
Byrådets møde den 08. oktober 2025
2. behandling, SL 1, Slangerup kl. 19.00
161Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Özgür Bardakci (A) havde meldt forfald. Sanne Johansen (A) var indkaldt som stedfortræder.
Godkendt.
Fraværende: Özgür Bardakci (A).
162Beslutning om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2026
Resume
Byrådet skal senest i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2026 beslutte, hvorvidt kommunen ønsker at basere indtægterne fra indkomstskatter, tilskud og udligning i 2026 på den tilbudte statsgaranti eller alternativt selvbudgettere sin indtægtsside.
Såfremt der vælges selvbudgettering, vil der være tale om et uigenkaldeligt valg, som indebærer, at man påtager sig en potentiel efterregulering af 2026 i 2029, når året kan gøres endeligt op. Statsgarantien vil derimod være til endelig afregning i 2026.
Uanset valg anbefales det at budgetlægge uændret i forhold til den indgåede budgetaftale for 2026, som er baseret på statsgaranti i 2026.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet indstiller, at:
- Frederikssund Kommune vælger at basere indtægterne for indkomstskatter, tilskud og udligning i 2026 på den tilbudte statsgaranti.
Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2025, pkt. 193:
Indstillingspunkt 1 blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Rasmus Petersen (Ø), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V).
Undlod: Michael Tøgersen (I).
Anbefales.
Fraværende: Inge Messerschmidt (O).
Beslutning
Indstillingen blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A) Jesper Wittenburg (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Lars Jepsen (A), Sanne Johansen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Maibritt Møller Nielsen (Æ), Inge Messerschmidt (O), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ), John Schmidt Andersen (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Hans Andersen (V).
Undlod: Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I).
Godkendt.
Fraværende: Özgür Bardakci (A).
Sagsfremstilling
Kommunerne har ved den årlige budgetlægning valgfrihed mellem:
- At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb.
- At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget samt folketal og dertil hørende foreløbige tilskud- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger.
Hvad indebærer valget?
Såfremt man vælger den tilbudte statsgaranti, vil indtægtssiden være endelig, hvorfor der ikke blive foretaget en efterregulering, såfremt de bagvedliggende forudsætninger ændres. Vælger man derimod at selvbudgettere sin indtægtsside, vil en eventuel efterregulering skulle afregnes tre år efter budgetåret. Efterreguleringen vil omfatte kommunens faktiske udvikling inden for skatteindkomst, tilskud og udligning holdt op imod landsgrundlaget i statsgarantien. Udviklingen i kommunens eget befolkningstal samt i beskatningsgrundlaget vil have stor indflydelse på efterreguleringen.
Ny ordning for valg af selvbudgettering
Med virkning fra budgetåret 2026 har regeringen og KL ændret rammerne for valg af selvbudgettering. I den nye ordning opgøres efterreguleringen af den kommunale udligning for selvbudgetterende kommuner på baggrund af landstallene i statsgarantigrundlaget fastsat i juli 2025, og ikke ud fra opdaterede og endelige landstal. Derved beregnes den efterregulerede udligning ud fra det samme landsgrundlag, som for kommuner, der valgte statsgarantien. Det har den konsekvens, at det alene er udviklingen i den enkelte selvbudgetterende kommune, der er afgørende for, hvor meget den selvbudgetterende kommune får i efterregulering. Endeligt indføres der et loft på 1,5 mia. kr. på den gevinst, som de selvbudgetterende kommuner tilsammen kan opnå. Den nye ordning giver således mindre usikkerhed og udsving end tidligere.
Hvad indeholder den tilbudte statsgaranti?
Det skal bemærkes, at den indgåede budgetaftale for 2026 er baseret på, at der vælges statsgaranti i 2026.
Statsgarantien for 2026 er baseret på Økonomisk Redegørelse pr. maj 2025, som er regeringens status for Danmarks økonomiske situation samt prognoser for centrale nøgletal og de offentlige finanser. Statsgarantien indebærer, at Frederikssund Kommune kan budgettere med et udskrivningsgrundlag for indkomstskatter på 11.008 mio. kr. samt nettoindtægter fra tilskud og udligning på 657 mio. kr. Beløbene er til endelig afregning i 2026, såfremt Byrådet vælger denne statsgaranti.
