Frederikssund Kommunes logo

Job, erhverv og kulturs møde den 02. april 2024

Mødelokale F1 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

31Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

32Orientering om regnskab 2023

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2023 på Job, erhverv og kultur forstået på den måde, at der redegøres for regnskabsresultatet på de bevillingsområder, der er på udvalget.

Samlet set på udvalget udviser driftsregnskabet et mindreforbrug på 4,320 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften.

På anlæg ses et merforbrug på 2,628 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne og en mindreindtægt på 3,8 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsindtægterne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set udgør årets resultat et mindreforbrug på 4,320 mio. kr., der fordeler sig på bevillingsområder på følgende måde:

  • Beskæftigelsesindsats. Mindreforbrug på 2,464 mio. kr. fordelt med:
    • Mindreforbrug på 0,007 mio. kr. på serviceudgifter.
    • Mindreforbrug på 2,458 mio. kr. på overførselsudgifter, der bl.a. dækker over merforbrug på seniorpension og førtidspension og mindreforbrug på forsikrede ledige og ledighedsydelse.
  • Erhverv og turisme. Merforbrug på 0,080 mio. kr. vedrørende serviceudgifter, der primært skyldes, afholdelse af Erhvervskonference i Skibby.
  • Kultur og fritid. Mindreforbrug på 1,063 mio. kr. vedrørende serviceudgifter, der primært skyldes mindreforbrug på kulturpuljen og merindtægter på Willumsens Muesum.
  • Social service. Mindreforbrug 0,872 mio. kr. fordelt med:
    • Merindtægter på 0,675 mio. kr. på serviceudgifter, der primært kan henføres til mindreforbrug på begravelseshjælp og beboelse for flygtninge generelt.
    • Mindreforbrug på 0,198 mio. kr. på overførselsudgifter, der kan henføres til lavere udgifter til flygtninge generelt.

I vedlagte Regnskab 2023 drift - Job, erhverv og kultur udspecificeres ovenstående nærmere.

Anlæg

Samlet set udviser anlægsprojekterne et merforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 2,628 mio. kr., og en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget på 3,8 mio. kr.

Merforbruget vedrørende bruttoanlægsudgifterne vedrører følgende anlægsprojekter:

  • 2,233 mio. kr. (merforbrug) - Renovering af Willumsens Museum
  • 0,01 mio. kr. (mindreforbrug) - Kulturtiltag i Slangerup
  • 0,403 mio. kr. (merforbrug) - Kultur- og havnebad

Mindreindtægten på bruttoanlægsindtægterne vedrører følgende anlægsprojekt:

  • 3,8 mio. kr. (mindreindtægt) - Kultur- og havnebad

For nærmere gennemgang af regnskabet på anlæg henvises til vedlagte bilag 2 "Anlæg 2023 - Regnskab - Job, erhverv og kultur".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

33Beslutning om overførsler 2023

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2023 til Job, erhverv og kultur på de bevillingsområder, der er på udvalget.

På drift søges om at mindreforbrug på 0,225 mio. kr. overføres til 2024 samt 0,635 mio. kr. overføres til 2025

Samlet set udviser anlægsprojekterne under Job, erhverv og kultur et merforbrug på bruttoanlægsudgifterne i forhold til korrigeret budget på 2,628 mio. kr., som overføres til 2024. Bruttoanlægsindtægterne viser en mindreindtægt i forhold til korrigeret budget på 3,8 mio. kr., som kassefinansieres

Indstilling

Administrationen indstiller, at Job, erhverv og kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Godkende tillægsbevilling på 0,225 mio. kr. i form af overført mindreforbrug til 2024 på drift.
  2. Godkende tillægsbevilling på 0,635 mio. kr. i form af overført mindreforbrug til 2025 på drift.
  3. Godkende tillægsbevilling på 2,628 mio. kr. i form af overført merforbrug til 2024 på bruttoanlægsudgifterne.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Drift

Samlet set viser driften under Job, erhverv og kultur et mindreforbrug på 4,320 mio. kr., der fordeler sig på bevillingsområder på følgende måde:

Beskæftigelsesindsats. Mindreforbrug på 2,464 mio. kr.

Erhverv og turisme. Merforbrug på 0,080 mio. kr.

Kultur og fritid. Mindreforbrug på 1,063 mio. kr.

Social service. Mindreforbrug på 0,872 mio. kr.

Heraf overføres i alt 0,225 mio. kr. til 2024 og 0,635 mio. til 2025 kr. alene på bevillingsområdet kultur og fritid.

Overførslen på kultur og fritid består konkret af følgende:

Kulturhuse: Mindreforbrug på 0,026 mio. kr.

