Byrådets møde den 28. januar 2026

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Resume

Der skal udpeges en suppleant for Borgmesteren til den kommunalpolitiske følgegruppe for Kystvandrådet for Roskilde og Isefjorden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Udpege en suppleant for Borgmesteren.

Sagsfremstilling

Der er oprettet et Kystvandråd, der dækker Roskilde og Isefjorden. Kystvandrådet består af følgende medlemmer: VKST Landbrugsrådgivning, Nordsjællands Landboforening, Dansk Skovforening, Danske Vandløb, Turisme- og oplevelseserhvervet, udpeget via Dansk Erhverv, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk forening, Friluftsrådet, Danmarks Jægerforbund, Fors A/S, Novafos, Halsnæs forsyning og Odsherred forsyning.

Foruden selve Kystvandrådet er der oprettet to følgegrupper, der mødes efter behov. De to følgegrupper er: en kommunalpolitisk følgegruppe med kystkommunernes borgmestre og formanden for den lokale trepart og en administrativ følgegruppe med ledelsesrepræsentanter for kystkommunerne.

Inddragelse

Kystvandrådet består af medlemmer fra forskellige landbrug-, erhverv- og grønne organisationer.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Der skal udpeges et medlem til Naturparkrådet i Naturpark Mølleåen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Udpege 1 medlem af Byrådet, til Naturparkrådet.

Historik

Beslutning fra Byrådets konstituerende møde 2025, 15. december 2025, pkt. 70:

Taget af dagsordenen.

Sagsfremstilling

Naturparkrådet for Naturpark Mølleåen er et rådgivende debatforum for lodsejere, organisationer og offentlige myndigheder med interesse for natur, turisme, friluftsliv og kultur inden for Naturpark Mølleåens område.

Naturparkrådets arbejde har til formål at fremme og synliggøre muligheder for natur- og friluftsoplevelser i Naturpark Mølleåen. Naturparkrådet er rådgivende for de kommuner, som er involverede i Naturpark Mølleåens drift og udvikling. Naturparkrådet kan komme med gode råd til kommunerne og Naturstyrelsen Østsjælland, både på eget initiativ og på opfordring fra kommunerne.

Naturparkrådet i Naturpark Mølleåen dækker Egedal, Allerød, Frederikssund og Furesø kommuner.

Jf. vedtægterne skal der udpeges et byrådsmedlem fra hver kommune.

Lovgrundlag: Vedtægterne for Naturparkrådet i Naturpark Mølleåen, pkt. 2, af februar 2017.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I forlængelse af Byrådets konstituerende møde d. 15. december 2025 skal der udpeges to stedfortrædere for medlemmerne af bestyrelsen i Mad til Hver dag.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet, at:

1. Der udpeges en stedfortræder for Inge Messerschmidt (O)
2. Der udpeges en stedfortræder for Susanne Bettina Jørgensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet udpegede den 15. december 2025 Inge Messerschmidt (O) og Susanne Bettina Jørgensen (A)

som medlemmer af bestyrelsen i Mad til Hver Dag. Der skal med denne sag udpeges en stedfortræder for bestyrelsesmedlemmerne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal med denne sag beslutte udpegning af repræsentant til Bevillingsnævnet for perioden 2026-2029.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Udpege Jan Frandsen til Bevillingsnævnet efter indstilling fra HORESTA.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Bevillingsnævn tildeler og fornyer alkoholbevillinger og tilladelser til udvidet åbningstid, når virksomheder i kommunen søger om dette i forbindelse med opstart af virksomhed eller ved udløb af nuværende tilladelser.

Midlertidige alkoholbevillinger og bevillinger til enkeltstående arrangementer bliver udstedt af Nordsjællands Politi. Den midlertidige bevilling udsteder politiet efter en konkret vurdering. For at få en midlertidig tilladelse, skal det være overvejende sandsynligt, at Bevillingsnævnet efterfølgende vil godkende ansøgningen.

Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn.

Bevillingsnævnet består i henhold til Bevillingsnævnets Forretningsorden, underskrevet den 20. juni 2017, af:

• Tre repræsentanter udpeget af Byrådet blandt dets medlemmer.
• Et medlem valgt blandt de politiske partier.
• Et sagkyndigt medlem med relevant viden om virksomhedsøkonomi valgt efter indstilling fra HORESTA
• En repræsentant for politiet.

På Byrådets konstituerende møde 3. december 2026 udpegede Byrådet blandet dets medlemmer - Chelle Lilly Albøge (I), Ali Moussa (F) og Anne-Lise Kuhre (A) som repræsentant til Bevillingsnævnet. Som medlem valgt blandt de politiske partier udpegede Byrådet Jonas Brandt.

HORESTA genindstiller Jan Frandsen som sagskyndigt medlem til Bevillingsnævnet i Frederikssund.

Frank Terp Kjølhede fra Nordsjællands Politi har 17.december 2025 bekræftet, at han forsat vil være politiets repræsentant til Bevillingsnævnet.

Lovgrundlag:

Restaurationslovens § 10, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019, Bevillingsnævnets forretningsorden samt Restaurationsplan for Frederikssund Kommune.

Inddragelse

Indstilling fra HORESTRA af medlem til sagkyndigt medlem med relevant viden om virksomhedsøkonomi.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til forslag til mødekalender for 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Godkende forslag til mødeplan for Byrådets møder i 2026.

Sagsfremstilling

Byrådet skal beslutte sin mødeplan for 2026.

Principper for mødeplanlægningen:

I arbejdet med mødeplanlægningen for udvalg og Byråd har administrationen arbejdet ud fra følgende principper:

1. Udvalgsmøderne placeres, så sager fra dagsordenen kan nå at blive optaget på dagsordenen til næstkommende Økonomiudvalg/Byrådsmøde.
2. Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste uge (onsdag) i måneden, og Økonomiudvalgets møder holdes som udgangspunkt den foregående uge - om muligt (onsdag).
3. Møderne i fagudvalgene holdes enten om formiddagen med start og slut i tidsrummet 08.00 til 12.30 eller om eftermiddagen med start og slut i tidsrummet 14.00 til 17.00.
4. Møderne berammes som udgangspunkt til at vare 2 timer pr. møde.