Lavere skøn for den økonomiske udvikling
Regeringen har i august 2025 udsendt en ny Økonomisk Redegørelse, og sammenlignet med skønnet i maj-redegørelsen, som den tilbudte statsgaranti er baseret på, har regeringen nu sænket skønnet for det kommunale skattegrundlag for indkomstskat med ca. 12 mia. kr. for 2026. Dette svarer til ca. 0,9 pct. ift. maj-skønnet for alle kommuner set under ét.
Når regeringen fremskriver udskrivningsgrundlaget, tages der udgangspunkt i de seneste slutligninger hos SKAT, som for maj-opgørelsen var 2023, men for august-opgørelsen er 2024. Ud fra de nyeste ligninger tillægges de enkelte års vækstskøn, hvilket betyder, at vækstskønnene i 2024, 2025 og 2026 tilsammen er afgørende for, hvad udskrivningsgrundlaget forventes at blive i 2026. For Frederikssund Kommunes vedkommende er de treårige vækstskøn i maj-redegørelsen faldet fra 15,3 pct. til 14,2 pct. i den opdaterede august-redegørelse, dvs. et samlet vækstfald i 2026 på 1,1 pct.
Det lavere skøn betyder samtidigt, at det er blevet mere attraktivt at vælge statsgarantien, eftersom den beror på maj-redegørelsens mere optimistiske skøn for kommunens skattegrundlag i 2026.
Hvad siger kommunens eget skøn for selvbudgettering?
De nye vækstskøn i den økonomiske redegørelse dækker over forskelle mellem de enkelte kommuners udvikling, hvorfor det er vigtigt at se på forventningerne til Frederikssund Kommunes egen udvikling baseret på de nye skøn.
Kommunernes Landsforening har frigivet en opdateret skatte- og tilskudsmodel, baseret på de nyeste vækstskøn fra august. Lægges denne til grund i forhold til administrationens skøn for kommunens indbyggertal pr. 1. januar 2026, viser den en potentiel gevinst på ca. 2 mio. kr., ved valg af selvbudgettering i 2026. Den lave gevinst ved valg af selvbudgettering samt et ikke usandsynligt scenarie for, at den kan blive negativ, bevirker, at administrationen anbefaler Byrådet at basere kommunes indtægtsgrundlag på den tilbudte statsgaranti.
Ved opdatering af beregningsgrundlaget den 9. september 2025 skriver KL, at der ikke forventes en gentagelse af billedet fra de seneste år, hvor et stort antal kommuner valgte at selvbudgettere.
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering samt prognoser for en potentiel gevinst ved selvbudgettering er nærmere omtalt i vedlagte notat: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Bilag
163Beslutning om 2. behandling af forslag til budget 2026 samt overslagsårene 2027- 2030
Resume
Budget 2026 skal undergives to behandlinger i Byrådet med mindst 3 ugers mellemrum.
Budgetforslaget blev 1. behandlet på Byrådsmødet den 3. september 2025, og på mødet den 2. oktober 2025 skal Økonomiudvalget beslutte, hvilket budgetforslag, der skal indstilles til Byrådets 2. behandling 8. oktober 2025.
Indstilling
Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at budgetforslaget oversendes til Byrådets 2. behandling til endelig godkendelse:
- Det korrigerede budgetudgangspunkt for at fastholde serviceniveauet (fremgår af bilag C) godkendes.
- De politisk stillede ændringsforslag som følge af budgetaftalen (fremgår af bilag B) godkendes.
- Takstark (bilag H) indeholdende de beregnede takster for 2026 baseret på budgetaftalen for 2026 godkendes.
- Frigivelse af anlægsbudgetterne i 2026.
Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2025, pkt. 194:
Indstillingspunkt 1-4 blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Niels Martin Viuff (C), Morten Skovgaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Søren Weimann (B), Kirsten Weiland (N).
Imod: Michael Tøgersen (I).
Indstillingspunkterne blev herefter anbefalet.
Fraværende: Inge Messerschmidt (O).
Beslutning
Indstillingspunkt 1-4 blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A) Jesper Wittenburg (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Lars Jepsen (A), Sanne Johansen (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ), John Schmidt Andersen (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Hans Andersen (V).
Imod: Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (Æ), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I).
Indstillingspunkterne blev herefter godkendt.
