Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2026

Resume

I/S Vestforbrænding har brug for at placere en såkaldt booster-station på kommunal grund i forbindelse med udrulning af fjernvarme i Frederikssund sydby. Boosteren skal ligge i det sydvestlige hjørne af Sillebro Ådal. Boosteren er af afgørende betydning for projektet. For at kunne ansøge om byggetilladelse skal I/S Vestforbrænding bruge en fuldmagt fra Frederikssund Kommune som grundejer.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Der udstedes fuldmagt til I/S Vestforbrænding for booster-stationen.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. februar 2026, pkt. 26:

Udsat.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrænding etablerer fjernvarme i Frederikssund by. Sammenkobling af to centrale fjernvarmeledninger med forskelligt tryk kræver etablering af en booster-station, som styrer trykket og regulerer hvilken vej vandet pumpes.

Fuldmagt til byggeansøgning

For at kunne søge byggetilladelse til boosteren, skal I/S Vestforbrænding have fuldmagt fra Frederikssund Kommune som grundejer. Økonomiudvalget beslutter i denne sag, om kommunen skal udstede fuldmagt. Nedenfor følger nogle detaljer om boosteren til brug for udvalgets beslutning.

Ådalen er eneste mulige placering

Booster-stationen har afgørende betydning for fjernvarmeprojektet. Af tekniske og juridiske årsager er der kun én mulig placering; ved den sydvestlige indgang til Sillebro Ådal. På grund af boosterens afgørende betydning vil alternativ placering medføre væsentlige forsinkelser af hele udrulningen af fjernvarme i den sydlige del af Frederikssund by. En alternativ placering vil også medføre, at anlægget fordyres.

Skitse af booster-stationens placering i Sillebro Ådal er vedlagt.

Møllevej 5A berøres ikke

Placeringen berører ikke ejendommen Møllevej 5A og hindrer hverken salg eller omdannelse af restareal til park.

Beskæring af beplantning

Ved etablering af booster-stationen bliver det nødvendigt at beskære og fælde noget skelbeplantning. Beplantningen på dette sted er primært selvsået krat, som relativt hurtigt vil vokse op igen efter beskæringen. Administrationen tilsigter, at større træer ikke påvirkes.

Boosteren tilpasses omgivelserne

Booster-stationen svarer i størrelse til en fragtcontainer og kan tilpasses omgivelserne, fx med facadebeklædning.

Kommunikationsværdi

Administrationen vil afsøge mulighederne for at maksimere booster-stationens positive kommunikationsværdi. Ved fx at udstyre boosteren med glasvæg og informationsskilte kan boosteren potentielt blive en lærerig oplevelse, der oplyser om fjernvarmeprojektets grønne fordele.

Vilkår for placering

Administrationen vil forhandle vilkår med I/S Vestforbrænding og tilstræbe, at boosteren placeres på gæstevilkår, så kommunen ikke afholder udgifter ved en eventuel fremtidig flytning af boosteren.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde den 18. marts 2026

Ved behandling af sagen 18. februar 2026 (sag 26) bad Økonomiudvalget om supplerende information om I/S Vestforbrændings placering af booster-station på kommunal grund. Her følger supplerende information.

Fuldmagt er ikke en tilladelse

En fuldmagt er ikke en tilladelse fra grundejer til at opstille boosteren. En fuldmagt giver alene IS Vestforbrænding ret til at søge tilladelser hos relevante myndigheder til booster-stationen på den pågældende lokation. Fuldmagt er første trin i processen, der leder frem til, at boosteren til sidst kan placeres.

Proces for etablering af booster-station

I/S Vestforbrænding udarbejder projekt for booster-station (hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor)

I/S Vestforbrænding indhenter fuldmagt fra kommunen som grundejer

I/S Vestforbrænding søger myndighedstilladelser for booster-stationen

I/S Vestforbrænding tilpasser om nødvendigt projektet efter krav fra myndigheder

I/S Vestforbrænding og grundejer (kommunen) indgår aftale om vilkår for placering af booster

Administrationen sikrer politisk involvering, hvis der er et politisk råderum i forhandlingen

I/S Vestforbrænding etablerer booster på kommunal grund i henhold til de aftalte vilkår fra grundejer

I/S Vestforbrænding retablerer eventuelle arbejdsarealer

Myndighedsbehandling

Myndighederne behandler sagen i detaljer og afgør, om boosteren kan etableres. Almindeligvis skal en ansøger i dialog med kommunens byggemyndighed, naturmyndighed, vejmyndighed med flere. Myndighederne sikrer, at etablering og drift af boosteren sker efter gældende love og regler.

Kommunens myndighedskontorer tilser, at de politiske niveauer inddrages, hvis beslutninger i den forbindelse falder uden for den vedtagne myndighedsdelegation.

Fuldmagt først, dernæst myndighedsbehandling

I denne sag er spørgsmålet alene, om Økonomiudvalget vil udstede en fuldmagt, sådan at IS Vestforbrænding kan opstarte myndighedsbehandlingen for booster-stationen.

Manglende fuldmagt betyder forsinkelser i fjernvarmeudrulningen

Det vil forsinke og fordyre udrulningen af fjernvarme i Frederikssund, hvis kommunen ikke kan give fuldmagt til at søge myndighedstilladelser for en booster på den pågældende placering. Dette vil få konsekvenser for IS Vestforbrændings kunder, herunder borgere i kommunen, som i sidste ende betaler merudgiften via varmeprisen.

Derudover vil det få konsekvenser for miljøet: Hvis etablering af boosteren forsinkes yderligere, betyder det, at sydbyen ikke får fjernvarme i tide til opvarmningssæsonen. Dermed er IS Vestforbrænding nødsaget til at drive fjernvarmen med oliefyr.

Kan ikke placeres et andet sted

Booster-stationen er en central teknisk installation, der sammenkobler det eksisterende fjernvarmenet med det nye fjernvarmenet. Booster-stationen er så at sige det ”missing link” mellem de to ledningsnet, der muliggør fjernvarme i sydbyen. Denne sammenkobling kan kun ske ét bestemt sted, hvor to centrale ledninger fra hvert net mødes. Der er derfor en ganske lille ”radius”, hvor det er muligt at placere boosteren.

De få placeringer inden for radius, som er teknisk mulige, giver udfordringer af juridisk, økonomisk og tidsmæssig karakter. Ved anden kommunal placering inden for radius vil etablering af boosteren fordyres med omkring 1 mio. kr. på grund af terrænforhold – en udgift, som i sidste ende lægges hos forbrugeren. Ved placering på privat grund må IS Vestforbrænding igennem en ekspropriationsproces. Det vil forsinke boosteren med omkring 1 år og få økonomiske og miljømæssige konsekvenser som nævnt ovenfor.

IS Vestforbrænding og administrationen er i dialog nået frem til, at den ansøgte placering ved indgangen til Sillebro Ådal er den placering inden for radius, som er mindst indgribende, der er økonomisk mest forsvarlig, og som bevirker, at sydbyen kan få fjernvarme inden varmesæsonen begynder i oktober 2026, såfremt fuldmagt udstedes i tide.

Støj og naboer

I myndighedsbehandlingen forholder myndighederne sig blandt andet til eventuel støj fra boosteren. Der er faste myndighedsprocesser i denne typer sager for hensynet til naboer såsom Park Teater og omboende.

Påvirker ikke Park Teater

Ud fra det foreliggende grundlag vurderer administrationen, at boosterens fysiske placering ikke påvirker Park Teaters aktiviteter.

Større træer

Administrationen vil tilstræbe, at værdifuld beplantning i området så vidt muligt ikke påvirkes. Administrationen forventer ikke på nuværende tidspunkt, at det vil blive nødvendigt at fælde større træer.

Booster-stationens størrelse og udseende

Booster-stationen vil måle cirka 4 x 10 m. Boosteren kan tilpasses omgivelserne, fx med facadebeklædning i træ eller med en glasrude, så man kan se pumperne i drift, og lære mere om fjernvarme. Visualisering af bygningen på lokationen er vedlagt.

Vilkår for placering

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at udstede fuldmagt, vil administrationen indlede en dialog med Vestforbrænding om de vilkår, boosteren kan placeres efter. Boosteren kan først placeres på lokationen, når de juridiske vilkår er på plads.

Administrationen tilser i dette arbejde, at kommunens juridiske grundejerinteresser beskyttes bedst muligt inden for gældende love og regler, under hensyn til kommunens rolle i at understøtte realiseringen af udrulningen af fjernvarme.

Det vil indgå i afklaringen, om boosteren placeres efter vilkår i en lejeaftale, eller efter vilkår i en tinglyst deklaration som et teknisk anlæg.

