Børn, familier og forebyggelses møde den 06. december 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Resume

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven. I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne for 2024 har administrationen på baggrund af drøftelser i udvalget og sammen med Handicaprådet udarbejdet en kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen. I denne sag forelægges Børn, familier og forebyggelse udkast til kvalitetsstandarden med henblik på at sende denne til godkendelse i forbindelse med godkendelse af de øvrige kvalitetsstandarder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen.

Historik

Indstilling, 4. oktober 2023, pkt.93

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Godkende, at udkastet til kvalitetsstandarden sendes i høring med de øvrige kvalitetsstandarder for 2024.

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 4. oktober 2023, pkt. 93:

Godkendt.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

Supplerende sagsfremstilling, 6. december 2023

Forslag til Frederikssund Kommunes kvalitetsstandarder for 2024 har været i høring i perioden fra 5. til 30. oktober 2024. Administrationen har modtaget høringssvar fra Handicaprådet, Seniorrådet og Beboer- og pårørenderådet ved Møllehaven.

Handicaprådet ønsker, at formålet i kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen præciseres sådan, at der ændres fra ”og er på vej til at blive 18 år” til ”er til dig, som er fyldt 16 år.” Administrationen har imødekommet forslaget og ændret formuleringen i kvalitetsstandarden.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at kvalitetsstandarden oversendes til godkendelse i forbindelse med andenbehandlingen af det samlede katalog i Økonomiudvalget og Byrådet i december 2023.

Sagsfremstilling, 4. oktober 2023, pkt.93

Frederikssund Kommune har udarbejdet kvalitetsstandarder for en række bestemmelser i serviceloven og sundhedsloven inden for Social og sundhed samt Omsorg og Ældres ressortområde. Kvalitetsstandarderne godkendes i Byrådet efter indstilling fra udvalget og er gældende for et år ad gangen. De gældende kvalitetsstandarder for 2023 blev godkendt i Byrådet 29. marts 2023 (sag 47).

Kvalitetsstandarderne indeholder information til borgerne om den støtte, de kan forvente at få fra kommunen. Samtidig er en kvalitetsstandard et arbejdsredskab for kommunens medarbejdere, når der skal visiteres til eller leveres indsatser. Kvalitetsstandarderne har som udgangspunkt fire målgrupper og formål:

• Information om det kommunale serviceniveau inden for bestemte indsatser
• Politisk og økonomisk styringsværktøj for kommunalpolitikerne.
• Støttekatalog for kommunens medarbejderne i forhold til serviceniveau og udførelse af støtte
• Skabe gennemsigtighed i forhold til blandt andet rammer for kommunale indsatser med henblik på forventningsafstemning og dialog mellem borgere og kommunens medarbejdere

Kvalitetsstandarderne skal sikre, at det er tydeligt for både borgerne og for kommunens medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne inden for lovgivningens rammer har vedtaget i Frederikssund Kommune. Kvalitetsstandarderne bygger på forskellig lovgivning, men særligt serviceloven ligger til grund for mange af kvalitetsstandarderne. Konkret beskriver kvalitetsstandarderne hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at blive visiteret til en indsats i Frederikssund Kommune, ligesom de beskriver, hvad indsatsen indeholder, og hvad formålet med den er.

Kvalitetsstandarderne afspejler, hvilke ydelser og indsatser de politiske udvalg over en årrække har fundet mest relevante at fastsætte et tydeligt serviceniveau for. Samtidig med, at serviceniveauet skal være så tydeligt som muligt, lægges også vægt på, at enhver persons liv er forskelligt, og enhver afgørelse fra kommunens side skal derfor samtidig være konkret og individuel i forhold til borgerens behov og den enkeltes mål og muligheder.

En ny kvalitetsstandard for overgang fra ung til voksen

På møde den 1. juni 2023 (sag nr. 60) godkendte Social og sundhed en procesplan for revisionen af kvalitetsstandarderne. Her tilkendegav udvalget ønske om, at der efter drøftelser i udvalget og sammen med Handicaprådet skulle udarbejdes en kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen, målrettet unge, der modtager ydelser fra Center for Familie og Rådgivning, og som forventes at have brug for støtte efter det 18. år.

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet den efterspurgte kvalitetsstandard for overgangen fra ung til voksen, som beskriver det kommunale serviceniveau i forbindelse med overgangen. Udkast til kvalitetsstandarden er vedlagt sagen som bilag.

