Byrådets møde den 27. maj 2026

Beslutning

Jan Lykke stillede spørgsmål angående indsatsen for skolefravær.

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Beslutning

Anne-Lise Kuhre (A) havde forfald. Senol Kahraman (A) var indkaldt som stedfortræder.

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A)

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2026 sammenholdt med det korrigerede budget samlet afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029.

Indstilling

Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling har indstillet budgetopfølgningen på deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen på Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 12,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på serviceudgifterne.
2. Der gives en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på overførselsudgifterne.
3. Der gives en tillægsbevilling på -4,0 mio. kr. svarende til en merindtægt på den centrale refusionsordning.
4. Der gives en tillægsbevilling på 0,03 mio. kr. svarende til et merforbrug på ældreboliger.
5. Der gives en tillægsbevilling på -4,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne.
6. Der gives en tillægsbevilling på -12,0 mio. kr. svarende til en merindtægt på tilskud og udligning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 96:

Indstillingspunkt 1-6 anbefales, idet Økonomiudvalget vedrørende Maritimt Center bemærker, at der arbejdes på at optimere tidsplanen.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 31. marts 2026.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 44,8 mio. kr., hvilket er en forværring på 63,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En forværring, der primært kan henføres til følgende:

• Øgede serviceudgifter på 19,1 mio. kr., hvoraf 12,0 mio. kr. modsvares af øget serviceramme.
• Øgede indtægter fra tilskud på 12,0 mio. kr., jf. ovenstående bullet.
• Øgede bruttoanlægsudgifter på 64,6 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 33,4 mio. kr.
• Øgede anlægsudgifter vedrørende forsyningen på 24,3 mio. kr.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til balance mellem de forventede udgifter og kommunens serviceramme. Balancen er skabt ved, at mindreforbrug på nogle af områderne samt en del af reservepuljen er anvendt til finansiering af merudgifter på andre områder.

Der forventes imidlertid et fortsat udgiftspres - særligt på familieområdet og voksenhandicapområdet - udover de i nærværende budgetopfølgning indstillede og finansierede tillægsbevillinger. Frem mod næste budgetopfølgning arbejdes der med at reducere dette pres.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 5,0 mio. kr.

Den centrale refusionsordning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 4,0 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et korrigeret budget på 244,3 mio. kr. svarende til et merforbrug på 64,6 mio. kr. i forhold til kommunens anlægsramme. Merforbruget skyldes primært overført mindreforbrug fra 2025 via budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 og overførselssag 2025.

Der vil i de kommende måneder blive arbejdet på at anvise, hvordan anlægsrammen kan overholdes i 2026 med henblik på politisk forelæggelse ved en kommende budgetopfølgning i 2026.

Tilskud og udligning

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter fra tilskud på 12,0 mio. kr., der alene kan henføres til øget tilskud til bedre og billigere dagtilbud, som blev besluttet som en del af finansloven for 2026.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029

Af bilag 2 fremgår en status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029. En status, der viser, at ud af i alt 56 budgetinitiativer er de 39 implementeret, 11 er delvist implementeret, mens seks endnu ikke er implementeret.

Der er et budgetinitiativ, der ikke forventes implementeret som planlagt i 2026:

• BSF - A013 - NEST. Byrådet har besluttet, at implementeringen skal skydes til skoleåret 2027/2028.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug i forhold til anlægsrammen. Et forhold, der vil blive arbejdet på at løse frem mod de to kommende budgetopfølgninger i 2026.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 310326
• Bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2026-2029 1 budgetopfølgning 2026

Resume

Efter at Høje Taastrup Kommune, i tråd med Ishøj Kommune, afviste at give samtykke til I/S Vestforbrændings anmodning om låneramme på 10,5 mia. kr. til finansiering af Varmeplane 2030, etape 2, skal Frederikssund Kommune igen give dets samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt lånerammen med pro rata hæftelse blandt de resterende 17 kommuner.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Der meddeles samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme med kommunal hæftelse på 10.538 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2025-2030 vedr. Varmeplan 2030.
2. Lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 98:

Anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Høje Taastrup Kommune besluttede på byrådsmøde den 18. marts 2026 ikke at hæfte for lån til udrulning af Varmeplan 2030, etape 2. Dette indebærer, at samtykke til lånet vedr. Vestforbrændings finansiering af Varmeplan 2030 skal forelægges de resterende 17 ejerkommuner til fornyet godkendelse.

Bestyrelsen i I/S Vestforbrænding vedtog Varmeplan 2030 i marts 2022. Den 20. december 2023 godkendte Frederikssund Byråd den daværende låneramme på 6,3 mia. kr. til finansieringen af Varmeplan 2030's forventede investeringer i perioden 2023-2028.

Efterfølgende er varmeforsyningen blevet udvidet i de forsynede kommuner. På I/S Vestforbrændings bestyrelsesmøder nr. 438 og 438a hhv. den 14. september 2023 og den 4. oktober 2023 behandlede bestyrelsen finansieringen af Varmeplan 2030. På bestyrelsesmøde nr. 443 den 5. december 2024 besluttede bestyrelsen at medtage yderligere energidistrikter og dermed udvide budgettet. Det samlede budget for Varmeplan 2030 udgør i alt 16.838 mio. kr. Der henvises til bilag 2 og 3 for yderligere uddybning.

På den baggrund skal I/S Vestforbrændings bestyrelse i henhold til § 10, stk. 14, i vedtægterne (vedtægterne er vedlagt som bilag 4) anmode ejerkommunerne om kommunalbestyrelsernes samtykke til:

• at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 10,5 mia. kr. til finansiering af Varmeplan 2030.
• at lånet optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertal det år, hvor forpligtelsen indgås, jf. vedtægterne § 6 stk. 2-3, som er vedlagt som bilag til sagen (vedlagt som bilag 1).

Arbejdet med at udbygge I/S Vestforbrændings fjernvarmenet omfatter:

• Fjernvarmeledninger og kundeanlæg etape 2: 8.238 mio. kr.
• Lavtemperaturledning: 600 mio. kr.
• Produktionsanlæg: 1.700 mio. kr.

Ultimo 2025 er der indgået kontrakter med entreprenører om anlægsprojekterne i etape 2. Arbejdet igangsættes i 2026 og løber efter planen frem til og med 2030.

Ejerkommunernes hæftelse for lån til I/S Vestforbrænding påvirker ikke kommunernes låneramme. I/S Vestforbrændings adgang til lånoptagelse er hjemlet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Da Ishøj og Høje Taastrup Kommune ikke ønsker at deltage i lånoptagelsen, fordeles hæftelsen pro rata mellem de 17 resterende ejerkommuner i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2 og 3.

For uddybende informationer om investeringerne henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 5,13 % af de 10.538,2 mio. kr., svarende til ca. 540 mio. kr. Frederikssund Kommunes pro rata hæftelse overfor I/S Vestforbrænding er ultimo 2025 258,2 mio. kr.