Principperne er et udtryk for den gensidige afhængighed mellem udvalgsmøderne og dermed et forsøg på at veje mange forskellige hensyn op mod hinanden, herunder hensynet til at sikre en smidig og koordineret sagsbehandling på tværs af udvalg, Økonomiudvalg og Byråd.

I planen er der også taget højde for udvalgenes eventuelle deltagelse i KL-topmøder.

Godkendelse af tid og sted for møderne

Forslag til udvalgenes og Byrådets ordinære møder i 2026 fremgår af vedlagte forslag til mødeplan, som også angiver tidspunkt for mødernes afholdelse.

Økonomiudvalgene og de stående udvalg har fastsat deres mødeplan på møder i januar måned. Mødeplanen fremgår af bilaget til sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Forslag til Politisk mødekalender - fordelt over 2 uger, inkl. udvalgenes beslutning

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til næste fase af introduktion af nyt byråd, som strækker sig over hele 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler at:

1. Beslutte de foreslåede indholdselementer af fortsat introduktion af nyt byråd som skitseret nedenfor under fase 3.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 5:

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Det afgåede byråd traf den 26. november 2025 beslutning om introduktion af nyt byråd (jf. sag nr. 183). Heraf lå fase 1 forud for det nye byråds funktionsperiode, fase 2 er igangsat fra januar 2026, og det blev besluttet, at fase 3 afventede beslutning i det nye byråd.

Fase 1 omhandlede praktisk introduktion af det nye byråd, fsva. udstyr, fotografering mv. Fase 2 omhandler den første introduktion til fagudvalgene og deres væsentligste områder samt deltagelse på Kattegatkurser og de første KL-møder. Dette arbejde er igangsat og afvikles især i 1. halvår 2026.

Fase 3 har fokus på den fælles introduktion af byrådet, der varer hele 2026. Administrationen foreslår i denne forbindelse følgende:

For det første foreslås et byrådsseminar (12-12 seminar på et kursussted), der afholdes inden for det første halve år af 2026. Seminaret kan bl.a. indeholde temaer som rollen som byrådsmedlem, spilleregler for samarbejdet i det nye byråd, status for kommunens økonomi og nationale reformer samt oplæg om de juridiske rammer for byrådsarbejdet m.v. På seminaret kan der også indledes et visionsarbejde med pejlemærker for byråd og fagudvalg i byrådsperioden 2026-2029. Endelig vil et byrådsseminar kunne styrke de sociale relationer i det nye byråd samt samspillet mellem det nye byråd og administrationen.

Som et andet fælles initiativ foreslås en introduktion til og besøg i Vinge for byrådet med fokus på hele udviklingen af Vinge (bosætning, detail, natur, DSB, motortrafikvej, ny skole, ny daginstitution mv). Introduktionen sætter fokus på visionerne for Vinge, tidligere centrale beslutninger og kommende beslutningssager i forhold til Vinge. Introduktionen til Vinge afvikles i første halvdel af 2026.

Som et tredje initiativ foreslås en introduktion til KKR-arbejdet og Sundhedsrådets arbejde, herunder KL's regionale organisering. En sådan introduktion foreslås afviklet på et temamøde i andet halvår 2026 forud for et byrådsmøde, dvs. på et tidspunkt, hvor de første erfaringer er gjort i disse nye fora.

Som et fjerde tiltag foreslås en introduktion af byrådsmedlemmernes rolle og forpligtelser i bestyrelser. Det kan ske både i form af et temamøde forud for et byrådsmøde samt gennem et særskilt kursus f.eks. for byrådsmedlemmer, der er medlem af en bestyrelse på forsyningsområdet. Erfaringsudveksling mellem erfarne bestyrelsesmedlemmer i byrådet og nye bestyrelsesmedlemmer kan også indgå i introduktionen.

Endelig foreslås som det femte, at byrådsmedlemmerne løbende introduceres til kommunens IT sikkerhed.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Udgifter til onboarding af nyt byråd afholdes indenfor afsatte rammer til den politiske organisation.

Resume

Skibby Fjernvarme A.m.b.a. søger om kommunal garanti på op til 2,8 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit. Garantien skal finansiere en genberegning af det godkendte fjernvarmeprojekt for ca. 350.000 kr. Viser genberegningen, at projektet stadig er bæredygtigt, bruges de resterende midler til udbudsmateriale og udbudsrunde med mulige entreprenører.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Skibby Fjernvarme A.m.b.a. meddeles kommunegaranti på 2,8 mio. kr.
2. Skibby Fjernvarme A.m.b.a. opkræves en garantiprovision på 1,472 pct. af restgælden ultimo året

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 6:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

En borgergruppe i Skibby er gået sammen for at etablere Skibby fjernvarme A.m.b.a. med det formål at få fjernvarme til Skibby. Skibby Fjernvarme anmoder i den forbindelse om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 2,8 mio. kr. til projektets første fase.

Oprindelige projektforslag

Det oprindelige projektforslag blev godkendt i Klima, natur og energi den 8. oktober 2024. Det godkendte varmeprojekt er udarbejdet af E.ON, i samarbejde med Skibby Fjernvarme, med det formål at etablere fjernvarme i Skibby by. Projektforslaget omfatter etablering af en energicentral til varmeproduktion og ledningsnet til distribution af fjernvarmen. Varmeprojektets realisering afhænger af en tilslutning på ca. 70%. Projektforslagets samlede investering er opgjort til ca. 220 mio. kr. Den samfundsøkonomiske fordel ved projektforslaget ift. det alternative scenarie er beregnet til 77,8 mio. kr. over en 20-årig periode. Ifølge projektforslaget vil brugerne kunne spare mellem 2.376 og 19.652 kr. i årlige omkostninger ved at vælge fjernvarme, sammenlignet med individuelle varmepumper.