Inddragelse

Administrationen er i løbende dialog med I/S Vestforbrænding og dennes rådgivere om fjernvarmeprojektet generelt samt konkret om etablering af booster-station.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

• Bilag - Kort og visualisering

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale at godkende igangsættelsen af en arkitektkonkurrence for en bypark i den sydlige del af Det Grønne Hjerte i Vinge. Konkurrencen skal komme med forslag til et overordnet greb for den sydlige del af Det Grønne Hjerte med realiserbare nedslagspunkter, der kan udføres i 2026/27. Dertil skal medlemmer af arkitektkonkurrencens dommerkomite godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende at igangsætte en arkitektkonkurrence for et overordnet greb for den sydlige del af Det Grønne Hjerte med en række konkrete åbningstræk, som beskrevet i sagsfremstillingen og vedlagte bilag.
2. Godkende medlemmer til arkitektkonkurrencens dommerkomité som værende borgmester Anne Sofie Uhrskov (V), 1. viceborgmester Niels Martin Viuff (C), 2. viceborgmester Tina Tving Stauning (A), direktør Henriette Krag, centerchef for Kultur, Fritid og Ungeliv, Anders Munch Skovgren, og programchef for Vinge, Dennis Ravn.

Sagsfremstilling

Vinge er i hastig udvikling, og et stigende antal nye borgere er allerede flyttet ind. I 2026 forventes der at være ca. 1500 indbyggere i Vinge. Udbygningen af centrale og sydlige boligområder gør det relevant at prioritere kommunale grønne og rekreative arealer. Investeringen i byens grønne fælles uderum understøtter Vinges vision om Det Grønne Hjerte – en sammenhængende, central byfælled, der binder byen sammen fra nord til syd og skaber rammer for fællesskab, hverdagsliv og natur tæt på borgerne.

Planlægningen af Det Grønne Hjerte i Vinge befinder sig på forskellige stadier afhængigt af den omkringliggende byudvikling. I det sydlige Vinge, syd for Vinge Boulevard, ligger de overordnede strukturer fast. I Vinge C bliver Det Grønne Hjerte defineret i sammenhæng med den igangværende udformning af landskabsbro og skole (2026-28). I det nordlige Vinge vil afklaringen ske som led i en kommende helhedsplanlægning i samarbejde med Ikano Bolig (2026-28). Af bilag 1 fremgår Det Grønne Hjerte og arkitektkonkurrencens afgrænsning.

I og omkring projektområdet er der allerede igangsat en række nye initiativer, som bidrager til byliv og fællesskab. Solsikkesøen er etableret som nyt grønt rekreativt område, og på Solvænget 29 er drivhuset under transformation og Frederikssund Bibliotekerne har fået tildelt et ”mødested” af Realdania, der fra sommeren 2026 skaber rammerne om borgerdrevne fællesskaber og lokale aktiviteter og events. Dertil er Vingeforeningen under oprettelse som samlende aktør for byens beboere. Arkitektkonkurrencen skal medvirke til at binde allerede igangværende projekter og de nye boligområder i det sydlige og centrale Vinge sammen i en helhedsorienteret og sammenhængende byudvikling.

Ved denne sag skal Byrådet godkende at igangsætte en arkitektkonkurrence for den sydlige del af Det Grønne Hjertes byfælled samt udpege medlemmer til dommerkomiteen. I sagen redegøres desuden for arkitektkonkurrencens form og proces, se bilag 2.

Konkurrenceform og -proces

Arkitektkonkurrencen er en indbudt idekonkurrence, hvor tre udpegede teams får til opgave at udforme et overordnet hovedgreb for byfælleden i det sydlige Vinge samt en række konkrete åbningstræk.

Arkitektkonkurrencen vil løbe fra primo maj 2026 til august 2026, hvor vinderprojektet udvælges og offentliggøres. Teamet bag vinderprojektet får opgaven med at projektere den del af ideoplægget, som ligger indenfor den bevilligede anlægsramme.

De udvalgte anlægsprojekter realiseres i 2026 og 2027. Parallelt med projektering, igangsættes et afprøvende og midlertidigt tiltag med hurtig realiserbarhed.

Arkitektkonkurrencen skal bidrage til at:

• Styrke Vinges identitet og medvirke til fortællingen om Frederikssund Kommunes største udviklingsområde
• Skabe kvalificerede og attraktive forslag til fælleskabende grønne parkrum og aktiviteter
• Levendegøre og realisere visionen for Vinges Grønne Hjerte

Dommerkomité

Til at bedømme projekterne nedsættes en dommerkomité bestående af Frederikssund Kommunes Borgmester samt udpegede medlemmer fra fagforvaltningerne, se bilag 1. Desuden tilknyttes en konkurrencesekretær.

Administrationen anbefaler således borgmester Anne Sofie Uhrskov (V), 1. viceborgmester Niels Martin Viuff (C), 2. viceborgmester Tina Tving Stauning (A), direktør Teknik, Erhverv og IT Henriette Krag, centerchef for Kultur, Fritid og Ungeliv, Anders Munch Skovgren, og programchef for Vinge, Dennis Ravn, som mellemmer af dommerkomiteen.

Inddragelse

Forud for konkurrencen afholdes et borgermøde med deltagelse af beboere og interessenter, hvor der orienteres om idekonkurrencen og indsamles ideer og kommentarer til udviklingen af byparken.

Økonomi

Arkitektkonkurrencen forventes at koste 0,4 mio. kr. og afholdes inden for allerede afsatte konsulentmidler under Vinge-sekretariatet. De indstillede projekter og indsatser forudsættes finansieret af allerede afsatte anlægsmidler i 2026/27 på i alt 7,120 mio. kr. til Det Grønne Hjerte. Eventuelle afledte driftsudgifter kan først opgøres, og dermed bevilges, når den konkrete indstilling foreligger.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort og Det Grønne Hjerte
• Bilag 2 – Arkitektkonkurrence for en bypark i Det Grønne Hjerte

Resume

Byrådet traf på deres møde den 25. februar 2026 beslutning om tids- og procesplan for arbejdet med budget 2027-2030 (Sag nr. 24). Af sagen fremgik det, at Økonomiudvalget på indeværende møde ville få forelagt en sag om borgerinddragelse i budgetlægningen. Med sagen her lægges der således op til, at der tages en beslutning om formen for borgerinddragelsen i forbindelse med budget 2027-2030.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Formen for inddragelse af borgerne i forbindelse med udarbejdelse af budget 2027-2030 besluttes.

Sagsfremstilling

I tids- og procesplanen for udarbejdelse af budget 2027-2030 er der lagt op til, at der i perioden marts – juni 2026 sker en inddragelse af borgere, bestyrelser, råd og nævn m.fl. Dette er således i forbindelse med det forberedende arbejde, hvor fokus er på at afsøge mulige temaer, der kunne indgå i budgetlægningen.

I perioden 28. august – 14. september er budgetforslaget i høring, og her er fokus på at indhente bemærkninger til det budgetforslag, der er lagt frem.

Den tidlige inddragelse af borgerne

I de seneste år har Byrådet en eftermiddag i juni afholdt en åben borgerdialog i Sillebroen om aktuelle budgettemaer. Der har været lagt vægt på en uformel og direkte dialog mellem borgere og byrådspolitikere, hvor man som borger har kunnet spørge ind til de temaer, man har været optaget af.

Erfaringen har været, at der har været gode dialoger, men et relativt beskedent fremmøde.

Med budget 2027 – 2030 er der lagt op til, at borgere m.fl. inddrages i arbejdet med budgettet i det forberedende arbejde frem mod juni. Som grundlag for beslutning om formen for borgerinddragelsen i forbindelse budget 2027-2030 kan indgå følgende overvejelser:

• Hvad ønsker Økonomiudvalget at få ud af denne tidlige inddragelse? Hvad er formålet? Det kunne f.eks. være at indhente ideer til konkrete områder, hvor der er behov for en øget indsats. Formålet kunne også være at pege på områder, hvor der kan gennemføres effektiviseringer og omprioriteringer. Endelig kunne hensigten være at skabe yderligere åbenhed og gennemsigtighed om budgetprocessen og de prioriteringer, der skal ske.

• Hvem og hvor mange er det vigtigt at inddrage?

• Er der konkrete ønsker til metoden for inddragelse? Særlige mødeformater, dialogformer, lokationer eller andet?

• Hvordan kan processen og rammerne for inddragelse tilrettelægges, så der ikke bliver skabt en forventning om, at alle ideer ender med at blive vedtaget?

• Såfremt der skal arrangeres et eller flere borgermøder inden sommerferien - skal placeringen så fortsat være i Sillebroen? Eller bør placeringen være decentralt i alle hovedbyer: Frederikssund, Jærgerspris, Slangerup og Skibby?