Kvalitetsstandarden retter sig til borgere, der modtager hjælp og ydelser fra Center for Familie og Rådgivning, og er på vej til at blive 18 år, og til deres forældre. Målet er at sikre at borgeren og dennes familie får den nødvendige støtte og vejledning, så de oplever en god og sammenhængende overgang fra ung til voksen. Målet er også, at borgeren oplever at få den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.

Når borgeren er fyldt 16 år, vil borgerens rådgiver i Center for Familie og Rådgivning og borgerens kommende rådgiver på voksenområdet sammen med borgeren og dennes forældre begynde at planlægge overgangen fra ung til voksen. Det betyder, at der skal tages beslutning om en eller flere af følgende forhold:

• Behov for hjælp og støtte som følge af dine udfordringer eller funktionsnedsættelse.
• Uddannelse.
• Arbejde og dine økonomiske forhold.
• Boligforhold.
• Sociale forhold.
• Eventuelt behov for værge.
• Andre forhold, der kan være relevante.

Kvalitetsstandarden forelægges som en del af det samlede katalog i forbindelse med førstebehandlingen af kvalitetsstandarder i Social og sundhed 28. september 2023 og forelægges til orientering i Unge, fritid og idræt 26. september. Godkender udvalget indstillingen, sendes kvalitetsstandarderne i høring fra 5.-30. oktober 2023 i Handicapråd, Seniorråd og bruger-/pårørenderåd. Kvalitetsstandarden godkendes i forbindelse med andenbehandlingen af det samlede katalog i Økonomiudvalget og Byrådet i december 2023.

Økonomi

Anbefalingen til Økonomiudvalget og Byrådet om at godkende kvalitetsstandarder 2024 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet det forudsættes, at eventuelle ændrede udgifter holdes indenfor den eksisterende budgetmæssige ramme.

Bilag

• Bilag 1. Kvalitetsstandard for overgang fra barn til voksen_03.11.2023
• Bilag 2. Administrationens bemærkninger til høringssvar vedr. kvalitetsstandarder for 2024
• Bilag 3. Handicaprådets Høringssvar til Kvalitetsstandarder 2024

Resume

Der skal inden 1. januar 2024 være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for 2024-2027. Sundhedssamarbejdsudvalget har derfor sendt det endelige forslag til aftalen til godkendelse i de 29 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.

Sagen lægges parallelt op i Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og sundhed, Omsorg og ældre samt Børn, familier og forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende forslag til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.

Beslutning

Anbefales.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

Sundhedsaftaler er politiske aftaler, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Formålet er at bidrage til sammenhæng og koordinering af forløb, der går på tværs af regioner og kommuner med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Aftalen er derfor også retningsgivende for arbejdet i de fem lokale sundhedsklynger i hovedstadsregionen. Frederikssund Kommune er en del af Sundhedsklynge Nord.

Der er lagt vægt på at lave en enkel, fokuseret og dynamisk aftale, som kan danne rammen for yderligere konkretisering i samarbejdet på tværs af regionen, almen praksis og kommunerne. Rammerne for samarbejdet er på politisk niveau sundhedsklyngerne og Sundhedssamarbejdsudvalget. Desuden er der etableret en administrativ Tværsektoriel strategisk styregruppe, der har det overordnede administrative ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen adresserer de områder og målgrupper, hvor der er størst behov for at udvikle samarbejdet. Sundhedsaftalen skal sætte retning for arbejdet i sundhedsklyngerne. Samtidig tager sundhedsaftalen afsæt i det fælles populationsansvar, som betyder, at der skal være plads til at udvikle lokale løsninger efter lokale forhold og udfordringer. Ambitionen er, at sundhedsaftalen skal udtrykke de konkrete fælles ambitioner for visionerne i udviklingen af sundhedsområdet, principperne for samarbejdet og et særligt fokus på tre fokusområder. De tre fokusområder er en videreførsel fra den gældende sundhedsaftale:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom.

Tilpasninger af forslag til Sundhedsaftale efter høringsrunden

Sundhedsaftalen har været i høring i perioden marts – juni 2023. Byrådet godkendte Frederikssund Kommunes høringssvar på mødet den 24. maj 2023 (sagsnr. 101). Her bakkede kommunen op om høringsudkastet og de tre fokusområder. Derudover blev det blandt andet fremhævet, at det er væsentligt at have fokus på prioritering of optimal udnyttelse af knappe ressourcer på tværs at region, kommuner og almen praksis og at der fortsat er behov for en klar opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorerne, så borgerne oplever en sammenhængende indsats, og samarbejdet mellem sektorerne er tydeligt.

