommune overtog således opgaven omkring beskyttelse af BNBO den 1. januar 2025.

Sagsbehandlingen i disse sager er kompleks, og reglerne har været uklare. Frederikssund Kommune har vurderet, at det er yderst vigtigt, at grundlaget for at varsle påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider kræver et grundigt forarbejde, og det har forsinket processen, da der ved hver BNBO har skullet indsamles omfattende dokumentation. En for hastig meddelelse af påbud vil ende med administrative fejl og utilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Der er således tale om en yderst kompleks opgave med urealistiske tidsfrister, som har gjort det vanskeligt at nå i mål.

For at kunne forsøge at indgå de resterende frivillige aftaler, hvor vandværkerne ikke har forsøgt og ved meddelelse af varsel af påbud og muligt efterfølgende påbud, er det nødvendigt at kende værditabet for pålægget på de enkelte matrikler (både BNBO og arronderede arealer), således at lodsejer kan modtage erstatning for ikke at anvende pesticider til erhvervsmæssig anvendelse på de berørte arealer. Til denne opgave har Frederikssund Kommune ikke den nødvendige ekspertise, og der er således anvendt konsulentbistand til opgaven.

For at sikre, at lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen, har det været nødvendigt ligeledes at fastlægge eventuelle arronderede arealer. Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser (matrikelgrænser og afstand til markskel mm), hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt.

Det er i det nationale indberetningssystem for status af BNBO (DAI) ikke er muligt at ændre status, før en aftale er tinglyst. Såfremt en frivillig aftale er indgået, men der afventes udtalelse fra SKAT om opnåelse af skattefritagelse for ejendomsavancebeskatning af erstatningen og efterfølgende tinglysning, er det ikke muligt at oplyse status i systemet. Status vil da stå som udestående. Det er ej heller muligt at indberette status på matrikelniveau.

Administrationen har udarbejdet udkast til udtalelse, som kan ses i bilag 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Brev+fra+Ankestyrelsen+til+Frederikssund+Kommune+med+bilag
• Bilag 2_ UDKAST_Udtalelse på henvendelse fra Ankestyrelsen omhandlende BNBO (13-06-25)

Resume

Frederikssund Kommune har et mål om at gøre alle busser fossilfri senest i 2030 som led i Klimaplan 2045. De sidste fire Moviabuslinjer forventes overgå til eldrift i 2026, mens kommune busordningens tre dieselbusser kan udskiftes ved kontraktudløb i 2027. Administrationen anbefaler elbusser fra 2027 trods højere omkostninger end diesel. Endelige beslutninger skal træffes senest oktober 2025. Klima, natur og energi skal med denne sag godkende administrationens anbefaling for omstillingen og proces herfor.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at:

1. Godkende administrationens anbefaling for omstilling fra diesel til fossilfri drift af kommunebussen
2. Godkende administrationens forslag til videre proces for udbudsprocessen

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 11. juni 2025, pkt. 54:

Anbefales.

Fraværende: Søren Weimann (B) og Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

Overgang til fossilfri kommunebusser

I Klimaplan 2045 er det fastsat, at alle busser i Frederikssund Kommune skal være fossilfri senest ved udgangen af 2030. Hovedparten af de gule busser kører allerede på el, og de sidste fire linjer forventes at overgå til eldrift, når den nuværende kontrakt udløber i slutningen af 2026.

Derudover har kommunen tre dieselbusser, som varetager skolekørsel, men som også kan benyttes af øvrige borgere. Disse busser er udbudt via Movia under en såkaldt kommune buskontrakt, som udløber i 2027. Med denne sag skal Klima, natur og energi tage stilling til administrationens forslag til en proces for, hvordan disse busser skal overgå til eldrift.

