Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 10. januar 2024

Mødelokale F1 kl. 14.00

Referat

Fold alle punkter

1Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

2Beslutning om at ændre betegnelse fra 0. klasse til børnehaveklasse

Resume

Forslaget om at ændre styrelsesvedtægten for skoleområdet, således at elevernes første år i skolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse, som det benævnes i dag, har nu været i høring, og der er indkommet høringssvar fra tre skolebestyrelser. Med denne sag skal Skole, klub og SFO beslutte, hvorvidt udvalget på baggrund af indkomne høringssvar ønsker at anbefale ændringen af styrelsesvedtægten overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Styrelsesvedtægten for skoleområdet ændres, således at børnenes første skoleår i folkeskolen i Frederikssund Kommune fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse.

Historik

Indstilling fra Skole, Klub og SFO, 4. oktober 2023, pkt. 100:

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Beslutte, hvorvidt det skal sendes i høring i skolebestyrelserne, at styrelsesvedtægten ændres, således at børnenes første skoleår i folkeskolen fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 4. oktober 2023, pkt. 100:

Indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: Charlotte Drue (SocialLiberal), Jørgen Bech (V), Kirsten Weiland (N) og Kenneth Jensen (A)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F)

Godkendt at sende forslag om ændring af styrelsesvedtægten i høring i skolebestyrelserne.

Beslutning

Indstillingen blev bragt til afstemning.

For stemte: Charlotte Drue (SocialLiberal), Jørgen Bech (V), Kirsten Weiland (N) og Kenneth Jensen (A).

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F).

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til Skole, klub og SFO, 10. januar 2024:

På møde 4. oktober 2023 besluttede Skole, klub og SFO at sende forslag om at ændre styrelsesvedtægten for skoleområdet i høring i skolebestyrelserne. Forslaget omhandlede en ændring af benævnelsen af elevernes første skoleår i folkeskolen, således at dette fremover benævnes børnehaveklasse i stedet for 0. klasse, som tilfældet er i dag.

Der er indkommet høringssvar fra tre skolebestyrelser, og på baggrund af disse skal Skole, klub og SFO beslutte, hvorvidt udvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet vil anbefale en ændring af styrelsesvedtægten for skoleområdet, således at det første skoleår fremover benævnes 'børnehaveklasse'. Høringssvarene er indsat nedenfor.

Høringssvar fra Ådalens Skoles skolebestyrelse:

Skolebestyrelsen på Ådalens Skole har gennemlæst høringsmaterialet vedr. ændring af benævnelsen af 0. klasser, således at dette klassetrin efter 1. august 2024 benævnes Børnehaveklasse.

Skolebestyrelsen for Ådalens Skole har ingen bemærkninger imod denne ændring i styrelsesvedtægten.

Med venlig hilsen

Ådalens Skoles Skolebestyrelse

Pbv.

Formand

Lars Eitmann

Høringssvar fra Slangerup Skoles skolebestyrelse:

Skolebestyrelsen på Slangerup Skole tager forslaget om ændring af betegnelsen fra 0. klasse til børnehaveklasse til efterretning.

På skolebestyrelsens vegne.

Venlig hilsen

Jens Fenger Nielsen

Skoleleder

Høringssvar fra Jægerspris Skoles skolebestyrelse:

Jægerspris skolebestyrelse støtter op om at ændre styrelsesvedtægten og kalde 0. klasse for børnehaveklassen. Vi mener at det vil understrege klassetrinnet som et overgangsår der bygger bro fra børnehaven til skolen, hvor fokus er tematisk, og hvor børnene introduceres til skolen og skolefællesskabet.

Mvh

Jægerspris skolebestyrelse

Forpersoner: Anja Bisp Pedersen og Tamara Christensen

Forældrerepræsentanter:

Karin Guldbæk

Sune Skyum Wexøe

Malene Hørman Elmøe

Carina Petersen

Marlene Elbæk Munk

Merethe Christa Thoudahl

Medarbejderrepræsentanter:

Pernille Ringkjøbing Prag

Randi Brun Petersen

Johnny Hein Larsen

Ledelsesrepræsentanter:

Jeff Bjørn Christensen

Søren Bomann Andersen

Sagsfremstilling fra Skole, klub og SFO, 4. oktober 2023

På møde 9. august 2023 besluttede Skole, klub og SFO at optage en sag om potentielt ændring af benævnelsen for elevernes første skoleår fra 0. klasse, som det i dag betegnes i Frederikssund Kommune, til børnehaveklasse, som det fremgår af Folkeskoleloven.

De lovmæssige rammer

Ved udvidelsen af undervisningspligten fra ni til ti år blev det ved L 2008 369 understreget, at børnehaveklassen er en integreret del af folkeskolens grundskole, og at grundskolen er et 10-årigt forløb. Dette fremgår af I §3 i Folkeskoleloven.

Den officielle betegnelse for elevernes første skoleår er i henhold til § 11 i Folkeskoleloven ’børnehaveklasse’. Begrebet ”0. klasse” anvendes dog også i almindelighed som betegnelse for folkeskolens første år.

