Børn, familier og forebyggelses møde den 03. december 2025

Mødelokale F8 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

81Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

82Beslutning om fælles faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune

Resume

Børn, familier og forebyggelse drøftede på møde 20. august 2025 udkast til faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet og besluttede at sende materialet i høring blandt forældrebestyrelser, personale, relevante MED-udvalg og faglige organisationer på dagtilbudsområdet. Høringen er gennemført i perioden 2. september til 2. november 2025 og er nu afsluttet. Børn, familier og forebyggelse skal med denne sag beslutte fælles faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

Godkende reviderede faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet.

Beslutning

Godkendt.

Udvalget takker for alle høringssvar.

Udvalget besluttede, at der under 'Tillid, frisættelse og arbejdsglæde' tilføjes en ekstra dot: "Dagtilbudslederen i det enkelte børnehus har ledelsesansvaret for børnehusets drift og faglige udvikling. Dagtilbudslederen er synlig og nærværende i hverdagen, sætter fælles retning for den pædagogiske praksis og sikrer at faglige pejlemærker omsættes til konkret handling i det daglige arbejde."

Udvalget anbefaler, at det kommende udvalg Børn, Skole og Familie følger arbejdet med de faglige pejlemærker, og at dette indarbejdes i udvalgets årshjul.

Sagsfremstilling

Høringsproces

Forslaget til fælles faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune blev i begyndelsen af september 2025 sendt i høring hos alle dagtilbuddenes forældrebestyrelser, pædagogiske medarbejdere, MED-udvalg og de relevante faglige organisationer. Formålet var at sikre bred inddragelse, inden pejlemærkerne færdiggøres.

Høringen byggede på det udkast til pejlemærker, som Børn, familier og forebyggelse havde drøftet på møde i august 2025, og som forud var blevet kvalificeret gennem dialoger med dagtilbudsledere og medarbejdere på tværs af dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune.

Høringen resulterede i fjorten høringssvar, heraf ni fra forældrebestyrelser og fem fra personalegrupper. Høringssvarene er samlet i bilaget "Samlet oversigt over høringssvar" samt behandlet af Administrationen i bilagene "Hvidbog – Høringssvar og Administrationens bemærkninger" og "Endelige faglige pejlemærker (revideret efter høring)".

Hovedpointer fra høringen

Høringen viser en tydelig og bred opbakning til de fælles faglige pejlemærker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune. Pejlemærkerne opleves som et meningsfuldt og anvendeligt styrings- og udviklingsværktøj for dagtilbuddene. Både medarbejdere og forældre fremhæver, at pejlemærkerne ligger i forlængelse af den styrkede pædagogiske læreplan og tydeliggør en fælles faglig retning.

Høringssvarene peger dog på enkelte steder, hvor formuleringerne med fordel kunne skærpes. Flere parter efterlyser blandt andet en mere nuanceret og praksisnær beskrivelse af, hvad der forstås ved børn i udsatte positioner. Andre fremhæver betydningen af ICDP som fælles pædagogisk tilgang og ønsker den nævnt eksplicit i pejlemærkerne. Derudover ønskes større tydelighed omkring dagtilbuddenes rolle i forhold til sund kost, særligt i institutioner uden madordning.

Høringssvarene rejser også en række opmærksomhedspunkter vedrørende rammerne for implementeringen. Her fremhæves især betydningen af stabile normeringer, tid til kerneopgaven, kompetenceudvikling, bedre vilkår for lokal, nærværende ledelse og tværfagligt samarbejde. Disse forhold ændrer ikke pejlemærkernes indhold, men vil indgå i arbejdet med den kommende implementeringsplan og er relevante i det videre politiske arbejde med målsætninger for pædagogandel, sygefravær og personaleomsætning.

Justeringer som følge af høringen

Administrationen har med udgangspunkt i høringssvarene foretaget mindre sproglige præciseringer i pejlemærkerne. En samlet oversigt over ændringerne fremgår af bilaget "Hvidbog – Høringssvar og administrationens bemærkninger" og bilaget "Endelige faglige pejlemærker (revideret efter høring)".

Ændringerne påvirker ikke pejlemærkernes overordnede retning eller ambition, men skærper tydeligheden og understøtter en fælles forståelse af rammer og opgaver.