Kulturpuljen: Mindreforbrug på 0,097 mio. kr.

Kulhuse Kultur- og Medborgerhus: Mindreforbrug på 0,070 mio. kr.

Musikskolen: Mindreforbrug på 0,032 mio. kr.

Willumsens Museum: Mindreforbrug på 0,635 mio. kr. (Overføres til 2025)

For en nærmere specifikation af ovenstående henvises til bilag, Overførsler drift - Job, erhverv og kultur.

Anlæg

På Job, erhverv og kultur er der et samlet merforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 2,628 mio. kr., som overføres til 2024.

Overførslen på bruttoanlægsudgifterne vedrører:

  • 2,233 mio. kr. (merforbrug) - Renovering af Willumsens Museum
  • 0,01 mio. kr. (mindreforbrug) - Kulturtiltag i Slangerup
  • 0,403 mio. kr. (merforbrug) - Kultur- og havnebad

Mindreindtægt på 3,8 mio.kr. for bruttoanlægsindtægterne kassefinansieres i 2023.

For en nærmere gennemgang af overførslerne henvises til bilag 2 "Anlæg 2023 – Overførsel Job, erhverv og kultur"

Inddragelse

Inddragelse vurderes ikke relevant.

Økonomi

Overførslen giver anledning til en tillægsbevilling på 0,860 mio. kr. i 2023 på drift, samt tillægsbevilling til overførsel af bruttoanlægsudgifter på -2,628 mio. kr. fra 2023 til 2024.

Bilag

34Drøftelse om ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling” – arbejdet i det lokalpolitiske spor

Resume

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”. Arbejdet forløber i 2024 og 2025 og er organiseret i tre spor. I denne sag har udvalget en indledende drøftelse af arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

  1. Drøfte, om der er politikker og strategier inden for udvalgets område, som kan forenkles.
  2. Drøfte, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.
  3. Drøfte udvalgets mål for arbejdet i det lokalpolitiske spor.

Beslutning

Drøftet. Udvalget efterlyser en anden proces med de faldne bemærkninger, herunder afholdelse af workshops i udvalget.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet 25. oktober 2023 en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”.

Byrådet besluttede, at arbejdet forløber i følgende 3 spor:

  1. Det organisatoriske spor
  2. Det lokalpolitiske spor
  3. Det nationale spor

Byrådet har besluttet, at der skal ske en afrapportering af arbejdet i det tre spor ultimo 2024 og ultimo 2025.

I vedlagte bilag 1 er administrationens tilgang til arbejdet i de spor beskrevet nærmere. Notatet har ligeledes været drøftet i Hoved MED-udvalget.

Fagudvalgene har en indledende drøftelse af arbejdet med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor på møderne i april med henblik på forelæggelse af en beslutningssag på fagudvalgsmøderne i maj måned.

Det lokalpolitiske spor handler om, hvordan udvalg og Byråd kan understøtte øget frisættelse og regelforenkling og derigennem frigøre tid til kerneopgaven. Helt konkret foreslås dette at ske ved følgende tiltag, jf. Byrådets beslutning 25. oktober 2023:

  • At der frem mod næste byrådsperiode gennemføres en sanering i politikker og strategier med henblik på at forenkle ”styringshierarkiet”.

Udvalget skal beslutte, om de eksisterende politikker og strategier, herunder handlingsplanerne, indenfor udvalgets område, fremadrettet kan forenkles. På sigt bør der arbejdes henimod at have færre niveauer i ”styringshierakiet” på det politiske niveau. I dag findes der 4 niveauer på det politiske niveau, herunder en overordnet vision, politikker, strategier og handlingsplaner i kommunens ”styringshieraki”.

  • At de enkelte udvalg tager stilling til, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

I forhold til ændringer i opfølgnings- og kontrolprocedurerne skal det overvejes, hvordan der kan ske en forenkling indenfor hvert udvalg. Det kan ske ved f.eks., at antallet af opfølgninger reduceres i løbet af et år, at metoden forenkles, eller ved, at en række sager fremover delegeres til administrationen.

  • At fagudvalgene drøfter input til formulering af målsætninger for arbejdet i det lokalpolitiske spor. På sagen i maj fremlægger administrationen forslag til målsætninger ud fra udvalgenes input, som Byrådet orienteres om i 1. halvår 2024.

Der formuleres et enkelt mål for udvalgets samlede arbejde i det lokalpolitiske spor. Et mål, der gerne må afspejle de forskellige vilkår, målgrupper og medarbejdergrupper, som udvalget agerer overfor.