Sekretariatet for Sundhedssamarbejdsudvalget har samlet op på høringssvarene. De viser, at der er stor opbakning til sundhedsaftalens visioner, principper og fokusområder samt det øgede fokus på forebyggelse og populationsansvar. Høringssvarene rummer også konkrete forslag til ændringer i sundhedsaftalen. På den baggrund er der især sket følgende ændringer:

• Vigtigheden af det tværsektorielle samarbejde særligt om borgere med psykisk sygdom indgår i mange høringssvar. For at efterkomme dette yderligere er der under fokusområdet ”Sammen om borgere med psykisk sygdom” indskrevet et fokus på borger- og patientforløb, der går på tværs af hospital, kommuner og almen praksis, og som omhandler både psykiske og somatiske problemstillinger.
• Det blev i flere høringssvar bemærket, at det tværsektorielle samarbejde i højere grad også bør omfatte civilsamfundet og øvrige aktører herunder på beskæftigelsesområdet. Derfor er der skrevet en sætning ind herom i afsnittet ”Rammen for vores sundhedsaftale”.
• Princippet ”Rekruttering og fælles kompetenceudvikling” er blevet ændret til at hedde ”Rekruttering, fastholdelse og fælles kompetenceudvikling”. Under princippet er tilføjet, at der skal være et samlet blik for medarbejderressourcer og fagligheder samt større fokus på at få flere ind på sundhedsuddannelserne. Desuden er uddannelse og fastholdelse også skrevet frem i indledningen.
• Desuden er det betonet, at der skal være fokus på samarbejde om socialt udsatte borgere. Ligesom det nu eksplicit fremgår af aftalen, at der skal samarbejdes med civilsamfundet.

Med disse ændringer anbefaler administrationen, at Byrådet godkender Sundhedsaftale 2024-2027.

Økonomi

Beslutning om at anbefale at Økonomiudvalget og Byrådet godkender forslag til ny Sundhedsaftale 2024-27 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle merudgifter vil indgå i den løbende budgetopfølgning.

Bilag

• Følgebrev Sundhedsaftale 2024-2027
• Endeligt forslag til Sundhedsaftale 2024-2027

Resume

Børn, familier og forebyggelse ønskede på møde den 13. september 2023 en udregningsmodel for faktisk børnetid i dagtilbud med afsæt i administrationens anbefalinger samt sammenlignelige beregninger f Fredensborg Kommune. Med denne sag forelægges administrationens foreløbige beregninger, der kan danne grundlag for en drøftelse af en model for fremtidig beregning af faktisk antal børn pr. medarbejder i dagtilbud i Frederikssund Kommune. Koordinator Maj-Brit Frisk Sørensen fra Center for Børn og Skole deltager ved udvalgsmødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Drøfte sagen.

Beslutning

Drøftet.

Udvalget ønsker, at børnefravær indgår i modellen, hvis opgørelsen kan kvalificeres yderligere. Udvalget ønsker dialog om modellen med områdebestyrelserne og de faglige organisationer på dialogmødet i marts måned 2024.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2020 blev der indført minimumsnormering på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune gældende fra den 1. januar 2020. På landsplan skal samme minimumsnormeringer være indført fra den 1. januar 2024.

I 2023 er det i dagtilbudsloven fastlagt, at minimumsnormering er defineret ved, at der på kommuneniveau, og målt som et årligt gennemsnit, skal være ét pædagogisk personale pr. tre børn i vuggestuer og ét pædagogisk personale pr. seks børn i børnehaver.

På møde den 13. september 2023 ønskede Børn, familier og forebyggelse en udregningsmodel for den faktiske børnetid (faktisk normering) pr. børnehus. Altså ønskede udvalget en mulighed for, som supplement til beregningerne af minimumsnormering, at få kendskab til den faktiske normering i hvert enkelt børnehus. Udvalget bad derfor om administrationens anbefalinger til model for en sådan beregning af faktisk antal børn pr. medarbejder i dagtilbud, hvori pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever ikke medregnes. Herudover ønskede udvalget sammenlignelige beregninger fra Fredensborg Kommune.

Opgørelse af minimumsnormering på landsplan

Beregning af minimumsnormeringer opgøres på landsplan i en opgørelsesmetode, der er udviklet af Danmarks Statistik.