Videre proces

Når pejlemærkerne er godkendt af Børn, familier og forebyggelse, vil Administrationen i samarbejde med styregruppen på dagtilbudsområdet drøfte og beslutte, hvordan de bedst implementeres og forankres i det daglige arbejde i kommunens dagtilbud, således at pejlemærkerne omsættes i praksis i de enkelte dagtilbud. Her vil være fokus på at afdække behovet for faglige og organisatoriske tiltag, der skal understøtte processen, og hvordan der løbende følges op på pejlemærkerne.

Bilag

1. Hvidbog – Høringssvar og Administrationens bemærkninger

2. Endelige faglige pejlemærker (revideret efter høring) og sprogligt forsimplet

3. Høringsbrev (inklusiv faglige pejlemærker inden revidering)

4. Høringssvar

Inddragelse

Forældrebestyrelser, medarbejdere, MED-udvalg og faglige organisationer har været inddraget gennem høringsprocessen. Dagtilbudsledere og medarbejderrepræsentanter har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af pejlemærkerne og vil fortsat blive inddraget i arbejdet med den kommende implementeringsplan.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

83Beslutning om videre arbejde med opgørelse af faktisk normering

Resume

Børn, familier og forebyggelse har tidligere drøftet muligheden for at udarbejde en opgørelse af den faktiske normering/faktiske børnetid i kommunens børnehuse, som supplement til de nationale minimumsnormeringer. I den forbindelse udarbejdede Administrationen et forslag til en opgørelse af faktisk normering, som blev drøftet i udvalget og siden sendt til kommentering blandt områdets interessenter. Med denne sag skal Børn, familier og forebyggelse beslutte, om der skal arbejde videre med beregning af faktisk normering på børnehusniveau.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Beslutte at opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau skal laves årligt.

eller

2. Beslutte ikke at arbejde videre med opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau

eller

3. Beslutte at opgørelser af belastningsgrad skal indgå i arbejdet med nøgletal på dagtilbudsområdet

Beslutning

Udvalget godkendte indstillingspunkt 3: Opgørelser af belastningsgrad skal indgå i arbejdet med nøgletal på dagtilbudsområdet.

Nøgletal om gennemsnitlig faktisk normering på børnehusniveau skal kunne anvendes til dialog med interessenter på området.

Udvalget ønsker sag om nøgletal første gang i 1. halvår 2026.

Sagsfremstilling

Udfordringer ved datagrundlaget og metodens kompleksitet

I forbindelse med Administrationens arbejde med at finde en metode til opgørelse af faktisk normering/faktisk børnetid på børnehusniveau, arbejdede Administrationen med flere forskellige mulige opgørelsesmetoder og beredningsmodeller. I efteråret 2024 blev der gennemført en høring blandt områdebestyrelser, MED-udvalg og BUPL af Administrationens udkast til beregningsmetode og opgørelse af faktisk normering. I forlængelse heraf bad Børn, familier og forebyggelse (sag 89, møde 6. november 2024) Administrationen om at udarbejde et forslag til en gennemsigtig metode til opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau i Frederikssund Kommune.

Høringssvarene pegede samlet på en række væsentlige udfordringer og diskrepanser forbundet med at etablere en gennemsigtig og ensartet metode til opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau.

Administrationens arbejde med opgørelse af faktisk normering har vist, at opgørelsen nødvendiggør en lang række forbehold og forudsætninger om bl.a. sygdom, ferie, seniordage, omsorgsdage, mødetid, TR/AMR-tid, faglig tid, special- og udviklingspædagogers funktioner samt børns fremmødemønstre. Flere af disse datatyper findes ikke i systemer, hvorfra der kan trækkes valide, ensartede data. En metode – uanset justeringer – vil bero på antagelser og gennemsnitsberegninger, som varierer mellem personalegrupper, børnehuse og perioder. Dette var også et gennemgående kritikpunkt fra høringsparterne, som oplevede, at beregningen ikke nødvendigvis afspejler den faktiske oplevede normering i dagligdagen.

Uoverensstemmelser mellem beregninger og oplevet virkelighed

Høringssvarene peger især på følgende uoverensstemmelser:

De beregnede tal giver – for nogle børnehuse – et billede af en bedre normering, end den personalet oplever i driften, særligt fordi der ikke fratrækkes alle typer af fravær og opgaver væk fra børnene.