Fagområdets overvejelser om forenkling af ”styringshierakiet”, delegering, opfølgning, kontrol m.v. inden for udvalgets område, herunder forslag til evt. ændringer:

Fagområdet Kultur:

Udvalgsstruktur:

  • Samle kulturområdet sammen med områderne fritid og idræt på udvalgsniveau.

Råd og nævn:

  • Reducere byrådets repræsentation i råd og nævn (Frederikssund Idrætsråd, Elværket, Rejsestalden osv.)

Fritidspolitik:

  • Fritidspolitik, dækker i dag områder for både Unge, fritid og idræt samt Job, erhverv og kultur. Administrationen anbefaler, at Fritidspolitikken fortsat dækker begge udvalgsområderne for kultur, idræt og fritid. Dette skyldes at opdelingen af områderne kan ændres efter et valg samt at der er tale om faglig tæt beslægtede områder både set i et administrativt og et borgerperspektiv.
  • Fritidspolitik, der er i dag udarbejdet handleplaner. Administrationen vurderer, at en Fritidspolitik med færre og klare mål/temaer i højere grad vil sætte retning for politikken og sikre dens betydning i arbejdet for både foreninger, frivillige og medarbejdere. Som følge heraf bør der ikke udarbejdes en ny handleplan til Fritidspolitikken.
  • Frederikssund Kommune har en Frivillighedsstrategi. Den er senest redigeret i 2017 og bør opdateres hvis den forsat skal være relevant. Mulighederne for at indarbejde den i andre politikker bør undersøges på tværs af udvalg og centre.

Fagområdet Erhverv:

  • Erhvervs- og Vækstpolitikken indeholder 7 temaer for hhv. Infrastruktur, Digitalisering, Iværksætteri, Kvalificeret Arbejdskraft, Uddannelse og Vidensbroer, Tværgående Samarbejder og Grøn Omstilling. De 7 temaer indeholder målsætninger for Frederikssund Kommune. Administrationen anbefaler en ny politik, som afspejler nye rammevilkår i samfundet med klarere linjer for samarbejder med eksterne. Politikken er fra 2019.
  • Erhvervs- og Vækstpolitikken har en tilhørende handleplan, som indeholder indsatser for opfyldelse af målene i politikken. Det er administrationens vurdering, at handleplanen bør forenkles med færre og mere åbne indsatser, da administrationen har oplevet, at konkrete indsatser hurtigt forældes grundet skiftende rammevilkår i samfundet. Handleplanen er fra 2020.
  • Byrådet bør foretage turismepolitiske overvejelser, som skaber retning for den fysiske planlægning i et turismeperspektiv.
  • Bosætningsstrategi skal evalueres efter de 4 år (sommer 2024), de 2 mio. kr. er brugt, der er ikke flere midler i budgettet. Administrationen anbefaler, at den ikke revideres, men at opfølgning på målet om 65.000 indbyggere i 2025 følger i forbindelse med planstrategi og kommuneplanlægning. Hvis der ønskes en proaktiv tilgang (branding mm) bør dette prioriteres som særskilte/målrettede indsatser med økonomi og afsatte ressourcer.

Fagområdet Beskæftigelse:

  • Samle beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for unge mellem 18 og 30 år med den øvrige beskæftigelsesindsats i Job, erhverv og kultur
  • Beskæftigelsesplaner er som bekendt ikke længere et lovkrav. Allerede fra og med Beskæftigelsesplan 2024 er beskæftigelsesplanen blevet mere fokuseret og der nu færre resultatmål end tidligere. Beskæftigelsesplanen kan helt afskaffes, gøres endnu mere fokuseret eller evt. gøres flerårig.

Fagområdets beskrivelse af, om der er initiativer, der sigter på opfølgning og kontrol, m.v., der kan afskaffes eller tilrettelægges på en anden og mere hensigtsmæssig måde:

Fagområdet Kultur:

  • Reducere byrådets repræsentation i råd og nævn (FIR, Elværket, Rejsestalden osv.)
  • Procedurer for puljeansøgninger (kulturpuljen):
  • Puljeansøgninger kun 2 gange årligt mod 4 gange årligt i dag
  • Høringssvar ensartes så det gøres på samme vis som i Social og sundhed
  • Puljeansøgninger til og med 15.000 kr. behandles administrativt
  • Prisuddelinger samles på tværs af alle udvalg til en fælles prisfest

Fagområdet Erhverv:

