Økonomiudvalgets møde den 22. april 2026

Resume

I sagen præsenteres det endelige regnskabsresultat for 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Årsregnskabet for 2025 oversendes til revisionen.
2. Afskrivninger for 2025 godkendes.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal aflægge kommunens samlede regnskab for 2025 til Byrådet, hvorefter Byrådet senest 1. maj 2026 skal oversende regnskabet til revisionen. Revisionen skal herefter inden 15. juni 2026 afgive beretning således, at Byrådet kan foretage endelig behandling af regnskabet inden udgangen af august måned.

Økonomisk resultat

I det følgende gennemgås regnskab 2025 nærmere. Resultatet er i gennemgangen primært holdt op i mod oprindeligt budget svarende til det vedtagne budget 2025 fra oktober 2024. I det vedtagne budget er der ikke medregnet tillægsbevillinger givet i 2025 samt overførsler fra 2024 til 2025.

Årets resultat viser, at det er lykkes at overholde Frederikssund Kommunens andel af såvel service- som anlægsrammen. I 2025 er der således indenfor servicerammen et realiseret forbrug på 2.662,2 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug i forhold til servicerammen på 1,2 mio. kr., mens anlægsrammen overholdes med et mindreforbrug på 6,2 mio. kr.

Resultatet viser også, at det i høj grad har været muligt udnytte såvel servicerammen som anlægsrammen i 2025.

Resultatet for 2025 udviser et overskud på den strukturelle balance (driftsoverskud eksklusiv renter) på 136,0 mio. kr., hvilket er 7,3 mio. kr. mindre end oprindeligt budget.

Efter finansiering af årets anlægsudgifter samt renter, afdrag og øvrige finansforskydninger mv. udviser årets resultat et underskud på 21,7 mio. kr. i 2025 i forhold til det samlede resultat. Dette er 1,0 mio. kr. bedre end oprindeligt budget.

Et resultat, der overordnet kan henføres til en række modsatrettede bevægelser, herunder primært:

• Færre indtægter fra skatter tilskud og udligning på 7,8 mio. kr.
• Flere udgifter til overførselsudgifter på 7,8 mio. kr.
• Flere indtægter fra den centrale refusionsordning på 10,6 mio. kr.
• Færre bruttoanlægsudgifter på 6,2 mio. kr.
• Færre bruttoanlægsindtægter på 7,2 mio. kr.
• Færre udgifter til forsyningsvirksomheder på 27,2 mio. kr.
• Færre optagne lån på 4,2 mio. kr.
• Flere indtægter fra renter mv. på 9,1 mio. kr.
• Flere udgifter vedrørende øvrige finansforskydninger på 23,8 mio. kr.

Indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige budget vedrørende indtægter fra skatter, tilskud og udligning var på 3.710,5 mio. kr., mens regnskabet viser en indtægt på 3.702,8 mio. kr. Mindreindtægten på 7,8 mio. kr. kan henføres til følgende:

• Merindtægt på skatter 9,9 mio. kr., der primært skyldes efterreguleringer vedrørende grundskyld for perioden 2021-2023.
• Mindreindtægt på tilskud og udligning på 17,7 mio. kr., der primært skyldes midtvejsreguleringen, hvor kommunens tilskud blev reduceret med 18,2 mio. kr. hovedsageligt som følge af:
  • Reduceret tilskud på 23,7 mio. kr. som følge af færre forventede overførselsudgifter på landsplan.
  • Reduceret tilskud på 7,4 som følge af lavere inflation end forventet ved indgåelse af økonomiaftalen for 2025.
  • Øget tilskud på 7,1 mio. kr. som følge af statslig kompensation for merudgifter til fordrevne ukrainere.
  • Øget tilskud 6,3 mio. kr. som følge af ny lovgivning, der pålægger kommunerne nye opgaver/udgifter (lov- og cirkulæreprogrammet).

Drift

Serviceudgifter

På serviceudgifterne var der i 2025 et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. i forhold til kommunens serviceramme.

I forhold til oprindeligt budget var der i 2025 et merforbrug på 1,7 mio. kr. Et resultat, der bl.a. dækker over merudgifter på de specialiserede områder, ældreområdet samt dagtilbudsområdet. Omvendt ses et mindreforbrug på administrationen - i høj grad som følge af kassehenlæggelse af den centrale reservepulje og pulje til fordrevne ukrainere. En kassehenlæggelse, der netop skulle medgå til finansiering af merudgifterne på de specialiserede områder mv.

Det korrigerede budget på serviceudgifterne udgjorde i 2025 2.673,2 mio. kr. Og med en serviceramme på 2.663,4 ville en fuld udnyttelse af det korrigerede budget have resulteret i en servicerammeoverskridelse.

Overførselsudgifter

På overførselsudgifterne var der i 2025 et merforbrug på 7,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, der kan henføres til tabt arbejdsfortjeneste på familieområdet og overførselsudgifter på beskæftigelsesområdet.

Den centrale refusionsordning

Den endelige refusionshjemtagelse har resulteret i en merindtægt op 10,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Forøgelsen skal ses i sammenhæng med flere meget dyre enkeltsager på familie- og voksenhandicapområdet under serviceudgifterne.

Aktivitetsbestemt medfinansiering

På den aktivitetsbestemte medfinansiering var der i 2025 overensstemmelse mellem budget og regnskab.

Ældreboliger

På ældreboliger var der i 2025 overensstemmelse mellem budget og realiserede indtægter.

Finansielle poster

Renter

I 2025 var der merindtægter på 9,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, der primært kan henføres til udbytter på kommunens kapitalforvaltning, renter på kommunens indlån samt garantiprovisioner.

Finansforskydninger

Finansforskydningerne viser en samlet udgift (kassetræk) på 23,8 mio. kr. i 2025, hvilket er 23,8 mio. kr. mere end oprindeligt budgetlagt. En merudgift, der primært kan henføres til en række modsatrettede forskydninger i både tilgodehavender og gældsposter samt diverse mellemregninger.

Optagne lån

I 2025 har kommunen ikke optaget lån.

Afdrag på lån

I 2025 har kommunen afdraget med 0,9 mio. kr. mindre i forhold til oprindeligt budget, der kan henføres til indefrosne feriemidler samt det forhold, at der ikke er optaget nye lån i 2025.

Forsyningsområdet

Forsyningsområdet er brugerfinansieret og indeholder både drift og anlæg, hvor der over en årrække skal være balance mellem indtægter og udgifter.

Drift

På forsyningsområdet var der i 2025 et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Anlæg

På forsyningsområdet var der i 2025 et mindreforbrug på 19,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Anlæg

Regnskabet for 2025 viser samlet set en nettoanlægsudgift på 111,1 mio. kr. på det skattefinansierede anlægsområde, hvoraf de realiserede bruttoanlægsudgifter udgør 154,7 mio. kr., mens bruttoanlægsudgifterne udgør 43,6 mio. kr.

Samlet set er det et nettomerforbrug på 1,0 mio. kr. set i forhold til oprindeligt budget fordelt med mindreudgifter på 6,2 mio. kr. og mindreindtægter 7,2 mio. kr.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

De realiserede bruttoanlægsudgifter i 2025 udgør 154,7 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 6,2 i forhold til oprindeligt budget – og dermed i forhold til kommunens anlægsramme.

Bruttoanlægsindtægter - salg af bygninger og grunde

De realiserede anlægsudgifter for 2025 udgør i alt 43,6 mio. kr. primært som følge af udstykning af grunde i Vinge og fondsindtægter i forbindelse med renovering af Willumsens Museum.

Likviditet

Fra 2024 til 2025 er den gennemsnitlige likviditet steget med 12,6 mio. kr. og udgør ultimo 2025 426,1 mio. kr. Stigningen i den gennemsnitlige likviditet fra 2024 til 2025 skyldes primært en ændret periodisering af indtægter og udgifter i 2024 sammenlignet med de historiske bevægelser, men også en kassetilførsel i 2024 på 5 mio. kr.