Forskellen mellem pædagogers og medhjælperes vilkår (fx antal seniordage) slår ikke igennem i modellen, hvilket efterlader et skævt billede af den reelle tilgængelige tid.

Flere funktioner, der i praksis mindsker den tid, personale er til rådighed for børnene (fx myndighedsmøder, forældresamarbejde, forberedelsestid, TR/AMR-opgaver), opgøres ikke i eksisterende systemer og derfor ikke indgår i modellen.

Børns faktiske fremmøde er ikke registreret systematisk nok til at kunne indgå uden væsentlige skøn.

Samlet betyder dette, at uanset metode vil der opnås resultater, som aktørerne på dagtilbudsområdet oplever som misvisende, vanskelige at forstå og ikke repræsentative for praksis.

Mulighed for en gennemsigtig metode

Det er overordnet Administrationens vurdering, at det ikke vil være muligt at tilvejebringe en metode for opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau, der til fulde tager højde for de usikkerheder og uoverensstemmelser der indgår i de allerede gennemførte beregninger, og som er blevet fremhævet i parternes kommentarer hertil. Dermed vil det heller ikke være muligt at tilvejebringe en metode, som er fuld gennemsigtig for brugerne, som kan genskabes på tværs af år, og som bygger på entydige og valide data.

Selv med justeringer i opgørelses- og beregningsmetoden vil de endelige data fortsat bero på skøn og gennemsnit. Det vil skabe usikkerhed og risiko for fejltolkninger.

På den baggrund vurderer Administrationen, at det ikke er muligt at etablere en gennemsigtig metode til opgørelse af faktisk normering på børnehusniveau i Frederikssund Kommune.

Betydelige administrative omkostninger

Børn, familier og forebyggelse har desuden bedt Administrationen vurdere det administrative ressourceforbrug forbundet med at foretage opgørelser om faktisk normering på børnehusniveau.

Det er ikke muligt at lave en automatiseret dataudtrækning af den faktiske normering pr. børnehus. Alle opgørelser kræver derfor manuelle beregninger, som skal foretages for hvert enkelt børnehus, for hver personalegruppe og på baggrund af mange forskellige datakilder.

En opgørelse vil omfatte:

manuelt træk, rensning og validering af alle datakilder
manuel vurdering af fraværstyper, funktioner og timer, der ikke fremgår af systemer
manuel beregning af børns fremmøde
manuel gennemgang af tidsregistrering og personaleoplysninger

Administrationens vurdering er, at ressourceforbruget i de involverede centre (Center for Børn og Skole samt Center for Økonomi) vil være betydeligt – både i antal timer og i krav til faglig kvalitetssikring – og ikke står mål med det vidensniveau, beregningen kan give, da metoden fortsat vil være præget af usikkerhed og skøn. Administrationen gør samtidigt opmærksom på, at ressourceforbruget vil have et omfang som gør, at andre driftsunderstøttende opgaver vil blive prioriteret ned.

Alternative data til opfølgning

Frederikssund Kommune har allerede i dag et databaseret styringsredskab i form af opgørelse af belastningsgrad, som opgøres årligt og afspejler forholdet mellem antal børn og den personaletid, der er afsat efter den politisk vedtagne normeringsmodel. Belastningsgraden viser ikke den eksakte oplevede normering pr. børnehus, men giver dog et mere retvisende billede af den oplevede hverdag i det enkelte børnehus end minimumsnormering, som er et økonomitildelingsværktøj.

Belastningsgraden afviger fra minimumsnormeringerne, da belastningsgraden beskriver forholdet mellem børn og pædagogisk personale, der er sammen med børnene til dagligt. I minimumsnormeringen medtages special- og udviklingspædagoger, pædagogstuderende, PAU-elever, puljer, andel af dagtilbudsledernes tid mv.. Minimumsnormering udgør derfor ikke oplevet normering i dagtilbuddet, hvorimod belastningsgraden, ved at fjerne disse, kommer tættere på den oplevede normering end minimumsnormeringen gør. Videre tages der med belastningsgraden højde for, at børnehusets gennemsnitlige åbningstid er mere end 37 timer pr. uge. At børnehusets åbningstid er mere end 37 timer, betyder at personalet skal spredes ud over hele åbningstiden, og at det faktiske antal børn pr. fastansat pædagogisk personale - på et hvert givent tidspunkt vil – vil være højere.