  • Handleplan for Erhvervs- og Vækstpolitikken afrapporteres årligt. Det er administrationens vurdering, at en afrapportering kan udelades, hvormed det respektive fagudvalg kun orienteres om end der er kraftige afvigelser fra vedtagne handleplan og/eller om visse indsatser ikke kan opfyldes.
  • Afrapportering af samarbejdsaftalen mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv bør kun foretages en gang årligt i juni. Under afgivelse af status til møder i hhv. januar/februar og oktober mellem Frederikssund Erhvervs bestyrelse og fagudvalget jf. godkendte mødestruktur har det været kutyme, at Frederikssund Erhverv afgiver skriftlig status.
  • Afrapportering for kommunens samarbejdspartnere bør være lige og ensartet, så administrationen kan melde klart ud om proces. Som beskrevet ovenstående afgiver Frederikssund Erhverv årligt en afrapportering. Dette bør også være gældende for andre samarbejdspartnere. Det er administrationens vurdering, at formen bør være op til samarbejdspartneren.

Fagområdet Beskæftigelse:

  • Der følges i øjeblikket i udvalget op på resultatmålene i beskæftigelsesplanen kvartalsvis. Opfølgningen kan reduceres til halv- eller helårlige opfølgninger

Fagområdets inspiration til et muligt mål for udvalgets arbejde med frisættelse gennem tillid og regelforenkling i det lokalpolitiske spor:

Fagområdet Kultur:

  • færre administrative ressourcer anvendes til behandling af puljeansøgninger

Dette kan eksempelvis være via:

  • visse ansøgninger behandles administrativt med udgangspunkt i klare retningslinjer.
  • høringssvar indhentes efter samme model som i Social og sundhed - så alle udvalg har samme model, hvor der er ikke lovkrav.
  • behandling af puljeansøgninger foretages af administrationen sammen med relevante samråd, hvor efter udvalget orienteres.

Fagområdet Erhverv:

  • Administrationens og samarbejdspartnernes arbejde kan blive mere flydende med større delegering og beslutningskompetence til administrationen – for eksempel ifm. beslutning om Erhvervskonferencen og andre arrangementer, hvor detailstyring bedst foregår mellem de udøvende parter af arrangementet.

Fagområdet beskæftigelse:

  • Mindre fokus på overholdelse af proceskrav, f.eks. antal samtaler og indsatser (aktive tilbud) indenfor bestemte frekvenser og øge fokus på det social- og beskæftigelsesfaglige arbejde med at få borgerne i beskæftigelse eller ordinær uddannelse.

Inddragelse

MED-organisationen er løbende involveret i arbejdet. På nuværende tidspunkt er yderligere inddragelse ikke fundet relevant i forhold til det lokalpolitiske spor, men det vil senere i processen være relevant med bred inddragelse omkring arbejdet med at opfylde udvalgenes mål.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning.

Bilag

35Beslutning om godkendelse af procesplan for ny Fritidspolitik 2025

Resume

Med denne sag skal udvalgene Job, erhverv og kultur og Unge, fritid og idræt beslutte, om procesplanen for udarbejdelsen af Frederikssund Kommunes nye Fritidspolitik kan godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

  1. Godkende procesplan for udarbejdelsen af ny Fritidspolitik.

Beslutning

Forkastet. Udvalget ønsker den eksisterende politik forlænget med redaktionelle ændringer.

Politikker bør digitaliseres. Politikken sendes i høring efter tilretning.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes fritidspolitik blev vedtaget i 2020 og gælder for perioden 2020-2023. Udvalgene Job, erhverv og kultur og Unge, fritid og idræt besluttede den 28. marts 2023 at udvide politikkens periode til og med 2025. Fritidspolitikken skal sætte retning for udviklingen af vores kultur-, idræts- og fritidsliv i Frederikssund kommune.

Med denne sag præsenteres udvalgene for et udkast til en procesplan for udarbejdelsen af den nye Fritidspolitik. Fritidspolitikken vil være gældende for perioden 2026-2029. Endvidere præsenteres administrationens anbefalinger til politikkens opbygning.

Med henvisning til, at Byrådet på mødet 25. oktober 2023 vedtog en plan for arbejdet med ”Frisættelse gennem tillid og regelforenkling”, ønsker administrationen at arbejde henimod en forenkling af Fritidspolitikken.

I dag findes der fire niveauer på det politiske niveau, herunder en overordnet vision, politikker, strategier og handlingsplaner i kommunens ”styringshieraki”. Administrationen anbefaler, at Fritidspolitikken består af én vision og fire fokusområder (temaer), som er tværgående for kommunens kultur-, idræts- og fritidsliv. Politikken understøttes af en række målsætninger for hvert enkelt fokusområde. Administrationen anbefaler, at der ikke laves handlingsplaner, men at det i stedet er fokusområderne og herunder målsætninger, der et retningsgivende og styrende for kommunens arbejde på kultur-, idræts- og fritidsområdet.