Afskrivninger

Jævnfør kommunens principper for økonomistyring vedrørende ”Afskrivninger” skal Økonomiudvalget i forbindelse med behandling af regnskabet forelægges de afskrivninger over 25.000 kr. der er foretaget. Afskrivningerne over 25.000 kr. udgør samlet set 1,0 mio. kr. Der henvises endvidere til bilag "Notat afskrivninger 2025".

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Årsregnskab 2025
• Afskrivninger 2025

Resume

I nærværende sag redegøres for overførsler fra regnskab 2025 vedrørende drift og anlæg på Økonomiudvalgets område.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende overførsel af mindreforbrug på serviceudgifterne på 2,7 mio. kr. til 2026.
2. Godkende overførsel af merforbrug på bruttoanlægsudgifterne på 0,9 mio. kr. til 2026.
3. Godkende overførsel af mindreindtægt på bruttoanlægsindtægterne på 0,9 mio. kr. til 2026.

Sagsfremstilling

Drift

Med et forbrug på 227,6 mio. kr. udgør årets resultat et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på serviceudgifter. Heraf søges 2,7 mio. kr. overført til 2026, der består af:

• Mindreforbrug på 2,1 mio. kr. vedr. Vinge-sekretariatet
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. under arkiveringspuljen
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedr. Lokale AKUT-midler

I vedlagte bilag 1 redegøres nærmere for overførslerne på drift.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Med et forbrug på 27,5 mio. kr. udgør årets resultat et merforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Heraf overføres merforbrug på 0,9 mio. kr. til 2026. Overførslerne er fordelt på en række anlægsprojekter, hvor eksempler på nogle af de største udgøres af følgende:

• Merforbrug på 1,8 mio. kr. vedr. Vinge - omr. I + C, vej og parkering, overføres til 2026
• Merforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. Vinge - Boulevarden 1-3 etape, overføres til 2026
• Merforbrug på 0,9 mio. kr. vedr. Vinge - Udstykning af parcelhusgrunde + Tiny house, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. vedr. Salg af Thorstedlund, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Vinge - Grønt hjerte, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. Vinge - Opgradering af Dalvejen, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. Vinge - Solvænget 29 Understøtning af fællesskab, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedr. Vinge - Genudbud af storparceller A+B, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. Salg af Marbækvej 56, overføres til 2026
• Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. Vinge-Færdiggørelse af Delta, restarbejder, overføres til 2026

Bruttoanlægsindtægter

Med realiserede indtægter på 21,5 mio. kr. udgør årets resultat en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, som overføres til 2026. Overførslerne på indtægterne er fordelt på følgende anlægsprojekter:

• Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedr. Vinge - Salg areal til regnvandsbasin, overføres til 2026
• Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedr. Arealer Hornsherred Brugsforening, overføres til 2026
• Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedr. Vinge - Udstyk parcel.grund + Tiny house, overføres til 2026
• Mindreindtægt på 0,1 mio. kr. vedr. Vinge, Køb af areal IKANO, regnvandsbassin, overføres til 2026

I vedlagte bilag 2 redegøres nærmere for overførslerne på anlæg.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Drift

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling på serviceudgifterne på 2,7 mio. kr. i 2026.

Anlæg

Overførslerne giver anledning til en negativ tillægsbevilling vedr. bruttoanlægsudgifter på 0,9 mio. kr. i 2026.

Overførslerne giver anledning til en tillægsbevilling vedr. bruttoanlægsindtægterne på 0,9 mio. kr. i 2026.

Bilag

• Bilag 1. Overførsel 2025 - Drift - Økonomiudvalget.
• Bilag 2. Overførsel 2025 - anlæg - Økonomiudvalget

Resume

I nærværende sag redegøres for de samlede overførsler fra regnskab 2025 vedrørende drift og anlæg.

Indstilling

Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling har anbefalet overførselssagen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Økonomiudvalgets overførselssag behandles på samme møde som den samlede overførselssag.

Administrationen indstiller, på baggrund af fagudvalgenes behandling af de enkelte områder, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Serviceudgifter: Der overføres et merforbrug på 2,4 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. til 2026 og et merforbrug på 4,8 mio. kr. til 2027. Det overførte mindreforbrug til 2026 udgør en tillægsbevilling i 2026, mens det overførte merforbrug til 2027 indarbejdes i oprindeligt budget for 2027.
2. Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter: Der overføres i alt et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. fordelt med 19,3 mio. kr. til 2026 og 0,7 mio. kr. til 2027. Det overførte mindreforbrug til 2026 udgør en tillægsbevilling i 2026, mens det overførte mindreforbrug til 2027 indarbejdes i oprindeligt budget for 2027.
3. Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter: Der overføres en mindreindtægt på 28,8 mio. kr. til 2026.
4. Brugerfinansierede anlægsudgifter: Der overføres et mindreforbrug på 24,3 mio. kr. til 2026.

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået regnskab 2025 med henblik på opgørelse af regnskabets konsekvenser for overførsler til efterfølgende år på serviceudgifter, skattefinansierede bruttoanlægsudgifter- og indtægter samt brugerfinansierede anlægsudgifter.

Indstillingerne i forhold til overførslerne på driften er baseret på de retningslinjer, som Byrådet vedtog på møde den 2. marts 2022. I den forbindelse bemærkes det, at der med henvisning til den økonomiske bæredygtighed på to fagområder indstilles ikke at overføre merforbrug på i alt 10,1 mio. kr. Konkret er der tale om følgende.

• 3,0 mio. kr. på de kommunale børnehuse.
• 7,1 mio. kr. på ældreområdets institutioner - primært på driften af den kommunale døgnpleje, rehabilitering samt de midlertidige pladser.

Det overordnede mål med overførselsreglerne er at skabe en incitamenststruktur, der medgår til at sikre, at institutionerne agerer økonomisk og aktivitetsmæssigt rationelt i forhold til deres bevillinger.

Samlet set overføres der 17,8 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 21,9 mio. kr. til 2026 og et merforbrug på 4,1 mio. kr. til 2027.

Serviceudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 7,1 mio. kr. til 2026 og et merforbrug på 4,8 mio. kr. til 2027.

Overførslen af mindreforbrug på 7,1 mio. kr. til 2026 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget for 2026, og vil derfor medgå til at udfordre servicerammeoverholdelse i 2026. Et forhold, der vil indgå i det løbende budgetopfølgningsarbejde i 2026.

Skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

Der overføres i alt et mindreforbrug på 20,0 mio. kr. fordelt med 19,3 mio. kr. til 2026 og 0,7 mio. kr. til 2027.

Overførslen af mindreforbrug på 19,3 mio. kr. til 2026 er at betragte som en tillægsbevilling til det vedtagne budget for 2026, og vil derfor medgå til at udfordre bruttoanlægsrammeoverholdelse i 2026. Et forhold, der vil indgå i det løbende budgetopfølgningsarbejde i 2026.

Skattefinansierede bruttoanlægsindtægter

Der overføres i alt mindreindtægter på 28,8 mio. kr. til 2026.

Brugerfinansieret anlæg - ikke omfattet af anlægsramme

Der overføres i alt et mindreforbrug på 24,3 mio. kr. til 2026.

I vedlagte bilag redegøres nærmere for overførslerne fra 2025.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Regnskabet for 2025 giver anledning til en samlet overførsel af mindreforbrug fra 2025 på 17,8 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 21,9 mio. kr. til 2026 og et merforbrug på 4,1 mio. kr. til 2027. Det overførte mindreforbrug til 2026 indarbejdes som tillægsbevilling til det oprindelige budget for 2026, mens det overførte merforbrug til 2027 indarbejdes som en del af budget 2027-2030.

Bilag

• Oversigtsnotat - Overførsler 2025

Resume

Med nærværende sag forelægges anlægsregnskaber for de to afsluttede anlægsprojekter: Vinge - Grønt hjerte og Salg af Saltsøvej 7a på Økonomiudvalgets område i 2025. Sagen omfatter projekter med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. De fremlagte anlægsregnskaber godkendes

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2025. På baggrund heraf forelægger administrationen anlægsregnskaber for to afsluttede anlægsprojekter i 2025 på Økonomiudvalgets område.

