Borgercenter

Når du er ny i en kommune kan der være mange ting, du har brug for at få styr på. En del af det har med kommunen at gøre, og her kan Borgercenteret være en hjælp.

I Frederikssund Kommune kan meget klares via vores hjemmeside, hvor der er mange forskellige selvbetjeningsløsninger. Derfor er det altid en god idé at tage et kig på siden med selvbetjeningsløsninger, inden du ringer til eller møder op på Borgercenter.

Flytning

Når du flytter er der en række ting, du skal huske. Du skal melde flytning, vælge ny læge og måske skal du finde de rette institutioner, hvis du har børn. Læs mere på vores side om flytning.

Nyt pas

Har du brug for et nyt pas, skal du møde op personligt i borgercenter. Du kan læse mere om nyt pas via hjemmesiden, hvor du også kan booke tid til en aftale.