Bilag

• Bilag 1. Følgeskrivelse til Varmeplan 2030, etape 2
• Bilag 1. Indbyggere VF-opland 2026 (ex. Høje-Taastrup og Ishøj)
• Bilag 2. VF Bestyrelsesmøde 438, Varmeplan 2030 (indstilling og bilag)
• Bilag 3. Vestforbrændingens Vedtægter 2012

Resume

Som opfølgning på Økonomiaftalen for 2026 lægges der med denne sag op til, at Frederikssund Kommune indgår i et samarbejde med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, inklusive Solrød Kommune og eksklusive Københavns Kommune, om etablering af en fælles it-serviceorganisation i et fælles selskab. Byrådet forelægges inden udgangen af 2026 en sag med beslutning om selskabsform, oplæg til opgavesnit mellem selskab og ejerkommuner og selskabsdannelsen.

Med sagen lægges der endvidere op til, at økonomien til transitionsprogrammet for etablering af it-serviceorganisationen godkendes.

Indstilling

Det indstilles, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende, at Frederikssund kommune indgår i et samarbejde om at etablere en it-serviceorganisation sammen med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, inklusive Solrød Kommune og eksklusive Københavns Kommune.
2. Der tillægsbevilges bruttoanlægsudgifter i 2026 på 110.000 kr. til bidrag til transitionsprogrammet, som samtidig frigives.
3. Der indarbejdes bruttoanlægsudgifter i 2027 på 110.000 kr. til bidrag til transitionsprogrammet i det tekniske grundlag for budget 2027-2030 med henblik på de kommende budgetforhandlinger.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 100:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Det er i Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2026 aftalt, at ”kommunerne senest d. 1. januar 2027 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. De nye IT-serviceorganisationer oprettes som kommunale enheder og vil inden udgangen af 2027 overtage kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.”, jf. uddrag af vedlagte Økonomiaftale for 2026.

I aftalen fremgår det, at formålet med samlingen af IT-driftsopgaverne bl.a. er at øge cybersikkerheden i kommunerne. Desuden er det formålet at understøtte muligheden for at rekruttere og fastholde it-specialister, som for flere kommuner er tiltagende svært.

Opgaven, der skal løses af it-serviceorganisationen, er afgrænset til server og netværk. Der er i Økonomiaftalen en hensigt om at udvide samarbejdet til også at inkludere slutbruger-it og brugerstyring frem mod 2030, men det er ikke afklaret, hvordan eller hvornår dette vil ske.

I Region Hovedstaden arbejder kommunerne på, at der etableres en it-serviceorganisation for de 29 kommuner (Region Hovedstaden inklusive Solrød Kommune og eksklusive Københavns Kommune) under navnet IT29. Der indgås et samarbejde mellem kommunerne i IT29 om at kunne danne en fælles it-serviceorganisation. Organisationen skal levere server- og netværksdrift. Det konkrete opgavesnit og ydelserne skal afklares og besluttes i det videre forløb.

Et samarbejde mellem kommunerne i IT29 vil basere sig på de eksisterende samarbejder og fora, herunder det politiske koordinationsforum KKR Hovedstaden for de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Desuden giver et fælles stærkt regionalt arbejdsmarked med de nødvendige kompetencer, og geografisk nærhed og tæthed af kommunerne, gode vilkår for en robust og bæredygtig fælles IT-serviceorganisation.

I det videre forløb i 2026 vil det også skulle besluttes, under hvilken selskabskonstruktion it-serviceorganisationen skal dannes. Poul Schmith advokaterne (Kammeradvokaten) har peget på to mulige konstruktioner – enten et A/S eller et I/S (§60-selskab). Der vil senere blive fremlagt en fælles indstilling fra IT29 om selskabsdannelsen. Indstillingen vil ske på baggrund af en grundig afklaring af fordele og ulemper ved de mulige konstruktioner.

Transitionsprogram og tidshorisont

Frem mod etableringen af it-serviceorganisationen vil samarbejdet være organiseret i et fælles transitionsprogram, der skal skabe rammerne og afklare indholdet i den it-serviceorganisation, der skal etableres. Som det fremgår af Økonomiaftalen for 2026, skal it-serviceorganisationerne være etableret 1. januar 2027 og herefter overtage driften inden udgangen af 2027. I overgangsperioden vil der være fokus på sikker drift samt robust, forudsigelig og gennemsigtig økonomi.

Det bemærkes, at tidsplanen for den formelle stiftelse af selskabet kan blive påvirket af valg af selskabsform og den afledte statslige sagsbehandlingstid. Der er derfor risiko for, at stiftelsen ikke kan nås med udgangen af 2026. Det vurderes dog ikke at være en udfordring, da det centrale i 2026 er beslutning om selskabsform, registrering, og at etableringen påbegyndes.

Økonomi

Det er indstillingen fra administrationerne i IT29, at der afsættes i alt 3 mio. kr. i hhv. 2026 og 2027 til transitionsprogrammet. Beløbet er vurderet på baggrund af de øvrige regioners arbejde og budget. Fordelingen af udgifter sker efter indbyggertal til de enkelte kommuner i IT29. For Frederikssund kommune betyder det et årligt bidrag på ca. 110.000 kr. i 2026 og 2027, jf. vedlagte notat om fordelingen af udgifter til transitionsprogrammet.

Der er i Økonomiaftalen for 2026 forudsat, at udgiften afholdes indenfor den aftalte anlægsramme. Anlægsrammen er i den forbindelse løftet ekstraordinært til implementering af de nye it-serviceorganisationer. Kommunen er således ikke DUT-kompenceret på driftsrammen for udgifterne.

Hver kommune forventes derudover at bidrage med medarbejdere til transitionsprogrammet. Der lægges med denne sag op til en godkendelse af økonomien for transitionsprogrammet.

Det bemærkes, at den samlede økonomi for den kommende it-serviceorganisation endnu ikke kendes og vil afhænge af bl.a. serviceniveau og organisering. Økonomien kan desuden variere mellem kommunerne.

Samtidig må der forventes både potentielle stordriftsfordele og øgede udgifter, som følge af stigende krav til særligt cybersikkerhed.

Videre proces

Alle Byråd/kommunalbestyrelser i IT29 forelægges denne sag til godkendelse. Herefter igangsættes aktiviteterne i transitionsprogrammet. Byråd/kommunalbestyrelser i IT29 vil inden udgangen af 2026 få forelagt en sag om godkendelse af selskabsform, så selskabet kan etableres herefter.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der ikke er afsat anlægsmidler i 2026 og 2027 til etablering af en fælleskommunal IT-serviceorganisation. Såfremt punkt 2 indstilles til godkendelse, søges der om tillægsbevilling i 2026 og 2027 til bruttoanlægsudgifter på 110.000 kr. årligt, som samtidigt frigives. Tillægsbevillingen for 2026 søges finansieret i forbindelse med den kommende budgetopfølgning pr. 30. juni 2026 med henblik på at sikre overholdelse af anlægsrammen i 2026. Tillægsbevillingen for 2027 vil blive indarbejdet i det tekniske grundlag for budget 2027-2030 med henblik på de kommende budgetforhandlinger.