I fremsætter følgende mindretalsudtalelse: "LA stemmer nej til budgettet af mange årsager, hvor enkelte er, at vi ønskede et kampsportscenter, at robotstøvsugerordningen forblev uændret, Jægerspris Skoles underskud på kr. 3 mio. blev dækket, en billig men effektiv prøvehandling på tidlig indsats i folkeskolen blev fravalgt mm."
Æ fremsætter følgende mindretalsudtalelse: "Danmarksdemokraterne stemmer imod, idet vi ikke ønsker at fortsætte med implementeringen af robotstøvsugere i hjemmeplejen."
Fraværende: Özgür Bardakci (A).
Sagsfremstilling
Budgetforslaget har været udsendt i høring fra 29. august til 15. september 2025. Høringen gav anledning til 247 høringssvar, som løbende er blevet viderebragt til Byrådets medlemmer.
Frist for politiske ændringsforslag fra Byrådets medlemmer var fastsat til torsdag 25. september 2025 kl. 8.00.
Ved fristens udløb er modtaget ét ændringsforslag bestående af en budgetaftale for 2026 indgået mellem følgende partier og lister i Byrådet: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fjordlandslisten, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.
Forslaget er nærmere belyst i bilagene A-F, bestående af: A. Budgetaftaletekst, B. Politiske ændringsforslag samt tekniske ændringsforslag siden 1. behandling, C. Korrektioner til budgetudgangspunktet, D. Overblik over valgte prioriteringer, E. Budgetoversigt, F. Investeringsplan 2024-2027, G. Likviditetsprognose, H. Takstark for 2026.
Overholdelse af økonomiske måltal
Det skal bemærkes, at budgetforslaget overholder de af KL udmeldte rammer for kommunens service- og anlægsudgifter i 2026 samt kravet om økonomisk balance i årene 2026-2029, som er fastsat i kommunens økonomiske politik. Den konkrete målopfyldelse fremgår af bilag G. Overblik over valgte prioriteringer.
Takstark
Vedlagte bilag H. indeholder et revideret takstbilag med taksterne for budgetåret 2026. Idet der blev fremlagt et foreløbigt takstbilag til 1. behandlingen, er samtlige ændringer siden 1. behandling oplistet i en selvstændig kolonne kaldet "Ændring til 2. beh.".
Det reviderede takstark tager udgangspunkt i det fremsendte budgetforslag ”Budgetaftale for 2026”.
Endvidere er der en række takster, som følger lovgivningen på de respektive områder, og hvor den konkrete takst for 2026 endnu ikke er udmeldt. Af takstbilaget fremgår det af kolonnen "Takstprincipper", hvilke takster dette gælder for. For øvrige takster gælder, at de er fastsat med udgangspunkt i budgettets økonomiske og aktivitetsmæssige forudsætninger.
Anlæg
Byrådet har den 27. november 2024 (sag 201) besluttet, at frigivelse af anlægsmidler som udgangspunkt sker med budgetvedtagelsen. Herved spares procestid i forhold udarbejdelse af frigivelsessager i administrationen. Processen i forbindelse med frigivelse af anlægsprojekter er hermed blevet forenklet og gjort administrativt nemmere. Dette muliggør også en hurtigere igangsætning af anlægsprojekterne og dermed en bedre udnyttelse af anlægsrammen.
Pris- og lønregulering
Efter budgettets godkendelse vil der ske en konsekvensberegning af pris- og lønreguleringen vedrørende overslagsårene som en konsekvens af godkendte ændringsforslag ved 2. behandlingen af budgettet.
Inddragelse
Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:
1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn
En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.
2. Borger- og dialogmøde
Onsdag den 11. juni 2025 inviterede Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026 i Sillebroen.
3. Høringsprocessen
Ved siden af de skitserede initiativer har budgetforslaget været i høring i perioden fra den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede har kunnet afgive høringssvar. Høringssvarene er som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.
Hoved MED-udvalget har kvalificeret de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august 2025). Endvidere er budgetforslaget drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden.
4. Borgermøde om budget 2026-2029 i Valhal
Den 11. september 2025 blev afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kunne gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet havde til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag i høring.
Økonomi
Budgetforslaget har vidtgående økonomiske konsekvenser, idet budgettet fastlægger alle bevillinger i 2026.