I 2025 er følgende to anlægsprojekter blevet afsluttet på Økonomiudvalgets område:

• Vinge - Grønt hjerte etape I
• Salg af Saltsøvej 7a i Skibby

Anlægsregnskaber til særskilt godkendelse:

Vinge - Grønt hjerte, etape I

Der er i 2022-2025 afsat anlægsbevillinger på 9,40 mio. kr. til Vinge - Grønt hjerte, etape I.

Der er anvendt 8,15 mio. kr., svarende til 86,7 % af anlægsbevillingen. Projektet afsluttes dermed med et mindreforbrug på 1,25 mio. kr.

Idet der fortsat vil skulle investeres i det Grønne Hjerte, indstilles det i overførselssagen 2025/26, at 0,55 mio. kr. af mindreforbruget på 1,25 mio. kr., overføres til Grønt Hjerte, etape II, hvorefter der er budgetlagt med samlet 5,3 mio. kr. i 2026 og yderligere 2,5 mio. kr. i 2027.

Første etape har indeholdt følgende politisk prioriterede delprojekter, omhandlende projektering og planlægning af det samlede område, anlæg omkring Tvinsmosen, Vinge Gror (Solvænget 29), Solsikkesøen (regnvandsbassin) samt klargøring og vedligehold af arealer/bygninger beliggende i det udlagte areal til Grønt Hjerte.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskab, hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold fremgår i tabelform.

Salg af Saltsøvej 7a i Skibby

Der er i 2025 afsat anlægsbevilling på 0,13 mio. kr. til Salg af Saltsøvej 7a

Der er anvendt 0,05 mio. kr. svarende til 36,4 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,08 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at salgsomkostningerne har været lavere end forventet.

Der er modtaget en salgsindtægt på -2,75 mio. kr. for ejendommen Saltsøvej 7a, hvorfor projektet er afsluttet med en indtægt svarende til forventet.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskaber, hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskaber afsluttet i 2025 med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Vinge - Grønt Hjerte
• Anlægsregnskab Salg af Saltsøvej 7a i Skibby

Resume

Der fastlægges to årlige møder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. Med sagen her skal tidspunkterne for de to møder i 2026 fastlægges.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende forslag til datoer for temamøderne mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget i 2026.

Sagsfremstilling

Der fastlægges to årlige møder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. Med sagen her skal tidspunkterne for de to møder i 2026 fastlægges. Der foreslås følgende tidspunkter for møderne:

Første møde: 24. juni 2026 kl. 14.45-15.45 i Slangerup Administrationscenter, Raadsalen.

Andet møde: 2. september 2026 kl. 14.45-15.45 i Frederikssund Rådhus, Byrådssalen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Udrulningen af fjernvarme i Frederikssund sydby medfører, at I/S Vestforbrænding i samarbejde med Per Aarsleff A/S har brug for kontor- og byggeplads centralt i byen. De ønsker at placere pladsen syd for Idrætsbyen. For at kunne søge de nødvendige myndighedstilladelser skal de have fuldmagt fra kommunen som grundejer. Efterfølgende skal kommunen som grundejer indgå en lejeaftale med I/S Vestforbrænding for, at byggepladsen kan etableres.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Udvalget udsteder fuldmagt til brug for ansøgning om myndighedstilladelser.
2. Udvalget bemyndiger administrationen til at indgå en 4-årig lejeaftale for arbejdsplads på lokationen.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrænding i samarbejde med Per Aarsleff A/S (”Ansøger”) ønsker at etablere arbejdspladsen på en kommunal matrikel syd for Idrætsbyen, umiddelbart vest for Strandvangen 13 i Frederikssund by. Arbejdspladsens placering ses i bilag 1.

Arbejdspladsen får et omfang på cirka 18.000 m² og skal rumme oplag, kontorer samt spise- og omklædningsfaciliteter for medarbejdere. Ansøger forventer at anvende arealet i 4 år.

Fuldmagt til myndighedsbehandling

For at kunne søge myndighedstilladelser til kontor- og byggepladsen skal ansøger have fuldmagt fra Frederikssund Kommune som grundejer. Økonomiudvalget beslutter i denne sag, om kommunen skal udstede fuldmagt (indstillingspunkt 1). Nedenfor følger nogle detaljer om pladsen til brug for udvalgets beslutning.

Fuldmagt er ikke en tilladelse

En fuldmagt giver alene ansøger ret til at søge myndighedstilladelser. Fuldmagt giver ikke ret til at etablere arbejdspladsen.

Myndighederne behandler sagen i detaljer og afgør, om pladsen kan etableres. Derudover sikrer myndighederne, at etablering og drift af pladsen sker efter gældende love og regler, herunder forhold om støj, trafik, vandafledning med mere. Disse forhold er ikke til behandling i denne sag om fuldmagt og lejekontrakt.

Hvis udvalget beslutter ikke at udstede fuldmagt, kan projektet ikke realiseres. I/S Vestforbrænding skal i så fald lede efter en anden placering til arbejdspladsen, hvilken forsinker udrulningen af fjernvarme.

Lejekontrakt

En fuldmagt giver kun adgang til, at ansøger kan søge myndighedstilladelser. Ansøger kan først tage arealet i brug, når der foreligger en lejekontrakt med kommunen som grundejer.

Såfremt Økonomiudvalget beslutter at udstede fuldmagt til myndighedsansøgning (indstillingspunkt 1), anmoder administrationen samtidig om bemyndigelse til at indgå en 4-årig lejeaftale for arbejdsplads på lokationen (indstillingspunkt 2).

Administrationen sikrer, at lejekontrakten både varetager kommunens økonomiske samt juridiske interesser. Derudover sikrer administrationen, at kontrakten følger gældende lov og praksis for kommuners indgåelse af denne type erhvervslejeaftaler.

Lejeperiode

Ansøger ønsker at leje arealet i en periode på cirka 4 år fra lejeaftalens indgåelse.

Fordele og ulemper ved placeringen

Ansøger ønsker at placere arbejdspladsen centralt i Frederikssund by, blandt andet for at minimere køreafstand for medarbejdere mellem de forskellige fjernvarme-byggepladser i byen. Lokationen syd for Idrætsbyen anses af Ansøger for den eneste hensigtsmæssige.

Hele arbejdspladsen indhegnes i overensstemmelse med gældende regler. Men et kommunalt mountainbikespor krydser adgangsvejen til byggepladsen. Administrationen vil fastsætte relevante vilkår i fuldmagt og lejekontrakt, som sikrer sikkerhed for passerende cyklister, fx cykelbomme, spejle og stop-skilte til motorkøretøjer, hastighedssænkende bump med videre.

Administrationen vil fastsætte relevante vilkår i fuldmagt og lejekontrakt, som sikrer, at ansøgers leje af areal ikke hindrer kommunens egen gennemførelse af helhedsplan for Idrætsbyen. Udvalget for Fritid og Kultur er ved meddelelse 5. marts 2026 orienteret om den eventuelle arbejdsplads på arealet, samt at denne ikke hindrer udvalgets arbejde med helhedsplan for Idrætsbyen.

Inddragelse

Administrationen har løbende dialog med ansøger om fuldmagt og lejekontrakt. Administrationen inddrager øvrige interessenter, herunder foreninger og naboer, i forbindelse med den eventuelle lejekontraktproces.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Såfremt Økonomiudvalget bemyndiger administrationen til at indgå en 4-årig lejeaftale med Per Aarsleff, vil den forventede lejeindtægt blive indarbejdet i det kommende basisbudget 2027 - 2030 samt medtaget i førstkommende budgetopfølgning for 2026, når lejeaftale er indgået.