Bilag

• Pkt 6 - Aftale om kommunernes økonomi for 2026
• Fordeling af udgifter til transitionsprogrammet

Resume

I denne sag skal udvalget tage beslutning om de overordnede rammer for det kommende rengøringsudbud. I sagen gennemgås de forskellige forhold, som udvalget, jf. kommunens indkøbspolitik, skal beslutte. Samtidig præsenteres udvalget for administrationens overvejelser, og der vedlægges en oversigt over tilfredsheden med rengøringen under den nuværende aftale. Den nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2026.

Supplerende resume til mødet i Byrådet d. 27. maj 2026:

Administrationen har efter sagens behandling i Økonomiudvalget vurderet, at sagen, jf. kommunens indkøbspolitik, også skal forelægges Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende administrationens anbefalinger til udbudsform
2. Godkende administrationens anbefalinger til antallet af delaftaler
3. Godkende administrationens anbefalinger til tildelingskriterier
4. Godkende administrationens anbefalinger til mindstekrav
5. Godkende administrationens anbefalinger til serviceniveau
6. Godkende administrationens anbefalinger til øvrige ændringer, som beskrevet nedenfor inkl. en forventet merudgift på 0,1 mio. kr. årligt til indkøb af program, der både bevirker, at rengøringstegninger kan hjemtages, og at kontrol- og opfølgningsopgaven fra kommunens side bliver optimeret. Merudgiften søges afholdt indenfor de eksisterende rammer.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. april 2026 pkt. 68:

Indstillingspunkterne blev sat til afstemning:

1. pkt.: Alle stemte for.

2. pkt.: For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Anna Poulsen (F). Imod: Inge Messerschmidt (O). Undlod: Tina Tving Stauning (A).

3. pkt.: Alle stemte for.

4. pkt.: Alle stemte for.

5. pkt.: Alle stemte for.

6. pkt.: Alle stemte for.

Tina Tving Stauning (A) stillede følgende forslag til et nyt pkt. 7: Der arbejdes med ny teknologi, mindre områder/lokationer samt at Økonomiudvalget får sagen om rengøring på så betids, at der kan være en reel politisk behandling næste gang. Forslaget blev sat til afstemning. Alle stemte for.

Inge Messerschmidt (O) havde følgende mindretalsudtalelse til pkt. 2: "Dansk Folkeparti stemmer nej, da Dansk Folkeparti ønsker flere delaftaler opdelt i de eksisterende distrikter, der giver mulighed for vores egne mindre lokale leverandører."

Fraværende: Niels Martin Viuff (C), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning

Indstillingspunkterne fra Økonomiudvalget blev sat til afstemning:

1. pkt.: Alle stemte for.

2. pkt.: For: Anna Poulsen (F), Janne Elsborg (F), Ali Moussa (F), Rasmus Petersen (Ø), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ),

Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Chelle Lilly Albøge (I), Tobias Isaksson (I).

Imod: Inge Messerschmidt (O), Gert Løfgren (O), Heidi Jørgensen (O).

Undlod: Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Senol Kahraman (A), Jesper Wittenburg (A).

Indstillingen blev godkendt.

3. pkt.: Alle stemte for.

4. pkt.: Alle stemte for.

5. pkt.: Alle stemte for.

6. pkt.: Alle stemte for.

7. pkt.: Alle stemte for.

O har følgende mindretalsudtalelse til pkt. 2: "Dansk Folkeparti stemmer nej, da Dansk Folkeparti ønsker flere delaftaler opdelt i de eksisterende distrikter, der giver mulighed for vores egne mindre lokale leverandører."

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget blev i marts 2026 orienteret om, at administrationen igangsatte arbejdet med udbud af rengøring i kommunens ejendomme. Den nuværende udgift til rengøringsopgaven udgør ca. 37 mio. kr. årligt.

I denne sag skal Økonomiudvalget tage beslutning om de overordnede rammer for udbuddet. Sagen er opdelt således, at der for hvert punkt gennemgås administrationens overvejelser, herunder fordele og ulemper samt administrationens anbefaling og argumenter herfor. En uddybning af alle punkter findes i bilag 1 og bilag 2.

Siden Økonomiudvalget i marts blev orienteret om det kommende rengøringsudbud, har administrationen haft markedsdialog med fire potentielle leverandører. Markedsdialogen havde til formål at klæde administrationen på til at udforme et udbudsmateriale, som det vil kunne forventes at markedet vil byde på.

I bilag 1 er hvert beslutningspunkt uddybet, hvad markedet nævnte omkring punktet. Bilaget forklarer også nogle af udbudsfaglige ord, der anvendes i denne sagsfremstilling, og endelig uddybes administrationens overvejelser, herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder, også i bilag 1.

Beslutningspunkter, jf. kommunens indkøbspolitik

Jf. Kommunens indkøbspolitik skal Økonomiudvalget tage stilling til følgende:

• Udbudsform
• Antal delaftaler
• Tildelingskriterier
• Mindstekrav
• Serviceniveau

Udbudsform

Af hensyn til tidspunktet for udløb af den nuværende kontrakt anbefaler administrationen, at udbuddet gennemføres som offentligt udbud. Hvis man vælger udbud med prækvalifikation vil det betyde, at den nuværende rengøringsaftale skal forlænges med mindst 6 måneder. Med et offentligt udbud åbnes der mulighed for, at alle firmaer, der overholder mindstekravene, kan byde ind. Derved opnås en større konkurrence end ved prækvalificering, hvor der ved prækvalificering udvælges 5 firmaer, som kan byde på den endelige opgave. Markedet gav ved dialogmødet udtryk for, at et offentligt udbud, forudsat at mindstekriterierne vælges nøje, er lige så attraktivt som udbud ved prækvalifikation. Det er både i markedets og kommunens interesse, at kun firmaer, der rent faktisk er egnede til at løse opgaven, byder på den. Se også afsnittet længere nede i sagen om mindstekrav.

Antal delaftaler

Siden 2016 er rengøringsydelserne blevet udbudt som 2 delaftaler med mulighed for at vinde begge. Det har medført, at kommunen kun har en leverandør på hele rengøringsopgaven, hvilket giver en sårbarhed, hvis samarbejdet ikke forløber godt. I markedsdialogen blev der drøftet scenarier med såvel 2 som 3 delaftaler.