Borgerinddragelse i høringsperioden

Der har de seneste mange år også været afholdt et borgermøde i løbet af høringsperioden i august/september, hvor formålet var at informere om høringsmaterialet samt give mulighed for spørgsmål og drøftelser. Det har de sidste to år været muligt at deltage online.

Deltagelsen har her været større end ved dialogarrangementet i juni med langt størsteparten ved fysisk fremmøde - ca. 60-70 borgere - og nogle få borgere online. Med henblik på beslutning om formen for borgerinddragelse i den kommende budgetlægning kan følgende indgå i overvejelserne:

• Skal borgermødet i høringsperioden erstattes eller suppleres af andre tiltag? I givet fald hvilke?

• Er der konkrete ønsker til særlige mødeformater, dialogformer, lokationer eller andet?

Inddragelse

Med dette punkt drøftes inddragelse af borgere m.fl. i forbindelse med budget 2027-2030.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende udkast til rammeaftale 2026-2030 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv. Direktør for Frederikssund Erhverv deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelse, Erhverv og Unge over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende udkast til rammeaftale 2026-2030.

Historik

Beslutning fra Beskæftigelse, Erhverv og Unge, 27. januar 2026, pkt. 7:

Drøftet.

Beslutningen er udsat.

Beslutning fra Beskæftigelse, Erhverv og Unge, 10. marts 2026, pkt. 13:

Fraværende:

Therese Hejnfelt (C)

Godkendt.

Sagsfremstilling

I løbet af 2. halvår af 2025 har administrationen sammen med Frederikssund Erhverv arbejdet på et udkast til rammeaftale 2026-2030.

Om rammeaftalen

Rammeaftalen indgås mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme § 14 stk. 8. Rammeaftalen har til formål at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår til at udøve deres erhverv. Frederikssund Erhverv er gennem rammeaftalen Frederikssund Kommunes forlængede arm til erhvervslivet.

Indsatsområder og partnerskaber

Rammeaftalen er delt op i to dele – Erhvervsservice og Selvstændige Partnerskaber. Erhvervsservice består af otte faste indsatsområder, som Frederikssund Erhverv skal levere til Frederikssund Kommune. Indsatserne understøtter kommunale politikker og målsætninger inden for eksempelvis erhverv, uddannelse og klima. De otte indsatsområder er:

1. Grøn omstilling
2. Arbejdskraft
3. Strategisk interessevaretagelse
4. Investeringsfremme
5. Kommunikation & Events
6. AM-LAB ØST (projektudvikling)
7. Uddannelse
8. Fundraising

Under hvert indsatsområde har Frederikssund Erhverv specificeret, hvilke indsatser som er inkluderet. Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv skal via tæt dialog holde hinanden orienteret, hvis der skal ske afvigelser fra rammeaftalen, så indsatsen kan justeres hvis påkrævet.

I rammeaftalen er der også indarbejdet, hvilke indsatser der ikke er inkluderet – indsatser som kan løftes som Selvstændige Partnerskaber af de relevante fagudvalg:

• Energipartnerskabet
• AM-LAB ØST & Campus
• Byliv

Frederikssund Erhverv vil løbende kunne mødes med relevante fagudvalg for orientering/afrapportering om indsatserne. Rammeaftalen kan opsiges med 1 års varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen 2026-2030 findes i bilag.

Supplerende sagsfremstilling til den 10. marts 2026

Efter udvalgets drøftelse om rammeaftalen 2026-2030 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv har Frederikssund Erhverv tilrettet rammeaftalen. Et nyt udkast kan findes i bilag, hvor ændringerne kan ses med rødt. Til udvalgets møde vil Frederikssund Erhvervs direktør deltage.

Helt overordnet har Frederikssund Erhverv i det nye udkast:

• Tydeliggjort indsatsen Formidler kontakt mellem lokale virksomheder og relevante uddannelses- og beskæftigelsesaktører under indsatsområdet for ”Arbejdskraft”.
• Tydeliggjort indsatsen Lokalt bindeled mellem erhverv og uddannelsesinstitutioner under indsatsområdet for ”Uddannelse”.
• Indarbejdet, at der skal ske en tæt koordinering af erhvervs-kommunikationen mellem Frederikssund Erhverv og Frederikssund Kommune.
• Tydeliggjort, hvad der menes med kommunale formål.

Der vil blive fulgt op på arbejdet med rammeaftalen hvert kvartal.

Vedhæftede i bilag findes samarbejdsaftalen for 2025 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv til sammenligning.

Inddragelse

Frederikssund Erhverv er inddraget i sagen.

Økonomi

Grundbeløbet for rammeaftalen er 4,9 mio. kr. og følger gældende PL-regulering. Grundbeløb dækker Frederikssund Erhvervs varetagelse af de 8 indsatsområder, som af rammeaftalen fremgår under ”Erhvervsservice”. Grundbeløbets størrelse fastlægges gennem den årlige budgetlægning. Såfremt der sker ændringer i grundbeløbet, kan det skabe ændringer i rammeaftalen. Grundbeløbet fra Frederikssund Kommune dækker ikke de i rammeaftalen ”Selvstændige Partnerskaber”. Nogle af de ”Selvstændige Partnerskaber”, fx partnerskabet omkring Byliv, har i Budget 2026 modtaget finansiering på 0,1 mio. kr. fra Frederikssund Kommune i 2026 og 0,2 mio. kr. i 2027.

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Rammeaftale - Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv - januar 2026
• Bilag 3 - Underskrevet samarbejdsaftale 2025 mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv
• Bilag 2 - Rammeaftale - revideret udkast - 180226

Resume

Den 1. januar 2026 trådte en ny brugerbetalingsbekendtgørelse i kraft, som indebærer, at kommunerne selv skal fastsætte en timetakst, der sikrer fuld dækning af udgifterne til miljøtilsyn og- godkendelser på virksomheder og husdyrbrug.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til timetaksten for miljøtilsyn og miljøgodkendelser på virksomheder og husdyrbrug for 2026 på 835 kr. pr. time.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 4. marts 2026, pkt. 20:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Godkendelses- og tilsynsmyndigheden opkræver årligt, efter 1. november, brugerbetaling hos virksomheder og husdyrbrug for udførelsen af brugerbetalingspligtige opgaver. Brugerbetalingen kan blandt andet omfatte følgende opgavetyper:

• Miljøgodkendelser af virksomheder og husdyrbrug
• Behandling af anmeldelser efter maskinværkstedsbekendtgørelsen
• Behandling af anmeldelser efter bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
• Miljøtilsyn med visse virksomheder og husdyrbrug, hvor husdyrbrug opkræves 80% af taksten for godkendelser af husdyrbrug.

Det fremgår nærmere af brugerbetalingsbekendtgørelsen, hvornår en virksomhed eller et husdyrbrug er omfattet af ordningen. Bekendtgørelsen er vedlagt sagen som bilag 1.

Formålet med lovændringen er at skabe bedre balance mellem myndighedens udgifter og indtægter i overensstemmelse med "forureneren betaler-princippet". Ændringen indebærer, at der fremover skal opkræves fuld brugerbetaling for en række miljømyndighedsopgaver.

Til og med 2025 har taksterne for miljøtilsyn og miljøgodkendelser været fastsat af Miljøstyrelsen og har ikke fuldt ud dækket kommunernes faktiske udgifter. Timetaksten for 2025 udgjorde 487,25 kr.

Med overgangen til fuld brugerbetaling skal taksterne fremover dække samtlige direkte og indirekte omkostninger forbundet med opgaveløsningen. Dette omfatter blandt andet:

• Lønudgifter til medarbejdere
• Ledelses- og administrationsomkostninger
• System- og IT-udgifter
• En forholdsmæssig andel af kommunens overhead, dvs. udgifter, der understøtter afdelingens funktion, men som ikke er direkte knyttet til sagsbehandling.

Forslag til gebyr for miljøtilsyn og -godkendelse

Kommunens faste omkostninger er fordelt på det forventede årlige timeforbrug, således at der arbejdes med en timetakst frem for et grundgebyr. Den foreslåede timetakst udgør 835 kr., og der afregnes pr. påbegyndt halve time. Taksten gælder for et kalenderår ad gangen. Et forslag til beregning af timetaksten for miljøtilsyn og miljøgodkendelser i 2026 fremgår af bilag 2.

Offentliggørelse og indberetning

Den fastsatte timetakst skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Endvidere skal godkendelses- og tilsynsmyndigheden senest den 1. april indberette timetaksten for det indeværende kalenderår for opgaver omfattet af brugerbetaling til Miljøstyrelsen via Digital Miljøadministration (DMA).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Den beregnede takst for miljøtilsyn og miljøgodkendelser på virksomheder og husdyrbrug, som indstilles i sagen, vil sandsynligvis medføre en mindre ændring i de realiserede indtægter fra indkomne gebyrer. Dog i en så beskeden størrelse, at det ikke giver anledning til bevillingsmæssige ændringer.