Bilag

• Bilag 1 - Cirka-tegning af arbejdsplads

Resume

I denne sag skal udvalget tage beslutning om de overordnede rammer for det kommende rengøringsudbud. I sagen gennemgås de forskellige forhold, som udvalget, jf. kommunens indkøbspolitik, skal beslutte. Samtidig præsenteres udvalget for administrationens overvejelser, og der vedlægges en oversigt over tilfredsheden med rengøringen under den nuværende aftale. Den nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende administrationens anbefalinger til udbudsform
2. Godkende administrationens anbefalinger til antallet af delaftaler
3. Godkende administrationens anbefalinger til tildelingskriterier
4. Godkende administrationens anbefalinger til mindstekrav
5. Godkende administrationens anbefalinger til serviceniveau
6. Godkende administrationens anbefalinger til øvrige ændringer, som beskrevet nedenfor inkl. en forventet merudgift på 0,1 mio. kr. årligt til indkøb af program, der både bevirker, at rengøringstegninger kan hjemtages, og at kontrol- og opfølgningsopgaven fra kommunens side bliver optimeret. Merudgiften søges afholdt indenfor de eksisterende rammer.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget blev i marts 2026 orienteret om, at administrationen igangsatte arbejdet med udbud af rengøring i kommunens ejendomme. Den nuværende udgift til rengøringsopgaven udgør ca. 37 mio. kr. årligt.

I denne sag skal Økonomiudvalget tage beslutning om de overordnede rammer for udbuddet. Sagen er opdelt således, at der for hvert punkt gennemgås administrationens overvejelser, herunder fordele og ulemper samt administrationens anbefaling og argumenter herfor. En uddybning af alle punkter findes i bilag 1 og bilag 2.

Siden Økonomiudvalget i marts blev orienteret om det kommende rengøringsudbud, har administrationen haft markedsdialog med fire potentielle leverandører. Markedsdialogen havde til formål at klæde administrationen på til at udforme et udbudsmateriale, som det vil kunne forventes at markedet vil byde på.

I bilag 1 er hvert beslutningspunkt uddybet, hvad markedet nævnte omkring punktet. Bilaget forklarer også nogle af udbudsfaglige ord, der anvendes i denne sagsfremstilling, og endelig uddybes administrationens overvejelser, herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder, også i bilag 1.

Beslutningspunkter, jf. kommunens indkøbspolitik

Jf. Kommunens indkøbspolitik skal Økonomiudvalget tage stilling til følgende:

• Udbudsform
• Antal delaftaler
• Tildelingskriterier
• Mindstekrav
• Serviceniveau

Udbudsform

Af hensyn til tidspunktet for udløb af den nuværende kontrakt anbefaler administrationen, at udbuddet gennemføres som offentligt udbud. Hvis man vælger udbud med prækvalifikation vil det betyde, at den nuværende rengøringsaftale skal forlænges med mindst 6 måneder. Med et offentligt udbud åbnes der mulighed for, at alle firmaer, der overholder mindstekravene, kan byde ind. Derved opnås en større konkurrence end ved prækvalificering, hvor der ved prækvalificering udvælges 5 firmaer, som kan byde på den endelige opgave. Markedet gav ved dialogmødet udtryk for, at et offentligt udbud, forudsat at mindstekriterierne vælges nøje, er lige så attraktivt som udbud ved prækvalifikation. Det er både i markedets og kommunens interesse, at kun firmaer, der rent faktisk er egnede til at løse opgaven, byder på den. Se også afsnittet længere nede i sagen om mindstekrav.

Antal delaftaler

Siden 2016 er rengøringsydelserne blevet udbudt som 2 delaftaler med mulighed for at vinde begge. Det har medført, at kommunen kun har en leverandør på hele rengøringsopgaven, hvilket giver en sårbarhed, hvis samarbejdet ikke forløber godt. I markedsdialogen blev der drøftet scenarier med såvel 2 som 3 delaftaler.

Markedet opfordrede kommunen til at sikre, at uanset antallet af delaftaler, bør hver leverandør kun kunne vinde én aftale, da årsagen til opdelingen ellers forsvinder. Hvis aftalerne bliver for store, vil lokale virksomheder ikke have mulighed for at byde ind. Omvendt vil mange små delaftaler medføre, at de større firmaer ikke byder ind på opgaven. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at kommunen kommer til at betale en højere pris end ”markedsprisen”. En konsekvens ved flere delaftaler og dermed flere leverandører er herudover, at det medfører et øget administrativt ressourceforbrug, idet der skal kommunikeres med flere firmaer og ”styres” mere for at få et ensartet niveau og tilgang.

Jf. markedets kommentarer skal det sikres, at alle delaftaler bliver attraktive, da der ellers kan opstå manglende konkurrence og dermed forhøjet pris for de/den delaftale(r), der ikke er så attraktiv.

Hvis udbuddet opdeles i tre delaftaler, gør kommunes geografiske spredning det vanskeligt at undgå at udbyde Hornsherred-området som én selvstændig delaftale. Alle leverandører gav under markedsdialogen udtryk for, at bygningernes indbyrdes placering i Hornsherred gør området mindre attraktivt, fordi området kræver meget kørsel. To leverandører opfordrede til, at man blandende Frederikssund med Hornsherred for at gøre aftalerne attraktive.

På baggrund af ovenstående anbefaler administrationen to selvstændige delaftaler, opdelt på en anden måde end nuværende, og at hver tilbudsgiver kun kan vinde én af delaftalerne. Det vil sikre god mulighed for konkurrence, og to forskellige leverandører medfører et mindre merforbrug i administrationen end i forhold til tre delaftaler. Samtidig forventes det, at flere end to delaftaler vil give mindre konkurrence og dermed højere pris. Merforbruget for administrationen skønnes at blive øget med ca. 0,1 mio. kr. pr. ekstra leverandør, der skal koordineres med.

Tildelingskriterier

Markedet gav på dialogmøderne udtryk for, at de ser positivt på en tildeling af kontrakten med en overvægt på kvalitet og mindre på pris. Flere leverandører oplyste, at hvis de skal finde udbuddet attraktivt skal kvalitet veje mindst 60 pct. Endvidere blev det oplyst, at kriteriet ”timer”, hvor en leverandør skal oplyse det forventede antal timer, og at dette tæller med som et kvalitetskrav, kan virke direkte modsat. I disse tilfælde vil kommunen kunne modtage tilbud med mange, men billige timer, som man så typisk ikke får leveret.

På baggrund af markedsdialogen og opdelingen ved sidste udbud anbefaler administrationen, at man indarbejder følgende tildelingskriterier i udbuddet: pris 40 pct., kvalitet 60 pct., og intet krav om timeantal.

Som kvalitetskrav stilles bl.a.:

• Opstart og indkøring af kontrakten
• Instruktion/uddannelse af personalet
• Udbedring af fejl/mangler
• Bemanding og organisering (herunder med vægt på leverandørens ledelse af egne medarbejdere, opfølgning og tilsyn)

Tilbudsgiverens besvarelse af ovenstående vil indgå som et forpligtende kontraktvilkår i den endelige kontrakt.

Fra tidligere udbud er det administrationens erfaring, at især leverandørens ledelsestid har en afgørende betydning for kvaliteten af de rengøringsydelser, kommunen modtager. Ovenstående opdeling svarer til den, man havde ved sidste udbud, dog med andre underpunkter.

Mindstekrav.

Ved et offentligt udbud uden prækvalifikation er der behov for at sætte nogle meget tydelige mindstekrav. Dels finansielle, det vil sige krav til virksomhedens kapital og dels i forhold til, om leverandøren er rengøringsteknisk egnet. Fra markedsdialogen vides, at firmaernes erfaringsmæssigt har gode erfaringer med at håndtere nye opgaver i størrelsesordenen 20% af årsomsætningen. Som finansielle krav anbefaler administrationen, at der sættes krav til størrelse af årsomsætning, til soliditetsgrad og til egenkapital. Herudover skal den bydende oplyse minimum to referencer, der viser erfaring med lignende rengøringsopgaver. Tilbudsgivers tilbud kan kun komme i betragtning, hvis de overholder mindstekravene.

Serviceniveau

Det nuværende serviceniveau er overordnet beskrevet i husets håndbog, se bilag 2. Her er også en uddybende beskrivelse af begreberne "grundig rengøring" og "let rengøring". Der er variationer fra rum til rum. Bilag 1 beskriver det nuværende serviceniveau for hver enkelt type af bygning. Niveauet kan meget kort beskrives på den måde, at alle lokaliteter står for oprydning og dermed sikring af, at der klart til at blive gjort rent, mens rengøringsselskabet står for selve rengøringen. Hver måned gennemføres tilfredshedsmåling for alle lokaliteter. Tilfredshedsmålingerne for 2024 og 2025 er vedlagt som bilag 3.