Markedet opfordrede kommunen til at sikre, at uanset antallet af delaftaler, bør hver leverandør kun kunne vinde én aftale, da årsagen til opdelingen ellers forsvinder. Hvis aftalerne bliver for store, vil lokale virksomheder ikke have mulighed for at byde ind. Omvendt vil mange små delaftaler medføre, at de større firmaer ikke byder ind på opgaven. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at kommunen kommer til at betale en højere pris end ”markedsprisen”. En konsekvens ved flere delaftaler og dermed flere leverandører er herudover, at det medfører et øget administrativt ressourceforbrug, idet der skal kommunikeres med flere firmaer og ”styres” mere for at få et ensartet niveau og tilgang.

Jf. markedets kommentarer skal det sikres, at alle delaftaler bliver attraktive, da der ellers kan opstå manglende konkurrence og dermed forhøjet pris for de/den delaftale(r), der ikke er så attraktiv.

Hvis udbuddet opdeles i tre delaftaler, gør kommunes geografiske spredning det vanskeligt at undgå at udbyde Hornsherred-området som én selvstændig delaftale. Alle leverandører gav under markedsdialogen udtryk for, at bygningernes indbyrdes placering i Hornsherred gør området mindre attraktivt, fordi området kræver meget kørsel. To leverandører opfordrede til, at man blandende Frederikssund med Hornsherred for at gøre aftalerne attraktive.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen to selvstændige delaftaler, opdelt på en anden måde end nuværende, og at hver tilbudsgiver kun kan vinde én af delaftalerne. Det vil sikre god mulighed for konkurrence, og to forskellige leverandører medfører et mindre merforbrug i administrationen end i forhold til tre delaftaler. Samtidig forventes det, at flere end to delaftaler vil give mindre konkurrence og dermed højere pris. Merforbruget for administrationen skønnes at blive øget med ca. 0,1 mio. kr. pr. ekstra leverandør, der skal koordineres med.

Tildelingskriterier

Markedet gav på dialogmøderne udtryk for, at de ser positivt på en tildeling af kontrakten med en overvægt på kvalitet og mindre på pris. Flere leverandører oplyste, at hvis de skal finde udbuddet attraktivt skal kvalitet veje mindst 60 pct. Endvidere blev det oplyst, at kriteriet ”timer”, hvor en leverandør skal oplyse det forventede antal timer, og at dette tæller med som et kvalitetskrav, kan virke direkte modsat. I disse tilfælde vil kommunen kunne modtage tilbud med mange, men billige timer, som man så typisk ikke får leveret.

På baggrund af markedsdialogen og opdelingen ved sidste udbud anbefaler administrationen, at man indarbejder følgende tildelingskriterier i udbuddet: pris 40 pct., kvalitet 60 pct., og intet krav om timeantal.

Som kvalitetskrav stilles bl.a.:

• Opstart og indkøring af kontrakten
• Instruktion/uddannelse af personalet
• Udbedring af fejl/mangler
• Bemanding og organisering (herunder med vægt på leverandørens ledelse af egne medarbejdere, opfølgning og tilsyn)

Tilbudsgiverens besvarelse af ovenstående vil indgå som et forpligtende kontraktvilkår i den endelige kontrakt.

Fra tidligere udbud er det administrationens erfaring, at især leverandørens ledelsestid har en afgørende betydning for kvaliteten af de rengøringsydelser, kommunen modtager. Ovenstående opdeling svarer til den, man havde ved sidste udbud, dog med andre underpunkter.

Mindstekrav.

Ved et offentligt udbud uden prækvalifikation er der behov for at sætte nogle meget tydelige mindstekrav. Dels finansielle, det vil sige krav til virksomhedens kapital og dels i forhold til, om leverandøren er rengøringsteknisk egnet. Fra markedsdialogen vides, at firmaernes erfaringsmæssigt har gode erfaringer med at håndtere nye opgaver i størrelsesordenen 20% af årsomsætningen. Som finansielle krav anbefaler administrationen, at der sættes krav til størrelse af årsomsætning, til soliditetsgrad og til egenkapital. Herudover skal den bydende oplyse minimum to referencer, der viser erfaring med lignende rengøringsopgaver. Tilbudsgivers tilbud kan kun komme i betragtning, hvis de overholder mindstekravene.

Serviceniveau

Det nuværende serviceniveau er overordnet beskrevet i husets håndbog, se bilag 2. Her er også en uddybende beskrivelse af begreberne "grundig rengøring" og "let rengøring". Der er variationer fra rum til rum. Bilag 1 beskriver det nuværende serviceniveau for hver enkelt type af bygning. Niveauet kan meget kort beskrives på den måde, at alle lokaliteter står for oprydning og dermed sikring af, at der klart til at blive gjort rent, mens rengøringsselskabet står for selve rengøringen. Hver måned gennemføres tilfredshedsmåling for alle lokaliteter. Tilfredshedsmålingerne for 2024 og 2025 er vedlagt som bilag 3.

Administrationen anbefaler, at det nuværende serviceniveau fastholdes. I forbindelse med arbejdet med udbuddet vil administrationen gennemgå de enkelte lokalers rengøring og vurdere, om der enkelte steder bør justeres i niveauet. Det kan f.eks. være på kontorer og mødelokaler, hvor der erfaringsmæssigt ikke er så stort behov for rengøring. Antal dage i forhold til f.eks. ferie og dage før ferie for administration, vil også blive gennemgået.

Det anbefales, at der sigtes mod, at der gøres rent for primærbrugerne. På en skole vil primærbrugeren være den daglige undervisning, mens f.eks. aftenskolen vil være sekundær bruger. I udbuddet vil det derfor blive angivet, at rengøringen på skolen skal foretages efter, at aftenbrugerne har været der.

Øvrige forslag til ændringer

Hjemtagelse af tilfredshedsundersøgelsen

Administrationen anbefaler, at man hjemtager tilfredsundersøgelsen. I dag er leverandøren ansvarlig for at sikre, at undersøgelsen gennemføres. Dette er ikke typisk for branchen, og det betyder, at der ikke er fleksibilitet i forhold til f.eks. dialog med brugerne om resultatet af opfølgning og beslutning om udsendelsestidspunkt af undersøgelsen. Det forventes, at denne ændring vil være udgiftsneutral, fordi kommunen hidtil har betalt leverandøren for at stille et system til rådighed. Det vurderes at denne ydelse udgør ca. 25.000 kr. pr. år.

Hjemtagelse af tegninger og forbedring af kommunens egen kvalitetssikring

Administrationen anbefaler endvidere, at man dels ændrer i de nuværende udbudsbetingelser i forhold til tegningsmateriale, dels anskaffer et kvalitetsstyringssystem til rengøring, der kan håndtere tegningerne. Data bliver mere og mere værdifulde og det vurderes, at det vil være strategisk bedre selv at eje data, end at dette ligger hos leverandørerne.

