Frederikssund Kommunes logo

Børn, familier og forebyggelses møde den 10. september 2025

Mødelokale F8 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

69Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

70Beslutning om budgetopfølgning pr. 30. juni 2025

Resume

I nærværende sag præsenteres de prognosticerede udgifter i 2025 samt de afledte forslag til tillægsbevillinger. Derudover forelægges en opfølgning på budgetinitiativerne i budgetaftalen for 2025-2028.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på 8,0 mio. kr. til serviceudgifter på familieområdet.
  2. Der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til overførselsudgifter på familieområdet.
  3. Der gives en tillægsbevilling på 5,8 mio. kr. til serviceudgifter på dagtilbudsområdet.
  4. Budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-4: Anbefales

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen giver samlet anledning til et forventet merforbrug på 15,3 mio. kr. Merforbruget kan henføres til et merbehov på dagtilbudsområdet på 5,8 mio. kr. og et merbehov på familieområdet på 9,5 mio. kr. Sundhed- og Forebyggelsesområdet forventes at gå i balance.

Dagtilbud

Budgetopfølgningen for dagtilbud viser et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr. på serviceudgifter.

  • Merforbrug på 3,5 mio. kr. vedrørende ændringer i børnetal, der primært skyldes, at børnetallet er højere end forudsat ved budgetlægning samt at andelen af vuggestuebørn er noget højere end forventet.
  • Merudgift på 3,0 mio. kr. vedrørende mellemkommunale afregninger, der primært skyldes, at der er flere af vores borgere, der går på institutioner i andre kommuner.
  • Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende special- og udviklingspædagogerne, som skyldes, at forbrug er flyttet fra Center for Familie og Rådgivning til Center for Børn og Skole. I forbindelse med ændringen bibeholdes budget til en teamleder hos Center for Familie og Rådgivning.

Fordrevne ukrainere

I 2025 forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. til fordrevne ukrainere. Udgiften er indeholdt i merbruget til øgede børn og vil blive finansieret indenfor ovenstående tillægsbevilling på 3,5 mio. kr.

Familieområdet

Budgetopfølgningen for familieområdet viser et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr. under serviceudgifter og 1,5 mio. kr. under overførselsudgifter.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet merforbrug på 8,0 mio. kr., der primært kan henføres til følgende:

  • Merforbrug på 6,8 mio. kr. vedrørende anbringelser og støttende indsatser, der primært skyldes, at afgørelse i tre refusionssager er skudt ind i 2026 samt én særlig dyr enkeltsag og en stigning i objektiv finansiering.
  • Merforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende myndighedsområdet, der primært skyldes nødvendige indkøb af vikarer samt køb af advokatydelser ifm. stævning.

Overførselsudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 1,5 mio. kr., som følge af et øget antal modtagere af tabt arbejdsfortjeneste samt et højere gennemsnitlig timetal pr. modtager.

Sundhed og forebyggelse

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i de budgetterede udgifter.

Fordrevne ukrainere

I 2025 forventes et merforbrug på 0,026 mio. kr. vedrørende den kommunale sundhedspleje, som afholdes indenfor eksisterende rammer.

I bilag 1 redegøres nærmere for resultatet af budgetopfølgningen på driften.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til ændringer i bruttoanlægsudgifterne i 2025.

Opfølgning på budgetaftale 2025-2028

På Børn, familier og forebyggelse er der i alt ti ændringsforslag, hvoraf fem er implementeret, tre er delvist implementeret og to ikke er implementeret. Forslaget "Etablering af specialpædagogiske aflastningspladser i regi af specialskoler- og børnehave" kan ikke implementeres, da bygningerne ikke kan rumme aflastningspladser. Man har undersøgt om der kan etableres aflastningspladser i andre bygninger, men det vurderes dog at være for dyrt at renovere bygningerne. Det er dog først i 2026, at der er indregnet en besparelse, hvorfor den manglende implementering vil indgå i det generelle budgetopfølgningsarbejde i 2026.

I bilag 2 redegøres nærmere for opfølgningen på budgetaftale 2025-2028.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

På driften øges budgettet med 15,3 mio. kr. via tillægsbevillinger fordelt med 13,8 mio. kr. på serviceudgifter og 1,5 mio. kr. på overførselsudgifter.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver ikke anledning til en ændring i bruttodriftsudgifter såvel som bruttoanlægsindtægter under Børn, familier og forebyggelse.

Bilag

71Drøftelse af afholdt dialogmøde med forældrebestyrelser

Resume

Børn, familier og forebyggelse afholder to gange årligt dialogmøder med forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet med det formål at indgå i regelmæssig dialog om temaer, der er væsentlige for området. Der har den 9. september 2025 været afholdt dialogmøde, hvor temaerne var Budget 2026 og de budgetforslag der er sendt i høring samt status på væsentlige indsatser på dagtilbudsområdet, herunder arbejdet med udvikling af fælles faglige pejlemærker. Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse drøfte udbyttet af dialogmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

  1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalgets overordnede indtryk var et godt dialogmøde med stort engagement fra de nye forældrebestyrelser. Udvalget ser frem bestyrelsernes input til fremtidige dialogformer og det videre samarbejde med bestyrelserne.

Til kommende dialogmøder pegede udvalget bl.a. på behovet for en kort intro til byråd/udvalg, ligesom der skal være tid til både spørgsmål og dialog.

Sagsfremstilling

Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse samle op på drøftelserne på - og det samlede udbytte af - dialogmøde med forældrebestyrelser.

Programmet fra dialogmødet er vedlagt sagen som udgangspunkt for udvalgets drøftelser.

Inddragelse

Dialogmøderne med forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet er en del af et systematisk samarbejde om dagtilbudsområdet mellem forældre, medarbejdere, ledere og det politiske udvalg. Dialogmøderne udgør to faste årlige samarbejdsfora om de emner, der er væsentlige for området.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

72Meddelelser

Indstilling

  • Kommende arrangementer
  • Status på klargøring af Stenhøjgård
  • Finanslovsforslag 2026, dagtilbud
  • Svar til udvalgsformand Rasmus Petersen fra Børne- og undervisningsministeren
  • Udkast til nyt sagsoverblik + årshjul

Beslutning

  • danmarkskortet 2024 (børneområdet) til Byrådets orientering

Bilag

73Underskrifter

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.