Projektets fase 1 og 2

I 2024 fik Skibby Fjernvarme E.ON til at udarbejde et projektforslag på udrulning af fjernvarme i Skibby. Grundet de seneste års store udsving i priser på fjernvarmemarkedet har man valgt at dele projektet op i 2 faser - en indledende fase 1, der omhandler genberegning af projektet og udarbejdelse af udbudsmaterialer, og en fase 2, der omhandler selve etableringsomkostningerne. Nærværende sag omhandler kun fase 1.

Fase 1 består af:

• indledende opgaver med genberegning
• udbudsmateriale
• afholdes af udbud og indgåelse af entreprenørkontrakter

Hvis genberegningen af projektet og udbudsrunden i fase 1 viser, at fjernvarmeprojektet stadig er bæredygtigt, danner dette grundlaget for fase 2, der består af:

• etablering af en energicentral til varmeproduktionen og ledningsnet til distribution af fjernvarmen
• efterfølgende drift og administration af fjernvarmen

Beslutning om en kommunal garantistillelse til fase 2, med et estimeret lånebehov på ca. 220 mio. kr., vil blive behandlet i særskilt sag efter færdiggørelsen af fase 1.

Genberegning (Fase 1)

Skibby Fjernvarme ønsker at igangsætte en opdateret teknisk og økonomisk genberegning af fjernvarmeprojektet. Grundet regeringens fokus på frisættelse af russisk gas og øget udrulning af fjernvarme i hele landet har fjernvarmemarkedet oplevet stigende priser de sidste år. En genberegning af hele projektet vil sikre en bedre og mere aktuel økonomisk afklaring. Dette vil derefter bidrage til en mere konkret økonomisk udmelding om projektet til borgerne, hvilket forventes at give en større tilslutning til udrulning af projektet fremadrettet. Genberegningen af projektet forventes at koste ca. 350.000 kr.

Udbud (Fase 1)

Såfremt genberegningen viser, at projektet stadig er økonomisk sundt og bæredygtigt, vil denne også danne grundlag for udarbejdelse af udbud, afholdelse af udbudsrunde og håndtering af indgåelse af kontrakt med tilbydende entreprenør på projektet. Skibby fjernvarme har afholdt møder med fem rådgivere og på denne baggrund valgt Artelia til at foretage genberegningen, udarbejdelse af udbudsmateriale, afholdelse af udbud og kontrakthåndtering med tilbudsgiver. Artelia er en erfaren rådgiver indenfor fjernvarme. De resterende ca. 2,45 mio. kr. af lånet i KommuneKredit bruges på udbudsmateriale, afholdelse af udbud og håndtering af indgåelse af kontrakt med tilbydende entreprenør på projektet.

Lån og kommunegaranti

På baggrund af lånegarantien dannes der en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån, når de endelige investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit optages i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO vurderet, at forskel i kommunekredits rentesats og den markedskonforme rente til at være 1,472 pct. (se Bilag 2).

Der gøres opmærksom på, at såfremt fase 1 gennemføres som beskrevet, og fase 2 ikke igangsættes, vil garantien på 2,8 mio. kr. efter al sandsynlighed blive aktiveret. Hvis garantien skal indfries, er der tale om en anlægsudgift på det brugerfinansierede område, hvorfor en evt. indfrielse af lånet kun vil have likviditetsmæssig betydning for kommunekassen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelsen vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang. Det skal understreges, at såfremt den næste fase 2 ikke bliver implementeret, vil garantien på 2,8 mio. kr. efter al sandsynlighed blive aktiveret. Hvis garantien skal indfries, er der tale om en anlægsudgift på det brugerfinansierede område, hvilket betyder, at en evt. aktivering ikke vil belaste kommunens anlægsramme. Indfrielsen af lånet vil således kun have likviditetsmæssig betydning.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 420,6 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 1,472 pct. af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen for Skibby Fjernvarme forventes ultimo 2026 at udgøre 40.000 kr. De nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet og vil blive indarbejdet i den fremtidige budgetopfølgning samt budgetarbejde med budget 2027.

Bilag

• Bilag 1. Skibby Fjernvarme - Ansøgning Fase 1, Kommunal Garanti
• Bilag 2. Garantiprovision Skibby Fjernvarme (BDO)

Resume

Jørlunde By Vandværk A.m.b.a. søger om en kommunegaranti op til 0,5 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Jørlunde By Vandværk A.m.b.a. meddeles kommunegaranti på 0,5 mio. kr.
2. Jørlunde By Vandværk A.m.b.a. opkræves en garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 8:

Udsat.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. januar 2026, pkt. 18:

Beslutning fra Økonomiudvalget vil foreligge til Byrådets møde.

Sagsfremstilling

Jørlunde By Vandværk ansøger om godkendelse til at søge byggekredit på op til 500.000 kr. og efterfølgende lån i KommuneKredit, jf. bilag 1.

Ved inspektion af vandværkets rentvandstank kunne det konstateres, at tanken er utæt, og jernstøtterne, der bærer taget, er korroderet. Det vil ikke være rentabelt at få udbedret dette, og dermed skal tanken udskiftes.

Bestyrelsen i Jørlunde By Vandværk har indhentet tilbud på at få nedgravet en ny plasttank på 36 m3, som skal ligge på marken langs med stien, der fører over til vandværksboringen. Jordejeren har godkendt, at vandværket køber ca. 200 m2 af det stykke jord, der ligger brak i boringszonen. Beholderen er 8 meter lang og 2 meter i diameter. Der skal være 1 meter jord over tanken. Den overskydende jord bruges til at dække det efterfølgende hul, når den gamle tank rives ned, samt jævnes ud til sidst.

På baggrund af lånegarantien dannes der en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til lån, når de endelige investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit optages i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO vurderet, at forskel i KommuneKredits rentesats og den markedskonforme rente til at være 0,4 pct. (se Bilag 2).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelsen vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 420,6 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen for Jørlunde By Vandværk A.m.b.a. forventes ultimo 2026 at udgøre 2.000 kr. De nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet og vil blive indarbejdet i den fremtidige budgetopfølgning samt budgetarbejde med budget 2027.