Hverken minimumsnormeringen eller belastningsgraden tager højde for pauser, ferie/ helligdage, sygdom møder, uddannelse mv, hvor pædagogerne ikke direkte er sammen med børnene.

Opgørelsen af belastningsgrad giver som sagt ikke et billede af den eksakte oplevede normering, men er gennemskuelig, genkendelig og genberegnes hvert år, ligesom den kan anvendes til at følge udviklingen i forholdet mellem voksne og børn på børnehusniveau. Dertil kommer, at det er en opgørelsesmetode, der er langt mindre ressourcemæssigt krævende at administrere, og som dermed vil kræve et betydeligt mindre administrativt tidsforbrug.

Administrationen vurderer, at belastningsgrad er et brugbart styringsparameter, hvis Børn, familier og forebyggelse ønsker løbende indsigt i, hvordan normeringen udvikler sig. Administrationen anbefaler derfor, at dette tal i stedet indgår som årligt nøgletal for dagtilbudsområdet.

Administrationen vil på mødet præsentere de forskellige opgørelsesmetoder. Bilag fra udvalgets behandling af sag om faktisk normering på møde 6. november 2024 er vedlagt denne sag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

84Orientering om status på sagsbehandlingstider på børnehandicapområdet

Resume

Udvalget for Børn, familier og forebyggelse ønsker at følge udviklingen på børnehandicapområdet tæt, i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfrister samt rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Med denne sag forelægges udvalget en status på sagsbehandlingstiderne i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hhv. §§ 86 og 87 jf. Barnets Lov for perioden 1. januar 2025 til 26. oktober 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Børn, familier og forebyggelse udtrykte på møde 13. marts 2024 ønske om at følge udviklingen på børnehandicapområdet tæt, herunder i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og overholdelse af de nye sagsbehandlingsfrister, som Byrådet godkendte 3. april 2024. Børn, familier og forebyggelse har på møderne 21. august 2024 og 14. maj 2025 fået status på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i forhold til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, hhv. §§ 86 og 87 jf. Barnets Lov samt en generel orientering om medarbejdersituationen på handicapområdet.

Med denne sag forelægges udvalget en ny status på sagsbehandlingstiderne i forhold til samme område og paragraffer.

Med sagsbehandlingsfrist menes tiden fra modtagelsen af ansøgningen til den tid, det tager, før familien får en afgørelse. For både §§ 86 og 87 gælder det, at sagsbehandlingsfristen er 16 uger, jf. Byrådets beslutning. Frederikssund Kommune har et fastsat mål om at kunne behandle 80-90 % af sagerne inden for fristerne.

Nedenstående opgørelser dækker perioden 1. januar 2025 til 26. oktober 2025.

Paragraf Barnets Lov	Antal modtagne ansøgning i perioden 1.1.25-26.10.25	Antal afgørelser, hvor fristen er overholdt	Antal afgørelser, hvor fristen er overskredet	Procentvise sagsfrist-overholdelse
§ 86 Merudgifter	32	26 afgørelser	6 afgørelser	81,25 %
§ 87 Tabt arbejdsfortjeneste	36	28 afgørelser	8 afgørelser	77,78%

Til sammenligning lå den procentvise sagsfristoverholdelse i perioden 1.4.24-30.10.24 på henholdsvis 82,1 % for merudgifter og 66 % for tabt arbejdsfortjeneste. Der er således sket en væsentlig forbedring i forhold til at overholde fristerne på ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste. Administrationen anerkender dog, at der fortsat er brug for stort ledelsesmæssigt fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

Begrundelse for overskridelse af sagsbehandlingsfristerne

Overskridelse af sagsbehandlingsfristerne skyldes oftest forlænget svartid hos eksterne samarbejdspartnere, fx praktiserende læge, speciallæge eller hospital, i forbindelse med indhentning af relevante oplysninger og dokumentation, og at disse udtalelser nogle gange skal i partshøring hos forældrene, før rådgiver kan træffe afgørelse.

De overskredne frister skyldes derudover også travlhed i afdelingen, blandt andet på grund af en ubesat stilling, som betyder, at Administrationen for sent kommer i gang med at indhente relevante oplysninger, hvilket presser arbejdsgangen yderligere.

Rådgiver er løbende i dialog med familierne i forhold til at orientere om forløbet og den forventede sagsbehandlingstid.