Administrationen anbefaler at:

  • Der udarbejdes én samlet Fritidspolitik (frem for flere politikker, et for hvert område)
  • Den overordnede titel "Fritidspolitik" bevares
  • Fritidspolitikken bygges op omkring én vision og fire tværgående fokusområder (temaer), som er centrale for alle områderne (kultur, idræt, fritid og øvrige folkeoplysningsaktører)
  • Hvert fokusområde beskrives med udgangspunkt i forskning samt kommunens målsætning for temaet
  • Kultur-, idræts-, fritids- og folkeoplysningsaktører samt byrådsmedlemmer og administrationen involveres i udvælgelsen af temaer og målsætninger

Udkast til en procesplan for udarbejdelsen af den ny Fritidspolitik er vedlagt som bilag.

Fritidspolitik 2020-2023 er vedlagt som bilag.

Inddragelse

Kultur-, idræts-, fritids- og folkeoplysningsaktører samt byrådsmedlemmer og administrationen involveres i udarbejdelsen af fritidspolitikken.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige betydning.

Bilag

36Orientering om åbnings- og ekspeditionstider i Borgerservice

Resume

Udvalget har ønsket en orientering om ekspeditionstider i Borgerservice et år efter, at åbningstiderne blev udvidet og kommunen tilsluttede sig Den Digitale Hotline (DDH). Sagen redegør på denne baggrund for åbnings- og ekspeditionstider på fysisk betjening i Borgerservice og telefonisk betjening i 2023.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Baggrund

På mødet 28. november 2022 besluttede udvalget at udmønte en bevilling på 700.000 kr. til udvidelse af åbningstiden i borgercenteret. På denne baggrund blev åbningstiden i frontbetjeningen og telefontiden i callcenteret udvidet til 18 timer om ugen i starten af 2023. Det betød også, at Frederikssund Kommune tilsluttede sig Den Digitale Hotline (DDH) 1. april 2023. DDH er et fælleskommunalt callcenter, der håndterer generelle telefoniske henvendelser, der ikke kræver sagsbehandling.

På mødet 30. maj 2023 blev udvalget orienteret om status på ventetider, der allerede kort tid efter udvidelsen af åbningstiderne viste en forbedring. Sagen her har til formål at orientere om status på ekspeditionstider for hele 2023 for frontbetjeningen, callcenter og DDH.

Åbningstider for fysisk og telefonisk betjening

Åbningstiderne i Borgerservice for fysisk fremmøde med tidsbestilling er i dag:

Mandag: 8.30-13.00

Tirsdag: Lukket

Onsdag: 8.30-13.00

Torsdag: 10.00-17.00

Fredag: 10.00-12.00

Åbningstiderne i callcenteret (kommunens hovednummer) er i dag:

Mandag: 9.00-14.00

Tirsdag: Lukket

Onsdag: 8.30-14.00

Torsdag: 9.00-14.00

Fredag: 9.00-12.00

Herudover kan borgerne få svar på telefoniske henvendelser via DDH i følgende tidsrum:

Mandag: 8-20

Tirsdag: 8-20

Onsdag: 8-20

Torsdag: 8-20

Fredag: 8-16

Lørdag: Lukket

Søndag: 16-20

Ventetiden for de fysiske henvendelser i Borgerservice er på niveau med sidste måling

Samlet er der i perioden ekspederet 12.770 borgere i frontbetjeningen. De primære henvendelser har handlet om pas (6.208 betjeninger), MitID (2.507 betjeninger) og kørekort (1.870 betjeninger).

Den gennemsnitlige ventetid for borgerbetjeningerne i perioden er på 4:02 minutter. Det er på niveau med ventetiden i forrige statussag til udvalget. Dermed er forbedringen i forhold til tidligere målinger fastholdt. Den fulde statistik for antal betjeninger og ventetider kan ses i bilag 1.

I statistikken er ventetiden for de borgere, der betjenes før deres reserverede tid, sat til 0 minutter, da disse borgere ikke oplevede nogen ventetid. I 2023 blev 5.686 borgere – svarende til 45% - således ekspederet før deres reserverede tid.

Betjeningen af borgere før deres reserverede tid betyder, at borgerservice har mulighed for at ekspedere borgere uden tidsbestilling, der står i en akut situation.

Ventetiden for de telefoniske henvendelser er faldet

I 2023 modtog callcenteret 74.730 opkald, hvoraf 63.487 (svarende til 85%) blev besvaret. Det er en stigning fra sidste måling, hvor andelen af besvarede opkald lå på 79%.

Af de 63.487 opkald blev 78% besvaret inden for 4 minutter. Det er også en forbedring i forhold til sidste måling, hvor andelen lå på 73%.