Bilag

• Bilag 1. Ansøgning om tilladelse til Kommune Kreditlån (Jørlunde By Vandværk)
• Bilag 2. Jørlunde By Vandværk (BDO)

Resume

Byrådet skal med denne sag godkende lokalplan 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge. Formålet med lokalplanen er at muliggøre etablering af et landskabsteknisk anlæg med sammenhængende jordvolde med beplantning, der sikrer en visuel attraktiv og naturpræget ankomst til Vinge by. Planen understøtter visionen om Vinge som en grøn by, hvor natur og landskab er en værdi, og er dertil en forudsætning for realisering af Jordhåndteringsstrategien for Vinge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og Udvikling over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til lokalplan 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge vedtages endeligt med de anbefalede rettelser.

Historik

Beslutning fra Plan og Udvikling, 12. januar 2026, pkt. 5:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 9:

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 141 giver mulighed for at skabe et kuperet landskab med jordvolde, beplantning, stiforbindelse og lokal regnvandshåndtering. Lokalplanen fastlægger jordvoldenes maksimale højde, og sikrer, at landskabet udformes, så det styrker Vinges grønne kant med oplevelsesmuligheder og bedre levevilkår for naturen. Lokalplanen er med til at sikre mål om, at jord i Vinge genanvendes til gavn for borgerne og at mindske transport, CO udledning og råstofforbrug. Opbygning af landskabet sker over mange år, og området vil udelukkende blive brugt til håndtering af jord fra byggeprojekter i Vinge. Planerne understøtter dermed realisering af Vinges Jordhåndteringsstrategi.

Høringssvar og tilpasning af planen

Lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg 022 har været fremlagt i offentlig høring i 6 uger fra den 11. november til den 23. december 2024. I høringsperioden er der modtaget 6 høringssvar fra DSB, BaneDanmark, spildevandsmyndigheden, Plan- og landdistriktsstyrelsen samt Vejdirektoratet. Plan- og landdistriktsstyrelsen har på vegne af Vejdirektoratet tilmed gjort indsigelse mod planerne, grundet Vejdirektoratets nyligt opstartede VVM proces for motorvejen og kendskabet til DSB’s værkstedsprojekt.

I den efterfølgende periode frem til vedtagelse af det endelige planforslag er Kommuneplan 2025 vedtaget. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 er lokalplan 141 i overensstemmelse med kommuneplanen.

Høringssvarene omhandler bl.a. nye arealudlæg til byvækst i landområdet, Vejdirektoratets interessezone omkring kommende motorvej samt ønske om, at skovrejsning uønsket fastholdes. Alle høringssvarene er behandlet i hvidbogen. Herunder er redegjort for, hvordan ændringer er indarbejdet. Der er ingen udvidelser i forhold til det lokalplanforslag, der har været i høring. Derfor har forslaget ikke været i fornyet høring.

Høringssvarene har ført til tekniske rettelser af lokalplanen. Herunder er de væsentligste ændringer

oplistet:

• Lokalplanens afgrænsning og delområder tilpasses den igangværende lokalplanlægning af DSB's S-togsværksted og Vejdirektoratets projekttilpasning af Frederikssundsmotorvejen.
• Lokalplanens zonestatus fastholdes som landzone efter dialog med Plan- og landdistriktsstyrelsen. Lokalplanen fastholdes i landzone. Administrationen vurderer, at anlægget ikke nødvendigvis skal ligge i byzone grundet planens særlige landskabstekniske udtryk, og der vil ikke senere komme byvækst på arealet. Lokalplanen er konsekvensrettet ift. denne ændring. Området kan ikke overføres til byzone, når det ikke er i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.
• Der er tilføjet en redegørelsestekst og bestemmelse vedr. bonusvirkning i lokalplanen, da arealet forbliver i landzone. Dette sikrer, at der ikke skal meddeles landzonetilladelse til ændret anvendelse, udstykning og byggeri og anlæg, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
• Redegørelsestekst vedr. Fingerplan 2019, Kystnærhedszone og den kystnære del af byzone, skovrejsning og landskabsbeskyttelse er præciseret i lokalplan og kommuneplantillæg afledt af områdets fastholdelse i landzone.
• Afsnit om skovrejsning fastholdes som ”skovrejsning uønsket” direkte afledt af lokalplanens fastholdelse i landzone.
• Formålets første punkt om at muliggøre etableringen af et kuperet landskab med jordvolde samt at fastlægge jordvoldenes højde og placering er præciseret, så der sikres fleksibilitet i udformning og placering af jordvoldene og landskabsudformningen.
• Til lokalplanens formål er desuden tilføjet et punkt om muliggørelse af teknisk anlæg til vejformål på baggrund af dialogen med Vejdirektoratet. Teknisk anlæg til vejformål var allerede anført under lokalplanens anvendelse i delområde 2 og var derved allerede en del af planens principper.
• Beplantningsplanen på kortbilag 4 er præciseret så det fremgår, at der ikke planlægges for skov, men mindre områder med varieret beplantning, herunder også trægrupper.

Udover tilpasninger på baggrund af høringen er der indgået privatretlig aftale med Vejdirektoratet vedrørende rækkefølge for jordpålægning, beplantning og stianlæg på arealer nær det kommende motorvejsanlæg. Aftalen sikrer, at etablering af et jordvoldslandskab i lokalplanområdet ikke vil hindre eller fordyre Vejdirektoratets vejanlæg. Aftalen indeholder mulighed for, at der løbende aftales, hvordan arealer anvendes nær det kommende motorvejsanlæg.

På baggrund af de ændringer, der er foretaget i lokalplanen og den privatretlige aftale, har Vejdirektoratet ophævet indsigelsen mod planforslagene.