Bilag

• Brugerbetalingsbekendtgørelsen
• Beregning af brugerbetaling for miljøgodkendelser og miljøtilsyn for 2026

Resume

Kommunens sikringsstrategi beskriver, hvordan kommunen beskytter sine bygninger, værdier og øvrige aktiver mod skader som f.eks. brand, tyveri og hærværk. Strategien fastlægger niveauet for forsikring og de principper, som kommunen arbejder efter, så værdierne beskyttes på en ensartet måde. Strategien udleveres til interesserede forsikringsselskaber i forbindelse med forsikringsudbud.

Kommunens nuværende sikringsstrategi er godkendt i 2016. I strategien henvises til forældet lovgivning. I forbindelse med kommende forsikringsudbud i 2026 er det væsentligt, at strategien er opdateret. Der er ikke foretaget ændringer selve indholdet af strategien. Denne er den samme som i 2016. Enkelte ord og sætningsopbygning er ændret, men meningen er stadig den samme. Der er vedlagt rettelsesblad med angivelse af alle ændringer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende den opdaterede sikringsstrategi.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 4. marts 2026, pkt. 21:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Indledning

Kommunen skal i foråret 2026 i udbud med sine forsikringer. I den forbindelse har kommunens eksterne forsikringsmægler anbefalet, at kommunens forsikringsstrategi vedlægges som en del af udbudsmaterialet, idet forsikringsselskaberne igennem denne får et godt indblik i kommunens fokus på sikring af kommunens værdier.

Administrationen har gennemgået kommunens nuværende sikringsstrategi og har opdateret den til aktuel lovgivning, gældende regler og begreber. Opdateringen ændrer ikke på strategiens overordnede formål, niveau for sikring eller de principper, som tidligere er politisk godkendt. Der er således tale om en teknisk og indholdsmæssig ajourføring, der skal sikre, at strategien fortsat er korrekt, tidssvarende og anvendelig som styringsdokument.

Kort om sikringsstrategien

Sikringsstrategien er udformet efter skabelon fra forsikringsselskaberne og opfylder alle krav til en sikringsstrategi ud fra selskabernes perspektiv. Strategien er en del af kommunens samlede risikostyring og sikringspolitik, og med det formål at reducere risikoen for skader på kommunens bygninger, kommunens ansatte og brugere.

Strategien danner grundlag for, at Frederikssund Kommunes bygninger ikke er attraktive for tyveri, indbrud og ildspåsættelse m.m. og at evt. skader minimeres. Strategien er med til at dokumentere kommunens nuværende og fremtidige sikringsniveau, hvilket gør Frederikssund Kommune attraktiv som forsikringskunde.

Sikringsstrategien er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af 118 lokationer fordelt på skoler, administrationsbygninger, AKU centre, biblioteker, idræts/svømmehaller, omsorgscentre, børnehuse, klubber, fritidscentre, museer og kulturhuse (Bygningskategorier).

Formålet med sikringsstrategien er:

• At fastlægge kommunens sikringsniveau.
• At sikre ensartede retningslinjer på sikringsområdet.
• At det ønskede sikringsniveau indarbejdes i forbindelse med nyopførelser og modernisering/renovering af kommunens bygninger.
• At sikre kommunens værdier, personale og borgere.
• At understøtte korrekt adfærd hos alle medarbejder i kommunen.

Administrationen har siden vedtagelsen arbejdet med at implementere strategiens anbefalinger. Det betyder bl.a., at der er elektronisk låsning på kommunens døre, at der er opsat lækagesikringsalarmer i de fleste af bygningerne, at computere og iPads mærkes med chip samt at der er opsat kameraer til overvågning flere steder.

Inddragelse

Der er ikke sket inddragelse i denne sag, da der ikke er tale om andet end opdatering af strategien i forhold til ny lovgivning. Kommunens IT- og Stadsarkiv har læst strategien i gennem og er kommet med input til præciseringer.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Sikringsstrategi 2016 Rev. 2026 (003)
• Rettelsesblad til Sikringsstrategi 2016 Rev. 2026

Resume

Ventetiderne på byggesagsområdet skyldes primært ventetid på tildeling af sagsbehandler og en stor og sammensat sagsportefølje. Sagen giver udvalget mulighed for at træffe principielle beslutninger om prioritering og håndtering af byggesager, herunder etablering af strakssager, prioritering af nybyggeri i nye udstykninger samt afdækning af digitale løsninger og ressourcebehov frem mod den kommende budgetproces. Denne sag handler om indsatser for at nedbringe ventetiderne på kort sigt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at :

1. Der etableres et straks-spor for egnede byggesager, som følger fastlagte administrative krav og prioriteres foran øvrige sager
2. Nybyggeri af enfamiliehuse og rækkehuse i nye udstykninger og lokalplanområder prioriteres inden for straks-sporet
3. Administrationen kan tilrettelægge rækkefølgen i sagsbehandlingen ud fra faglige og driftsmæssige hensyn, også når dette indebærer fravigelse af kronologisk rækkefølge
4. Administrationen arbejder videre med afdækning af tekniske og digitale løsninger samt modeller for, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes for alle sagstyper herunder lovliggørelsessager med henblik på forelæggelse af en særskilt beslutningssag, der kan indgå i den kommende budgetproces

Historik

Beslutning fra Plan og Udvikling, 4. marts 2026, pkt. 20:

Godkendt, idet erhvervssager fortsat skal have 1. prioritet, nybyggeri 2. prioritet og lovliggørelsessager 3. prioritet.

Udvalget besluttede, at der skal fremlægges en sag til maj med konkrete handlemuligheder med finansieringsforslag.

Muligheden for anvendelsen af eksterne skal herunder afdækkes nærmere.

Udvalget skal præsenteres for status en gang i kvartalet.

Plan og Udvikling anbefaler Økonomiudvalget, at der frigives en tillægsbevilling til ansættelse af 1 byggesagsbehandler.

Sagsfremstilling

Formålet med sagen er at give administrationen et klart politisk grundlag for at prioritere og tilrettelægge byggesagsbehandlingen anderledes end i dag. Sagen følger op på Plan og Udviklings drøftelse i februar 2026 om status og udviklingsspor på byggesagsområdet og omsætter drøftelsen til konkrete beslutningsforslag. Sagen handler om at træffe principielle beslutninger om prioritering, der kan skabe bedre og hurtigere fremdrift, større forudsigelighed for borgerne og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Byggesagsområdet er kendetegnet ved en stor og sammensat sagsportefølje med betydelig variation i sagstyper og kompleksitet. Ventetiderne opstår primært før tildeling af sagsbehandler. I dag behandles alle sager efter, hvornår de er modtaget og fuldt oplyst. Det betyder, at hurtigt afklarlige sager kan blive forsinket af komplekse sager.

Straks-sager som prioriteret spor

Administrationen anbefaler, at der etableres et særskilt straks-spor for egnede byggesager. Straks-sporet skal anvendes på tværs af flere sagstyper og omfatter sager, der er enkle, fuldt oplyste og planmæssigt afklarede. Formålet er at sikre hurtig afklaring af sager, hvor en hurtig afgørelse samlet set bidrager til bedre fremdrift og ressourceudnyttelse.

Straks-sager anbefales prioriteret foran øvrige byggesager, også selv om dette indebærer, at sager ikke behandles i streng indkomstrækkefølge.

Kriterier og administrativ håndtering

Hvilke konkrete sager der behandles som straks-sager, fastlægges administrativt ud fra saglige og gennemsigtige kriterier:

• overholder gældende lokalplaner, servitutter og byggeret
• ikke kræver dispensationer eller helhedsvurderinger
• er fuldt oplyste ved indsendelse
• ikke forudsætter tværgående myndighedsafklaringer.

Sager, der ikke opfylder kriterierne, overgår til almindelig sagsbehandling.

Prioritering af nybyggeri i nye udstykninger og lokalplanområder

Som led i straks-sporet anbefales det, at nybyggeri af enfamiliehuse i nye udstykninger og lokalplanområder gives særlig prioritet. Disse sager er ofte ensartede, planmæssigt afklarede og centrale for kommunens boligudvikling og bosætning.

Fleksibel rækkefølge i sagsbehandlingen

For at understøtte straks-sporet og de politisk besluttede prioriteringer anbefales det, at administrationen kan tilrettelægge rækkefølgen i sagsbehandlingen ud fra faglige og driftsmæssige hensyn. Det indebærer, at sager i perioder kan behandles i en anden rækkefølge end modtagelsestidspunktet. Administrationen vurderer, at dette kan ske inden for rammerne af saglighed og god forvaltningsskik.