Børne- og undervisningsministeriet anvender, i overensstemmelse med Folkeskoleloven, benævnelsen ’børnehaveklasse’. Ifølge ministeriet er børnehaveklassen ”et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. Børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang”. Dette fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Formålet med undervisningen er det samme uanset benævnelse

Der er fastsat nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder. I børnehaveklassen bliver børnene således undervist i kompetenceområder som bl.a. sprog og matematisk opmærksomhed og ikke i deciderede fag som dansk og matematik. Disse mål gælder uanset benævnelse, og en ændring i benævnelsen bør ikke have en direkte effekt på indholdet i elevernes undervisning i deres første skoleår.

Betegnelsen ’børnehaveklasse’ kan dog sende et signal om, at der er tættere samspil mellem børnehave og skole, og dermed betone et fokus på at overgangene mellem skole og børnehave også handler om, at skolen skal være klar til børnene snarere end at børnene skal være skoleparate. Herudover er det væsentligt, at betegnelsen 0. klasse kan forstås som at det er en lærer der underviser. Det er ikke tilfældet. Det er børnehaveklasseledere der er pædagoguddannede.

Mulig proces

I Frederikssund Kommune er der ikke en særskilt retningslinje for, hvad skolerne skal benævne børnenes første skoleår. 0. klasse er dog den benævnelse der fremgår af Styrelsesvedtægten for skoleområdet i Frederikssund Kommune. En beslutning i Skole, klub og SFO om at ændre betegnelsen til børnehaveklasse vil derfor kræve en høring i skolebestyrelserne forud for der kan finde en tilpasning af styrelsesvedtægten sted.

Administrationen anbefaler derfor, at Skole, klub og SFO med denne sag beslutter, hvorvidt forslaget om at ændre styrelsesvedtægten, således at 0. klasse i stedet benævnes børnehaveklasse skal sendes i høring i skolebestyrelserne.

Inddragelse

Skolebestyrelserne vil blive inddraget ved høring forud for ændring af styrelsesvedtægten.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

3Drøftelse af dialogmøder 2024

Resume

Skole, SFO og klub afholder to gange årligt dialogmøder med klub- og skolebestyrelserne. Udvalget har med afsæt i tidligere dialogmøder efterspurgt en drøftelse af den hidtidige form med henblik på, at møderne i højere grad skal indeholde emner, som optager klub- og skolebestyrelserne. Med denne sag skal Skole, klub og SFO drøfte tilrettelæggelse for kommende dialogmøder med klub- og skolebestyrelserne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Dialogmøderne udgør et forum, hvor det politiske udvalg, klub- og skolebestyrelserne har lejlighed til at drøfte emner og temaer, der optager begge parter. Dialogmøderne har til formål at sikre en kontinuerlig dialog mellem udvalget, klub- og skolebestyrelserne.

På baggrund af tidligere dialogmøder har Skole, klub og SFO ønsket en drøftelse af, hvordan dialogmøderne kan sikre højere grad af medbestemmelse og inddragelse til klub- og skolebestyrelserne. Det gælder bl.a. medbestemmelse i forhold til emner og temaer, der drøftes på dialogmøderne.

Dialogmøder i 2024 – en overordnet ramme

I 2024 afholdes der to dialogmøder med klub- og skolebestyrelserne, i hhv. foråret og efteråret.

Administrationen anbefaler at der for hvert af de to møder fastlægges en overordnet ramme i form af et tema, der skal danne grundlag for dialogmødet.

Konkret foreslås følgende:

Mødet i foråret 2024 afsættes til:

  • Dialog med klub- og skolebestyrelserne vedrørende frisættelse og øget frihedsgrader, herunder hvad de ønsker at arbejde med.
  • Dialog om dagsordener og temaer som klub- og skolebestyrelserne er optagede af i relation til økonomi. Skal der fx arbejdes med nogle økonomiske pejlemærker?

Mødet i efteråret afsættes til:

  • Drøftelse af budget 2025 (der afsættes 30 min. til dette punkt)
  • Dialog med klub- og skolebestyrelserne om det igangværende arbejde med at skabe stærkere læringsfællesskaber på folkeskolerne.

Administrationen vil have forslag til datoer for dialogmøderne med på mødet 10. januar 2024.

Mere inddragelse af klub- og skolebestyrelserne i planlægning af dialogmøderne

Skole, klub og SFO ønsker, at klub- og skolebestyrelserne får øget indflydelse på dagsordenen til dialogmøderne. For at sikre øget medbestemmelse til klub- og skolebestyrelserne foreslås det, at klub- og skolebestyrelsen på et bestyrelsesmøde i januar/februar inviteres til at drøfte og komme med forslag til temaer og/eller dagordenspunkter indenfor den ramme, der besluttes af udvalget. Konkret vil administrationen kunne udsende materiale, der kan danne grundlag for drøftelsen fx med en række refleksionsspørgsmål.

Administrationen vil til udvalgets møde i marts kunne præsentere forslag til konkret indhold og proces til mødet, der vil kunne afholdes i april 2024.

Baggrund og krav til dialogmøder med skolebestyrelserne

I styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommunes skolevæsen §20 er det beskrevet, at der mindst to gange årligt afholdes møde mellem repræsentanter fra skolebestyrelserne og Skole, klub og SFO til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.

I folkeskolelovens §46 a står det beskrevet, at i kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.

Et fælles rådgivende organ er et forum, som kan rådgive kommunalbestyrelsen om forhold, der vedrører kommunens skolevæsen, der typisk repræsenteres af skolebestyrelserne, kommunalpolitikere, lærere m.fl. jf. folkeskolelovens § 41, stk. 1 nr. 4.