Lokalplan 141, høringssvar og hvidbogen er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Lokalplanen har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra 11. november 2024 til 23. december 2024. I høringsperioden er der indkommet 6 høringssvar, herunder indsigelse mod forslag til lokalplan 141 og kommuneplantillæg 022. I den efterfølgende periode frem til vedtagelse af de endelige planforslag er der pågået dialog med Vejdirektoratet ift. frafald af indsigelse.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Oversigtskort
• Lokalplan 141 for et landskabsteknisk anlæg ved Frederikssundsvej i Vinge
• Hvidbog lokalplan 141
• Samlet høringssvar

Resume

Almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Frederikssund Kommune skal godkende ændringer af vandforsyningernes gældende regulativ. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Det seneste regulativ for vandforsyning fra Novafos blev godkendt den 28. oktober 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021. Novafos ønsker at opdatere regulativet for vandforsyning, så det følger den seneste lovgivning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende regulativet for vandforsyning fra Novafos.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 14. januar 2026, pkt. 5:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 10:

Anbefales.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Med denne sag forelægges Novafos forslag til et nyt regulativ for vandforsyning. Forslaget fremgår af sagens bilag. Almene vandforsyninger (vandværker) skal udarbejde et regulativ, der udgør handelsbetingelserne mellem vandforsyningen og forbrugerne. Regulativet, der udarbejdes efter vandforsyningslovens § 55, beskriver reglerne for retten til forsyning med vand og de forpligtigelser, der påhviler forbrugerne, herunder fastsættelse af takster for tilslutning og forbrug. Frederikssund Kommune skal som myndighed på vandforsyningsområdet godkende ændringer af vandforsyningernes gældende regulativer. Kommunen foretager en legalitetskontrol, der består i at sikre, at regulativet er i overensstemmelse med vandforsyningsloven. Novafos har taget udgangspunkt i DANVA's og Danske Vandværkers nyeste standard for regulativ for almene vandforsyninger. Det seneste regulativ for Novafos vandforsyning blev godkendt den 28. oktober 2020 og trådte i kraft den 1. januar 2021.

De væsentligste ændringer i forhold til Novafos vandforsyningsregulativ fra 2020 er sket på baggrund af:

• En afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra 16. januar 2024.
• Ny lovgivning pr. 1. januar 2025, som indeholder krav til indholdet af almene vandforsyningers regulativer.

De væsentligste ændringer er som følger med henvisning til de enkelte bestemmelser:

7.1 Klagenævnet har underkendt, at kommunen kan pålægges udgifter til neddimensionering af

ledningsnettet ved sløjfning af brandhaner. Endvidere har nævnet underkendt, at kommunen kan pålægges

udgifter i forbindelse med udbedring af defekte brandhaner.

8.1.8 Klagenævnet har underkendt den tidligere bestemmelse, da der ikke er hjemmel til at lukke for

vandet, hvis ejer forsømmer forpligtelser, som IKKE medfører aktuel fare for forurening.

Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud, og bestemmelsen ændres derfor til, at vandforsyningen

orienterer kommunalbestyrelsen. Ved aktuel fare for forurening kan der fortsat lukkes for vandet, jf. 8.1.9

9.3 Klagenævnet har underkendt den gældende bestemmelse. Den ændrede bestemmelse stammer fra

DANVA og har til hensigt at afspejle, at målers placering skal være inde i bygning, medmindre andet aftales

med grundejer eller placering i bygning er umulig.

9.17 Klagenævnet har underkendt, at vandforsyninger kan lukke for vandet hos forbrugere, der ikke lader

forsyningen få adgang til måleren med henblik på aflæsning, udskiftning mv.

13.5 Tilføjelse vedrørende store ejendomme med stort vandforbrug, hvor der er mange boligenheder. I

tilfælde af brud i fx haveforeninger, hvor der kan nå at løbe rigtig meget vand ud, inden vandspildet

opdages, har Novafos hidtil tilbagebetalt driftsbidrag. Det vil formentlig ikke ske med den nye

bestemmelse, idet selvrisikoen på 300 m2 ganges med antallet af boligenheder. Hidtil har alle andre

grundejere via taksten finansieret, at fx haveforeninger ikke har haft incitament til sikre sig mod unødigt

vandspild.

8.1.9 og 10.3 I tilfælde, hvor Novafos har lukket for vandet pga. manglende betaling eller fare for forurening

er der med udgangspunkt i DANVAs standardregulativ nu åbnet mulighed for at afskære stikledningen.

Administrationen vurderer, at Novafos vandforsynings nye regulativ er i overensstemmelse med vandforsyningsloven.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Regulativ for vandforsyning til godkendelse.pdf

Resume

Byrådet skal med denne sag træffe beslutning om ny styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget. Styrelsesvedtægten har været i høring hos Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske Handicaporganisationer Frederikssund.

Fritidskonsulent Tanja Dragsdal Jensen deltager under punktet i Fritid og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 26. januar 2026, pkt. 8:

Beslutning fra Fritid og Kultur vil foreligge til Byrådets møde.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 28. januar 2026, pkt. 19:

Beslutning fra Økonomiudvalget vil foreligge til Byrådets møde.

Sagsfremstilling

§35 stk. 2 i Lov om støtte til Folkeoplysning (Folkeoplysningsloven) beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal oprette et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, hvortil den kan henlægge sine opgaver i henhold til denne lov. Den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3, omfatter den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler), og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Et §35 stk. 2 udvalg er også kendt som et Folkeoplysningsudvalg. Det består af repræsentanter fra kommunens foreningsliv, og beskæftiger sig med det brede folkeoplysende foreningsområde. Det er op til den enkelte ommune at beslutte, hvordan deres Folkeoplysningsudvalg sammensættes, og hvilke kompetencer og opgaver det varetager, foruden det der står beskrevet i Folkeoplysningsloven.

Fritid og Kultur behandlede på mødet 6. januar 2026 i sag 2 udkast til styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget. Udvalget besluttede, at udkastet skulle sendes i høring i Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske handicap organisationer Frederikssund. De fem høringsparter har til og med 2025 haft en foreningsrepræsentant i Folkeoplysningsudvalget.

Administrationen har modtaget høringssvar fra Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd. Danske handicaporganisationer Frederikssund har ikke fremsendt høringssvar.

Alle indkomne høringssvar berører formandskabet i Folkeoplysningsudvalget, hvor samrådene alle foreslår, at næstformanden udgøres af en af foreningsrepræsentanterne fremfor næstformanden i Fritid og Kultur. Høringssvarene omhandler derudover præcisering af paragrafer omkring inhabilitet og indkaldelse af suppleanter samt indstilling af medlemmer og efterfølgende godkendelse af disse. Aftenskolernes samråd mener desuden, at styrelsesvedtægten skal i høring i Folkeoplysningsudvalget, der var nedsat i perioden 2022-2025.