Administrationen anbefaler, at det nuværende serviceniveau fastholdes. I forbindelse med arbejdet med udbuddet vil administrationen gennemgå de enkelte lokalers rengøring og vurdere, om der enkelte steder bør justeres i niveauet. Det kan f.eks. være på kontorer og mødelokaler, hvor der erfaringsmæssigt ikke er så stort behov for rengøring. Antal dage i forhold til f.eks. ferie og dage før ferie for administration, vil også blive gennemgået.

Det anbefales, at der sigtes mod, at der gøres rent for primærbrugerne. På en skole vil primærbrugeren være den daglige undervisning, mens f.eks. aftenskolen vil være sekundær bruger. I udbuddet vil det derfor blive angivet, at rengøringen på skolen skal foretages efter, at aftenbrugerne har været der.

Øvrige forslag til ændringer

Hjemtagelse af tilfredshedsundersøgelsen

Administrationen anbefaler, at man hjemtager tilfredsundersøgelsen. I dag er leverandøren ansvarlig for at sikre, at undersøgelsen gennemføres. Dette er ikke typisk for branchen, og det betyder, at der ikke er fleksibilitet i forhold til f.eks. dialog med brugerne om resultatet af opfølgning og beslutning om udsendelsestidspunkt af undersøgelsen. Det forventes, at denne ændring vil være udgiftsneutral, fordi kommunen hidtil har betalt leverandøren for at stille et system til rådighed. Det vurderes at denne ydelse udgør ca. 25.000 kr. pr. år.

Hjemtagelse af tegninger og forbedring af kommunens egen kvalitetssikring

Administrationen anbefaler endvidere, at man dels ændrer i de nuværende udbudsbetingelser i forhold til tegningsmateriale, dels anskaffer et kvalitetsstyringssystem til rengøring, der kan håndtere tegningerne. Data bliver mere og mere værdifulde og det vurderes, at det vil være strategisk bedre selv at eje data, end at dette ligger hos leverandørerne.

I rengøringsbranchen benytter stort set alle firmaer det samme tegnings- og kvalitetsstyringssystem. Administrationen anbefaler således, at kommunen anskaffer dette system og selv bliver tegningsejer. Systemet kan samtidig benyttes til kvalitetssikring og opfølgning på kontrakten. Hermed højnes den metodesikkerhed og opfølgning, som kommunens rengøringscontroller udfører. Udgiften til system vil medføre en merudgift på ca. 0,1 mio. kr. om året. Merudgiften søges afholdt indenfor eksisterende rammer.

Kommunens kontrol og opfølgning på opgaver.

Kommunen har til rengøringskontrakten afsat et administrativt årsværk. Ud over stikprøvekontroller, skal dette årsværk varetage møder med leverandøren, koordinering med brugerne, bestilling af ekstra rengøring, kontrol af fakturaer og øvrige administrative opgaver som f.eks. politisk betjening og borgerbetjening. Ud af den samlede rengøringskontrakt udgør dette årsværk på nuværende tidspunkt 1,7 pct. Med investering i et kvalitetssikringssystem kommer den samlede administrative udgift til løbende opfølgning på rengøringskontrakten til at udgøre 2 pct. Til sammenligning bruger sammenlignelige kommuner 5 pct. til opfølgning.

Administrationen vil derfor i forbindelse med at budget for rengøringsydelser i budget 2027 fremlægge anbefaling om at forhøje indsatsen for opfølgningen på rengøringen.

Inddragelse

Der er afholdt markedsdialog med 4 rengøringsfirmaer.

I det udbudsforberedende arbejde er alle kontaktpersoner fra lokationerne blevet orienteret om, at det udbudsforberedende arbejde er igangsat, og at man er velkommen til at komme med input ud over de løbende tilfredshedsmålinger. For de lokationer, hvor tilfredshedsundersøgelserne viser mindre grad af tilfredshed, vil Center for Ejendomme og IT derudover invitere til yderligere dialog.

Teknisk Servicekorps er en del af afdelingen Bygningsdrift i Center for Ejendomme og IT. Som en naturlig følge af, at både korpset og ansvaret for rengøring er placeret i samme afdeling, inddrages input fra Teknisk Service både i de løbende kontroller af rengøringsydelser i den nuværende kontrakt og i forhold til det kommende udbud.

Overordnet viser tilfredshedsundersøgelserne niveauet for tilfredsheden med den nuværende leverandør i gennemsnit er lige omkring 3 (2,7-3,2). Det indikerer, at man generelt på lokationerne er tilfredse med rengøringen.

Økonomi

I forhold til merudgiften på 0,1 mio. kr. vedr. tegningsprogram søges denne afholdt indenfor eksisterende rammer. Ved endt regnøringsudbud vil de endelige konsekvenser blive indarbejdet i budget 2027 og frem.

Bilag

• Bilag 1
• Bilag 2 Håndbog Frederikssund kommune, Skoler og SFO
• bilag 3 tilfredshed med rengøring 2024
• bilag 3 tilfredshed med rengøring 2025

Resume

Personalepolitikken er udarbejdet og vedtaget af Frederikssund Kommunes Hoved MED-udvalg den 26. februar 2026 og skal godkendes af Økonomiudvalget ved begyndelsen af byrådsperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Godkende Frederikssund Kommunes Personalepolitik.

Sagsfremstilling

Personalepolitikken skal ved hver ny byrådsperiode godkendes af Økonomiudvalget. Personalepolitikken beskriver kommunens overordnede værdier og strategi i forhold til medarbejdere og ledere og er til denne byrådsperiode tilpasset med beskrivelsen af de tre nye udviklingsspor i Sammen om Frederikssund.

Inddragelse

Personalepolitikken har været drøftet og vedtaget i Hoved MED-udvalget 26. februar 2026. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Frederikssund Kommunes Personalepolitik 2026 (endelig)
• Frederikssund Kommunes Personalepolitik 2022 (endelig)

Resume

Økonomiudvalget traf på deres møde den 18. marts 2026 beslutning om formen for inddragelse af borgerne i forbindelse med udarbejdelse af budget 2027-2030 (sag nr. 47).

Økonomiudvalget besluttede, at der før sommerferien inviteres til budgetsamtaler med politikerne på fire lokationer i kommunen. Herudover fastholdes et borgermøde i Valhal efter sommerferien i budgethøringsperioden.

Med nærværende sag forelægges forslag til lokationer og tidspunkter for budgetmøderne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Budgetsamtaler før sommerferien besluttes afviklet:

• På Biblioteket i Skibby, tirsdag den 2. juni kl. 15.00 – 17.00.
• I Sillebroen, Frederikssund, tirsdag den 9. juni kl. 16.00 – 18.00.
• I Slangerup Administrationscenter, tirsdag den 16. juni kl. 16.00 – 18.00.
• I Rejsestalden, Jægerspris, torsdag den 25. juni kl. 16.00 – 18.00.

2. Borgermøde om budget i høringsperioden besluttes afviklet i Valhal, Frederikssund, torsdag den 3. september kl. 19.00 – 21.30.

Sagsfremstilling

Som en del af budgetprocessen har Byrådet i de seneste år afholdt en åben borgerdialog en eftermiddag i juni i Sillebroen om aktuelle budgettemaer. Der har været lagt vægt på en uformel og direkte dialog mellem borgere og byrådspolitikere, hvor man som borger har kunnet spørge ind til de temaer, man har været optaget af.

Økonomiudvalget besluttede den 18. marts 2026, at en lignende budgetsamtale med borgerne i år skal gennemføres på fire lokationer i kommunen. Hele Byrådet kan deltage, og borgere kan gå til og fra.

Det foreslås, at disse uformelle budgetsamtaler afvikles:

• På Biblioteket i Skibby, tirsdag den 2. juni kl. 15.00 – 17.00.
• I Sillebroen, Frederikssund, tirsdag den 9. juni kl. 16.00 – 18.00.
• I Slangerup Administrationscenter, tirsdag den 16. juni kl. 16.00 – 18.00.
• I Rejsestalden, Jægerspris, torsdag den 25. juni kl. 16.00 – 18.00.