I rengøringsbranchen benytter stort set alle firmaer det samme tegnings- og kvalitetsstyringssystem. Administrationen anbefaler således, at kommunen anskaffer dette system og selv bliver tegningsejer. Systemet kan samtidig benyttes til kvalitetssikring og opfølgning på kontrakten. Hermed højnes den metodesikkerhed og opfølgning, som kommunens rengøringscontroller udfører. Udgiften til system vil medføre en merudgift på ca. 0,1 mio. kr. om året. Merudgiften søges afholdt indenfor eksisterende rammer.

Kommunens kontrol og opfølgning på opgaver.

Kommunen har til rengøringskontrakten afsat et administrativt årsværk. Ud over stikprøvekontroller, skal dette årsværk varetage møder med leverandøren, koordinering med brugerne, bestilling af ekstra rengøring, kontrol af fakturaer og øvrige administrative opgaver som f.eks. politisk betjening og borgerbetjening. Ud af den samlede rengøringskontrakt udgør dette årsværk på nuværende tidspunkt 1,7 pct. Med investering i et kvalitetssikringssystem kommer den samlede administrative udgift til løbende opfølgning på rengøringskontrakten til at udgøre 2 pct. Til sammenligning bruger sammenlignelige kommuner 5 pct. til opfølgning.

Administrationen vil derfor i forbindelse med at budget for rengøringsydelser i budget 2027 fremlægge anbefaling om at forhøje indsatsen for opfølgningen på rengøringen.

Inddragelse

Der er afholdt markedsdialog med 4 rengøringsfirmaer.

I det udbudsforberedende arbejde er alle kontaktpersoner fra lokationerne blevet orienteret om, at det udbudsforberedende arbejde er igangsat, og at man er velkommen til at komme med input ud over de løbende tilfredshedsmålinger. For de lokationer, hvor tilfredshedsundersøgelserne viser mindre grad af tilfredshed, vil Center for Ejendomme og IT derudover invitere til yderligere dialog.

Teknisk Servicekorps er en del af afdelingen Bygningsdrift i Center for Ejendomme og IT. Som en naturlig følge af, at både korpset og ansvaret for rengøring er placeret i samme afdeling, inddrages input fra Teknisk Service både i de løbende kontroller af rengøringsydelser i den nuværende kontrakt og i forhold til det kommende udbud.

Overordnet viser tilfredshedsundersøgelserne niveauet for tilfredsheden med den nuværende leverandør i gennemsnit er lige omkring 3 (2,7-3,2). Det indikerer, at man generelt på lokationerne er tilfredse med rengøringen.

Økonomi

I forhold til merudgiften på 0,1 mio. kr. vedr. tegningsprogram søges denne afholdt indenfor eksisterende rammer. Ved endt regnøringsudbud vil de endelige konsekvenser blive indarbejdet i budget 2027 og frem.

Bilag

• Bilag 1
• Bilag 2 Håndbog Frederikssund kommune, Skoler og SFO
• bilag 3 tilfredshed med rengøring 2024
• bilag 3 tilfredshed med rengøring 2025

Resume

Klimarådet har afholdt første møde i ny byrådsperiode og har i den forbindelse revideret kommissoriet for klimarådet. I det reviderede kommissorium åbnes der mulighed for repræsentation fra alle lokale fjernvarmeselskaber. Derudover gives Frederikssund Grønne Nabofællesskaber mulighed for at have to repræsentanter på lige fod med Danmarks Naturfredningsforening og Frederikssund Klimaforening. Antallet af repræsentanter foreslås øget fra 25 til 28. Byrådet skal besluttet om forslaget skal godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til kommissorium for Klimarådet i byrådsperioden 2026-2029

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 5. maj 2026, pkt. 65:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 101:

Anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Klimarådet har den 18. marts 2026 afholdt sit første møde i den nye byrådsperiode. Klimarådet har med afsæt i det gældende kommissorium udarbejdet et revideret udkast til kommissorium for byrådsperioden 2026–2029. Kommissoriet skal godkendes af Byrådet.

Klimarådet har drøftet sammensætningen og mulige repræsentanter. Antallet af repræsentanter foreslås øget fra 25 til 28. I det reviderede kommissorium åbnes der mulighed for repræsentation fra alle lokale fjernvarmeselskaber. Derudover gives Frederikssund Grønne Nabofællesskaber mulighed for at have to repræsentanter på lige fod med Danmarks Naturfredningsforening og Frederikssund Klimaforening.

Der er endvidere foretaget mindre justeringer i kommissoriets tekst, som primært har karakter af præciseringer. Revideret kommissorium er vedlagt som bilag.

Klimarådet har desuden konstitueret sig med ny formand og næstformand. Henrik Jenvall fra Danmarks Naturfredningsforening i Frederikssund er valgt som formand, og Ulrik Goos Iversen fra Frederikssund Klimaforening er valgt som næstformand.

Inddragelse

Klimarådet har været inddraget i udarbejdelse af kommissorium.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Kommissorium Klimarådet 2026-2029.pdf

Resume

I november 2025 blev der afholdt afstemning om frokostordning i kommunens dagtilbud. Afstemningsresultatet viser, at syv nye børnehuse har stemt ja til frokostordning. Der er behov for istandsættelse af køkkener i alle syv børnehuse. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der gives en tillægsbevilling til finansiering af anlægsprojektet for istandsættelse af køkkener i de syv nye børnehuse samt for tilpasning af køkken i ét eksisterende køkken, herudover til afledte køkkendriftsudgifter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie, over for Økonomiudvalget og Byrådet, anbefaler, at:

1. Godkende tillægsbevilling i 2026 svarende til bruttoanlægsudgifter på 2,926 mio. kr. til udførelsen af anlægsarbejde i otte køkkener, som samtidig frigives
2. Godkende en tillægsbevilling i 2026 til afledte køkkendriftsudgifter på i alt kr. 384.000 årligt til 16 børnehuse
3. Udgifter til afledte køkkenudgifter på i alt 384.000 kr. årligt fra 2027 indarbejdes i budget 2027-2030

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 4. maj 2026, pkt. 43:

Indstillingspunkt 1 - 3: Anbefales.

Fraværende: Therese Hejnfelt (C) og Tobias Daniel Isaksson (I)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 104:

Chelle Lilly Albøge (I) stillede følgende ændringsforslag: "Jeg ønsker sagen udskudt, da jeg ikke mener at vi for nuværende tidspunkt har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at godkende anlægsinvesteringer i den størrelsesorden - der findes mere fleksible løsninger: herunder kold mad, decentral produktion eller andre modeller der kan sikre en højere grad af propotionalitet mellem kommunens anlægsudgifter og den midlertidige karakter af forældre stemninger om frokostordninger”.

Forslaget blev sat til afstemning:

For: Chelle Lilly Albøge (I), Michael Tøgersen (I)

Imod: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø).

Undlod. Inge Messerschmidt (O).

Forslaget blev forkastet.