Forbedringstiltag

For at styrke sagsbehandlingen på børnehandicapområdet yderligere, herunder overholdelse af sagsbehandlingsfristerne, har Administrationen indkøbt et IT-hjælpeværktøj til beregning af tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder, at rådgiverne ikke længere skal beregne tabt arbejdsfortjeneste manuelt, men får systemet til at gøre dette. Det forventes, at indkøb af dette værktøj vil forenkle processer omkring beregningerne for både rådgivere og borgere og dermed bidrage til væsentlige tidsbesparelser. Samtidig sikrer værktøjet, at beregningerne er korrekte og i overensstemmelse med gældende regler og praksis, hvilket gør det til et kvalitetsforbedrende værktøj, der understøtter ensartethed og høj faglig standard i sagsbehandlingen.

Pr. 1. september 2025 er lovgivningen ændret fra ”merudgift” til ”kompensationsydelse”, som har forenklet merudgiftsydelsen på både børne- og voksenområdet. Ændringen forventes at skabe ensartede regler for minimumsbeløb, udmåling, beregning og udbetaling. I handicapteamet har det betydet, at alle brevskabeloner i overensstemmelse med den nye lovgivning er blevet ændret, og at teamet er i færd med at sende informationsbreve omkring den nye lovgivning til alle berørte borgere (se bilag 1).

Handicapteamet har i efteråret 2025 deltaget et læringsforløb med Ankestyrelsen i forhold til målgruppevurderinger i henhold til barnets lov §§ 86/87 med henblik på at styrke medarbejdernes faglige vurderinger.

Inddragelse

Alle medarbejderne på Myndighedsområdet er orienterede om sagsbehandlingsfristerne på det børnesociale område. For medarbejderne i Handicapteamet er der et særskilt og kontinuerligt fokus på at arbejde på at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Medarbejderne modtager hver 2. uge opgørelse over hvilke sager, der er overskredet, og hvilke sager der står overfor fristudløb. Teamet screener fortsat alle ansøgninger indenfor den første uge efter modtagelse af ansøgningen for at sikre hurtig sagsbehandling.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

Bilag 1: Orienteringsbrev om kompensationsydelser

85Orientering om resultat af afstemning om frokostordning

Resume

I uge 47 har der været afholdt forældreafstemning om frokostordning for 2026 i kommunens børnehuse. Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om resultatet af forældreafstemningen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Afstemningsresultat inklusiv læsevejledning vedhæftes referatet.

Sagsfremstilling

Resultatet af forældreafstemningen er som følger:

I alt 16 børnehuse har stemt ja til frokostordning fra 2026. Heraf er syv børnehuse nye, og ni er børnehuse der også i indeværende periode har haft frokostordning. Alle børnehuse der i dag har frokostordning har stemt ja til at fortsætte hermed.

Følgende børnehuse har stemt ja til frokostordning.

FREDERIKSSUND:

Pilehaven (ny)

Skuldshøj

Lærkereden

Mariendal

Troldehøjen (ny)

Ådalen

Gyldensten

Møllevej

Rørskov

Ørnesten (ny)

SLANGERUP

Kroghøj

Lindehuset

HORNSHERREDET

Pilehuset (ny)

Bakkegården (ny)

Krabbedam (ny)

Vandkunsten (ny)

Alle ledere har orienteret forældre i eget børnehus om afstemningsresultatet. Administrationen udsender et brev til alle forældre i børnehuse, der har stemt ja, som informerer om den videre proces frem mod, at frokostordningen træder endeligt i kraft.

Den videre proces

Følgende proces tilrettelagt for etablering af frokostordning:

Uge 49

Opstartsmøde om proces for gennemgang og etablering af køkkener.

Fælles møde med alle ledere i nye børnehuse med frokostordning

Køkkentjek startes op (Center for Ejendomme og IT gennemgår sammen med Center for Børn og Skole og dagtilbudslederne de eksisterende køkkener i de børnehuse, der har stemt ja til frokostordning, og foretager beregninger af behov for istandsættelse).

Uge 2 2026

Politisk beslutning vedrørende finansiering af anlægsudgifter til køkkenrenovationer

Administrationen udarbejder i samarbejde med børnehusenes ledere en oversigt til alle forældre over den forestående byggeproces, herunder hvilke pædagogiske løsninger, der iværksættes i de perioder, hvor køkkenrenovationen er mest omfattende i børnehuset.