Skole, klub og SFO er særligt optaget af elevrepræsentanternes deltagelse i disse dialogmøder.

Møderne med klub- og skolebestyrelserne faciliteres af administrationen. Skole, klub og SFO kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.

Skole, klub og SFO vil på mødet 7. februar 2024 præsenteres for forslag til hvorledes administrationen kan facilitere dialogmødet i foråret.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

4Orientering om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2023

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i en landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen samt en status på samarbejdets indhold og nyeste og kommende tiltag for hele tiden at arbejde for bedre trafiksikkerhed og sunde transportvaner blandt børn og unge.

Orienteringspunktet er på dagsordenen i Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Vej og trafik samt Børn og skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.

Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er den bedste kommune i landet til det vigtige arbejde, som undersøgelsen måler på. Vi opnåede det højeste antal point, som var 935 point ud af 1.000 mulige, hvilket er en flot fremgang fra sidste år, hvor vi fik 771 point. Et Danmarkskort, der viser pointfordelingen til alle kommunerne, fremgår på side seks i det vedlagte bilag over resultaterne af undersøgelsen.

I Frederikssund Kommune har vi nu fået rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at der scorer vi 100 %.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har nu en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I det vedhæftede dokument fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2022/2023 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles.

Fremover kan vi være opmærksomme på, at trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, også kan tælle med i målingen ved, at det skrives ind i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har nu to lærere, som har meldt sig til rollen som færdselskontaktlærer, og de er kommet med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej skal vi nu have kigget på hvilken trafikundervisning og trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 11 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området, styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger og dermed forbedret vores resultat i målingen, så vi nu er den bedste kommune på området. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafikdag

Det nyeste tiltag i samarbejdet også været omkring skolelederne for at opnå ledelsesmæssig forankring på alle skoleafdelinger. Tiltaget omfatter indførelse af en årlig trafikdag, og den første blev afholdt den 29. marts 2023, hvor alle årgange på alle skoler modtog trafikundervisning en hel dag. I netværket er der udarbejdet en undervisningsplan med link til Rådet for Sikker Trafiks materialer, som er skræddersyede til hver enkelt årgang og opfylder fælles mål i folkeskoleloven. Trafikdagen har helt afgjort været årsag til de flotte resultater i undersøgelsen. Den næste trafikdag ligger den 10. april 2024.

Formålet med en trafikdag er at komme i mål med at få sikret trafikundervisning til alle årgange. Det er særligt udskolingen, som har haltet bagefter, men det er et vigtigt sted at sætte ind, da statistikken for trafikulykker viser, at de farligste år i trafikken er, når vi er i alderen 16-26 år. Det vil sige lige efter folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at vi i folkeskolen giver de unge viden og perspektiver på risikoforståelse og adfærd i trafikken.

Formålet med en trafikdag er også at sikre ensartet trafikundervisning til alle elever i kommunen og at strukturere og forenkle det, ved at det klares på en dag, hvor alle arbejder med emnet og med en undervisningsplan, som er nem at gå til.

Ny trafiksikkerhedsplan som en del af kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende frem til 2025, og derfor er arbejdet med en ny trafikplan opstartet i 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021, er det væsentligt, at den nye trafikplan bliver i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Det er også den eneste anbefaling, som Rådet for Sikker Trafik giver os, i forhold til at kunne forbedre vores arbejde og resultater i undersøgelsen endnu mere.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

5Orientering om ændret tidsplan for flytning af tandklinik til Frederikssund Hospital og ombygning af lokaler på Ådalens Skole

Resume

Byrådet besluttede 26. april 2023 at flytte tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024 (sag nr. 75) og at oprette fire klasselokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens Skole til brug ved starten af skoleåret 2024/25 (sag nr. 76). I denne sag orienteres om ændring af tidsplanen for de to anlægsprojekter, idet ombygning af hospitalets lokaler til tandklinik påbegyndes tre måneder senere end planlagt på grund af forsinkelser i opstartsfasen. Det betyder, at ombygningen af lokaler på Ådalens Skole ligeledes udskydes. Lokalerne forventes at stå klar til indretning i december 2024. Skolens ledelse er orienteret, og skolen har en plan, som gør det muligt at håndtere forsinkelsen. Social og sundhed, Skole, klub og SFO samt Økonomiudvalget og Byrådet orienteres om den ændrede tidsplan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO og Social og sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 26. april 2023 at flytte tandklinikken fra Ådalens Skole til Frederikssund Hospital i 2024 (sag nr. 75) og at oprette fire klasselokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens Skole, som kan tages i brug ved skoleåret 2024/25s begyndelse (sag nr. 76).

Frederikssund Kommune har i opstartsfasen vedrørende flytning af tandklinikken til hospitalet haft dialog med Region Hovedstaden om lokaler til klinikken, lejeaftale og plan for indretning af lokaler. Opstartsfasen tog længere tid end oprindeligt forventet på grund af mindre ændringer i, hvilke lokaler Frederikssund Kommune kunne leje og afklaring af vilkår i forbindelse med leje og adgang til lokaler på Frederikssund Hospital. Det betyder, at ombygningen af hospitalets lokaler til tandklinik påbegyndes tre måneder senere end planlagt. Kliniklokalerne forventes klar til indretning og installering af udstyr ultimo maj 2024. Klinikken kan tage i mod børn og unge i juni måned.