Bilag
- Bilag A - Budgetaftale
- Bilag B - Politiske ændringsforslag samt tekniske ændringsforslag siden 1. behandlingen
- Bilag C - Korrektioner til budgetgrundlag
- Bilag D - Overblik over valgte prioriteringer
- Bilag E - Budgetoversigt
- Bilag F - Investeringsoversigt 2026 - 2029, samt 2030 og frem
- Bilag G - Likviditetsprognose
- Bilag H - Takstark for 2026
164Beslutning om fastsættelse af udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgifter for 2026
Resume
I nærværende sag skal udskrivningsprocent, grundskyldspromille samt provenu fra dækningsafgift fastsættes.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget, med udgangspunkt i budgetaftalen, over for Byrådet anbefaler, at:
- Udskrivningsprocenten nedsættes fra 25,7 til 25,6, hvilket er en forudsætning i den politiske budgetaftale for 2026.
- Grundskyldspromillen fastsættes uændret til 12 promille, og grundskyldspromillen for landbrug til uændret til 7,2 promille.
- Der opkræves dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, svarende til det opkrævede provenue i 2025.
- Dækningsafgift af erhvervsejendomme fortsat fastsættes uændret til 0 promille.
Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2025, pkt. 195:
Indstillingspunkterne 1-4 blev sat til afstemning:
Alle stemte for.
Herefter blev indstillingspunkterne anbefalet.
Fraværende: Inge Messerschmidt (O).
Beslutning
Indstillingspunkterne 1-4 blev sat til afstemning:
Alle stemte for.
Fraværende: Özgür Bardakci (A).
Sagsfremstilling
Fastsættelsen af den kommunale udskrivningsprocent sker ved, at Byrådet i budgettet beslutter, hvilket provenu der ønskes fra kommunal indkomstskat. Herefter er det en beregningsmæssig opgave at fastsætte udskrivningsprocenten.
Ud over udskrivningsprocenten skal Byrådet fastsætte grundskyldspromillen og dækningsafgifter inden for de grænser, der er fastsat i lovgivningen.
Udskrivningsgrundlag og udskrivningsprocent
Frederikssund Kommunes statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2026 udgør 11,0 mia. kr. Det er som en del af budgetaftalen for 2026 besluttet, at udskrivningsprocenten nedsættes fra 25,7 til 25,6 pct., hvorved der gives en statslig kompensation på 7,6 mio. kr. i indkomstskat i 2026.
Grundskyld
Idet der endnu ikke er udsendt nye vurderinger til alle boligejere som følge af boligskatteaftalen, er provenuet fra grundskyld baseret på det nyeste skøn fra Skatteministeriet pr. juni 2025. Som noget nyt er det i økonomiaftalen for 2026 aftalt, at det udmeldte grundlag for den beregnede grundskyld er til endelig afregning i 2026-2028, hvorfor beløbet ikke vil blive efterreguleret, når de endelige vurderinger foreligger.
Øvrige ejendomme
Med baggrund i Skatteministeriets seneste skøn for de nye ejendomsvurderinger pr. juni 2025 er kommunens grundskyld fra øvrige ejendomme baseret på et udskrivningsgrundlag på 30,204 mia. kr. Udskrivningsgrundlaget i 2026 er 0,3 % højere end tidligere skøn fra april 2024, som blev benyttet ved budgetlægningen for 2025-2028.
Det blev i forbindelse med den nye boligskattereform fastsat ved lov, at Frederikssund Kommunes grundskyldpromille maximalt kan udgøre 12,0 promille i 2026. Byrådet må dog gerne nedsætte denne, men den må ikke sættes højere. Med udgangspunkt i det nye udskrivningsgrundlag samt en uændret grundskyldspromille på 12,0 opnås et provenu på 362,5 mio. kr. i 2026.
Landbrug
Med baggrund i Skatteministeriets seneste skøn for de nye ejendomsvurderinger pr. juni 2025 er kommunens grundskyld fra landbrug i 2026 baseret på et udskrivningsgrundlag på 846 mio. kr. Udskrivningsgrundlaget i 2026 er 1,3 % højere end tidligere skøn fra april 2024, som blev benyttet ved budgetlægningen for 2025-2028. Med en uændret grundskyldspromille på 7,2 promille, fås et provenu på 6,1 mio. kr. i 2026.