Børn, Skole og Families indstilling blev sat til afstemning:

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A), Anna Poulsen (F), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Chelle Lilly Albøge (I), Michael Tøgersen (I).

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Chelle Lilly Albøge (I) stillede følgende ændringsforslag: ""Jeg ønsker sagen udskudt, da jeg ikke mener, at vi for nuværende tidspunkt har et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at godkende anlægsinvesteringer i den størrelsesorden - der findes mere fleksible løsninger: herunder kold mad, decentral produktion eller andre modeller, der kan sikre en højere grad af propotionalitet mellem kommunens anlægsudgifter og den midlertidige karakter af forældre stemninger om frokostordninger”.

For: Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Chelle Lilly Albøge (I), Tobias Isaksson (I).

Imod: Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Senol Kahraman (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Janne Elsborg (F), Ali Moussa (F), Rasmus Petersen (Ø), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V).

Undlod: Inge Messerschmidt (O), Gert Løfgren (O), Heidi Jørgensen (O).

Forslaget blev forkastet.

Børn, Skole og Families indstilling blev sat til afstemning:

For: Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Senol Kahraman (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Janne Elsborg (F), Ali Moussa (F), Rasmus Petersen (Ø), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Inge Messerschmidt (O), Gert Løfgren (O), Heidi Jørgensen (O).

Imod: Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Tobias Isaksson (I).

Undlod: Charlotte Drue (I).

Indstillingen blev godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Baggrund

I henhold til Dagtilbudslovens §16 skal alle kommuner tilbyde et sundt og nærende frokostmåltid i kommunale dagtilbud. I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at der tilbydes frokostordning fra en ekstern madleverandør, som leverer varm og kold mad, som færdigtilberedes af en lokal køkkenassistent i børnehuset. 15. november 2023 blev det lovpligtige EU-udbud om frokostordning i Frederikssund Kommunes dagtilbud afgjort ved et valg af den eksterne leverandør Fru Hansens Kælder.

Siden 2023 har der været afholdt to afstemninger. Èn i 2023 og én i 2025. På nuværende tidspunkt har ni børnehuse frokostordning.

Da der i uge 48, ultimo november 2025, blev afholdt afstemning for perioden 2026-2028, stemte de nuværende ni børnehuse og yderligere syv børnehuse, ja til frokostordning.

Dermed vil i alt 16 af kommunens 29 børnehuse fremover have frokostordning.

Økonomi forbundet med istandsættelse af køkkener

I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at frokostordning i dagtilbud er 100% forældrefinansieret. Det betyder at forældrene afholder alle udgifter til frokostordningen, herunder levering og håndteringen ved en køkkenansat i den enkelte institution. Forældrene kan dog ikke lovligt opkræves for afledte anlægsudgifter.

Frokostordningen fra Fru Hansens Kælder kan karakteriseres som værende delvis egenproduktion, og børnehusene har derfor behov for, at der istandsættes køkkener til formålet. Da det er en forudsætning for etablering af frokostordningen, at køkkenerne i børnehusene er tilpasset til formålet, har Administrationen siden afstemningsresultatet forelå gennemgået køkkenfaciliteterne i alle nye børnehuse i samarbejde med Fru Hansens Kælder og lederne i børnehusene med henblik på at identificere behovet for den nødvendige istandsættelse af børnehusenes køkkener, således at disse lever op til fødevaremyndighedernes bestemmelser, herunder tidsplan og estimerede omkostninger for dette.

Gennemgangen af børnehusenes eksisterende køkkenfaciliteter viser, at der er forskel på hvor omfattende istandsættelsesbehovet er. Der er dog i alle børnehuse behov for væsentlig istandsættelse. Ud over de syv nye børnehuse, har køkkenet i Børnehuset Skuldshøj, der allerede i dag har frokostordning, behov for istandsættelse. Børnehuset Skuldshøj fik ikke lavet køkkenistandsættelse i forbindelse med det seneste renoveringsarbejde i 2024. Der er behov for at istandsætte Skuldshøjs køkken nu.

På baggrund af gennemgangen estimeres anlægsudgifter til 4,281 mio.kr. forbundet med ombygningen af køkkenerne i de syv nye børnehuse samt Skuldshøj.

Ombygning er forskellig fra børnehus til børnehus, men indeholder samlet set følgende delelementer:

• Nedtagning af eksisterende installationer
• Etablering af niveaufri adgang til levering af fødevarer
• Ombygning af lokale ift. vvs, el, belysning, udluftning m.v.
• Ændring af kloakforhold
• Indkøb af hårde hvidevarer, blødgøringsanlæg
• Indkøb af køkkenmoduler
• Tilretning af brandanlæg, så mad-os ikke aktiverer brandalarm
• Trappelift
• Akustikregulering
• Indkøb af service, køkkenudstyr, rulleborde m.v.
• Rådgivning, pulje til uforudsete udgifter

Udgifterne fordeler sig som følger:

Der er i budget 2026 afsat bruttoanlægsudgifter på 1,355 mio. kr. til køkkener i børnehuse, som er frigivet ved budgetvedtagelsen for 2026. I nærværende sag søges der derfor tillægsbevilget og frigivet bruttoanlægsudgifter for 2,926 mio. kr. Det samlede budget i 2026 udgør herefter 4,281 mio. kr., som svarer til de angivne estimerede omkostninger ovenfor.

Etableringen af køkkenerne udbydes straks efter der er afsat budget til formålet, og forventes udført i løbet af 2026. I takt med at køkkenerne er klar, igangsættes frokostordningen.

Afledte driftsomkostninger til drift af køkkener

Ydermere viser erfaringer fra de seneste to år med frokostordning, at der er afledte driftsomkostninger forbundet med frokostordningen i de enkelte børnehuse svarende til ca. 24.000 kr. pr. børnehus pr. år. Disse udgifter dækker:

• Indkøb og udskiftning af filtre til opvaskemaskiner
• Løbende udskiftning af service når det går i stykker
• Løbende udskiftning af mindre og større maskiner når disse går i stykker f.eks. blender, brødskærer mv.
• Service og reparation på hårde hvidevarer ud over filter

Disse udgifter gælder for samtlige børnehuse med frokostordning. Der har dog ikke tidligere været afsat budget hertil, hvorfor området selv har dækket merudgifterne. Med 16 børnehuse med frokostordning beløber de afledte anlægsudgifter sig til i alt 384.000 kroner årligt.

Videre proces

Børn, Skole og Familie skal med denne sag anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at finansieringen af køkkenerne samt afledte køkkendriftsudgifter sikres gennem tillægsbevilling.

Når der er anvist midler til klargøring af køkkener, påbegyndes rekruttering af køkkenpersonale til børnehusene. Udgifter til mad, levering og køkkenpersonale afholdes indenfor forældrebetalingen.