Derudover skal der fortsat gennemføres et borgermøde, mens administrationens budgetforslag er i høring. Det foreslås at være i Valhal torsdag den 3. september kl. 19.00 – 21.30.

Forudgående annonceres arrangementerne via hjemmeside, sociale medier og i lokalaviserne.

Inddragelse

Med dette punkt drøftes inddragelse af borgere m.fl. i forbindelse med budget 2027-2030.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommune har i maj 2025 godkendt et varmeprojekt fra Vestforbrænding for konvertering til fjernvarme i Frederikssund. Vestforbrænding har fremsendt et revideret projektforslag, som indeholder ændringer i produktionsanlæggene. Med denne sag indstilles det reviderede projektforslag godkendt og sendt i 4 ugers høring til berørte parter. Efter høringen forelægges forslaget for Teknik og Klima til evt. endelig godkendelse.

Byrådet skal dertil beslutte, om der skal ses bort fra fossile brændsler (naturgas) som relevant alternativt scenarie i de økonomiske beregninger og om der skal tilkendegives en vilje til at ekspropriere, såfremt det er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune godkender det ansøgte varmeprojekt for varmeforsyning af Frederikssund til høring hos berørte parter under den forudsætning, at der gives dispensation fra lokalplanen til den større akkumulator, som projektet bygger på. Udsendelse af høringsmateriale afventer således beslutning vedr. dette forhold.
2. Frederikssund Kommune tilkendegiver, at der ikke ønskes en belysning af fossile alternativer i de økonomiske beregninger jf. projektbekendtgørelsens § 19, stk. 5.
3. Frederikssund Kommune tilkendegiver, at kommunen er villig til at anvende ekspropriation i tilfælde, hvor det er af væsentlig betydning for gennemførelsen af projektet, at forsyningen etablerer anlæg på privat grund, og hvor der ikke kan indgås en frivillig aftale med grundejer.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 34:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Vestforbrændings tidligere godkendte projekt for varmeforsyning af Frederikssund kan ikke realiseres, idet Vestforbrænding ikke kan få leveret el i tilstrækkeligt omfang til energicentralen på Haldor Topsøe Park 1 før i 2028. Det betyder, at det bliver nødvendigt med en midlertidig varmeproduktionsenhed, som ikke er elbaseret for at leve op til Vestforbrændings forsyningspligt i perioden frem til 2028. I 2028 vil der til gengæld blive mulighed for en lidt stærkere elforsyning end hidtil forventet. Vestforbrænding får derved mulighed for at forbedre økonomien i forhold til det godkendte projekt ved at ændre på varmeproduktionsenhederne. Med det reviderede projektforslag foreslås, at elkedlens kapacitet øges fra 16 til 19 MW og at den godkendte varmeakkumuleringstank øges fra 600 til 8.500 m3.

Den øgede varmeakkumuleringstank og elkedel øger forsyningssikkerheden og mulighederne for at udnytte svingende elpriser og opnå økonomiske gevinster ved at tilbyde reguleringsydelser i elforsyningen. Frem til 2028, hvor der føres en tilstrækkeligt stærk elforsyning frem til varmecentralen lejes en træpillekedel på 2,2 MW, som kan dække underskuddet af varmeproduktionskapacitet i de første år. Den midlertidige forsyning kan ikke baseres på gas, da det ikke vil give mening at føre gas frem til området til en midlertidig forsyning. Det vil samtidig gå imod den nationale politiske målsætning om udfasning af naturgas i fjernvarmeforsyningen. Varmecentralens varmepumpekapacitet fastholdes på 8 MW, som i det tidligere godkendte projekt. Projektforslaget bygger på et samarbejde med det eksisterende fjernvarmeselskab i Frederikssund, E.On, idet der med projektet etableres 4 samkøringsforbindelser, som vil gøre det muligt at optimere forsyningen til fjernvarmenettene fra de to selskabers produktionsenheder. Varmeprojektet forudsætter, at der gives dispensation fra lokalplan 164 til en øget højde på varmeakkumulatoren. Projektet sendes derfor ikke i høring uden at der er givet dispensation til en akkumulator med den i projektet forudsatte størrelse. Sagen om dispensation med tilhørende visualiseringer kan ses på Plan og udviklings dagsorden i april 2026.

Projektforslaget er vedlagt som bilag 1. Et kort over projektforslagets forsyningsområder, ledningstracéer mm. er vedlagt som bilag 2.

Økonomiske beregninger

Projektet udviser en samfundsøkonomisk gevinst på 131 mio. kr. ved en investering på 882 mio. kr. Den interne forrentning er på 1,5%. Der er udført følsomhedsberegninger på en række forudsætninger, herunder på en 20% stigning i investering i fjernvarmenet og en tilslutning på 75% i stedet for 95%. Der er stadig positiv samfundsøkonomi for den enkelte beregnede situation. De brugerøkonomiske beregninger viser, at kunderne sparer 30% i gennemsnit det første år og 26% i nutidsværdi over 20 år i forhold til referencen, som er individuelle varmepumper.

Vilje til ekspropriation

Fjernvarmeledningerne etableres som hovedregel i vejarealer eller i grønne arealer langs veje. I nogle tilfælde forventes det imidlertid at være fordelagtigt at tracéet placeres på private matrikler. Vestforbrænding har hidtil kunnet forhandle tracé med de berørte parter og derved undgået at benytte muligheden for ekspropriation med hjemmel i varmeforsyningslovens § 16, stk. 1. Hvis Byrådet forud for indgåelse af frivillige aftaler har tilkendegivet vilje til ekspropriation kan lodsejeren typisk opnå skattefrihed, hvorved det bliver lettere at indgå frivillige aftaler. Administrationen anbefaler, at Byrådet tilkendegiver vilje til ekspropriation.

Fossile alternativer

Administrationen anbefaler, at Byrådet i tråd med de seneste års praksis beslutter at se bort fra fossile alternativer i de økonomiske beregninger jf. projektbekendtgørelsens § 16, stk. 5. Dette er i tråd med den nationale politiske målsætning om udfasning af naturgas i boliger og fjernvarmeproduktionen. Naturgaspriserne er samtidig meget ustabile. Naturgasprisen på den hollandske gasbørs er f.eks. steget fra knap 32 €/MWh d. 27. februar til godt 53€/MWh d. 6. marts 2026 - ca. 67%. Priserne svinger fra dag til dag, men aktuelt i et niveau mellem ca. 50 og 60€/MWh. Det indsendte projektforslag regner ikke på fossile brændsler i nye produktionsanlæg eller i referencen og forudsætter således, at Byrådet træffer beslutning om at se bort fra fossile brændsler.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter i 4 uger, hvorefter Teknik og Klima kan give endelig godkendelse. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at forsyningsselskabet kan etablere den ansøgte varmeforsyning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Revideret projektforslag for fjernvarmekonvertering etape 2
• Bilag 2 - Frederikssund oversigtskort

Resume

Med nærværende sag forelægges anlægsregnskaber for afsluttede anlægsprojekter på Teknik- og Klimas område i 2025. Sagen omfatter projekter med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. De fremlagte anlægsregnskaber godkendes.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 36:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover. På baggrund heraf forelægger administrationen anlægsregnskaber for fem afsluttede anlægsprojekter i 2025 på Teknik og Klimas område.

I 2025 er følgende fem anlægsprojekter blevet afsluttet på Teknik og Klimas område:

• Ejendomsrenovering 2025, afsluttes med et merforbrug på 1,73 mio. kr.
• Slidlagsarbejder 2025, afsluttes med et merforbrug på 0,28 mio. kr.
• Klimaplan 2045, afsluttes med et mindreforbrug på 0,57 mio. kr.
• Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby, afsluttes med et mindreforbrug på 2,51 mio. kr.
• Skift til elbiler inklusive ladestandere, som afsluttes med et merforbrug på 0,19 mio. kr.