For Ådalens Skole betyder forsinkelsen, at ombygningen af tandklinikkens fraflyttede lokaler først kan påbegyndes i juni/juli 2024. I den oprindelige tidsplan var det forudsat, at ombygningen skulle påbegyndes medio maj 2024 (jf. sag nr. 76). Byggeudvalget, som består af skoleleder og medarbejdere fra skolen samt den byggefaglige projektleder fra Center for Ejendomme og IT, har besluttet at der i ombygningsprojektet nedlægges to kontorer, og at der i stedet indrettes et grupperum samt fire klasselokaler. De nye lokaler forventes først at stå klar til indretning i december 2024, da der skal tages hensyn til sommerferien. Den opdaterede tidsplan for begge anlægsprojekter ses i bilag.

Ådalens Skole forventer færre elever til skolestart i skoleåret 2024/25 på grund af de ændringer i skoledistriktsgrænsen, som Byrådet vedtog 30. august 2023 (sag nr. 137). Det er derfor muligt for skolen at håndtere forsinkelsen, og det vil ske ved at benytte samme plan for brug af de eksisterende lokaler, som ved indskolingsstart i 2023. Skolen er orienteret om forsinkelsen.

Inddragelse

Skolebestyrelsen er orienteret om processen, og administrationen har dialog med skoleledelsen om den videre plan for ombygningen.

Økonomi

Drift

Center for Økonomi bemærker, at i forhold til tildelingen af ressourcer til Ådalens Skole for skoleår 24/25 håndteres dette i sagen vedr. ressourcetildelingen for kommende skoleår, som Skole, klub og SFO præsenteres for marts 2024.

Anlæg

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da de tidsmæssige ændringer i anlægsplanen sker indenfor 2024.

Bilag

6Orientering om partnerskabsaftale med Dansk Industri og erhvervsskolerne U/NORD og TEC

Resume

Dansk Industri (DI), erhvervsskolerne U/NORD og TEC og Frederikssund Kommune har en 3-årig partnerskabsaftale for 2022-2024. Det overordnede formål med aftalen er at give flere unge samt ufaglærte og/eller arbejdsløse voksne faglærte uddannelser og job og samtidig give virksomheder et grundlag for at rekruttere faglært arbejdskraft. I denne sag gives Skole, klub og SFO og Unge, fritid og Idræt, en status på partnerskabsaftalen. Sagen forelægges parallelt i de to udvalg.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sagen indledes med en kort sammenfatning af den nuværende partnerskabsaftales målsætning og sammenhæng med tidligere partnerskabsaftaler. Dernæst følger en status over samarbejdet hvor der svares på følgende spørgsmål: 1) Hvad har vi indtilSagen indledes med en sammenfatning af den nuværende partnerskabsaftales målsætning og sammenhæng med tidligere partnerskabsaftaler. Dernæst følger en status over samarbejdet. Der svares på følgende spørgsmål: 1) Hvad har vi indtil videre samarbejdet om og hvordan? 2) Hvad har vi fået ud af aftalen indtil videre? 3) Hvad siger partnerne? 4) Administrationens vurdering af samarbejdet – hvad har fungeret og hvad har været udfordrende? 5) Forventninger ift. en fornyelse af partnerskabsaftalen efter 2024.

Om partnerskabsaftalen 2022-2024

Frederikssund Kommune har siden 2016 haft partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri (fusioneret med DI i 2020). Den første var med Dansk Byggeri, Erhvervsskolen Nordsjælland (nu U/NORD), TEC, UU Vest Region Hovedstaden med det formål at sikre flere praktikpladser for erhvervsskoleelever og samtidig sikre, at flere unge fremover tager en erhvervsuddannelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

Tilsvarende partnerskabsaftaler, som alle bygger på frivillighed, findes i knap halvdelen af landets kommuner.

Den nuværende 3-årige partnerskabsaftale mellem Frederikssund Kommune og DI og erhvervsskolerne U/NORD og TEC er en forlængelse af aftalen 2020-2022 mellem de samme partnere. Aftalen blev indgået - efter beslutning i Byrådet – i juni 2022.

De fire parter ønskede at fortsætte samarbejdet fra den tidligere 2-årige partnerskabsaftale om at nå regeringens målsætning om at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Endvidere ønskede parterne at samarbejde om et udbud af lokal arbejdskraft, der matcher virksomhedernes efterspørgsel. Herunder at udvikle og skabe nye samarbejder med virksomhederne om at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejdere samt at skabe lærepladser lokalt i Frederikssund Kommune med henblik på at imødekomme virksomhedernes behov for lærlinge og lærlinges behov for lærepladser. Arbejdet skulle også inkludere en opkvalificering af ledige og en opkvalificering af virksomhedernes egne medarbejdere til at kunne bestride faglærte jobs samt et styrket kommunalt datagrundlag at basere indsatserne på.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for partnerne, inklusive bredt og relevant repræsentantskab fra Frederikssund Kommune (UU, Jobcenteret, Center for By og Landskab og Sekretariatet for Børn og Skole) formulerede følgende 4 forslag til indsatser - vedlagt partnerskabsaftalen som bilag.