Efter denne metode omregnes alle medarbejdere til fuldtidsstillinger. Ledere vægter med 0,85 per årsværk. Pædagogstuderende i institutionerne vægtes i den nationale model med 0,43 årsværk og pædagogisk assistent elever (PAU) vægtes med 0,24 årsværk. Disse er ikke medtaget i administrationens forslag til model for beregning af faktisk normering.

Derudover indgår special- og udviklingspædagoger i den nationale opgørelse af minimumsnormering. I Frederikssund Kommune har det tidligere Opvækstudvalg besluttet, at de i Frederikssund Kommune skal indgå med 82 pct. af deres arbejdstid. I forslaget til model for beregning af faktisk normering indgår special- og udviklingspædagogerne ikke.

Personalets bruttotid og nettotid

Ved udvalgets seneste drøftelse på møde den 13. september 2023 blev der drøftet betydningen af den forskel der består i, at Danmarks Statistik opgør de timer, som personalet får løn for, hvorimod udvalget er interesseret i at få kendskab til de timer, der bliver anvendt sammen med børnene. Altså ikke personalets ansættelsestimer, men den del af deres tid der foregår sammen med børnene.

De officielle minimumsnormeringer afspejler som beskrevet personalets arbejdstid. For en fuldtidsansat er det 1924 timer om året, svarende til 37 timer om ugen ganget med 52 uger på et år. Personalet i dagtilbud har, ligesom i alle andre kommuner, ret til løn under sygdom, ferie, pause samt omsorg- og seniordage. Disse timer kan fratrækkes bruttotiden og fremgår af tabel 1.

Forudsætningerne for personalets nettotid i tabel 1 er:

• Faktisk sygefravær på dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune i 2021 er 18 dage. Fratrukket det antal dage, der fører til faktisk refusion svarer det til 13,3 dage * 7,4 timer, svarede til 99 timer om året pr. medarbejder. (Når en medarbejder er syg mere end 30 dage sammenhængende, modtager kommunen refusion fra staten. Disse midler anvendes til at sikre at medarbejdernes timer kan varetages af et andet personale. Disse timer er derfor fratrukket).
• 6 ugers ferie= 6*37, svarer til 222 årstimer og 9 helligdage falder på hverdage 9*7,4, svarende til 66,6 timer. I alt 289 timer om året pr. medarbejder.
• 150 arbejdsdage med 30 minutters frokostpause, svarende til 75 timers pause om året pr. medarbejder. Dette estimat er svarende til estimatet fra Fredensborg Kommune, da der ikke er opgjort tid for denne i Frederikssund Kommune for nylig.
• Seniordage/omsorgsdage/overenskomstretslige ekstra fridage: Beregningen tager udgangspunkt i det faktiske antal ansatte, som er over 58 år og har ret til 5 seniordage, samt estimeret fødselsrate på 1,8 barn pr ansat mellem 25 og 44 år. Svarende til alle ansatte afholder svarende til 20 timer til senior/omsorg om året.

Hvis man fraregner ovenstående betyder det, at et årsværks nettotid på dagtilbudsområdet i Frederikssund kommune er 1.441 timer.

Tabel 1, opgørelse af personalets nettotid.

Inspirationen til at opgøre personalets tid med børn er hentet i en opgørelsesmetode som betegnes 'omsættertabellen', som fremgår af side 39 i bilaget 1 om normeringer i Fredensborg Kommune.

Fredensborg Kommunes model har også til formål at opgøre den faktiske tid, personalet har sammen med børnene, hvor møder, administrative opgaver i forbindelse med indberetning og dokumentation, uddannelser og forældrekontakt også er fratrukket. Dette ud fra det rationale, at omend det er aktiviteter, som personalet skal bruge tid på i løbet af deres arbejdstid, så er det aktiviteter der tager tid fra faktisk tid med børnene. Denne faktor er dog ikke opgjort for Frederikssund Kommune.

Forskel i brutto og nettotids indflydelse på det faktiske antal børn pr. medarbejder

Fredensborg Kommune opgør et eksempel med et børnehus med 75 enheder. Med det formål at kunne sammenligne, opgøres også her et børnehus med 75 enheder, svarende til et faktisk børnetal på 15 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn. I normeringen for 2023 vil denne fordeling udløse 11,37 årsværk inkl. vikar og leder. Når der tages højde for, at årsværkene har 1.441 timer som nettotid i stedet for de 1924 timer svarer det til 8,41 årsværk.