2% af opkaldene blev besvaret efter mere end 15 minutters ventetid. Det ligger på niveau med sidste måling.

Statistik fra callcenteret for 2023 er vedlagt i bilag 2.

Borgerne bruger fortsat DDH, og DDH kan fortsat klædes bedre på til at betjene kommunens borgere

Statistikken i bilag 3 viser, at det fælleskommunale callcenter (DDH) har besvaret 8.380 opkald fra borgere i Frederikssund Kommune.

Af de 8.380 besvarede opkald hos DDH, blev 42 % afklaret med det samme (”StraksKald”). 58% af opkaldene blev omstillet – eventuelt efter, at en del af deres spørgsmål blev afklaret.

For de øvrige kommuner tilsluttet DDH er andelen af opkald, der i 2023 blev afklaret hos DDH, på gennemsnitligt 57%.

Borgerservice fortsætter arbejdet med, at klæde DDH så godt på som muligt med guides for kommunen, så DDH fremadrettet vil kunne hjælpe med at betjene og afklare endnu flere opkald fra kommunens borgere.

Kommunen arbejder videre med at forbedre telefonbetjeningen

Som tallene viser, er ventetiden for at blive betjent af callcenteret og frontbetjeningen fortsat forbedret efter udvidelsen af åbningstiden.

Der er dog bl.a. i regi af §17 stk. 4 udvalget Det gode borgerforløb afdækket en udfordring med, at viderestillede telefoner ikke altid besvares. Det betyder, at borgeren smides af og skal ringe op til callcenteret igen.

I den forbindelse har Borgerservice udarbejdet et nyt forslag til retningslinjer for god telefonbetjening for organisationen. Retningslinjerne skal sikre, at callcenteret er klædt på til at yde den bedst mulige telefonbetjening. Retningslinjerne indeholder eksempelvis en retningslinje om, at alle ansatte i kommunen altid har opdateret sin kalender, så callcenteret ved, om de kan viderestille en telefon eller ej.

Retningslinjerne implementeres i organisationen i løbet af foråret 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

37Orientering om udviklingen i førtidspension, ressourceforløb og aktivitetsparate

Resume

I denne sag vil der blive redegjort for udviklingen siden førtidspensionsreformen ikrafttræden for godt 10 år siden, hvor intensionen bl.a. var, at færre især unge skulle på førtidspension, men hvor udviklingen de seneste år, er gået i den modsatte retning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

Indledning

Ledigheden har i en årrække været lav, og mange både unge på uddannelseshjælp og over 30-årige på kontanthjælpsmodtagere er kommet ud af offentlig forsørgelse og i uddannelse eller arbejde.

Samlet set er der i dag en betydelig mindre andel borgere på midlertidig offentlig forsørgelse i dag end for 10 år siden.

Samtidig er der sket en stigning i borgere, der får førtidspension (FØP), og der er stadig, på trods af et betydeligt fald de seneste 10 år, en relativ stor gruppe både unge og ældre aktivitetsparate, der har udfordringer udover ledighed. En situation, der gælder for hele landet og også i Frederikssund Kommune.

Førtidspensionsreformen fra 2013 og ændringen fra 2022.

Med reformen i 2013 blev adgangen til førtidspension begrænset, så personer under 40 år - som udgangspunkt ikke kunne få tilkendt førtidspension - medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Der blev indført ressourceforløb for at sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse.

Evalueringer har siden vist, at ressourceforløbsordningen på flere måder ikke har levet op til intentionerne. Der var mange borgere, der oplevede, at ressourceforløb trak ud, at der manglede klare mål og retning med indsatsen, at der var et alt for sparsomt fokus på beskæftigelsesrettede tiltag uden sideløbende parallelindsatser, hvilket resulterede i, at for få fik tilknytning til arbejdsmarkedet, og det blev ofte en for borgeren langtrukket rejse mod en førtidspension.

Ved en lovændring fra årsskiftet 2022 er det blevet præciseret, at ressourceforløb kun kan tilkendes, hvor borgerens arbejdsevne kan udvikles igennem en målrettet aktiv indsats, og borgerens mål for job/uddannelse skal være styrende for indhold og aktiviteter i ressourceforløbet. Det betyder, at der skal kunne sættes et konkret mål for hvilket job eller uddannelse, der arbejdes henimod, og borger skal kunne deltage i indsatser, der skal være med til at udvikle arbejdsevnen. Der skal ligeledes være igangsat en kommunal indsats indenfor de første 6 mdr. af ressourceforløbet (indsatsgaranti), og fokus på beskæftigelsesrettede indsatser skal være den løbende røde tråd igennem ressourceforløbet. Derudover er det ved lovændringen præciseret, at der skal være et udviklingsperspektiv. Er det åbenbart formålsløst at udvikle borgers arbejdsevne, skal der ikke iværksættes ressourceforløb.