På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at følgende ændringer indskrives i styrelsesvedtægten:

• Næstformanden vælges af udvalget blandt foreningsrepræsentanterne
• Præcisering af proceduren for godkendelse af indstillingerne
• Præcisering af indkaldelse af suppleanter og habilitet
• Tilføjelse af beskrivelse af, at vedtægten erstatter tidligere ændringer
• Sproglige ændringer

Administrationen anbefaler ikke, at følgende dele af høringssvarene indskrives:

• At kommende vedtægtsændringer skal godkendes i Byrådet
• At vedtægterne skal i høring i det tidligere Folkeoplysningsudvalg
• At det fremgår af vedtægterne, hvilke specifikke samråd/organisationer der indstiller kandidater
• At tidsplanen for indstillingerne beskrevet i vedtægterne ændres

Se bilag 1-4 for de fulde høringssvar. En tilrettet udgave af styrelsesvedtægterne, på baggrund af de indkomne høringssvar, er vedlagt sagen som bilag 5.

Godkendes styrelsesvedtægten, vil ansvaret for Folkeoplysningsudvalget være overdraget til Fritid og Kultur, jævnfør §1: Folkeoplysningsudvalget hører under det stående udvalg for Fritid og Kultur, og har til opgave at udføre de opgaver, der er tillagt et § 35, stk. 2-udvalg, i henhold til Lov om støtte til Folkeoplysning, inden for de retningslinjer, regler og økonomiske rammer, der fastsættes af Byrådet.

Fritid og Kultur vil således fremover varetage dialogen med Folkeoplysningsudvalget, herunder godkendelse af indstillinger af foreningsrepræsentanter til udvalget.

Frederikssund Kommunes nuværende folkeoplysningspolitik vil blive konsekvensrettet, når nye styrelsesvedtægter er godkendt. I løbet af 2026 vil Fritid og Kultur opstarte arbejdet omkring revidering af folkeoplysningspolitikken.

Inddragelse

Kulturrådet i Frederikssund, Børne- og ungdomsorganisationernes samråd, Frederikssund Idrætsråd, Aftenskolernes samråd samt Danske handicaporganisationer Frederikssund har være inviteret til at afgive høringssvar til styrelsesvedtægten.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger til sagen, da den ingen bevillingsmæssige konsekvenser har.

Bilag

• Bilag 1 - Høringssvar fra Aftenskolenes Samråd
• Bilag 2 - Høringssvar fra Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd
• Bilag 3 - Høringssvar fra Frederikssund Idrætsråd
• Bilag 4 - Høringssvar fra Kulturrådet i Frederikssund
• Bilag 5 - Oplæg til styrelsesvedtægt for Folkeoplysningsudvalget_ændret efter høringssvar

Resume

Sundhedsreformen indfører en ny politisk struktur på sundhedsområdet. Det betyder bl.a., at der oprettes 17 nye sundhedsråd, hvor regionale og kommunale politikere sammen sætter retningen for udvikling af det nære sundhedsvæsen. Denne sag orienterer om sundhedsrådene og deres opgaver. Frederikssund Kommune er en del af Sundhedsråd Nordsjælland, hvor borgmesteren repræsenterer kommunen.

Sagen er en af to orienteringssager om elementer i sundhedsreformen, der præsenteres på januar-møderne i Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagerne kan med fordel læses i sammenhæng. Den anden sag orienterer om proces for opgaveflytning fra kommuner til region.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed og Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 12. januar 2026, pkt. 4:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Social og Sundhed, 14. januar 2026, pkt. 4:

Anbefales.

Fraværende:

Heidi Jørgensen (O)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 11:

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik 15. november 2024 aftale om en sundhedsreform. Reformen består af ti elementer og ændrer både den politiske og økonomiske struktur i sundhedsvæsenet og opgavedelingen mellem regioner og kommuner. Målet med reformen er at skabe et stærk og balanceret sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Denne sag fokuserer på sundhedsrådene, der er en del af den nye politiske samarbejdsstruktur om det nære sundhedsvæsen. Rådene har en nøglerolle i omstillingen af sundhedsvæsenet og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Én region for hele Østdanmark og oprettelse af sundhedsråd

Sundhedsreformen indfører en ny politisk struktur på sundhedsområdet. Den indebærer, at antallet af regioner reduceres fra fem til fire, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen i Region Østdanmark. Samtidig oprettes der nationalt i alt 17 sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i tæt og forpligtende samarbejde skal skabe et sundhedsvæsen tættere på borgerne.

Sundhedsrådene er stående udvalg under regionsrådet og skal på regionsrådets vegne varetage forvaltningen af regionens sundhedsopgaver inden for et geografisk afgrænset område. Sundhedsrådene får det politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor og en række andre sundhedsopgaver, herunder de nye sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og den patientrettede forebyggelse.

Til at løfte opgaverne har sundhedsrådene fået ansvar for at udmønte størstedelen af de nationale midler, der er afsat til kommunale sundhedsindsatser i reformen. Der er i alt afsat 0,6 mia. kr. i 2027 stigende til 2 mia. kr. årligt i 2030. De kan bruges på tilbud i alle kommuner, men også på særlige indsatser i enkelte kommuner eller tværkommunale tilbud. Sundhedsrådene skal ligeledes udmønte de 3,5 mia. kr., der er afsat i anlægsmidler i perioden 2027-2031 til at styrke de fysiske rammer for de nære sundhedstilbud.

Sundhedsrådene får altså stor betydning for de sundhedstilbud, som borgerne får i de enkelte kommuner.

Nordsjællands sundhedsråd

Frederikssund Kommune er en del af Sundhedsråd Nordsjælland, der er organiseret omkring Nordsjællands Hospital. De øvrige kommuner i sundhedsrådet er Hillerød, Allerød, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. Vedlagt ses et kort over sundhedsrådene i hele landet.