De 8,41 årsværk er udtryk for samlede personalenormering i børnehuset på tværs af vuggestue og børnehave. Når de 8,41 årsværk opdeles på vuggestue og børnehavebørn svarer det til en normering på 4,6 personaleårsværk til børnehave og 6,7 årsværk til vuggestue. Omregnes disse årsværk til faktisk normering, bliver normeringen 4,4 børn pr. medarbejder i vuggestuen og 9,0 børn pr. medarbejder i børnehaven.

Sygefravær hos personalet

Den eneste faktor, som kan ændres er sygefraværet hos personalet. Ferier, pauser mv. er overenskomstbestemt. Der er således foretaget en fiktiv beregning baseret på et sygefraværet på niveau med Fredensborg Kommune. Med denne beregning ville normeringen være 4,3 børn pr. medarbejder i vuggestuen og 8,8 børn pr. medarbejder i børnehaven.

Nedgang i sygefravær hos personalet

Hertil er der foretaget en fiktiv beregning baseret på et fald i sygefraværet på 2 dage pr. medarbejder - baseret på tallene fra 2021. Med denne beregning ville normeringen være 4,3 børn pr. medarbejder i vuggestuen og 8,9 børn pr. medarbejder i børnehaven.

Børnefravær

Hvis der tages udgangspunkt i sygefravær for børn på 12,5 %, som i Frederiksborg og personalesygefravær fra 2021 vil normeringen være 3,8 børn pr. medarbejder i vuggestuen og 7,8 børn pr. medarbejder i børnehaven. Administrationen bemærker, at der ikke foreligger data for børne-fravær i en enkel tilgængelig form. Det forudsætter således en manuel optælling.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant

Økonomi

Center for Økonomi har ingen umiddelbare bemærkninger, da denne sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Den nye beregning får ikke indflydelse på tildelingsmodellen, men er ment som en synliggørelse af ressourcer.

Center for Økonomi gør opmærksom på, at hvis beregningsmodellen for minimumsnormeringer ændres, kan det medføre bevillingsmæssige konsekvenser, der vil blive behandlet i særskilt sag.

Bilag

• Normeringen i dagtilbud - rapport fra Fredensborg

Resume

Børn, familier og forebyggelse har 26. oktober 2023 afholdt temadrøftelse om faglig kvalitet i dagtilbud. Formålet med temamødet var at drøfte overordnede ønsker for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune, herunder hvordan frisættelse af dagtilbud kan understøtte større råderum til ledelse, medarbejdere og områdebestyrelserne. Udvalget får med denne sag en opsamling af tematikkerne fra temadrøftelsen.

Indstilling

Administration indstiller til Børn, familie og forebyggelse, at:

1. Drøfte udvalgets ambitioner for dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune med afsæt i temamøde af 26. oktober 2023.

Beslutning

Drøftet.

Forslag til tids- og procesforslag for det videre arbejde med mulige pejlemærker for fremtidens dagtilbudsområde følger med sag til udvalget senest marts 2024.

Oplæg fra temamødet 26. oktober 2023 vedhæftes referatet.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

Børn, familier og forebyggelse har på forhenværende møder fået indblik i relevant viden om kvalitet i dagtilbud, herunder i Frederikssund Kommunes dagtilbud. I forlængelse heraf har Børn, familier og forebyggelse på temamødet 26. oktober drøftet mulige pejlemærker og ambitioner for fremtidens dagtilbudsområde i Frederikssund Kommune. Pejlemærker og ambitioner skal samtidigt ses i lyset af de politiske ambitioner om at understøtte øget frisættelse og afbureaukratisering og dermed skabe mere tid til kerneopgaven, jf. beslutning i Økonomiudvalget 11. oktober (sag 229).

Følgende ambitioner og pejlemærker blev drøftet på temamødet:

• Fokus på fysisk indretning, der inviterer til leg
• Fokus på ICDP
• Børnehuse med stærk identitet
• Nært forældresamarbejde, herunder forældrebestyrelser som har indflydelse
• Fokus på overgange fra børneperspektiv, fx mellem børnehus og skole
• Børnehuse der understøtter legeaftaler og børnenes liv udenfor børnehaven
• Inklusion i dagtilbud

Med udgangspunkt i drøftelserne og budskaberne fra temamødet skal Børn, familier og forebyggelse fortsat drøfte realiseringen af udvalgets ambitioner for dagtilbudsområdet.