Ejendomsrenovering 2025

Der er i 2025 afsat anlægsbevillinger på 14,15 mio. kr. til Ejendomsrenovering (Hovedvedligeholdelse).

Der er anvendt 15,88 mio. kr. svarende til 112,2 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 1,73 mio. kr.

Anlægsprojektet for ejendomsrenovering har i 2025 indeholdt hovedvedligeholdelses-projekter for vedligeholdelse af kommunens ejendomme på tværs af hele organisationen. Der er f.eks. blevet udskiftet udtjent ventilationsanlæg, udskiftet vinduer, udført lovpligtige gennemgang af bygninger i forhold til brandsikkerhed, repareret kloakledninger, samt foretaget akut udbedring af utætte tage m.v. Da der i årets afslutning var mange akutte skader, er budgettet overskredet med 1,73 mio. kr. som kan overføres til 2026-puljen.

Merforbruget i 2025 på 1,73 mio. kr. søges derfor overført til ny pulje for Ejendomsrenovering 2026 (Hovedvedligeholdelse) i 2026 på Byrådets møde den 29. april 2026.

Slidlagsarbejder 2025

Der er i 2025 afsat anlægsbevillinger på 14,44 mio. kr. til Slidlagsarbejder.

Der er anvendt 14,72 mio. kr. svarende til 102,0 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,28 mio. kr.

Anlægsmidlerne er i 2025 anvendt til vedligeholdelse af veje, stier og fortove. En væsentlig del af midlerne er anvendt til udlægning af slidlag udført af ekstern leverandør. I forbindelse med disse arbejder er der ligeledes udført afledte sidearbejder, herunder regulering af kantsten samt justering af afvandingsbrønde.

I overensstemmelse med klimaplanens målsætninger om et øget vedligeholdelsesniveau for cykelstier er der i løbet af året også udlagt nyt slidlag på flere cykelstistrækninger.

Renovering af fortove gennemføres i videst muligt omfang i samarbejde med ledningsejere, som i forbindelse med reparation eller udskiftning af ledninger har behov for at opbryde fortovsarealer. Dette samarbejde giver mulighed for at få renoveret fortovsarealer til en forholdsvis lav kommunal udgift. Merforbruget på 0,28 mio. kr. skyldes, at kommunen i forbindelse med ledningsejernes arbejder ved fortovene leverer fliser til reetablering. Denne fremgangsmåde vurderes samlet set at være økonomisk fordelagtig.

Merforbruget i 2025 på 0,28 mio. kr. søges overført til den nye pulje til slidlagsarbejder i 2026 i forbindelse med Byrådets behandling den 29. april 2026.

Klimaplan 2045

Der er i perioden 2023 til 2025 afsat anlægsbevillinger på 9,58 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Der er anvendt 9,01 mio. kr. svarende til 94,0 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,57 mio. kr.

Anlægsmidlerne er anvendt til at implementere et bredt udsnit af klimaindsatserne i indsatskataloget til Klimaplan 2045, samt til årsværk for klimatilpasningskoordinator.

Der er redegjort for forbruget på de enkelte projekter i vedlagte bilag i sagen, "Klimaplan 2045 - Opgørelse over forbrug i 2025". Mindreforbruget vedrører indsatsen Grøn varme i kommunens bygninger. Se bilag for nærmere forklaring.

Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby

Der er i perioden 2021 til 2025 afsat anlægsbevillinger på 9,99 mio. kr. til Kystbeskyttelse af Frederikssund Midtby inklusive digerne i Hyllingeriis, Kulhuse og planlægning af dige i Frederikssund Nord.

Der er anvendt 7,48 mio. kr. svarende til 74,90 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 2,51 mio. kr.

Anlægsbevillingen er anvendt til kystbeskyttelsesprojekterne i Frederikssund Midtby, Hyllingeriis, Kulhuse og Frederikssund Nord samt til bygherrerådgivning og ekspropriationsudgifter.

De resterende bevilligede midler er videreført til det fortsatte arbejde med Frederikssund Midtby-projektet i 2026.

Der er i perioden 2024 til 2025 afsat anlægsbevillinger på 2,28 mio. kr., som dækker over modtagne midler fra Realdania og tilbagebetaling af udlæg for planlægnings- og udviklingsomkostninger for Hyllingeriis digelag.

Der er modtaget indtægter på 2,47 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med en merindtægt på 0,19 mio. kr.

De samlede indtægter på 2,47 mio. kr. dækker over modtagne fondsmidler på 0,62 mio. kr. til borgerinddragelse i forbindelse med Frederikssund Midtby kystsikring, samt 1,85 mio. kr. fra det afsluttede digeprojekt i Hyllingeriis, der vedrører tilbagebetaling af kommunens projekt- og udviklingsomkostninger fra digelaget.

Skift til elbiler inklusive ladestandere

I perioden 2022–2025 er der afsat samlede anlægsbevillinger på 2,25 mio. kr. til anskaffelse af elbiler samt etablering af tilhørende ladestandere.

Der er anvendt 2,44 mio. kr. svarende til 108,4 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,19 mio. kr.

Anlægsmidlerne er primært anvendt til indkøb af ladestandere til opladning af kommunens egne biler samt til enkelte indkøb af el-biler. Standerne kan både være stående standere eller væghængte (som de der kendes fra private husholdninger)

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskaber hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskaber afsluttet i 2025 med anlægsbevillinger. hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Ejendomsrenovering 2025
• Anlægsregnskab Slidlagsarbejder 2025
• Anlægsregnskab Klimaplan 2045
• Klimaplan 2045 - Opgørelse over forbrug på indsatser i 2025
• Anlægsregnskab Kystbeskyttelse
• Anlægsregnskab Skift til Hybrid-elbiler

Resume

Med denne sag skal udtalelse til Ankestyrelsen omkring mulig tilsynssag omhandlende BNBO godkendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Vedlagte udkast til udtalelse omkring mulig tilsynssag omhandlende BNBO godkendes.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 45:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Henvendelse fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har den 12. marts 2026 fremsendt forespørgsel om aktuel status for Frederikssund Kommunes beskyttelse af kommunens boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) (se bilag 1). Udtalelsen skal anvendes til at vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag mod Frederikssund Kommune med baggrund i, at kommunen ikke har overholdt §5 i bekendtgørelse om frister for og krav til indhold af aftaler, påbud og forbud om erhvervsmæssig anvendelse af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder. Henvendelsen bygger på tal fra Miljøstyrelsen, som er udtrukket fra Danmarks Arealinformation den 18. november 2025. Af dette udtræk fremgår det, at der kun er beskyttet 14% af BNBO'erne i Frederikssund Kommune. Af henvendelsen fremgår det for at sikre at alle BNBO beskyttes, og at kommunerne overholder lovgivningen, at Miljø- og Ligestillingsministeriet indberette de kommuner, som ikke har beskyttet mindst 90% af deres BNBO til Ankestyrelsen. Henvendelsen er en opfølgning på Ankestyrelsens forespørgsel af 7. maj 2025 om en udtalelse vedrørende mulig manglende beskyttelse af BNBO i Frederikssund Kommune.

Status

I Frederikssund Kommune er der beliggende 54 BNBO'er, som er vurderet til at skulle beskyttes for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Pr. 30. januar 2026 er der enten indgået frivillige aftaler eller meddelt påbud om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på 100% af de berørte BNBO'er. Den 17. november 2025 var der indgået frivillige aftaler eller meddelt påbud for 90,7% af BNBO'erne. Beskyttelsen af grundvandet har været prioriteret højest, og opdateringen af de relevante databaser er derfor gennemført efterfølgende. Alle databaser er nu opdateret, og dette skete inden Ankestyrelsens henvendelse.

Opgaven

Frederikssund Kommune overtog ansvaret for beskyttelsen af BNBO den 1. januar 2025. Sagsbehandlingen har været kompleks, blandt andet på grund af uklare regler og urealistiske tidsfrister. En for hurtig udstedelse af påbud ville have indebåret risiko for administrative fejl og utilstrækkelig grundvandsbeskyttelse. Kommunen har derfor lagt vægt på at sikre lodsejernes retssikkerhed, overholdelse af forvaltningsloven og erstatningsfastsættelser i overensstemmelse med taksationsmyndighedernes praksis. Arbejdet fremgår af bilag 2.