Uge 3 2026

Igangsætning af køkkenrenovationer

Forår 2026

Frokostordning træder i kraft for nye børnehuse, i takt med at køkken og personale er klar

Inddragelse

Ledere og forældrebestyrelser i dagtilbud er løbende inviteret til informationsmøder og samarbejde om frokostordning.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

Frokostordning i Børnehusene - Resultat af afstemning 2025_til udsendelse med BFF referat

86Orientering om status på tilvejebringelse af analyse og kapacitet og normering

Resume

Med denne sag orienteres Børn, familier og forebyggelse om status på Administrationens igangværende helhedsanalyse af kapacitet og normering på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Børn, familier og forebyggelse besluttede på møde 5. februar 2025 at arbejde videre med dagtilbudsområdets fysiske rammer og kapacitet. Det fremgår således af protokolleringen i sag 10: Børn, familier og forebyggelse ønsker på et kommende møde en beslutningssag om udarbejdelse af en helhedsplan for dagtilbudsområdet, herunder sammenhæng mellem dagtilbudsprognose og bygningskvadratmeter. Udvalget ønsker, at arbejdet med en helhedsplan afsluttes i indeværende byrådsperiode.

På møde 14. maj 2025 blev Børn, familier og forebyggelse orienteret om indholdet i - og tidsplanen for - Administrationens arbejde med at kortlægge dagtilbudsområdets fysiske rammer og kapacitet. Her blev udvalget orienteret om, at Administrationen frem mod 4. kvartal 2025 ville lave en kortlægning af dagtilbudsområdets fysiske rammer og fastsatte en passende normering i kommunens børnehuse.

Udvalget blev orienteret om, at kortlægningen vil indeholde to spor:

1. Bygningsmasse og arealmæssig kapacitet til henholdsvis vuggestue- og børnehavebørn

2. Faglig analyse - og vurdering af børnehusenes fysiske rammer for det pædagogiske arbejde og deraf følgende fastsættelse af normering i børnehusene

Formålet med analysen er at få et systematisk indblik ind i kommunens børnehuse, herunder hvordan kommunens børnehuse anvendes og indrettes på en fagligt god måde.

Status på analysen

Administrationen har nu gennemført en omfattende gennemgang af alle kommunens børnehuse, og har foretaget optegninger af hvert enkelt hus i forhold til dets anvendelse og kapacitet. Det har givet et grundigt og gennemarbejdet overblik over de kvadratmeter der er til rådighed i hvert enkelt børnehus, samt hvordan hvert enkelt børnehus i dag anvendes. På den måde ligger Administrationen nu inde med et ensartet, grundigt og sammenhængende overblik over de fysiske rammer, med særligt fokus på den arealmæssige kapacitet og bygningsudnyttelse.

Med udgangspunkt i de data, har Administrationen sammen med hvert enkelt børnehus’ leder gennemgået børnehusets fysiske rammer og er på nuværende tidspunkt i gang med at foretage faglige vurderinger, af hvilken normering, der skal være gældende for hvert børnehus i fremtiden. I det arbejde medtages børnehusenes muligheder for at arbejde med små børnefællesskaber samt muligheden for at etablere basispladser.

På baggrund heraf vil Administrationen, frem mod Børn, familier og forebyggelses ekstraordinære møde 17. december, desuden udarbejde grafer der viser sammenhængen mellem befolkningsprognosen og normeringen i børnehusene – både samlet for Frederikssund Kommune samt fordelt på de forskellige dele af kommune og på børnehusniveau.

Ovenstående vil blive forelagt for Børn, familier og forebyggelse på møde 17. december 2025.

Efter udvalgets behandling af sagen vil den nye fastsatte normering for hvert børnehus blive kommunikeret ud til forældrerådene og vil blive opdateret i pladsanvisningens systemer, samt på kommunens hjemmeside.

Inddragelse

Dagtilbudslederne har været inddraget løbende i de igangværende analyser.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

87Meddelelser

Indstilling

Kommende arrangementer
Nye tiltag for plejefamilier og aflastningsfamilier
Guide til forældrebestyrelser om forældrearrangeret mad i dagtilbud
Nyt fagsystem DUBU på familieområdet

Beslutning

Status Familieafdelingen
Status Savannen

Taget til efterretning.

Bilag

88Underskrifter

Beslutning

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.