Direktør, Julie Becher, Centerchef, Trine Venbjerg Hansen, konsulent, Rebecca Honoré og pædagogisk konsulent, Camilla Hefsgaard Christensen deltog som repræsentanter fra administrationen.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

• Faglig kvalitet i dagtilbud - oplæg til temamøde i BFF 26. oktober 2023

Resume

Barnets Lov træder i kraft 1. januar 2024. Formålet med loven er at øge barnets rettigheder, sikre hurtigere indsatser, enklere regelsæt og et dynamisk sagsforløb. Myndighedsleder Marianne Brix Marcussen deltager under punktet med et uddybende oplæg om Barnets lov.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Oplæg vedhæftes referatet.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

2. juni 2023 vedtog Folketinget Barnets Lov, som udspringer af aftalen ”Børnene Først”. Barnets Lov træder i kraft 1. januar 2024. Barnets lov bygger på et tidsvarede børnesyn med fokus på at styrke barnets rettigheder. Det er lovens intention, at børn og unge med særlige behov skal kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende via den rette hjælp og støtte.

Udover at styrke barnets rettigheder, har Barnets Lov til formål at sikre hurtigere indsatser, enklere regelsæt og et dynamisk sagsforløb. Der er bl.a. lovkrav om:

• Øget inddragelse af børn, unge, familien og netværk
• Obligatorisk børnefaglig undersøgelse af visse børn med afbrudt ophold på krisecenter
• Obligatorisk børnefaglig undersøgelse af søskende (under 15 år) til børn og unge anbragt uden for hjemme
• To børne- og ungerådgivere i komplekse sager, hvor der overvejes anbringelse
• To børne- og ungerådgivere til det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge 2 gange årligt
• Obligatorisk forældrehandleplan ved anbragte børn og unge
• Selvstændig partsstatus fra 10 år i anbringelsessager
• Risikovurdering ved bekymring for æresrelateret konflikter
• Let tilgængelig indgang på kommunens hjemmeside

Barnets Lov giver udsatte børn en række nye rettigheder, fx får børnene selvstændig partsstatus fra de er 10 år mod 12 år i dag, får ret til at afvise samvær med biologiske forældre, ret til at bede om en anbringelse og ret til at klage over hjemgivelse fra man er 10 år.

Det er samtidig lovens intention at styrke kvaliteten i anbringelser. Anbragte børn og unge skal således sikres færre skift og mere stabilitet ved blandt andet at indføre en mulighed for at få en ekstra vurdering hos Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted eller ved hjemgivelse mod barnets vilje, bedre mulighed for permanente anbringelser, bedre brug af netværksanbringelser og mulighed for afgørelse om anbringelse og adoption før fødslen.

Der ydes et statstilskud til finansieringen af følgerne af den ændrede lovgivning, som dækker de øgede medarbejderressourcer på myndighedsområdet. For nuværende ser det ikke ud til, at der medfølger finansiering af de eventuelle øgede indsatser og foranstaltninger som følgen af loven.

Administrationen vurderer, at der er god sammenhæng mellem intentionerne i Barnets Lov og de processer og indsatser, som myndighedsområdet og Center for Familie og Rådgivning allerede arbejde med. Dette gælder både i forhold til Børne- og ungepolitikken samt Strategi for tidlig forebyggende indsats, herunder også børnesynet. Desuden er det administrationens opfattelse, at lovens hensigt om socialfaglig frisættelse på myndighedsområdet harmonerer med de overordnede mål om afbureaukratisering på det kommunale område.

Inddragelse

Myndighedsafdelingen i Center for Familie og Rådgivning har igennem det seneste år arbejdet fokuseret med forberedelserne til Barnets Lov. Afdelingen har blandt andet deltaget i KL-partnerskabet ”Om reformen Børnene først”, som har haft til formål at forberede kommunerne på de ændringer inden for styring, ledelse og organisering, som loven kalder på. Der har også været afholdt flere temadage for medarbejderne, hvor der har været fokus på væsentlige elementer i loven. Medarbejderne har ligeledes været inddraget i udarbejdelse af nye arbejdsgange og -metoder med henblik på at imødekomme lovens intentioner.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, idet sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Barnets lov - 6. dec

Resume

På mødet i Børn, familier og forebyggelse i juni 2022 fremsatte udvalget et ønske om løbende at blive forelagt relevante data og analyse af udviklingen på det specialiserede børne- og ungeområde. Med denne sag forelægges udvalget en sag med information og data om de indsatser, som Udførerområdet i Center for Familie og Rådgivning varetager.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, familier og forebyggelse, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat til næste møde.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

Hvad er Udførerområdet?