Medlemmerne af sundhedsrådene

Sundhedsrådene består af regionale medlemmer, der er medlem af regionsrådet, og kommunale medlemmer, der er kommunalbestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer kommunalbestyrelsen i kommunerne i det enkelte sundhedsråd. Antallet af medlemmer afhænger af, hvor mange kommuner et sundhedsråd dækker og kommunernes størrelse. De regionale medlemmer har flertal i sundhedsrådet. De kommunale og regionale medlemmer har hver én stemme.

De regionale medlemmer vælges af regionsrådet, mens de kommunale medlemmer af sundhedsrådet udpeges af kommunalbestyrelsen inden 1. november det år, hvor der er kommunalvalg. De kommunale medlemmer kan være borgmesteren og/eller formænd for stående udvalg i kommunen. Byrådet i Frederikssund Kommune valgte 29. oktober 2025 (sag nr. 172) borgmesteren som kommunens repræsentant i sundhedsrådet. Tabellen nedenfor viser alle medlemmerne af Sundhedsråd Nordsjælland.

Tabel 1: Oversigt over medlemmer af Sundhedsråd Nordsjælland

Kommunens repræsentant i sundhedsrådet er ikke underlagt kommunalbestyrelsens beslutninger i arbejdet i sundhedsrådet. Repræsentanten skal efter kommunalbestyrelsens anmodning videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen, såfremt der ikke er tale om personfølsomme oplysninger. Dagsordner og andet materiale deles med Byrådet i Prepare. Det giver alle byrådsmedlemmer mulighed for at følge med i dagsordenerne til møderne i Sundhedsråd Nordsjælland.

Forberedende sundhedsråd

Den ny struktur træder først i kraft 1. januar 2027, men medlemmerne af sundhedsrådene er pr. 1. januar 2026 en del af de forberedende sundhedsråd, der skal forberede sundhedsrådenes opgaver og virke. De skal bl.a. træffe beslutning om, hvem der fremover skal drifte de opgaver, der flytter fra kommunerne til regionen, fordelingen af økonomien til opgaveløsningen, rammen for organiseringen mv. Det Forberedende Sundhedsråd for Nordsjælland mødes første gang 20. januar 2026.

Kommuner og regioner står overfor en fortættet proces frem mod 1. maj. 2026, hvor der skal træffes en række centrale beslutninger i både regionsråd, kommunalbestyrelser og sundhedsråd om den fremtidige drift af de hidtidige kommunale opgaver, der flytter til regionen.

Sundhedskoordination på tværs af kommunerne i Østdanmark

Den nye struktur i sundhedsvæsenet betyder, at kommunernes samarbejde på sundhedsområdet udskilles fra KKR-samarbejdet i regi af KL. I stedet oprettes der fire sundhedskoordinationsfora (SKF), hvor kommunale medlemmer fra alle sundhedsråd i en region kan drøfte og koordinere sundhedsområdet. Det enkelte SKF består af to kommunale medlemmer fra hvert sundhedsråd i regionen. Sundhedskoordinationsforum Øst, som Sundhedsråd Nordsjælland er en del af, består af 12 medlemmer.

Valg af medlemmer til det enkelte sundhedskoordinationsforum sker ved forholdstalsvalg på grundlag af stemmetallene ved det forudgående kommunevalg i kommunerne i det enkelte sundhedsråd. De to kommunale medlemmer i Sundhedsråd Nordsjælland er endnu ikke udpeget.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet kan se en række fordele og styrker ved den nye organisering af sundhedsområdet:

Rådene giver kommunerne en direkte plads ved bordet i den politiske styring af sundhedsopgaverne, og en tættere politisk kobling mellem region og kommuner, som forhåbentlig kan være med til at komme tættere på borgerne end den tidligere regionale styring og mindske silo-tænkningen mellem de forskellige niveauer.

Endelig får kommunerne direkte indflydelse på de regionale prioriteringer i lokalområdet og mulighed for at styre økonomien, så den tilpasses de lokale sundhedsudfordringer – og mulighed for at udvikle nye lokale og tværkommunale tilbud.

Rådet kan dog også se en række udfordringer for de nye sundhedsråd: bla. at de regionale medlemmer har flertal i rådene, hvilket kan risikere at betyde, at regionale hensyn vægtes højere end lokale behov.

Endelig undrer det, at den kommunale repræsentant IKKE er underlagt sin kommunalbestyrelses beslutninger, hvilket ellers ville sikre overensstemmelse mellem Kommunalbestyrelsens prioriteringer og Sundhedsrådets beslutninger.

Økonomi

Orientering om sundhedsrådene og deres opgaver har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Oversigt over de 17 sundhedsråd

Resume

Med sundhedsreformen flyttes en række af de kommunale sundhedsopgaver til regionerne pr. 1. januar 2027. Denne sag orienterer om opgaveflytningen og processen frem mod 1. maj 2026, hvor der træffes beslutning om den fremtidige drift, indgås samarbejdsaftaler, hvis kommunen skal varetage driften, og udarbejdes udkast til bodelingsaftaler for de opgaver, der flytter.

Sagen er en af to orienteringssager om elementer fra sundhedsreformen, der præsenteres på januar-møderne i Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Økonomiudvalget og Byrådet. Sagerne kan med fordel læses i sammenhæng. Den anden sag orienterer om sundhedsrådene og deres arbejde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed og Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 12. januar 2026, pkt. 5:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Social og Sundhed, 14. januar 2026, pkt. 5:

Anbefales.

Fraværende:

Heidi Jørgensen (O)

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. januar 2026, pkt. 12:

Taget til efterretning.

Fraværende: Michael Tøgersen (I).

Sagsfremstilling

Med sundhedsreformen flyttes nogle af de nuværende kommunale sundhedsopgaver til regionerne fra 1. januar 2027. Ansvaret for samarbejdet om opgaverne vil være placeret i sundhedsrådene, mens regionsrådet og dets forretningsudvalg har den samlede og tværgående planlægning på sundhedsområdet.

De fire kommunale sundhedsopgaver, der overgår til regionen, er:

1. Akut sygepleje
2. Sundheds- og omsorgspladser (70 procent af de nuværende midlertidige pladser i kommunerne)
3. Patientrettet forebyggelse
4. Specialiseret rehabilitering, herunder dele af den mest specialiserede avancerede genoptræning.