Næste afstemning finder sted i efteråret 2027, og frem mod det tidspunkt, vil Administrationen i samarbejde med de resterende børnehuse, der ikke i dag har frokostordning, gennemgå disses eksisterende køkkener, med henblik på at estimere forventede udgifter på istandsættelse.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i rådet for handicap, psykiatri og udsathed for ud for udvalgsmødet. Evt. kommentarer opdateres sagen inden udvalgsmødet.

Økonomi

Drift:

Center for Økonomi bemærker, at der er en afledt driftsudgift på tværs af børnehusene på 352.000 kr. årligt, der ikke kan finansieres igennem nærværende takster. Hvis tillægsbevillingen godkendes, vil bevillingsbehovet i 2026 blive håndteret ved næste budgetopfølgning, imens det for 2027-2030 vil blive indarbejdet i budgettet som en teknisk korrektion.

Anlæg:

Der er i budget 2026 afsat bruttoanlægsudgifter på 1,355 mio. kr. til Køkkener i børnehuse, som er frigivet ved budgetvedtagelsen for 2026. I nærværende sag søges der tillægsbevilget og frigivet buttoanlægsudgifter for 2,926 mio. kr. Det samlede budget i 2026 udgør herefter 4,281 mio. kr., som svarer til den angivne projektsum i sagen.

Tillægsbevillingen søges finansieret ved kommende budgetopfølgning pr. 30. juni 2026 for at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2026.

Resume

Seniorer og Forebyggelse forelægges en analyse af behovet for plejeboliger frem til 2036. Med afsæt i analysen anbefales det at udvide antallet af plejeboliger og investere i massiv støtte til borgere, der er tæt på at søge om en plejebolig, for at udsætte eller mindske behovet for plejeboliger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Analysen af behovet for plejeboliger 2026-2036 tages til efterretning.
2. Godkende at der udarbejdes en tids- og investeringsplan for udbygning af plejeboligerne og investering i indsatser, der udsætter borgernes behov for plejeboliger, i forbindelse med budgetprocessen for 2027-2030.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 6. maj 2026, pkt. 40:

1. Anbefales

2. Anbefales

Fraværende:

Janne Elsborg (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 105:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Beslutning

Indstillingen blev sat til afstemning:

Et samlet Byråd stemte for.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

I de kommende ti år stiger antallet af ældre borgere over 67 år i Frederikssund Kommune med 24 %. Stigningen er størst i de ældste aldersgrupper, hvor antallet af borgere over 85 år forventes at stige med 90 %. Dermed vokser antallet af borgere, der har behov for hjælp, også markant. Det betyder, at Frederikssund Kommune skal levere langt mere støtte i ældreplejen end i dag. Det gælder både i den tidlige forebyggelse og rehabilitering, i helhedsplejen i eget hjem og i plejeboliger.

Der er udarbejdet en analyse af behovet for plejeboliger i perioden 2026-2036, som er vedlagt i bilag 1. Analysen viser, at hvis samme andel af de ældre har behov for en plejebolig om ti år som i dag, vil kommunen i 2036 have behov for knap 180 flere plejeboliger end i dag.

Kommunens tidligere fremskrivninger af plejeboligbehovet viste, at færre og færre ældre over tid vil få behov for en plejebolig. Dette har også været tilfældet i perioden 2015-2025, hvor borgerne i stigende grad fik hjælp i egen bolig i stedet for at flytte i en plejebolig. Det vurderes, at denne udvikling vil fortsætte, men ikke i samme takt som hidtil. Det skyldes, at de fleste borgere, som i dag flytter i en plejebolig, visiteres på grund af udfordringer knyttet til demens eller andre kognitive udfordringer. Borgere med svær demens er i mange tilfælde vanskelige at hjælpe i eget hjem, fordi de har behov for tilsyn og støtte døgnet rundt.

Idet Frederikssund Kommune har en markant lavere plejeboligandel end kommunerne i Sundhedsklynge Nord og landsgennemsnittet, oplever et stigende pres på ventelisten og i 2025 overskred plejeboliggarantien, vurderes det, at kommunen i de kommende år bør udvide antallet af plejeboliger.

Det konkrete behov for plejeboliger afhænger af støtten til borgere i eget hjem. Jo bedre Frederikssund Kommune er til at støtte borgere i eget hjem, jo mindre behov for plejeboliger. Investeres der omvendt ikke i yderligere støtte til borgere i eget hjem, stiger behovet for flere plejeboliger. Det gælder særligt borgere med demens.

Med afsæt i analysen anbefaler administrationen, at:

1. Etablere to nye plejeboligafdelinger, svarende til 48 pladser. Det anbefales, at pladserne placeres i tilknytning til et eksisterende plejecenter i eller nær Frederikssund.

2. Investere i massiv støtte til borgere med demens, der er tæt på at søge om en plejebolig. Der peges på fire initiativer, der bør implementeres fra 2027. Initiativerne er angivet i prioriteret rækkefølge:

a) Udvide tilbuddet om rådgivning, vejledning og forløbskoordination til demensramte borgere med hjælp i hjemmet og til deres pårørende. Det anbefales at ansætte to demenskoordinatorer i Døgnplejen. Derved sikres disse borgere og deres pårørende samme rådgivning og vejledning, som borgere uden hjælp i hjemmet, hvor indsatsen varetages af to demenskonsulenter. Udgiften er 1,3 mio. kr. om året.

b) Udvide Daghjemmenes kapacitet ved som minimum at holde aftenåbent tre gange om ugen med plads til 12 borgere. De fleste borgere er kun i daghjem 1-2 dage om ugen. Mange pårørende efterlyser mere aflastning. Udgiften er 1,1 mio. kr. om året.

c) Udvide de forebyggende tilbud til borgere med demens. Træningstilbuddet og Hjerneklubben integreres og udvides med 25 pladser, så der er plads til 75 borgere om ugen. Dette vil udskyde behovet for daghjem og aflaster de pårørende. Udvidelsen koster 0,4 mio. kr. om året.

d) Etablere et nyt daghjem med plads til flere borgere. Med Budget 2022 blev der afsat penge til at sikre bedre fysiske rammer for kommunens daghjem, herunder til en forundersøgelse af mulige placeringer. Investeringen er afsat i 2030 og årene frem med 12,6 mio. kr. til anlæg. Det anbefales, at midlerne fremrykkes, så forundersøgelsen gennemføres i 2027 med henblik på at udvide med flere daghjemspladser i 2028.

3. Udarbejde en detaljeret tids- og investeringsplan, som forelægges i forbindelse med budgetprocessen, til at imødekomme stigningen i plejeboligbehovet i de kommende år. Der forelægges også en midlertidig løsning, for at imødekomme behovet for plejeboliger indtil nye plejeboliger kan tages i brug.

4. Følge efterspørgslen efter plejeboliger tæt i de kommende år med henblik på at afklare, om der er behov for yderligere nye plejeboliger.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet. Da det foreslås, at sagens anbefalinger indgår i den kommende proces for Budget 2027-2030, vil høring ske i forbindelse med budgetprocessen.