  • Indsats 1: Bedre datagrundlag for indsatser. Vi samarbejder om at skabe bedre datagrundlag med henblik på at identificere, hvilke udfordringer Frederikssund Kommune helt konkret står med ift. partnerskabsaftalens overordnede målsætninger
  • Indsats 2: Matchmesse. Vi samarbejder om, at elever på erhvervsuddannelser, ledige og udskolingselever i Frederikssund Kommune møder erhvervslivet i Frederikssund på en matchmesse
  • Indsats 3: Bedre Erhvervspraktik. Vi samarbejder om at løfte kvaliteten af erhvervspraktikken i 8. klasse for elever i folkeskolen
  • Indsats 4: Fortællingen om MakerVærket udbredes. Vi samarbejder om at udbrede fortællingen om MakerVærket (inkl. Danmarks MakerSkaberne).

Hvad har vi indtil videre samarbejdet om og hvordan?

Parterne har i partnerskabsaftalens første periode samarbejdet omkring følgende aktiviteter.

Hele arbejdsgruppen har i perioden mødtes i oktober 2022 og i maj 2023 (med næste møde i januar 2024) Der har derudover været mødeaktivitet mellem forskellige parter mellem møderne – bl.a. for at forberede indhold til arbejdsgruppemøderne. Temaet har primært været indsats 1. Arbejdsgruppen har delt og diskuteret forskelligt data-og viden grundlag vedrørende Frederikssund Kommune. Det data- og videngrundlag, som har været delt og diskuteret, er fx en analyse af lærepladsen.dk ift. Frederikssund Kommune; tal om unge og uddannelse i Frederikssund Kommune, inkl. tal fra ungekontakten; Frederikssund Kommunes handleplan for erhvervs-og vækstpolitik, data vedrørende ledige uddannelsesparate i Frederikssund Kommune; bosætningsstrategien i Frederikssund Kommune. Der har endvidere været dialogmøde med direktørerne Julie Becher og Kristian Nabe Nielsen.

Data- og videndelingen har været med henblik på at identificere udfordringer og muligheder i Frederikssund Kommune ift. partnerskabsaftalens overordnede målsætninger, hvor partnerne med fordel kan bruge hinanden og skabe resultater. Det arbejdsgruppen indtil videre er nået frem til er at det især giver mening at samarbejde bilateralt omkring såkaldte håndholdte matches. Det vil sige fx håndholdte matches mellem jobcentret og erhvervsskolerne ift. fx ledige der er uddannelsesparate. Eller mellem erhvervsskolerne og Dansk Industri ift. at en Frederikssundborger der er optaget på en erhvervsskole mangler en læreplads.

Udover arbejdet med indsats 1 og det bilaterale samarbejde med håndholdte matches, så har der i perioden været en aftale om bilateralt løbende samarbejde mellem parter, hvor partnerne hjælper hinanden og kan række ud efter hinanden ift. forskellige arbejdsopgaver/udfordringer, som man ønsker sparring/hjælp med. Fx har der været sparring med DI om indsats 3: Bedre Erhvervspraktik.

U/Nord, TEC og DI har endvidere ønsket – og fået tilbudt - at være med på Frederikssund Kommunes årlige erhvervskonference med en informationsstand. Her deltog TEC med en stand i 2023. Endelig, så har partnerne lavet en aftale om at følge hinandens opslag på LinkedIn – og like/kommentere hvor dette forekommer relevant.

Hvad har vi fået ud af aftalen indtil videre?

Der er i aftalen ikke sat konkrete mål på hvad Frederikssund Kommune vil have ud af partnerskabsaftalen. Dette vanskeliggør, at sige med sikkerhed, hvad udbyttet er, men følgende er et kvalificeret bud.

  1. Håndholdte matches mellem fx jobcentret og erhvervsskolerne.

Ift. fx ledige der er uddannelsesparate. Eller mellem erhvervsskolerne og DI ift. at en Frederikssundborger der er optaget på en erhvervsskole får en læreplads. Administrationen har ikke tal på hvor mange håndholdte matches partnerskabet har medført, men det er vurderingen at antallet er minimalt, da arbejdet med data- og videngrundlag, samt formalisering af samarbejdet vedrørende dette, stadig foregår (fokus for arbejdsgruppens møde i januar)

  1. Videndeling, netværk og løbende bilateralt samarbejde.

Parter er blevet meget klogere på hinanden og på muligheder og udfordringer i Frederikssund Kommune, og hvor der med fordel kan sættes ind/sparres/samarbejdes ift. partneraftalens målsætninger. Det arbejde er en vigtig forudsætning Videndeling foregår også løbende, men også på arbejdsmøder. Fx vil næste arbejdsmøde være et meget konkret videndelingsmøde, som går ud på at få større forståelse for hvad der foregår i Frederikssund Kommune bl.a. med henblik på håndholdte matches og generelt samarbejde (bilateralt)

  1. Indsats 3: Bedre Erhvervspraktik.

Udvikles næsten uafhængigt af arbejdsgruppen, men sparring med DI har hjulpet indsats 3 på vej og det forventes at DI også kan hjælpe med virksomhedsrekrutteringen som foregår især i 2024. Det er således administrationens forventning at partnerskabet vil styrker dialogen med virksomheder om at tage elever i praktik og dermed også styrke erhvervspraktikken generelt.

Hvad siger partnerne?

Arbejdsgruppen partnere savner at lave flere konkrete resultater ift. partnerskabets målsætning, men der er en forventning om at arbejdsgruppens arbejde med data- og videns grundlag (indsats 1) skal føre til flere håndholdte matches- og mere bilateralt samarbejde generelt. Videndeling og netværk værdsættes af alle parter, men det er den generelle holdning at dette ikke et tilstrækkeligt resultat.

