Frederikssund Kommunes logo
2. maj 2022

Den nye sorteringsordning er i gang

Siden februar har husstandene i Frederikssund Kommune fået leveret nye affaldsbeholdere til brug for den nye sorteringsordning, der begynder 1. maj. Der er fortsat adresser, der mangler papbeholdere, og disse bliver løbende efterleveret de næste par uger, som de bliver tilgængelige fra producenten.

Husk at dine gamle beholdere bliver tømt en ekstra gang i denne uge (første uge af maj), og at skraldemanden vil sætte et mærkat på – du kan herefter stille dem frem, så de er synlige, og de vil så blive afhentet i løbet af maj måned.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om den nye affaldsordning eller er i tvivl om, hvordan du skal sortere, kan du gå ind og læse mere på www.frederikssund.dk/affald, hvor der vil være svar at finde på det meste, og hvor du kan finde kommunens vejledninger og sorteringsguides i digitalt format.

Du kan også downloade appen Perfect Waste, hvor du kan scanne eventuelle stregkoder på dit affald eller søge på specifikke ord, og se hvordan dit affald skal sorteres. Det vil snart også være muligt at se tømmekalenderen for din adresse direkte i appen, så du kan bruge den til alle dine affaldsbehov. Du finder appen i din telefons app store eller via direkte links til appen på www.frederikssund.dk/sorteringsguide.

God sorteringslyst!