Kommentarer fra Seniorrådet:

Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling, men vi lægger også mærke til at de foreslåede 48 pladser allerede er for lidt i forhold til de scenarier, der opridses i bilag 1.

En mulighed for at skabe mindre behov for plejeboliger, i forhold til demente, kan være at give målrettet økonomisk tilskud/plejebudget til den pårørende som f.eks. kan bruges til:

Rengøring – som frigiver energi til relationen

Madlevering – vil reducere dagligt stress

Transport (taxa) – modvirker isolation

Aflastningsophold – forebygger sammenbrud hos den pårørende

Dette vil være i tråd med tanken bag selvbestemmelse og værdighed i ældreplejen. Pårørende har brug for fleksibilitet på tværs – ikke for flere faste ydelser. Når pårørende bryder sammen, er der brug for plejebolig. Når pårørende støttes, kan den demente blive længere tid i hjemmet. Derfor vil et økonomisk tilskud/plejebudget være både menneskeligt og økonomisk fornuftigt.

Økonomi

Sagen er uden aktuelle bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker, at de beskrevne behov og anbefalinger kan medføre både anlægs- og driftsmæssige konsekvenser i de kommende år, som vil indgå i de kommende budgetprocesser.

Bilag

• Bilag 1. Analyse af behov for plejeboliger 2026-2036

Resume

Byrådet godkendte på deres møde i marts måned Seniorrådets reviderede vedtægter. I forlængelse af dialogmøde mellem Seniorrådet og Seniorer og Forebyggelse om samarbejdet i indeværende udvalgsperiode blev det besluttet at revidere de nye vedtægter med henblik på at præcisere forskellen på høringssvar og rådets mulighed for at kommentere på de politiske dagsordener.

Udvalget forelægges i nærværende sag Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede præciseringer med henblik på godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende Seniorrådets vedtægter med forvaltningens foreslåede justeringer.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 6. maj 2026, pkt. 41:

Anbefales.

Fraværende:

Janne Elsborg (F)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 20. maj 2026, pkt. 106:

Anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i marts måned Seniorrådets reviderede vedtægter. Efterfølgende dialog mellem Seniorrådet og Seniorer og Forebyggelse har imidlertid tydeliggjort behovet for at præcisere blandt andet forskellen mellem egentlige høringssvar og rådets mulighed for at kommentere på de politiske dagsordener. Seniorrådet har peget på, at denne sondring ikke har været tilstrækkeligt klar, og at det har skabt usikkerhed om, hvordan rådet bedst kan gøre sin indflydelse gældende i den politiske proces.

Forvaltningen har i forlængelse heraf justeret i Seniorrådets vedtægter så forskellen på kommentering af de politiske dagsordener og egentlige høringssvar præciseres i vedtægterne. Det er samtidig indskrevet i vedtægterne, at sager, der sendes i høring i Seniorrådet, skal have en relevant høringsfrist typisk mellem én og tre uger afhængigt af sagens omfang og kompleksitet. Administrationen har desuden indsat en formulering i vedtægterne om involvering af Seniorrådet i forberedelsen til det næste seniorrådsvalg.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet. Forvaltningen har været i dialog med formanden for Seniorrådet om vedtægtsudkastet og de foreslåede justeringer.

Kommentarer fra Seniorrådet:

Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling.

Økonomi

Godkendelse af Seniorrådets vedtægter har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vedtægter Seniorrådet 2026 med synlige rettelser
• Vedtægter Seniorrådet 2026

Resume

Kenneth Jensen (A) anmoder om at blive fritaget for udpegning til Vurderingsankenævnet som følge af helbredsmæssige årsager samt varetagelse af andet offentligt hverv.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet, at:

1. Der udpeges et nyt medlem af Vurderingsankenævnet.

Beslutning

Bjørn Rasmussen blev udpeget.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Ved det konstituerende møde blev Kenneth Jensen (A) udpeget til Vurderingsankenævn Midtsjælland. Vurderingsankenævnene nedsættes i henhold til skatteforvaltningsloven, og funktionsperioden begynder 1. juli 2026 og løber fire år frem.

Kommunen indstiller medlemmerne til Skatteministeren, som udpeger medlemmerne og nedsætter nævnet.

Grundet helbredsmæssige årsager samt varetagelse af andet offentligt hverv ønsker Kenneth Jensen (A) at blive fritaget for hvervet. Fritagelse kan ske, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 6.

Der skal derfor udpeges et nyt medlem til Vurderingsankenævnet for Frederikssund Kommune.

Jf. konstitueringsaftalen og valggrupperne i forbindelse med det konstituerende møde blev posten udpeget af konstitueringsgruppe V, A, C, F, Ø.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Chelle Lilly Albøge (I) har anmodet om at få optaget en sag på Byrådets dagsorden om nedlæggelse af Bevillingsnævnet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet, at:

1. Sagen drøftes.

Beslutning

Byrådet besluttede at sende sagen til behandling i Økonomiudvalget.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Sagsfremstilling

Chelle Lilly Albøge (I) har anmodet om at få optaget følgende på Byrådets dagsorden, jf. kommunestyrelseslovens § 11 om byrådsmedlemmers initiativret:

Det foreslås, at:

"Bevillingsnævnet nedlægges, og at kompetencen til at træffe afgørelser om alkoholbevillinger, bestyrergodkendelser og lukketider delegeres til administrationen i sager, hvor politiet indstiller til godkendelse.

Sager, hvor politiet ikke indstiller til godkendelse, eller hvor der vurderes at være forhold af principiel karakter, forelægges fortsat politisk behandling.

Baggrunden for forslaget er ønsket om at reducere bureaukrati, forkorte sagsbehandlingstider og skabe mere smidige vilkår for erhvervslivet.

Det fremgår af administrationens besvarelse, at Frederikssund Kommune i gennemsnit behandler ca. 15 bevillingssager årligt, samt at den gennemsnitlige behandlingstid i perioden 2023-2025 har været 79 dage. Det fremgår samtidig, at mødefrekvensen i Bevillingsnævnet kan medføre yderligere ventetid i sagsbehandlingen.

Der er ikke lovkrav om, at kommuner skal have et bevillingsnævn. Blandt andet har Solrød Kommune valgt at nedlægge deres bevillingsnævn og delegere kompetencen til administrationen i almindelige sager.

Forslaget ændrer ikke på politiets rolle eller kravene i restaurationsloven, men skal sikre en mere effektiv og erhvervsvenlig sagsbehandling."

Beslutning

Jesper Wittenburg (A) orienterede om KL's Kultur- og Fritidskonference angående Frederikssund Kommunes oplæg om erfaringer med afbureaukratisering af foreningsområdet.

Fraværende: Anne-Lise Kuhre (A).

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.