En beslutning om et straksspor samt fleksibel rækkefølge i sagsbehandlingen vil have betydning for sagsbehandlingstiden i forskellige typer af sager. Nogle sager vil kunne løses meget hurtigt, mens der for andre og mere komplekse sager vil komme længere sagsbehandlingstid.

Lovliggørelsessager

Der er pt. 1770 lovliggørelsessager med en årlig stigning på ca. 300 sager årligt. Det vurderes, at en byggesagsbehandler vil kunne behandle godt 75 sager årligt, hvis der arbejdes fra en ende af med sager af forskellig kompleksitet. Såfremt der er et ønske om at opprioritere lovliggørelsessager, så vil det forlænge sagsbehandlingstiden for nye byggesager på godt en måned. Sortering af sagerne igangsættes til prioritering og kategorisering med henblik på efterfølgende politisk stillingtagen.

Tekniske og digitale løsninger samt ressourceafdækning

Parallelt med de kortsigtede prioriteringer arbejder administrationen med at afdække mulige tekniske og digitale løsninger, der kan understøtte byggesagsbehandlingen med inspiration fra KL og andre kommuner. Afdækningen vil også omfatte vurdering af behov for supplerende ressourcer og implementeringskraft. Herunder har udvalget også ønsket at få modeller for, priser på byggesagsbehandling, mulighed for brug af konsulenter, studentermedhjælpere mv.

Afdækningen sker med henblik på at skabe et solidt beslutningsgrundlag for den kommende budgetproces og vil blive forelagt i en særskilt beslutningssag.

Såfremt det besluttes at ændre i sagsprioriteringen som fremlagt, vil det betyde ændrede sagsbehandlingstider, derfor udarbejdes der en kommunikationsindsats til borgerne efter sagen er behandlet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Det nyvalgte Seniorråd i Frederikssund Kommune har umiddelbart efter sin konstituering foretaget en revision af rådets vedtægter. Forvaltningen har gennemgået Seniorrådets udkast til nye vedtægter og foretaget enkelte justeringer i de afsnit, hvor Seniorrådets ændringer berører forvaltningens arbejdsgange eller de budgetmæssige rammer. Udvalget forelægges i nærværende sag Seniorrådets foreslåede vedtægter med forvaltningens foreslåede justeringer med henblik på godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede justeringer.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 4. marts 2026, pkt. 22:

Anbefales, idet udvalget ønsker ved kommende dialogmøde, at drøfte inddragelse af og med Seniorrådet.

Sagsfremstilling

Seniorrådet har udarbejdet et nyt udkast til vedtægter med henblik på at modernisere og præcisere rådets arbejdsgrundlag. Forvaltningen har gennemgået vedtægterne og har alene foretaget justeringer i de afsnit, hvor Seniorrådets forslag til ændringer påvirker forvaltningens arbejdsgange eller de økonomiske rammer. Justeringerne omfatter følgende:

Høringsfrister

Seniorrådet foreslår ændringer i proceduren for høringer. Forvaltningen anbefaler, at dagsordnerne fremadrettet udsendes samme dag, som sagerne sendes til de politiske udvalg – dvs. torsdag i ugen før udvalgsmøderne. Det betyder, at det politiske udvalg og Seniorrådet modtager dagsordenen samtidig, og bibeholder det tidligere Seniorråds høringsfrist på fire dage.

Valgprocedure

På baggrund af erfaringerne fra det seneste valg til Seniorrådet anbefaler forvaltningen, at Seniorrådets forslag til nyt afsnit om valg udgår af vedtægterne. I stedet foreslås det, at valgproceduren som hidtil fastlægges i november året før valget gennem en aftale mellem Seniorrådet og Byrådet. Dette giver mulighed for fleksibilitet og tilpasning til eventuelle ændringer i lovgivning, praksis eller lokale behov.

Diæter

Seniorrådet foreslår en udvidelse af de aktiviteter, der udløser diæter. Forvaltningen anbefaler, at dette ikke imødekommes, da budgettet til diæter blev reduceret i forbindelse med budgetaftalen for 2026 2029. En udvidelse vil derfor ikke nødvendigvis kunne rummes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Forvaltningen har undervejs haft dialog med formanden for Seniorrådet om vedtægtsudkastet og de foreslåede justeringer.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Seniorrådet er særdeles overrasket over forvaltningens justeringer af vores vedtægter, som berører forvaltningens arbejdsgang eller de budgetmæssige rammer. Vi argumenterer i det følgende for vores holdning til forvaltningens bemærkninger. Vi fastholder vores vedtægter og henstiller at Seniorer og Forebyggelse anbefaler Økonomiudvalg og Byråd at godkende Seniorrådets vedtægter.

Vedr. høringsfrist:

Forvaltningens indstilling

Seniorrådet foreslår ændringer i proceduren for høringer. Forvaltningen anbefaler, at dagsordnerne fremadrettet udsendes samme dag, som sagerne sendes til de politiske udvalg – dvs. torsdag i ugen før udvalgsmøderne. Det betyder, at det politiske udvalg og seniorråd modtager dagsordenen samtidig, og bibeholder det tidligere Seniorråds høringsfrist på fire dage.

Seniorrådets bemærkning hertil:

Med den frist, der gives til høring af en dagsorden mener Seniorrådet, at det er en alt for kort frist. Argumentet fra forvaltninger er, at det udsendes samtidigt med, at politikerne får dagsordenen. Der gives 4 dage – men det indbefatter 1½ hverdag og 2 dage i weekenden. Vi mener, at 4 hverdage vil være minimum for at vi kan aflevere et velgennemarbejdet høringssvar. Seniorrådet skal udarbejde et skriftligt høringssvar, der skal koordineres med Seniorrådets medlemmer, inden det skal afleveres til forvaltningen. Politikerne skal blot læse materialet og møde op. Hvis politikerne ønsker en seriøs behandling af punkterne på en politisk dagsorden, bør man give en længere frist for høringssvar.

Vedr. Valgprocedure

Forvaltningens indstilling

På baggrund af erfaringerne fra det seneste valg til Seniorrådet anbefaler forvaltningen, at Seniorrådets forslag til nyt afsnit om valg udgår af vedtægterne. I stedet foreslås det, at valgproceduren som hidtil fastlægges i november året før valget gennem en aftale mellem Seniorrådet og Byrådet. Dette giver mulighed for fleksibilitet og tilpasning til eventuelle ændringer i lovgivning, praksis eller lokale behov.

Seniorrådets bemærkning hertil:

Forvaltningen skriver: ”På baggrund af erfaringerne fra det seneste valg …..” Erfaringerne fra det seneste valg må ses som en katastrofe:

valgresultatet var ca. 10 procentpoint lavere end ved sidste Seniorrådsvalg i 2021 – et meget dårligt resultat, som politikerne ikke kan være bekendt

Der blev ikke udsendt valgkort til Seniorrådsvalget

Der blev ikke annonceret noget om Seniorrådsvalget på kommunens hjemmeside – før Seniorrådet bad om at det blev offentliggjort på kommunens hjemmeside

De borgere, der ønskede at brevstemme, havde kun adgang på nogle få dage i de tidligere små kommuner

Der var meget dårlig information på valgstederne om valget til Seniorrådet

Derfor ønsker Seniorrådet, at der etableres en valgruppe mellem politikere og seniorråd, så vi sammen kan opnå et betragteligt bedre valg næste gang. Alt andet kan vi som kommune ikke være bekendt.

Vedr. Diæter

Forvaltningens indstilling

Seniorrådet foreslår en udvidelse af de aktiviteter, der udløser diæter. Forvaltningen anbefaler, at dette ikke imødekommes, da budgettet til diæter blev reduceret i forbindelse med budgetaftalen for 2026-2029. En udvidelse vil derfor ikke nødvendigvis kunne rummes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Seniorrådets svar

Det er med stor forundring, at man i et valgår (november 2025) fra forvaltningens side i oplæg til budget 2026 foreslår en reduktion af diæter, som bliver vedtaget af Byrådet.

