
Brevstem til folketingsvalget
Der er mulighed for at afgive brevstemme til folketingsvalget den 24. marts 2026. Hvis du ønsker at brevstemme, skal du medbringe gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis.
Her kan du brevstemme de kommende dage:
- Fredag den 27. februar kl. 10.00 – 12.00 på Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
- Mandag den 2. marts kl. 8.30 – 13.00 på Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Det er ikke muligt at brevstemme lørdag den 28. februar eller søndag den 1. marts.
Her kan du brevstemme fra og med tirsdag den 3. marts
Du kan brevstemme på bibliotekerne i den betjente åbningstid:
- Frederikssund Bibliotek, Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund: mandag til fredag kl. 9-18, lørdag kl. 10-14. Det er ikke muligt at brevstemme søndag.
- Jægerspris Bibliotek, Møllevej 100, 3630 Jægerspris: mandag, onsdag og fredag kl. 10-15, torsdag kl. 14-18. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.
- Skibby Bibliotek, Nyvej 7 C, 4050 Skibby: mandag og torsdag kl. 14-18, onsdag og fredag kl. 10-15. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.
- Slangerup Bibliotek, Kongensgade 18, 3550 Slangerup: mandag og torsdag kl. 14-18, onsdag og fredag kl. 10-15. Det er ikke muligt at brevstemme tirsdag, lørdag, søndag.
Sidste mulighed for at brevstemme er fredag den 20. marts klokken 16.00 på Frederikssund Bibliotek (og kl. 15.00 på lokalbibliotekerne i Jægerspris, Skibby og Slangerup).
På Frederikssund Bibliotek ligger brevstemmestedet på 1. sal og kan nås via trapper eller en elevator. Elevatoren er ikke så stor, så den kan ikke rumme for eksempel en større elektrisk kørestol. Så hvis du er kørestolsbruger, kan du kontakte os på telefonnummer 47 35 30 00, når du venter i opgangen eller i porten, og så kommer vi ned og hjælper dig til en kørestolsvenlig stemmeboks i stueplan. Eller du kan brevstemme på et af vores lokalbiblioteker, som har mere handicapegnede indgange.
Hjælpemidler til stemmeafgivning
Synshandicappede har mulighed for at gøre brug af synshjælpemidler ved stemmeafgivning – både på valgdagen og ved brevstemmeafgivning. Læs mere om hjælp og hjælpemidler til stemmeafgivning her: Kan jeg få hjælp til at stemme?