Lovændring betød desuden konkret, at bl.a. ressourceforløb for seniorer blev afskaffet, varigheden af ressourceforløb blev nedsat til maksimalt 3 år mod tidligere op til 5 år.

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet behandler sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og har til opgave at sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsperspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension.

Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante fagområder, herunder:

  • beskæftigelsesområdet
  • sundhedsområdet
  • socialområdet
  • Regionen ved en sundhedskoordinator (læge)
  • undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og i øvrige sager efter behov.

Rehabiliteringsteamet afholder møder 1-2 dage ugentligt. I bilaget findes en opgørelse over antal møder i rehabiliteringsteamet. Der har været en stigning i antal sager, der behandles på rehabiliteringsmøderne over årene, jf. bilag 1, tabel 1.

På baggrund af den socialfaglige udredning, der foretages inden forelæggelse for rehabiliteringsteamet og samtalen med borgeren, indstiller rehabiliteringsteamet til enten fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Udviklingen de sidste 10 år

Ressourceforløb:

I perioden 2014 til og med 2021 lå antallet af nye ressourceforløb i Frederikssund Kommune på mellem 24 og 53 nye forløb hvert år. Med lovændringen med virkning fra 2022 er antallet af nye ressourceforløb faldet drastisk. Frederikssund Kommune har i dag relativt få borgere på ressourceforløb. Ved indgangen til 2024 var 52 borgere i ressourceforløb, og der blev kun iværksat 6 nye forløb i 2023, jf. bilag 1, tabel 2.

At der iværksættes langt færre ressourceforløb er i naturlig forlængelse af lovændringen fra 2022, der gør, at ressourceforløbene på sin vis har mistet sin berettigelse, da den indsats, der skal iværksættes for størstedelen, kan iværksættes tidligere i den aktive beskæftigelsesindsats.

Der iværksættes dog stadig ressourceforløb, når det vurderes, at borgeren er i risiko for at ende på førtidspension, og der er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne ved en helhedsorienteret indsats.

Der arbejdes i dag meget aktivt med parallelle indsatser og beskæftigelsesrettede og afklarende aktiviteter for dem, der fortsat er i ressourceforløb.

Andelen af ressourceforløbsmodtagere, der er i et aktivt tilbud, er nu højere i Frederikssund end på landsplan, og især for unge under 30 år på ressourceforløb er den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats intensiv, jf. bilag , tabel 3 og 4.

Førtidspension:

Umiddelbart i forlængelse af førtidspensionsreformen i 2013 skete der en markant opbremsning i bevillinger af FØP. I årene 2013 til og med 2015 blev der bevilget under 30 førtidspensioner i Frederikssund Kommune.

Fra 2016 til og med 2021 steg antallet over årene betydeligt, således at der i 2021 blev bevilget 202 førtidspensioner. I 2022 og 2023 er der bevilget hhv. 118 og 194, jf., bilag 1, tabel 5.

Denne betydelige forøgelse er generelt gældende og skyldes primært, at ressourceforløbene i en periode ”tog over” og dermed i høj grad udskød førtidspensionen i en årrække. Vurderingen er, at antallet af nye pensioner formentlig nu er stagnerende og vil falde lidt over de kommende år, på bagkant af ”udfasningen” af ressourceforløb.

Frederikssund Kommune har i mange år ligget relativt lavt i andelen af borger på førtidspension sammenlignet med landet. I de seneste år er andelen dog vokset lidt mere i Frederikssund end på landsplan, selvom andelen fortsat er lavere i Frederikssund. Andelen af arbejdsstyrken, der er på førtidspension, er i 2023 igen på samme niveau som i 2011, altså før førtidspensionsreformen trådte i kraft jf. bilag 1, tabel 6.

Førtidspensionsreformen havde som nævnt bl.a. som hovedsigte, at færre unge under 40 år skulle have førtidspension. Det har vist sig ikke at være tilfældet, idet der har været en stigning over de seneste 10 år. I 2014 var der 158 under 40 år og i 2023 var der 207, jf. bilag 1, tabel 7. Denne udvikling er generel og på landsplan, hvor der samlet set har været en firedobling af ny tilkendelser til under 40-årige i perioden 2014 til 2022.

Denne udvikling skyldes i høj grad, at stadig flere bliver berettigede til førtidspension på grund af psykiske lidelser. 3 ud af 4 førtidspensioner til borgere under 40 år bliver tilkendt som følge af en psykisk lidelse som hoveddiagnose.