Hvordan kan man i et valgår fra forvaltningens side foreslå en større reduktion af diæter til Seniorrådet, som senere vedtages af Byrådet? Ingen Seniorrådets medlemmer har tidligere været valgt. Det betyder, at vi alle står helt på bar bund i forhold til den opgave vi har i denne valgperiode. Alle medlemmerne arbejder p.t. benhårdt på at skabe os en viden og indsigt både i forhold til hvad kommunen tilbyder, hvilken service vores borgere modtager, indblik i hvad pårørende mener, hvilke organisationer vi har og kan samarbejde med. Vi lægger alle p.t. et stort arbejde i vores opgave som Seniorråd. Derfor er det nedslående, at f.eks. møder med ældre borgere som har brug for offentlig hjælp ikke kan tælle som et møde, der udløser en diæt. Derfor vil vi fastholde vort ønske om også at få diæt for møder med borgere, som har det svært. Endelig skulle man måske fra forvaltningens side skrive at det primært drejer sig om møde med borgere, i stedet for at generalisere det.

Der er nok ikke tale om de store udgifter i forhold til møder med enkelte ældre borgere, som er afhængige af hjælp fra kommunen.

Intet høringssvar fra Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

Godkendelse af Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede justeringer har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vedtægter Seniorrådet 2026
• Vedtægter Seniorrådet 2026- med justeringer

Resume

Frederikssund Kommune modtager i 2026 ca. 12,0 mio. kr. som led i den nationale udmøntning til kommunerne til indfasning af kommende ændringer på dagtilbudsområdet med virkning fra 1. januar 2027. Udvalget skal træffe beslutning om, hvordan midlerne anvendes i 2026. Administrationen indstiller, at midlerne anvendes til ansættelse af pædagogisk personale samt nedsættelse af forældrebetalingen. Udvalget orienteres samtidig om en forventet varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. årligt fra 2027. Notat er vedlagt som bilag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Beslutte at de tilførte midler i 2026 (ca. 12,0 mio. kr.) anvendes til ansættelse af pædagogisk personale svarende til 22,5 årsværk i dagtilbud og nedsættelse af forældrebetaling til 21,3%, som det fremgår af sagen.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. marts 2026, pkt. 20:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Ændringer i normering og forældrebetaling

Fra 1. januar 2027 træder to væsentlige ændringer på dagtilbudsområdet i kraft som led i aftalen om finansloven for 2026.

For det første udgår pædagogiske ledere af opgørelsen af minimumsnormeringer, hvilket betyder, at ledernes tid ikke længere tælles med i normeringen, og der dermed skal ansættes flere pædagogiske medarbejdere for at opfylde lovens krav til normeringer i vuggestuer, børnehaver og dagpleje.

For det andet sænkes den maksimale forældrebetalingsandel, så forældre samlet betaler mindre for en plads i dagtilbuddet; det forventes i gennemsnit at give familier i Frederikssund Kommune en besparelse på cirka 3000 kr. om året for børnehave og 1400 kr. om året for vuggestue. Begge initiativer er en del af det politiske ønske om flere voksne tættere på børnene og lavere omkostninger for familierne.

2026 er et indfasningsår uden lovbindinger, men med en forventning om, at kommunerne arbejder med at sænke forældrebetalingen (at den som minimum ikke stiger), samt at der sker ansættelse af mere pædagogisk personale.

I 2027 træder lovkravene i kraft. Det betyder konkret, at lederne fra 1. januar 2027 skal udgå af normeringsopgørelsen og at forældrebetalingsandelen skal nedsættes til maksimalt 21,3 pct.

Lokale politiske beslutninger

Som det fremgår ovenfor, skal kommunerne træffe en række væsentlige beslutninger for at gennemføre ændringerne på dagtilbudsområdet, som træder i kraft fra 1. januar 2027.

Budgetlægning og udmøntning af midler:

Byrådet skal beslutte, hvordan de konkrete økonomiske midler fra staten bruges i budgetterne, så de kan øge antallet af pædagogiske medarbejdere og samtidig reducere forældrebetalingen. Dette indebærer prioritering i kommunens økonomi og eventuelle tilpasninger af budgettet frem mod 2027.

Organisering af normeringer og personale:

Byrådet skal beslutte den lokale implementering af ændret opgørelse af minimumsnormeringer. Altså hvordan opgørelsen af normeringer uden ledere skal tilrettelægges, og hvornår der rekrutteres flere pædagogiske medarbejdere for at opfylde det nye krav.

Sænkning af forældrebetalingsandelen i taksterne:

Byrådet skal fastsætte nye takster for forældrebetalingen, således at den maksimale forældrebetalingsandel nedsættes i overensstemmelse med lovændringen samt det tempo dette skal foregå i.

Finansiering af lovændringerne og anbefaling til implementering

Frederikssund Kommune modtager i 2026 ca. 12,0 mio. kr. til indfasning af ovenstående nationale ændringer på dagtilbudsområdet med virkning fra 1. januar 2027.

Midlerne i 2026 skal indarbejdes i dagtilbudsområdets bruttodrift og indgå i takstgrundlaget, herunder med afledte effekter for selvejende og private tilbud. Idet midlerne fra staten tilgår hele dagtilbudsområdet, skal en del af midlerne tilgå de private og selvejende dagtilbud. Det gør kommunen ved at øge taksten til disse tilbud i 2026. Resten af midlerne skal prioriteres til det kommunale dagtilbudsområde, til forberedelse af lovændringen.

Ud af de 12,0 mio. kr. skal der anvendes 1,1 mio. kr. til driftstilskud til privat- og puljeinstitutioner og yderligere 0,2 mio. kr. til tilskud til private pasningsordninger og pasning af eget barn. Det efterlader 10,7 mio. kr., der kan prioriteres til ansættelse af mere personale eller sænkelse af forældrebetalingsandel.

Når pædagogiske ledere fra 1. januar 2027 ikke kan medregnes i normeringsopgørelsen, øges behovet for pædagogiske timer tæt på børnene for at fastholde normeringsniveauet.

Fra 1. januar 2027, når lovændringen træder i kraft, skal der i Frederikssund Kommune anvendes 22,5 årsværk ekstra for at erstatte lederne i minimumsnormeringen. Udgifterne hertil er knap 11,9 mio. kr. årligt.

Det er Administrationens vurdering, at en tidlig opbygning af bemandingen i løbet af 2026 kommer børnene til gavn og giver bedre betingelser for at nå i mål med rekrutteringen frem mod ikrafttrædelsen af den nye lovgivning. Idet mange kommuner skal rekruttere pædagogisk personale for at opfylde lovgivningen fra 1. januar 2027, vil der være stor efterspørgsel på disse medarbejdere. Det vil derfor kunne øge kommunens muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere, at denne rekruttering påbegyndes nu.

Hvis samtlige 10,7 mio. kroner anvendes på ansættelse af pædagogisk personale, kan der med udgangspunkt i, at medarbejderne tidligst vurderes at kunne ansættes pr. 1. juni, ansættes knap 35 medarbejdere i perioden juni – december 2026.

Administrationen vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt at ansætte flere medarbejdere i 2026 end der kan opretholdes økonomisk for de afsatte ressourcer i 2027 og frem, da det i givet fald vil blive nødvendigt at afskedige/reducere medarbejdertimerne i børnehusene i 2027.

Administrationen anbefaler derfor, at der ansættes 22,5 årsværk hurtigst muligt (forventeligt 1. juni 2026), hvilket koster 6,95 mio. kroner, og at forældrebetalingen samtidig nedsættes til de 21,3% (som skal være gældende fra 1. januar 2027), hvilket koster 3,1 mio. kr.

Dette giver et rest-beløb på 650.000 kroner i 2026 til uforudsete udgifter.

Orientering om underfinansiering fra 2027

Den centralt tilførte finansiering dækker ikke de samlede merudgifter, når ændringerne er fuldt indfaset. Administrationens foreløbige vurdering er en forventet varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. årligt fra 2027. Dette fremgår af bilag 1.

Administrationen har i den forbindelse rettet henvendelse til KL om den afsatte finansiering, der ikke umiddelbart afspejler de økonomiske konsekvenser ved ændringerne. På baggrund af henvendelser fra flere kommuner, er KL i gang med en afklaring og forhandling med de relevante ministerier og har indledt dialog med både Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet med henblik på at finde en løsningsmodel, der ikke udfordrer kommunernes normering eller økonomi. KL har orienteret kommunerne om, at KL vil drøfte de økonomiske konsekvenser i 2027 med staten i forbindelse med Økonomiaftalen for 2027.

Det er endnu uafklaret, om dialogen fører til ændret finansiering, og underfinansieringen indgår derfor fortsat som et risikopunkt i den videre planlægning og budgetproces.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Frederikssund Kommunes likviditet og serviceramme øges med 12,0 mio. kr. i 2026 som følge af udmøntning af finanslovsmidler til ansættelse af mere pædagogiske personale og nedsættelse af forældrebetalingsandelen. Det er herudover forvaltningens vurdering, at der fremadrettet vil være en varig underfinansiering på ca. 4,8 mio. kr. fra og med 2027.