Udførerområdet er en rammestyret enhed i Center for Familie og Rådgivning, der varetager følgende indsatser til børn, unge og familier i alderen 0-22 år samt udsatte gravide:

• Familiebehandling
• Kontaktperson
• Praktisk pædagogisk støtte
• Støttede og overvågede samvær
• Kurser og gruppeforløb
• Psykologsamtaler
• Diverse psykologopgaver ift. forældrekompetenceundersøgelser, tests mv.

Denne sag omhandler kun familiebehandling og kontaktperson, som er de mest brugte indsatser.

Udførerområdet er delt op i to områder: Sårbare gravide samt 0-12årige (tilbydes indsatser i Familiehusene Jægerspris/Frederikssund) og de 13-22årige (tilbydes indsatser i Familiehuset Frederikssund).

Der er 36 medarbejdere, 2 teamledere og 1 afdelingsleder. Medarbejderne er primært pædagoger, der har videreuddannet sig til familiebehandlere, men der er også andre fagligheder såsom psykologer, lærere mv. Det vægtes højt, at alle har de rette uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer, når de ansættes, da der er behov for et højt fagligt niveau for at afhjælpe de komplekse problemstillinger, som de visiterede børn og deres familier har brug for hjælp til.

Hvordan får man igangsat en indsats hos Udførerområdet?

Børn, unge og familier kan blive bevilliget indsatser hos Udførerområdet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, som myndighedsrådgiver udarbejder. Rådgiver laver herefter, i samarbejde med barnet, den unge og familien, en handleplan for indsatsen med konkrete mål. Familien får tilbudt en familiebehandler fra Udførerområdet, der er matchet ud fra familiens særlige behov. Der er desuden ofte et tæt samarbejde med barnets eller den unges skole eller dagtilbud, fx i forbindelse med opfølgningsmøder. Indsatsen afsluttes, når målene i handleplanen er opnået, eller hvis det vurderes, at barnet, den unge eller familien ikke profiterer tilstrækkeligt af indsatsen, og der er brug for en anden type indsats.

Data omhandlende familiebehandling og kontaktperson

Data herunder kan ikke trækkes længere tilbage end 2022, da Center for Familie og Rådgivning i løbet af 2021 overgik til en ny registreringspraksis.

Forløb pr. måned:

Nedenfor ses en oversigt over gennemsnitlige antal borgere pr. måned, der har haft enten et familiebehandlings- eller kontaktpersonsforløb i hhv. 2022 og 2023 (til og med oktober):

Der ses en stigning i antallet af familiebehandlingsforløb fra 2022 til 2023. Stigningen skyldes et stigende pres på området med mange familier, med behov for støtte. Den vedtagne opnormering med en familiebehandler fra 2024 vil kunne bidrage til at styrke Udførerområdets mulighed for at hjælpe endnu flere familier i Frederikssund Kommune. I samme periode ses et mindre fald i antallet af kontaktpersoner, som kan skyldes, at der er færre unge i målgruppen.

Ventetider

Nedenfor ses en oversigt over ventetider på Udførerområdet.

Udførerområdet har det seneste år haft fokus på at nedbringe ventetiden fra visitering til indsatsen igangsættes. Ledelsen besluttede således i sommeren 2022 en målsætning om, at ventetiden maksimalt må være 14 dage. For begge typer indsatser ses det, at der sket en hurtigere igangsættelse af et forløb. For behandlingsindsatsen for familier, der er blevet visiteret i 2023, har ventetiden gennemsnitligt været på 14,15 dage mod 19,4 dage i 2022. På samme måde er ventetiden på kontaktperson også reduceret, fra 22,9 dage i 2022 til 18,2 dage i 2023.

Længde af indsatserne

En opgørelse pr. november 2023 på alle indsatser, der har været aktive og er afsluttede i 2023, viser en gennemsnitlig længde for kontaktpersonforløb på 399,35 dage og 362,83 dage for familiebehandling, jf. oversigterne nedenfor.

Der arbejdes målrettet på at nedbringe den gennemsnitlige længde blandt andet ved systematisk gennemgang hver 3. måned af alle indsatser, der har varet mere end et år. Dette gøres også for at vurderer, om indsatsen er hjælpsom, eller om der er brug for en anden form for indsats. Udførerområdet anvender i den forbindelse Feedback Informed Treatment (FIT), der er et dialog- og evalueringsredskab, hvor borgerne, medarbejderen samt øvrige fagprofessionelle tilkendegiver, om indsatsen opleves som meningsfuld for borgeren samt om indsatsen har den ønskede effekt. På baggrund af den viden justeres indsatserne løbende for at opnå størst mulig tilfredshed og effekt.