Økonomi og kontraktudløb

Den nuværende kontrakt for kommunebusserne har en årlig udgift på ca. 2,3 mio. kr., hvilket er lidt lavere end tilsvarende kontrakter hos Movia. Ved et nyt udbud med samme kørselsomfang og fossilt brændstof forventes prisen at stige til omkring 2,6 mio. kr. årligt, baseret på Movias gennemsnitspriser. Movia anbefaler, at de tre kommunebusser indgår i et større, samlet udbud – især ved overgang til eldrift. Flere elbuskontrakter i området udløber i december 2032, og en samordning vil kunne give økonomiske fordele for Frederikssund Kommune.

Anbefaling og tidsplan

Movia foreslår et midlertidigt 5-årigt udbud fra 2027. For at minimere omkostningerne vurderer Movia, at det vil være billigst at fortsætte med dieselbusser i denne periode. Dette strider dog imod kommunens målsætning om fossilfri busdrift senest i 2030. Administrationen anbefaler derfor, at kørslen udbydes med krav om elbusser allerede fra 2027. Overgangen til eldrift kræver investering i emissionsfri busser og ladeinfrastruktur, hvilket har en forventet etableringstid på ca. 2 år. Derfor skal Frederikssund Kommune meddele Movia sin beslutning senest i forbindelse med trafikbestillingen i oktober 2025.

Movia estimerer en årlig merudgift på ca. 0,7 mio. kr. ved eldrift sammenlignet med diesel i perioden 2027–2032. Merudgiften er estimeret ud fra, at kørslen udbydes med krav om eldrevne turistbusser. Hvis kørslen udbydes med lavgulvsbusser, som er den bustype, der kører på de almindelige buslinjer, kan merudgiften ifølge Movia reduceres. Den væsentligste forskel på en turistbus og en lavgulvsbus er antallet af siddepladser, hvor der er færre siddepladser i en lavgulvsbus. Børn må gerne stå op i bussen, hvis der ikke er nok siddepladser, og det er kortvarig transport, men det anbefales generelt, at børn sidder ned under kørsel. Administrationen anbefaler, at beslutning vedrørende bustype træffes i Skole, klub og SFO, da serviceniveauet for skolekørsel hører under skole-og klubområdet.

Videre beslutningsproces

• August 2025: Beslutninger om bustype træffes i Skole, klub og SFO og kørselsomfang
• Oktober 2025: Endelig beslutning om nyt kommune busudbud (K11) fremsendes til Movia

Inddragelse

Movia har været inddraget i udarbejdelse af sagen. Administrationen påtænker at foretage en høring af skoleledelse og skolebestyrelser vedrørende krav til bustyper.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet har anmodet administrationen om at udarbejde forslag til budgetinitiativer, som kan indgå i det videre arbejde med budget 2026 – 2029. Endvidere er det besluttet, at fagudvalgene på deres møder i maj og juni præsenteres for en status på de temaer, der indgår i arbejdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Foreløbige temaer, der arbejdes med i budgetprocessen 2026-2029, tages til efterretning.
2. Drøfte evt. forslag til yderligere temaer i arbejdet med budgetprocessen for 2026-2029.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. maj 2025, pkt. 123:

Udsat.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 26. februar 2025 tids- og procesplan for arbejdet med budget 2026 – 2029, som blandt andet indebærer, at:

• Administrationen udarbejder forslag til budgetinitiativer, således at der hvert år tilvejebringes midler i budgetarbejdet til finansiering af den demografiske vækst samt andre udefrakommende ændringer, herunder nye politiske tiltag, jf. den økonomiske politik for 2022 -2025.
• I forhold til arbejdet med budgetinitiativerne vil effektiviseringer og reduktioner på serviceudgifterne være helt centrale. Der vil dog også være behov for at undersøge andre udgiftsposter – herunder bruttoanlægsudgifter, overførsler mv.
• En orientering om hvilke temaer, der arbejdes med i administrationen, vil indgå i fagudvalgenes drøftelser på møderne i maj og juni måned. Ligeledes vil de konkrete budgetinitiativer fremgå af budgetmappen inden sommerferien.