Bilag

• Notat ændring af opgørelsen af minimumsnormeringer og forældrebetaling i dagtilbud_200226

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo februar 2026. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 431,6 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for marts 2025 til februar 2026 udgør 431,6 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 28. februar 2026, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 28. februar 2026: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 431,6 mio. kr. pr. 28. februar 2026.

Bilag

• Notat Likviditet februar 2026
• Økonomisk status pr februar

Resume

Sagen orienterer Økonomiudvalget om opstart af udbud på rengøringsområdet. Sagen forelægges for at give udvalget et samlet overblik over baggrund, proces og tidsplan samt for at tydeliggøre, hvornår Økonomiudvalget forventes at skulle tage stilling til de overordnede rammer for udbuddet. Den nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvorfor forelægges sagen Økonomiudvalget

Økonomiudvalget er ansvarlig for politikområdet rengøring, der omfatter den daglige rengøring i kommunens bygninger, måtteservice og vinduespolering. Det samlede budget på område udgør i 2026 ca. 37 mio. kr. Rengøringsopgaven i Frederikssund Kommune udgør et væsentligt driftsområde med betydning for både økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø. I forbindelse med, at den nuværende kontraktperiode nærmer sig sin afslutning, er det nødvendigt at igangsætte arbejdet med et nyt udbud. Sagen forelægges Økonomiudvalget som en tidlig orientering, så udvalget har kendskab til proces og tidshorisont, inden der på et senere tidspunkt skal træffes beslutning om de overordnede rammer for udbuddet.

Proces og videre forløb

Administrationen igangsætter nu den indledende fase af udbudsprocessen, herunder forberedelse af udbudsmateriale, gennemgang af krav til kvalitet og serviceniveau samt vurdering af relevante udbudsformer. I denne fase arbejdes der også med at samle erfaringer fra den nuværende kontrakt samt at mødes med repræsentanter fra branchen for såkaldt markedsdialog.

Økonomiudvalget vil i april få forelagt en sag med henblik på politisk stillingtagen til de overordnede rammer for udbuddet, som beskrevet i kommunens indkøbspolitik. Der skal bl.a. tages stilling til udbudsform, evt. delaftaler, tildelingskriterier, mindstekrav, om der skal afgives kontroltilbud (eget bud på løsning af opgaven) samt øvrige generelle forpligtelser inden offentliggørelse af udbuddet. Administrationen vil også her orientere om tilfredsheden med det nuværende serviceniveau blandt brugerne.

Udbudsmaterialet offentliggøres før sommerferien for at sikre den nødvendige tid hos markedet til at afgive gennemarbejdede tilbud.

Økonomiudvalget orienteres om resultatet af udbuddet i senest i september. Derved kan den kommende leverandør(er) gøre klar til overtagelse af opgaven i oktober, november og december. De tre måneder er nødvendige, da leverandøren(e) kan have behov for at anskaffe såvel materiel som at ansætte personale for at kunne løse opgaven.

Tidsplan for udbuddet er vedlagt sagen som bilag.

Inddragelse

I forbindelse med udformningen af udbuddet vil repræsentanter for brugerne af kommunens bygninger, hygiejnesygeplejeske m.v. blive inddraget.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Tidsplan for rengøringsudbud 2026

Resume

Byrådet godkendte på møde den 29. maj 2019, at administrationen fremlægger en sag om status på udviklingen i Vinge, herunder økonomiafrapportering, i slutning af hvert kvartal, og at der hvert år i første kvartal redegøres for evt. fremtidige budgetbehov. Økonomiudvalget og Byrådet anbefales at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Vinges udvikling

Vinge vokser – i februar og marts er 198 nye almene lejligheder og rækkehuse blevet klar til indflytning, Tiny House og parcelhuse fyldes med nye borgere, Bakkekvarteret er godt på vej, og en række andre projekter er på vej op af jorden. Udviklingen af anlæg og antal borgere i Vinge afføder behov for, at kommunen prioriterer udviklingen af en grøn og fællesskabende by. Der skal fortsat arbejdes med god infrastruktur, vandhåndtering og anlæg, der spiller sammen med de øvrige projekter. Der skal også sikres gode rammer for fællesskaber og et attraktivt byliv.

I Bilag 1 skitseres de foreløbige politiske milepæle for udviklingen i 2026. Herunder fremhæves enkelte projekter:

• Udbud af flere arealer
• Strategier for udviklingen af Vinge indenfor emnerne: Fællesskaber og byliv, Klimaklog by og Natur og landskab
• Anlæg af børnehus og Vinge Boulevard
• Anlæg af parkeringshus i Vinge C
• Etablering af Vingeforeningen
• Videre programmering for områdeudvikling af Vinges Grønne Centrum, der kobler byens centrum med skole og landskabsbro
• Sikring af fællesskabende mødesteder og aktiviteter og understøttelse af frivillige kræfter og spirende foreninger
• Lokalplansforslag for DSB-værksted i det nordlige Vinge
• Lokalplansforslag for landskabsbro over banen
• Lokalplansforslag for Vingelunden i samarbejde med NPV og efterfølgende udbud af arealerne
• Afstemning af fremadrettet drift af offentlige arealer i Vinge
• Planer for mobilitet og vand- og skybrudshåndtering
• Masterplan for ca. 2.000 boliger i det nordlige Vinge (Ikano Bolig)

Udbud i Vinge

Interessen for både bolig- og erhvervsudvikling i Vinge er fortsat høj. Lige nu udbydes centralt beliggende grunde vest for Deltakvarteret. En udbudsstrategi med et længere sigte er under udarbejdelse, og der igangsættes planlægning for yderlige udbud i Vinge i 2026.

Indsatser for det gode byliv

Det er vigtigt, at der i byudviklingen understøttes initiativer, der bidrager med bylivsværdi i Vinge. Derfor arbejdes der på nedenstående initiativer, som tager afsæt i Vinges vision:

• Der er afsat 315.000 kr. til renovering af drivhuset på Solvænget 29 (ny gulvbelægning af genbrugstegl og solgardiner). Projektet er igangsat og ventes udført i løbet af maj. Det udføres i tæt samarbejde med frivillige kræfter fra borgergruppen Vinge Gror.
• Kulturpavillonen til Solvænget 29, der er bevilliget fra Realdania, har fået byggetilladelse. RealDania har meddelt, at pavillonen opføres i løbet af sommeren og ventes klar til brug i løbet af september 2026.
• Samarbejde med Kultur og Fritid for styrkelse af fællesskaber og rekreative funktioner i Vinge, herunder også muligheder for afprøvende handlinger.
• Stiftelse af Vingeforeningen.
• Tiltag i Det Grønne Hjerte i den sydlige del af Vinge samt udførelse af udvalgte projekter, der skaber byliv og fællesskab.
• Arrangementskalender for 2026.
• Der er opsat tre forskellige slags bænke, både nord og syd for banen, der testes af forbipasserende ift. design, komfort, materialer m.v. Efter testperioden vælges en bænk til udvalgte byrum.

Indsatser for biodiversitet og natur

Naturen spiller en central rolle i Vinge, og der igangsættes løbende naturpleje og biodiversitetstiltag. Siden seneste status er der fjernet pil og anden vedopvækst ved lavvandet sø for enden af Deltavej. Væksten ville ellers skygge for anden sumpvegetation og smide blade i søen.

Alt det afskårne er lagt i nyetablerede og udvidede kvashegn, som understøtter biodiversiteten, ”pynter” langs trampestier og ikke mindst sparer på udledning af CO2 ved at materialet ikke køres væk.

Igangværende projekter i Vinge

Der er bred aktivitet i hele Vinge, hvor nye kvarterer tager form og infrastrukturen udbygges. Status for igangværende projekter fremgår af Bilag 2 og et overblik i kortform gives i Bilag 3.

Her fremhæves enkelte projekter:

• ”Vingen” – boligbyggeri ved Mekongvej:

  Ved Mekongvej skal City Apartment ApS opføre byggeriet ”Vingen” med i alt 105 boliger i 2-5 etager. Der er givet en byggetilladelse, som nu er udløbet. Administrationen er i dialog med City Apartment omkring tilrettelser i projektet og forventer byggestart i 1. halvår 2026.

• Deltakvarteret:

Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret er afsluttet. Efteråret 2025 blev de sidste træer plantet, og de interne boligveje og de grønne fællesarealer overdrages til grundejerforeningen i første halvår 2026.

• Parkeringshus i Vinge C udbydes:

Det kommende parkeringshus lige syd for stationen er i udbud. Byggestart forventes i efteråret 2026 og ibrugtagning sommeren 2027.