Region, kommuner og sundhedsråd i Østdanmark skal i perioden 1. januar 2026 - 1. april 2026 drøfte og beslutte, hvem der skal varetage den fremtidige drift på de fire områder. Det bliver en fortættet proces, hvor der som udgangspunkt er få politiske møder til drøftelser og beslutninger.

Sundhedsråd Nordsjælland vil på sit første møde 20. januar 2026 få præsenteret beslutningsoplæg om opgaveflytning og den proces, der har ledt frem til beslutningsoplæggene. Indstillingerne herfra skal herefter behandles i kommunalbestyrelserne i perioden 20. januar - 20. februar 2026.

Følgende scenarier for opgaveløsningen har været drøftet mellem administrationerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland (der fra 2027 samles i Region Østdanmark) og kommunerne i området:

1. Regionen overtager driften
2. Kommunen fortsætter driften i en horisontal samarbejdsaftale
3. Kommunen fortsætter driften til og med 2028 efter pålæg/anmodning fra regionen
4. Hybridmodel, hvor region og kommune samarbejder om driften.

Mulighed for fortsat kommunal drift

Regionerne kan ikke overdrage myndighedsansvaret til kommunerne, men de kan overdrage ansvaret for driften af opgaven til kommunerne. Det kan ske på to måder:

• Horisontale samarbejdsaftaler

Regionen/sundhedsrådet og den enkelte kommune kan aftale, at kommunen fortsat varetager drift af de opgaver, der overflyttes. Frist for samarbejdsaftaler om fortsat kommunal drift af en eller flere sundhedsopgaver og vilkår herfor er 1. april 2026. Aftalegrundlaget vil være såkaldte ”horisontale samarbejdsaftaler”, hvor kommune og region skal beskrive det fælles grundlag for samarbejdet samt de formelle rammer ift. økonomi og organisering. De horisontale samarbejdsaftaler skal godkendes af Det Forberedende Regionsråd Østdanmark og den pågældende kommunalbestyrelse.

• Anmodning/pålæg om kommunal drift til og med 2028

Hvis der ikke indgås en horisontal samarbejdsaftale – og regionen ønsker, at kommunen drifter en eller flere af opgaverne, kan de pålægge kommunen driften til og med 2028. Kommunerne har pligt til at drifte opgaverne under regionens myndighedsansvar og finansiering til og med 2028, hvis regionen anmoder om det. Regionen skal anmode kommunerne herom senest den 15. april 2026.

Bodelingsaftale

Foruden økonomien til opgaverne, skal aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der udelukkende eller helt er knyttet til opgaveløsningen, også overdrages til regionen. Kommunerne skal senest 1. maj 2026 sende et udkast til en bodelingsaftale til regionen. KL og Danske Regioner har udarbejdet en skabelon til bodelingsaftalen, der er vedlagt som bilag.

Udkast til bodelingsaftalen forventes at blive forelagt i Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Økonomiudvalget og Byrådet på april-møderne.

Inddragelse

MED-organisationen har ved flere lejligheder drøftet opgaveflytningerne i sundhedsreformen og er indkaldt til møde samme dag, som materialet om den fremtidige drift af opgaverne offentliggøres. Sagen er desuden sendt i høring i Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet har følgende kommentarer til opgaveflytningen fra kommuner til region:

Opgaveflytningen kan risikere at skabe større afstand mellem kommunerne og den daglige opgaveløsning.

Den kan risikere at betyde en skæv ressourcefordeling mellem kommunerne og dermed en oplevelse af ulige behandling mellem kommunerne, hvis Sundhedsrådet eksempelvis vælger at prioritere særlige indsatser i enkelte kommuner

Der er tale om en meget stram tidsplan for beslutningsprocessen, som indebærer meget komplekse beslutninger om økonomi, organisering og opgaveflytning, hvilket stiller store krav til den lokale politiske beslutningsproces og risikerer at gøre det vanskeligt at inddrage medarbejdere og borgere. Derfor er det også positivt, at MED-organisationen er inddraget, da opgaveflytningen risikerer at berøre en række ansatte, som i dag løser opgaverne.

Rådet har ingen kommentarer til valg af model for opgaveløsningen.

Økonomi

Orientering om proces for flytning af flere af de kommunale sundhedsopgaver til regionerne pr. 1. januar 2027 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Skabelon til bodeling

Resume

I henhold til styrelsesloven § 11 har Inge Messerschmidt og Gert Løfgren på vegne af Dansk Folkeparti anmodet om at få optaget en sag på byrådets dagsorden om prioriteringen af byggesager.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet, at:

1. Sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Inge Messerschmidt (O) og Gert Løfgren (O) har anmodet om at få optaget følgende på byrådets dagsorden:

Hvorfor flaskehalse i byggesagsbehandlingen?

Dansk Folkeparti v/Inge Messerschmidt og Gert Løfgren rejser hermed sag omkring prioriteringen af byggesager. Gennem flere år har vi erfaret at der er lange - for lange - sagsbehandlingstider på byggesager i Frederikssund Kommune. Og det lader ikke til at ændre sig selvom vi flere gange har besluttet at ansætte flere byggesagsbehandlere.

Så hvorfor opstår disse flaskehalse?

Kan vi gøre noget anderledes, så sagsbehandlingstiden bliver væsentlig kortere og også sammenlignelig med andre kommuner? Det kan ikke være rigtigt, at mulige tilflyttere, der ønsker at bygge deres drømmehus i Frederikssund Kommune, eller at herboende borgere skal vente flere år på at få accept til at renovere et skur ea.

Dansk Folkeparti ønsker derfor:

• at der sker en kortlægning af arbejdsgange og prioriteringer af de forskellige sager.
• at der sættes en undersøgelse i gang der belyser årsagen til disse urimelige flaskehalse
• at der undersøges mulige værktøjer til at nedsætte sagsbehandlingstiden

Dansk Folkeparti anmoder om at sag sendes til udvalget “Plan og udvikling” til videre behandling.

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.