Dækningsafgift vedr. offentlige ejendomme
Ny lovgivning bevirker, at offentlige ejendomme fra 2024-2028 maximalt kan opkræves en dækningsafgift svarende til det provenue, som blev opkrævet for skatteåret 2023, fra såvel grundværdi som forskelsværdi.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
165Beslutning om fastsættelse af kirkeskatteprocenten for 2026
Resume
I nærværende sag skal Byrådet fastsætte kirkeskatteprocenten for det kommende år.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:
- Kirkeskatten for 2026 fastsættes til uændret 0,96 pct., hvilket med udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil give kirken et provenu på 81,2 mio. kr. i 2026, svarende til Provstiudvalgets fremsendte finansieringsbehov.
Historik
Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2025, pkt. 196:
Indstillingspunkt 1 blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Søren Weimann (B), Niels Martin Viuff (C), Kirsten Weiland (N), Morten Skovgaard (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Michael Tøgersen (I).
Undlod: Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø).
Anbefales.
Fraværende: Inge Messerschmidt (O).
Beslutning
Indstillingen blev sat til afstemning:
For: Tina Tving Stauning (A) Jesper Wittenburg (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Kenneth Jensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Lars Jepsen (A), Kirsten Weiland (N), Søren Weimann (B), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Maibritt Møller Nielsen (Æ), Inge Messerschmidt (O), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C ), John Schmidt Andersen (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Morten Skovgaard (V), Hans Andersen (V).
Undlod: Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø).
Godkendt.
Fraværende: Özgür Bardakci (A).
Sagsfremstilling
Byrådet fastsætter i henhold til lov om folkekirkens økonomi kirkeskatteprocenten for det kommende år.
Fastsættelsen af kirkeskatteprocenten sker på følgende måde:
- Kirkeministeren fastsætter landskirkeskatten.
- Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbene til kommunens kirkekasser og Provstiudvalgskassen.
- På baggrund af Byrådets beslutning om valg af statsgaranti eller selvbudgettering fastsættes kirkeskatteprocenten, således at udgifterne til landskirkeskat, kirkekasser og provstiudvalgskasse finansieres.
Byrådet har således ikke mulighed for at påvirke kirkens udgiftsniveau, men træffer alene beslutning om statsgaranti eller selvbudgettering.
Frederikssund Provstiudvalg har den 12. september 2025 meddelt, vedlagt som bilag 1, at landskirkeskatten i 2026 for medlemmer af folkekirken i Frederikssund Kommune udgør 12,3 mio. kr., og bidraget til kirke- og provstiudvalgskasser udgør 68,9 mio. kr. Der er således et samlet finansieringsbehov på 81,2 mio. kr.
Af § 18 i bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi fremgår det, at ligningsbeløb til kirke- og provstiudvalgskasser samt landskirkeskat pålignes folkekirkens medlemmer efter samme regler som de enkelte kommuner, dog således, at den kirkelige ligning fastsættes med 2 decimaler. Dette indebærer, at kommunens valg mellem statsgaranteret og selvbudgetteret udskrivningsgrundlag også er bestemmende for, hvilken kirkeskatteprocent, der skal anvendes for at dække det samlede finansieringsbehov til folkekirken.
Kommunen har budgetlagt svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag til folkekirken i 2026 på 8,462 mia. kr. Under denne forudsætning opgøres kirkeskatteprocenten til fortsat at udgøre 0,96 pct. i 2026.
Det bemærkes, at den kirkelige ligning altid følger kommunens valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. Såfremt Byrådet vælger selvbudgettering i 2026, og det samlede resultat af selvbudgetteringen i 2029 viser sig negativt, kan der være behov for en udgiftsreduktion gennem aktivitetsnedgang i Frederikssund Provsti, højere kirkeskat eller evt. afdragsordning, hvor Frederikssund Kommune foretager tilbagebetalingen til staten, og Frederikssund Provsti efterfølgende afdrager beløbet til Frederikssund Kommune. I det modsatte tilfælde, hvor det samlede resultat giver kommunen et merprovenu, vil Frederikssund Provsti få en merindbetaling i 2029.
Inddragelse
Inddragelse er ikke vurderet relevant.
Økonomi
Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
Bilag
166Meddelelser
167Underskrifter
Resume
-
Beslutning
-
Sagsfremstilling
Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.