• Tiny Houses og parcelhuse i det sydlige Vinge er ved at blive bygget og er under indflytning:

  August 2025 blev de sidste grunde i det sydlige Vinge solgt. Februar 2026 er der ud af 45 parcelhusgrunde givet byggetilladelse til 41 parcelhuse, hvoraf de 26 også har fået ibrugtagningstilladelse. Af de 18 Tiny House grunde er der givet 12 byggetilladelser, hvor 4 også har fået ibrugtagningstilladelser.

• DSB-værksted i Det grønne erhvervskvarter:

Det er politisk godkendt, at der igangsættes en lokalplan for DSB-værksted i Det grønne erhvervskvarter i Vinge. Lokalplanen er i høring indtil 23. marts 2026.

Over sommeren 2025 har DSB opført et midlertidigt projektkontor ved Vinge Station.

Inddragelse

Der holdes løbende inddragende møder og processer, som sikrer en bred forankring af Vinges udvikling.

Vingevandringerne er fortsat en succes og finder fortsat sted to gange årligt. Hver onsdag arbejder Vingeteamet i Klimakassen, hvor borgere og interesserede kan komme i dialog om udviklingen i Vinge. Både nye og etablerede borgere i Vinge inviteres til arrangementer, både for at informere dem om Vinges tilbud og for at give dem en stemme i den videre udvikling.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle ikke budgetlagte tiltag vil blive fremlagt i selvstændige sager. Se vedlagte bilag for en status på Vinges økonomi 1. januar 2018 til 28. februar 2026.

Bilag

• Bilag 1 Politiske milepæle i Vinge 2025 og 2026
• Bilag 2 Gennemgang af igangværende projekter i Vinge
• Bilag 3 Kort med angivelse af anlægsindsatser i Vinge
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 28. februar 2026

Resume

I 2025 blev der gennemført to undersøgelser blandt medarbejderne på dagtilbudsområdet. Dels BUPL's nationale vilkårsundersøgelse, dels Frederikssund Kommunes egen trivselsundersøgelse. Resultaterne af de to undersøgelser tegner umiddelbart forskelligartede billeder af trivslen og tilfredsheden blandt medarbejderne i kommunens dagtilbud. I denne sag beskrives indholdet og resultaterne i de to undersøgelser, og der redegøres for, hvordan der i 2025 og frem er arbejdet med medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. marts 2026, pkt. 25:

Taget til efterretning.

Udvalget ønsker at følge udviklingen i medarbejdertrivsel på dagtilbudsområdet.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund

I januar/februar 2025 gennemførte BUPL en national vilkårsundersøgelse, hvor Frederikssund Kommune på spørgsmålet ”Hvordan vil du vurdere dit: - Psykiske arbejdsmiljø?” placerede sig som den kommune i landet, hvor pædagogerne samlet set scorer dårligst. 70 % af de adspurgte pædagoger i Frederikssund Kommune har angivet, at deres psykiske arbejdsmiljø er ”Hverken godt eller dårligt” (39 %), ”Dårligt” (22 %), ”Meget dårligt” (9 %).

I denne sag sammenholdes BUPL’s undersøgelse med Frederikssund Kommunes trivselsmåling fra maj 2025. Derudover redegøres der i sagen for, hvordan der i 2025 og frem er arbejdet med medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Der er overordnet grundlæggende forskel på de to undersøgelser lavet af henholdsvis BUPL og Frederikssund Kommune, som er væsentlig, og undersøgelserne kan ikke sammenlignes, da spørgsmålene er forskellige i deres karakter.

Om BUPLs undersøgelse fra januar/februar 2025

BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2025 er en landsdækkende medlemsundersøgelse, gennemført med elektronisk spørgeskema i perioden 29. januar til 17. februar 2025, hvor i alt 23.191 pædagoger og pædagogfaglige ledere fra hele landet har besvaret spørgeskemaet.

Der er 33 spørgsmål i undersøgelsen, hvoraf der er seks indledende spørgsmål, 12 spørgsmål vedrørende oplevelsen af økonomiske- og tidsmæssige ressourcer, fire spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø og støj, og de resterende spørgsmål vedrører vurdering af arbejdspladsen i forhold til pædagogisk arbejde, normering og samarbejde med PPR.

I undersøgelsen fremgår det, at der generelt er store variationer imellem kommunerne, hvad angår oplevelsen af psykisk arbejdsmiljø, og mange steder peger pædagogerne på manglende tid, ressourcer og støtte til det pædagogiske arbejde som væsentlige udfordringer.

Ifølge undersøgelsens kommuneopdelte data svarer en betydelig andel af Frederikssund Kommunes pædagoger, at de oplever et psykisk arbejdsmiljø, der ikke er godt. BUPL konkluderer, at 70 % af pædagogerne i Frederikssund Kommune svarer i svarkategorier, der indikerer, at de ikke trives godt med de arbejdsvilkår, de møder i hverdagen. Ud af disse 70% er der 31%, der direkte svarer at deres arbejdsmiljø er dårligt (22%) og meget dårligt (9%). De resterende 39% svarer i svarkategorien ”Hverken godt eller dårligt”, og altså således ikke en neutral besvarelse, der hverken indikerer et dårligt eller et godt psykisk arbejdsmiljø. BUPL's undersøgelse indeholder ikke svarkategorier "ved ikke" eller "ønsker ikke at svare", hvorfor svarkategorien ”Hverken godt eller dårligt” også kan dække over respondenter, der normalt ville anvende sådanne kategorier. Frederikssund Kommune scorer dog alt andet lige dårligst i forhold til undersøgelsens andre kommuner, når de tre svarkategorier lægges sammen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at BUPL's undersøgelse er gennemført lige op til den organisationsændring, der blev vedtaget i Byrådet i forbindelse med budget 2025, og som trådte i kraft i marts 2025. Her blev områdeledelsen erstattet af selvstændige børnehuse med egne dagtilbudsleder.

Om Frederikssund Kommunes trivselsundersøgelse fra maj 2025

Frederikssund Kommune gennemførte i maj 2025 en trivselsundersøgelse med udsendelsen af et elektronisk spørgeskema, hvor man svarer anonymt. 186 (41 %) ud af de godt 450 pædagoger, medhjælpere og assistenter i kommunens dagtilbud svarede på undersøgelsen. Undersøgelsen omfatter alle faggrupper, der arbejder på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune og altså ikke alene pædagoger, som i BUPL’s undersøgelse. Dette betyder, at når der arbejdes med resultaterne af trivselsundersøgelsen, er det med afsæt i arbejdspladsen og ikke faggruppen, hvilket igen understreger, at det er vanskeligt at sammenligne de to undersøgelser.

Af Frederikssund Kommunes trivselsundersøgelse fremgår det, at der opleves høj kollegial støtte, der scorer mellem 72 og 80 ud af 100, og en meget høj tillid til den nærmeste leder med en score på 81,85. Det fremgår også, at der er 7,6 procent, svarende til godt 14 medarbejdere, ud af de 186 respondenter, der i lav eller meget lav grad samlet set er tilfredse med deres job, alt taget i betragtning. Den viser samtidig, at 52 % i høj, og i meget høj grad er tilfredse, mens 31,7 % er delvist tilfredse med deres job, alt taget i betragtning. Der er dog nogle væsentlige nuancer omkring dette. Undersøgelsen viser nemlig også, at 64,6 % af medarbejderne samtidigt oplever, at forholdene på deres arbejde delvist, i lav eller meget lav grad, giver mulighed for, at de kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

På spørgsmålet “mulighed for at udføre arbejdet tilfredsstillende”, tyder en score på 55,78 point på, at det især er rammerne omkring opgaven, der udfordrer pædagogernes hverdag.

Frederikssund Kommunes trivselsmåling viser nogle andre forhold end BUPLs måling ift. medarbejdernes trivsel, men begge målinger viser også et behov for, at der arbejdes systematisk med trivslen blandt medarbejderne og i sammenhæng hermed, medindflydelsen, tid til kerneopgaven og rammerne for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde tilfredsstillende.

I sagens bilag beskrives nogle af de initiativer, der arbejdes med for at styrke medarbejdernes trivsel på dagtilbudsområdet.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Ikke afgivet.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - initiativer på dagtilbudsområdet der skal styrke medarbejderes trivsel og arbejdsmiljø

Resume

Jørgen Bech (V) har anmodet om at få optaget en sag på Økonomiudvalgets dagsorden om mulige arealer til parcelhuse i Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Jørgen Bech (V) har i henhold til Økonomiudvalgets forretningsorden § 5 anmodet om at få optaget følgende på Økonomiudvalgets dagsorden:

"Kunne vi ikke få en orientering i ØU om hvilke konkrete arealer, der kunne komme i spil til salg og opførelse af parcelhuse ala successen med Bølge kvarteret?".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget marts 2026

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.