Administrationens vurdering af samarbejdet – hvad har fungeret og hvad har været udfordrende?

Arbejdsgruppen har i første omgang prioriteret at arbejde med indsats 1, samt videndele om indsats 3. Indsats 4 er arbejdes der foreløbig primært med via en aftale i arbejdsgruppen om at følge, dele, kommentere og like bl.a. MakerVærkets opslag via LinkedIn. Arbejdsgruppen har endnu ikke arbejdet med indsats 1.

og ikke endnu har arbejdet med indsats 2.

Administrationen vurderer at der blandt partnerne er en stærk intention om at skabe konkrete resultater ift. partnerskabets målsætning, ligesom der er villighed til at samarbejde – og bruge ressourcer (om end i begrænset omfang) - på at skabe konkrete resultater. Det vil sige - det der fungerer er parternes intention - og at der er afsat nogle ressourcer (om end i begrænset omfang) til at løfte opgaver ifm. partnerskabet.

Når aftalegrundlaget i den nuværende partnerskabsaftale er så relativt bredt og frit, så medvirker det til at arbejdsgruppen bruger meget tid på at finde ud af hvad der giver mening at samarbejde om. Dertil kommer at der har været stor udskiftning i arbejdsgruppen. Det betyder bl.a. at der bruges meget tid på at lære nye partnere at kende og at gruppen skal starte lidt forfra på opgaven hver gang den mødes.

Forventninger ift. en evt. fornyelse af partnerskabsaftalen efter 2024

Administrationen foreslår at Skole, klub og SFO og Unge, fritid og idræt gives en status på partnerskabsaftalen igen i oktober 2024 samt drøftelse om evt. fornyelse af partnerskabsaftalen efter aftaleudløb i 2024.

Inddragelse

Parterne i partnerskabsaftalen har været inddraget under relevante dele af sagens udarbejdelse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

7Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Kommende arrangementer
  • Sager på vej 2024
  • Ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed (specialundervisning) - vedlagt som bilag navngivet 'ledelsesresumé'.
  • Status på undervisning af elever fra Ukraine
  • Temamøde i Byrådet om folkeskolen den 29. maj 2024

Bilag

8Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

9Beslutning om ny økonomitildelingsmodel for folkeskolerne i Frederikssund Kommune

Resume

Skole, klub og SFO besluttede på møde 1. november 2023 at sende et forslag til en revideret økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler i høring i skolebestyrelserne, MED-udvalgene og hos de faglige organisationer. Der er indkommet ti høringssvar. Skole, klub og SFO skal på baggrund af høringssvarene beslutte hvorvidt den nye økonomitildelingsmodel skal anbefales til Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Beslutte ny økonomitildelingsmodel for de almene folkeskoler som den fremgår af nærværende sag.

Beslutning

Drøftet, i det udvalget med en ny tildelingsmodel ønsker at give større økonomiske frihedsgrader til skolerne. Sagen genoptages på næste møde, idet udvalget forud for endelig godkendelse af ny model ønsker at få belyst flere mulige scenarier for fordeling af midler til faglig løft af undervisningen: Herunder efter nuværende tildelingsmodel, efter fordeling med forskellig vægtning mellem socioøkonomi og elevtal, samt rent efter elevtal hhv. efter antal klasser. Endvidere vedlægges til næste møde bilag om socioøkonomi og dennes betydning for skolens løfteevne.

Sagsfremstilling

Som en del af det politisk besluttede ’Program for stærkere læringsfællesskaber’ har administrationen givet den eksisterende økonomitildelingsmodel på skoleområdet et eftersyn. I den forbindelse har administrationen også undersøgt og analyseret mulighederne for på én og samme gang at øge skolernes frihedsgrader og samtidigt at kunne understøtte skolernes arbejde med at styrke læringsfællesskaberne for alle elever gennem en ændret økonomitildelingsmodel. Skole, klub og SFO har på møderne 6. september 2023 og 1. november 2023 drøftet perspektiverne for en ændret tildelingsmodel. Sagen fra november er vedlagt som bilag 2.

Økonomitildelingsmodel som ramme for skolernes økonomi

Valget af tildelingsmodel er af væsentlig betydning som rammesættende vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat, samt hvordan de enkelte skoler og det kommunale skolevæsen kan realisere folkeskolens formål, herunder arbejde med inklusion og stærke læringsfællesskaber. Derfor er det også afgørende at sikre, at kommunens tildelingsmodel understøtter dette og skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant hjælp tæt på den almene undervisning og fællesskabet i den lokale folkeskole.

Økonomitildelingsmodellen i dag

De fem almene folkeskoler tildeles på nuværende tidspunkt primært ressourcer ud fra det antal klasser skolen har. Herudover tildeles skolerne en ekstraressource som indeholder faste puljer til bestemte formål, eksempelvis vejledere, trivselsindsatser m.v.

Budgettet til specialundervisning er i dag placeret centralt og er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år, og bevilges til elever efter visitation i det centrale visitationsudvalg. I forbindelse med budgettet for indeværende skoleår blev der udlagt 12,5 mio. kr. til skolerne ved en omfordeling fra det centrale specialundervisningsbudget. Dette blev gjort for at give skolerne flere lokale handlemuligheder i forhold til at skabe stærkere læringsfællesskaber i elevernes egen skole og eksisterende fællesskaber ved at tilrettelægge undervisning og indsatser for børn med behov for en særlig indsats i kortere eller længere tid.