Antallet af førtidspensioner til under 40-årige er nu på samme niveau som før reformen fra 2013, jf. artikel fra NB Beskæftigelse fra 1. februar 2024 - vedlagt som bilag 2.

Denne udvikling er bekymrende og udtryk for en uheldig samfundsudvikling, hvor psykisk mistrivsel blandt unge er udbredt og tilsyneladende stigende. For at bremse denne udvikling kræves en bredere samfundsmæssig indsats på mange parametre.

I Frederikssund satses der på forskellige tiltag, der skal forebygge og afhjælpe mistrivsel blandt unge. Byrådet har med budget 2024 taget initiativ til at igangsætte ”Sammen på Sporet”, der skal forebygge udvikling af psykisk sygdom hos unge i aldersgruppen 15 til 25 år.

Konkret arbejdes der i jobcenteret/Ungekontakten i indsatsen for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere på, at skabe meningsfulde aktiviteter og job – og uddannelsesrettede tiltag, der kan give de unge tro på fremtiden, herunder at skabe småjobs der giver adgang til arbejdsfællesskaber.

I forhold til tilkendelse af førtidspension til de under 40-årige med psykiatriske diagnoser og udviklingsforstyrrelser, hvor det ikke kan afvises, at der er et udviklingspotentiale med de rette støtteforanstaltninger, bevilges nu i større omfang såkaldte midlertidige førtidspensioner til unge med diagnoser, der ikke nødvendigvis behøver at være permanente - fx angst og depression bevilges kun for en årrække. Midlertidige førtidspensioner kan bevilges i op til 5 år, hvor der foretages en revurdering senest efter 4½ år.

Unge aktivitetsparate:

Antallet af unge på uddannelseshjælp (18 til 30-årige) er reduceret betydeligt over de seneste 10 år, og de fleste unge, der kommer på uddannelseshjælp, er det i en kortere periode end tidligere. Faldet har været på 38 % i Frederikssund og 32 % på landsplan. Dette skyldes i høj grad den aktive indsats for at få unge i gang med en uddannelse, og at jobmulighederne er rigtig gode, jf. bilag 1, tabel 8.

Som beskrevet er der stadig en relativ stor gruppe unge, der har sociale og især psykiske udfordringer, der gør det svært for dem at komme i uddannelse eller job. Godt nok er antallet af aktivitetsparate unge faldet med ca. 35 % over de sidste 10 år, således at der i dag ca. 120 aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp. På landsplan gør det samme sig gældende, faldet er dog lidt mindre, ca. 20 % over de seneste 10 år, jf. bilag 1, tabel 8 og 9.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere:

Ligesom for de under 30-årige er der også sket et betydeligt fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i de sidste 10 år. Faldet i Frederikssund er på 61 % og 56 % på landsplan, jf. bilag 1, jf. tabel 10.

Der er også sket et betydeligt fald i aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i de sidste 10 år. Faldet har været på 52 % i Frederikssund og 51 % på landsplan. Der er nu ca. 250 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Frederikssund Kommune, jf. bilag 1, tabel 11.

For både de aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere er der et stort fokus på en aktiv indsats, hvor især lønnede timer (småjobs), men også virksomhedspraktik er et væsentligt redskab, der sammen med bl.a. mentorstøtte og evt. anden (social) indsats gerne skulle gøre, at de seneste 10 års fald kan fortsætte. Forholdene på arbejdsmarkedet er fordelagtige, og virksomhedernes mangel på arbejdskraft gør, at der er gode muligheder for at skabe plads til flere af dem, der ikke umiddelbart kan varetage et fuldtidsjob.

Indsatsen vil fremover i høj grad rette sig mod at skaffe småjobs til målgruppen, da der er evidens for, at selv få lønnede timer om ugen, til at begynde med, har en opbyggende og motiverende betydning. Jobcenteret deltager i 2024 i et udviklingsprojekt sammen med 14 andre kommuner, initieret af STAR, hvor målsætningen er, at mere end fordoble antallet af småjobs til målgruppen.

På mødet vil formand for pensionsnævnet, afdelingsleder Keziban Bilal Aydin og mødeleder i rehabiliteringsteamet, faglig konsulent Line Wendel Aagaard deltage.

Inddragelse

Er ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

38Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Lars Jepsen (A).

Sagsfremstilling

  • Jakob Buus, tidligere direktør på Bautahøj Kursuscenter, er udtrådt af Destination Fjordlandets bestyrelse, hvormed suppleant, Marie Laulund, museumsleder på Jægerspris Slot, overtager pladsen.

Bilag

39Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.