Status på arbejdet med budgetinitiativer

Til brug for ovennævnte er en status på samtlige temaer for de respektive udvalg vedlagt som arbejdspapir, i den politiske budgetmappe (fagudvalg maj måned).

Bilaget vil efter den politiske behandling blive opdateret, hvorefter de konkrete beskrivelser vil blive udarbejdet, så de kan indgå i budgetmappen til Byrådets temamøde II om budget 2026-2029 den 25. juni.

Fortsat politisk proces

Der afholdes tre temamøder om budget 2026-2029 for det samlede Byråd henholdsvis 30. april, 25. juni samt 27. august.

• I fortsættelse af Byrådets første temamøde om budget 2026-2029 den 30. april afholdes de indledende politiske drøftelser i maj og juni måned.
• Økonomiudvalget behandler budgetforslag 2026-2029 den 27. august til Byrådets efterfølgende første behandling den 3. september.
• De politiske forhandlinger om budget 2026-2029 vil foregå den 19 - 23. september.
• Partiernes eventuelle ændringsforslag til budgettets 2. behandling skal fremsendes senest torsdag 25. september kl. 8.00.

Herudover foretager Økonomiudvalget 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag 2. oktober. Byrådet 2. behandler - og vedtager - budgettet onsdag 9. oktober.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Digital borgerinvolvering

På hjemmesiden vi.skaber.frederikssund.dk kan alle komme med deres input, som bliver videregivet til politikerne. Siden opdeles i følgende emner:

• Erhverv, kultur, unge og fritid
• Ældre og sundhed
• Byplanlægning, natur og den grønne omstilling
• Børn og undervisning

Der er åbent for ideer og forslag foreløbigt frem til den 28. august 2025.

2. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg vil vurdere, hvordan de vil kunne invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

3. Fysisk og/eller digital borgerdialog

Onsdag den 11. juni inviterer Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026. På mødet kan man høre, hvordan et budget bliver til, og hvad det er for nogle rammer og vilkår, som Byrådet har, når der skal lægges budget for 2026 og overslagsårene. Man kan deltage digitalt eller fysisk til mødet.

4. Høringsprocessen

Den 11. september vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring. Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget kvalificerer de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden, som er planlagt i perioden 29. august - 15. september.

Økonomi

Der udarbejdes et katalog indeholdende budgetinitiativer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for omprioriteringer og fortsat konsolidering af kommunens økonomi.

Kataloget vil indgå i de videre politiske drøftelser frem imod Byrådets budgetvedtagelse den 9. oktober.

Resume

Sagen omhandler Økonomiudvalgets evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde den 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Evaluering af byrådsperioden inden for Økonomiudvalget drøftes.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Økonomiudvalget kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Har §17 stk. 4-udvalgene i relation udvalgets arbejde, herunder "Det gode borgerforløb" og "Projektudvalget Skuldelev - sammen om udvikling gennem fællesskab", skabt den ønskede værdi?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Vedlagt som bilag til sagen er konklusionspapir fra Byrådets midtvejsevaluering.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo maj 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 408,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for juni 2024 til maj 2025 udgør 408,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. maj 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. maj 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 408,2 mio. kr. pr. 31. maj 2025.

Bilag

• Notat Likviditet maj 2025
• Økonomisk status pr maj
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 31. maj 2025

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

• Den nystiftede forening, Byliv Frederikssund, vil finansiere og drifte nogle midlertidige indsatser i gågaden i Frederikssund. Det drejer sig bl.a. om opsætning af vimpler i wirer brugt til julebelysning, markering af passager fra gågaden til Bløden, plantekasser og liggestole på torvet ved Kirkegade og udsmykning af vinduer i tommer butikslokaler. Dette er alle midlertidige tiltag, som skal forskønne og øge bylivet i gågaden hen over sommeren. Vejmyndigheden i Frederikssund Kommune vil anvise rammerne for indsatserne i gågaden, som er vejareal.

Bilag

• Sagsliste pr 12 juni 2025 - Økonomiudvalget 2025

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.