En yderligere beskrivelse af den nuværende økonomitildelingsmodel findes i sagens bilag 1.

Væsentlige ændringer i forslag om ny økonomitildelingsmodel

Den nye økonomitildelingsmodel giver større økonomiske frihedsgrader til skolerne, jævnfør beskrivelse i bilag 1. Der vil således blive udlagt flere midler til lokal disponering på den enkelte skole således at skolernes lokale frihed øges. Skoleledelserne får dermed, i samarbejde med medarbejdere og skolebestyrelser, større økonomisk råderum lokalt til at skabe deltagelsesmuligheder for eleverne. Når flere midler lægges ud til skolerne til lokal disponering og ikke er bundet i på forhånd besluttede aktiviteter eller funktioner understøttes muligheden for, at den enkelte skole lokalt kan lave de løsninger, der er bedst for netop denne skoles elever.

Det er væsentligt at bemærke, at det faktum at disse midler ikke er på forhånd øremærket til et bestemt formål, ikke betyder at der reduceres i midlerne. Eksempelvis får skolerne med den nye tildelingsmodel udlagt normering til vejledere på niveau med den tidligere model, men uden at disse er bundet til et bestemt antal timer. Det betyder at skolerne kan fastholde det kendte vejlederniveau i fagene, men at skolen også kan vælge at prioritere en særlig vejlederindsats med flere timer end en anden – alt afhængt af de lokale forhold og behov. Administrationen gør opmærksom på, at der med budget 2024 er foretaget en samlet reduktion i de midler der tildeles til vejledere fra skoleåret 2024/25. Denne beslutning er uafhængig af forslaget om ny økonomitildelingsmodel og betyder alene en reduktion i samlede det beløb der med den nye tildelingsmodel gives til skolernes disponering.

Herudover er der i forslag til fremtidig økonomitildelingsmodel som noget nyt indregnet et socioøkonomisk hensyn, således at 4% af skolernes samlede økonomi, og 15 % af de midler der tildeles til andet end deciderede undervisningstimer, tildeles til skolerne på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil. Mange undersøgelser har vist, at en væsentlig forklaring på hvordan en skole præsterer knytter sig til skolens socioøkonomiske profil. Den socioøkonomiske profil er de sociale og økonomiske kår, som eleverne kommer fra. Især forældrenes uddannelsesmæssige baggrund har vist sig at have en markant sammenhæng med de opnåede karakterer, men andre faktorer som herkomst, forældrenes økonomiske forhold og familietype har også indflydelse. Omfordelingen har til formål at mindske den ulighed, som eleverne socioøkonomiske sammensætning i dag kan skabe mellem skolerne.

Forslaget til den fremtidige økonomitildelingsmodel er fortsat en klassebaseret tildelingsmodel. Det understøtter driften af kommunens små skoler og gør det muligt økonomisk at kunne opretholde skoler med relativt få elever i klasserne.

Midler til lejrskole er fastholdt som hidtil og særskilt øremærket til formålet.

Forslaget til ny økonomitildelingsmodel medfører betydelige frihedsgrader til folkeskolerne i Frederikssund Kommune, forstået sådan, at skolerne får en større andel af deres samlede budget til lokal disponering. Dermed vil skolerne i højere grad end i dag kunne prioritere og omfordele midler således at de bedst understøtter de aktiviteter, indsatser og udviklingsområder som skolen vurderer vigtige for skolens elever. Kommunens fem folkeskoler er allerede i dag forskellige, og vil med den nye økonomitildelingsmodel fortsat være forskellige. Der vil kunne opleves en forskel på, hvordan skolerne vælger at anvende deres midler.

Såfremt den nye model besluttes af Byrådet, vil den gælde fra skoleåret 2024/25. Den vil således blive implementeret i forbindelse med ressourceudmeldingen i marts 2024. Skole, klub og SFO vil i marts måned i lighed med tidligere års praksis få forelagt en selvstændig sag om ressourceudmeldingen.

Tendenser i indkomne høringssvar

I forbindelse med høringen er der afgivet i alt ti høringssvar. Disse er vedlagt som bilag 4. Som bilag 3 er vedlagt det høringsbrev der blev sendt ud til skolebestyrelser, MED-udvalg og faglige organisationer i forbindelse med høringen. I bilag 5 er lavet en opsamling som indeholder de væsentlige pointer i høringssvarene, som kræver forklaring, uddybning eller på anden vis bemærkninger fra administrationen.

Alle skolebestyrelser og MED-udvalg har afgivet høringssvar. Der er ikke indkommet høringssvar fra de faglige organisationer.

Tendenser i høringssvarene fra skolebestyrelserne:

Skolebestyrelsernes høringssvar er overvejende positive, og der er en generel enighed i, at økonomitildelingen fortsat skal finde sted ud fra en klassebaseret model.

Skolebestyrelserne er generelt særligt positive over for, at der sker en øget udlæggelse af midler til lokal disponering på skolerne og dermed gives øgede frihedsgrader til skolernes lokale prioritering. Dog peger Fjordlandsskolens skolebestyrelse på en opmærksomhed omkring risikoen for et uens skolevæsen med forskelligt serviceniveau fra skole til skole. Slangerup Skoles bestyrelse beskriver, at de finder udlægning af midler til inkluderende indsatser at Center for Børn og Skole og Skole, klub og SFO fralægger sig ansvaret for, at alle børn får det korrekte skoletilbud.

