Gå til sidens indhold
Print
Frederikssund Kommunes logo
26. marts 2020

Ændrede afgange på busser og lokaltog

Movia har udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at der fra mandag den 30. marts vil være ændringer i en række køreplaner. Hvis du skal bruge Movias busser eller tog i den kommende tid er det derfor en god ide at tjekke www.rejseplanen.dk eller Din Offentlige Transport.

Afgange tilpasses

Tilpasningen skal sikre en fortsat stabil og pålidelig drift i en situation, hvor der måtte komme flere sygemeldinger fra chauffører og lokoførere de kommende uger. Ændringerne træder i kraft mandag 30. marts og varer indtil videre frem til og med 13. april 2020.

Lokalt i -Frederikssund Kommune vil der komme følgende ændringer:

Linjerne 226, 315, 316, 317 og 318 vil køre efter ferieplanen. Det betyder følgende:

  • Linje 226 kører ikke i ferier og vil derfor ikke være i drift i perioden 30. marts -13. april. Der henvises til linje 230R.
  • Linje 315 kører ikke til Fjordlandsskolen afd. Skibby.
  • Linje 316 køer ikke til Jægerspris Skole.
  • Linje 318 kører ikke til Fjordlandsskolen afd. Dalby.
  • Linje 317 kører ikke i ferier og vil derfor ikke være i drift i perioden 30. marts -13. april. Der henvises til kommunebussen og Flextur.
  • Linje 158 mellem Slangerup og Måløv St. kører efter lørdagsplan.

Vis hensyn, hold afstand

Det er Movias forventning, at tilpasningen i antallet af afgange ikke vil give pladsproblemer i busser og lokaltog. Movia minder i den forbindelse  kunderne om, at de fortsat skal vise hensyn, holde afstand, rejse uden for myldretid, hvis muligt, ikke rejse, hvis man er syg eller formodet smittet, bruge midterdøren, betale med rejsekort, app eller sms-billet og holde sig bagved den sorte hygiejnelinje efter første sæderække i bussen af hensyn til chaufføren.

Gul bus holder ved stoppested med døren åben. Foto: Kenneth Jensen.Gul bus holder ved stoppested med døren åben.

Foto: Kenneth Jensen.