Aldersfordeling

Aldersfordelingen varierer på de forskellige indsatser. Nedenfor ses en aldersopgørelse over samtlige børn og unge, der modtager eller har modtaget familiebehandling eller kontaktpersonstøtte til og med oktober 2023. Alderen er opgjort ved visitationsdatoen:

Familiebehandling kan kun visiteres til og med det 17. år jf. Serviceloven. Der er mange problemstillinger, der først opstår eller viser sig, når barnet når en vis alder, hvorfor tallene er højere fra 7 år og op. Der arbejdes på at få startet familiebehandlingsforløbene op så tidligt som muligt for at undgå, at problemerne vokser sig store, jf. strategi for tidlig forebyggende indsats. Forventningen vil derfor være en stigning i den yngste aldersgruppe i takt med, at strategien implementeres.

Kontaktperson gives primært til børn fra 10 år og op. Unge i aldersgruppen 18-22, som er i efterværn, kan også have en kontaktperson.

Borgerrettet tid

I foråret 2022 besluttede Udførerområdet at indføre en fast ATA-tid for medarbejderne. ATA står for ’Ansigt til ansigt’ og defineres som den tid, der benyttes sammen med borgeren – fx under behandling, diverse møder, telefonsamtaler, kørsel med borgeren mv. Altså den tid, som borgeren oplever, at de møder en medarbejder. Denne er fastsat til 24 timer pr. uge, hvilket er højt set i forhold til sammenlignelige kommuner.

Derudover er der fokus på at undgå, at borgere glemmer/ikke dukker op til aftaler mv. Dette hjælper den nye app Emento med, på den måde at borgernes aftaler oprettes, og de løbende får påmindelser om tid og sted for aftalen. Emento-appen har kørt i en prøveperiode i november 2023 med en udvalgt gruppe af borgere. De første tilbagemeldinger fra borgere og medarbejdere er overvejende positive. Nogle borgere giver udtryk for, at de i starten synes, det er lidt besværligt, men at de er blevet glade for den fleksibilitet app’en giver i forhold til kommunikationen med medarbejderne fra Udførerområdet..

Eksterne forløb

I november 2023 har Center for Familie og Rådgivning 10 eksterne familiebehandlingsforløb og 13 eksterne kontaktpersoner. Disse købes, hvis barnet/familien har brug for en specialiseret faglighed i indsatsen, som ikke er tilgængelig internt på Udførerområdet, og/eller hvis indsatsen kræver et højt intensitetsniveau/timeantal og døgndækning, som de interne medarbejdere ikke har mulighed for at lægge. Som udgangspunkt er der et ønske i videst muligt omfang at benytte egne ressourcer på Udføreromådet, da der her opleves en større fleksibilitet ift. at justere i intensitet samt at kunne flytte rundt på timer ved afbud/ferie mv. hos borgerne.

Inddragelse

Medarbejderne fra Udførerområdet er løbende blevet inddraget i arbejdet med at optimere arbejdsprocesserne og indsatserne. Der har blandet andet været afholdt forskellige workshops, og medarbejderne har deltaget i arbejdsgrupper, ligesom emnerne løbende har været drøftet på personalemøder og andre mødefora.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger, idet sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

• Minimumsnormeringer 2024
• Resultat af afstemning om frokostordning i børnehusene
• Udvalgets deltagelse på møder i områdebestyrelserne 2024
• Dialogmøder med områdebestyrelserne i 2024: Marts og august/september

Taget til efterretning.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2024
• Status på pædagogiske ledere i børnehusene
• Opfølgning på temamøde i Børn, familier og forebyggelse torsdag 16. november
• Dato for temamøde 1. halvår 2024: Tirsdag 16. april kl. 15.30-17.30. Afholdes sammen med Skole, klub og SFO samt Unge, fritid og idræt.
• Dato for temamøde 2. halvår 2024: Torsdag 21. november 2024 kl. 15.30-17.30
• Program for Børne- og Ungetopmøde 2024 - bilag vedlagt
• National konference: Børneliv i sund balance festival 18. november 2024 (Kbh)

Bilag

• Program Børn-og Ungetopmøde 2024
• Sager på vej 2024 - Børn, familier og forebyggelse

Åben beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Charlotte Drue (SocialLiberale)

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.