Skolebestyrelserne anerkender over en bred kam behovet for et socioøkonomisk hensyn i tildelingen og finder dette rimeligt. Dog med en opmærksomhed på, hvad der medregnes heri. Trekløverskolens bestyrelse i særdeleshed finder det positivt og vigtigt, at der med den nye tildelingsmodel fordeles midler ud fra socioøkonomiske parametre, men ser gerne at fordelingsnøglen på sigt øges, således at en større andel tildeles ud fra en socioøkonomisk vægtning. Fjordlandsskolen og Jægerspris Skoles bestyrelser er omvendt bekymrede for, at omfordelingen betyder færre midler til netop deres skoler. Fjordlandsskolens og Jægerspris Skoles bestyrelser peger på, at der bør tildeles midler til de skoler, der oplever særlige udfordringer, i stedet for at omfordelingen alene tager udgangspunkt i socioøkonomi. Slangerup Skoles bestyrelse peger på, at der også bør tages hensyn til skolens andel af højt begavede elever, der kræver en særlig indsats, mens Ådalens Skoles bestyrelse bifalder den ekstra frihed til disponering af midler der indeholdes i den nye økonomitildelingsmodel.

Tendenser i høringssvarene fra MED-udvalg:

Der er ikke generelle tendenser i de lokale MED-udvalgs høringssvar. Høringssvarene adresserer i stedet de forhold, der lokalt for den enkelte skole er væsentlige.

Jægerspris Skoles MED-udvalg gør opmærksom på, at skolen ved den socioøkonomiske omfordeling mister økonomi svarende til et årsværk og derfor står i en vanskeligere position ift. at arbejde med stærke læringsfællesskaber og faglig udvikling. Jægerspris Skoles MED-udvalg ønsker desuden, at der afsættes særskilte midler til, at fagvejledere kan prioriteres.

Trekløverskolens MED-udvalg påskønner en tildelingsmodel, der tager socioøkonomisk hensyn, men ønsker fremadrettet en større vægtning af socioøkonomiske kriterier.

MED-udvalget på Fjordlandsskolen anbefaler, jævnfør bilag 5, at der indtænkes andre kriterier ift. omfordelingen af midler – eksempelvis antallet af elever med en sag i Center for Familie og Rådgivning (myndighed og PPR), antal børne- og ungerådgivere tilknyttet skolen el.lign. MED-udvalget oplever ikke, at de indtænkte kriterier alene giver et retvisende billede af den socioøkonomiske status på skolen. Fjordlandsskolens MED-udvalg anbefaler også, at der tilføres ekstra midler til området, således at de skoler, som pga. den socioøkonomiske omfordeling mister ressourcer, kompenseres herfor.

Slangerup Skoles MED-udvalg giver udtryk for et ønske om, at konsekvenserne af den ændrede tildelingsmodel følges nøje.

Ådalens Skoles MED-udvalg anser det som værende positivt, at modellen er mere administrativ enkel, herunder at den tidligere ekstra ressource ændres og at der skabes en højere grad af lokalt råderum for skolerne.

Opsamling

Administrationen har gennemgået alle høringssvar.

På baggrund af høringssvarene har særlig forslaget om at tildele økonomi på baggrund af antal familiesager været overvejet. Administrationen anerkender, at der kan være særlige udfordringer på en skole, som ikke nødvendigvis afspejles i den socioøkonomiske profil. Det er dog administrationens vurdering, at modellen kompenserer for dette med den beskrevne tildeling baseret på både på klassetal, elevtal og socioøkonomi, og at der dermed opnås en balance mellem de fem skolers forskellige profiler.

Desuden har administrationen overvejet en overgangsordning, som skolebestyrelserne på Fjordlandsskolens og Jægerspris Skole foreslår. Administrationen anerkender at de skoler der med ny økonomitildelingsmodel afgiver midler til skoler med en tungere socioøkonomisk profil, vil skulle reducere deres udgifter og at dette kan være vanskeligt. Det er dog administrationens samlede vurdering, at den beskrevne omfordeling mellem skolerne er på et niveau i forhold til den enkelte skoles samlede budget, der kan håndteres på en hensigtsmæssig måde.

Der vil i de kommende år i regi af Program for stærkere læringsfællesskaber være løbende drøftelser mellem administrationen og skolerne om de økonomiske rammer, herunder den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne sådan at disse i højere grad understøtter stærke, inkluderende almenmiljøer på skolerne.

Det foreslås at Skole, klub og SFO gør status på implementeringen af ny økonomitildelingsmodel sammen med skolebestyrelserne, skolernes ledelser og administrationen efter første skoleår, dvs. i efteråret 2025. Ved den lejlighed kan andelen af familiesager som kriterie overvejes.

Administrationen anbefaler, at den beskrevne model vedtages uden ændringer og evalueres efter første år.

Inddragelse

Skolederne har været inddraget løbende i arbejdet med beskrivelse af forslag til ny økonomitildelingsmodel. Skolebestyrelser, MED-udvalg på skolerne og de faglige organisationer er inddraget ved høring.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. De bevillingsmæssige konsekvenser af ressourcetildelingen for skoleår 24/25 til almen skolerne præsenteres for Skole, klub og SFO i marts i forbindelse med beslutningen om tildeling af ressourcer til skolerne.

Bilag