I forbindelse med opgaven har det været muligt at indgå frivillige aftaler mellem lodsejer og vandforsyning på 5 ud af 11 berørte ejendomme, hvor lodsejer ikke var blevet tilbudt en frivillig aftale af den berørte vandforsyning, et arbejde initieret af Frederikssund Kommune.

For i alt 19 ejendomme har det ikke var muligt at indgå frivillige aftaler mellem lodsejer og vandforsyning. Varsel om påbud blev sendt i partshøring fra 4. august til 1. september 2025. Enkelte sager blev efterfølgende sendt i supplerende partshøring på grund af nye oplysninger. Påbuddene blev meddelt i perioden 7. november 2025 til 30. januar 2026.

Tre påbud er påklaget til Miljø- og Planklagenævnet, som på nuværende tidspunkt forventer at træffe en afgørelse senest i marts 2027. En påklagning har ikke opsættende virkning for arealer inden for BNBO. Det ene påbud er blevet afgjort af klagenævnet Klagen er blevet afvist og afgørelsen er blevet stadfæstet.

Otte påbud er indbragt for Taksationskommissionen, som på nuværende tidspunkt har berammet behandling af erstatningsstørrelserne til den 23.-25. september 2026.

Administrationen har udarbejdet udkast til udtalelse, som kan ses i bilag 3.

Oprindelig henvendelse fra Ankestyrelsen er behandlet i Byrådet den 25. juni 2025 (sag nr. 123)

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - henvendelse fra Ankestyrelsen af 12. marts 2026
• Bilag 2 - Tidslinje for beskyttelse af BNBO i Frederikssund Kommune
• Bilag 3 - UDKAST_Supplerende udtalelse vedrørende mulig tilsynssag

Resume

Med denne sag skal Byrådet beslutte, om det nuværende serviceniveau i indsatsplanen for forhøjet vandstand skal opretholdes. Byrådet skal konkret beslutte, om der fortsat skal udlægges sandsæk depoter i udsatte områder, og om administrationen skal arbejde for at indgå en ny aftale om abonnement på WaterTubes (stormflodssikring), når den nuværende kontrakt udløber i september 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationens forslag til nyt serviceniveau godkendes.
2. Administrationen indgår forhandling med leverandøren af WaterTubes med henblik på at indgå en ny femårig aftale, når den nuværende aftale udløber i september 2026. (Udgår)

Supplerende indstillingspunkt

3. Administrationen forlænger kontakten med leverandøren af WaterTubes. (Erstatter indstillingspunkt 2)

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 4. marts 2026, pkt. 25:

Udsat.

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 44:

Administrationens indstillingspunkt 1 blev bragt til afstemning:

For stemte: Tina Tving Stauning (A), Anne-Lise Kuhre (A), Tobias Daniel Isaksson (I) og Ali Moussa (F).

Imod stemte: Jens Jørgensen (V).

Undlod at stemme: Gert Løfgren (O).

Jens Jørgensen (V) stemte imod, idet han ønsker, at sandsækkedepoter til borgere i forbindelse med stormflod fortsat også er en del af indsatsplanen.

Indstillingspunkt 1 anbefales.

Indstillingspunkt 2 udgår.

Indstillingspunkt 3 anbefales.

Sagsfremstilling

Nuværende serviceniveau ved forhøjet vandstand

Frederikssund Kommune har efter Bodil-stormen i 2013, hvor vandet steg til mere end 2 meter over normalvandstanden, udarbejdet en indsatsplan for forhøjet vandstand. I denne fremgår beredskabsindsatser der iværksættes ved stormflodsvarsel.

De to beredskabsindsatser som denne sag omhandler, er hhv. udrulning af "WaterTubes" og udlægning af sandsæk depoter.

WaterTubes

Beredskabet har siden 2017 udlagt otte Watertubes i kommunen for at beskytte kommunale veje og bygninger. Se placering på bilag 1.

Erfaringstal fra de sidste seks år viser, at Frederikssund Kommunes beredskab har udlagt Watertubes tre gange. I takt med at kommunale kystbeskyttelsesprojekter færdiggøres, vil behovet for udrulning af WaterTubes blive mindre. Siden færdiggørelsen af det kommunale digeprojekt ved Hyllingeriis i 2025, er to WaterTubes taget ud af beredskabsindsatsen, og når Frederikssund Midtby kystbeskyttelsesprojektet er færdigt, vil yderligere to Watertubes kunne udtages.

Skadesbesparelser: Indsatsen har afværget omfattende oversvømmelser af Frederikssund By, Kignæshallen ved Jægerspris, sommerhuse og kommunale veje i sommerhusområdet Hyllingeriis. Administrationen vurderer, at omkostningerne til udrulning er mindre end de skadesbesparelser der er opnået.

Følgevirkninger: Udover de direkte skadesbesparelser har sikringen med WaterTubes givet en større tryghed til beboere i udsatte områder samt bedre muligheder for at holde kommunale bygninger og veje åbne under stormfloder.

Nye "plasticwalls" kan supplere WaterTubes

De såkaldte "PlasticWalls" er et nyt produkt på markedet, der består af L formede plastikvægge der kan klikkes sammen til en mobil stormflodsbarriere, der både er billigere og lettere at håndtere end WaterTubes. Plasticwalls kan af tekniske årsager ikke erstatte WaterTubes alle steder.

For at teste denne løsnings egnethed har beredskabet lånt et sæt der ved næste stormflodsvarsel kan opsættes foran WaterTuben ved Frederikssund Havn, som en test. Der er flere eksempler på private grundejere i andre regioner, der har indkøbt og opsat denne løsning, eksempelvis beskyttede PlasticWalls røgeriet i Faaborg ved oktober stormen i 2023.

Sandsæk depoter

Beredskabet udlægger sandsæk depoter syv steder i kommunen, så borgere kan afhente sække til beskyttelse af egne boliger. Se placering på bilag 2.

Erfaringstal fra de sidste seks år viser, at Frederikssund Kommunes beredskab har udlagt sandsæk depoter tre gange. Sandsækkene indkøbes og fyldes, hvorefter de køres ud i de udsatte områder.

Skadesbesparelser: Indsatsen har afværget skader på flere udsatte boliger, men omfanget af skadesbesparelser vurderes at være begrænset. Årsagen hertil er, at korrekt udlægning af sandsække både er teknisk svært og meget arbejdskrævende. Der er derfor ved de seneste stormfloder set mange eksempler på stormflodsvand der trænger igennem sandsække, der ikke er udlagt korrekt.

Følgevirkninger: Sandsæk depoterne giver borgerne en mulighed for at handle når der varsles stormfloder. Depoterne bliver anvendt af borgerne hver gang de udlægges, også selv om sandsækkene kun har en begrænset effekt.

Grundejers ansvar at sikre egne boliger

Det er et grundprincip i den danske kystbeskyttelseslov, at det er grundejers eget ansvar at sikre sin ejendom imod stormfloder. Det kan grundejere gøre ved at etablere permanente kystbeskyttelsesløsninger (diger, højvandsmure etc.) eller ved at indkøbe diverse mobile løsninger (sandsække, plasticwalls etc.).

Frederikssund Kommune er som grundejer ansvarlig for at sikre egen infrastruktur og bygninger. Derfor udrulles Watertubes i dag kun der, hvor de beskytter kommunale værdier. Flere steder beskytter WaterTubes også private boliger, der ligger i tilknytning til de kommunale værdier, eksempelvis ved Strandvejen i Frederikssund.

Omkostninger ved nuværende serviceniveau

Anbefaling til nyt serviceniveau

Administrationen foreslår følgende nye serviceniveauer:

1. Der forhandles en ny femårig aftale med leverandøren af WaterTubes, der tager højde for, at kommunens behov for WaterTubes bliver mindre i takt med, at de kommunale kystbeskyttelsesprojekter færdiggøres.
2. I den nye aftale kan PlasticWalls erstatte WaterTubes, der hvor det er teknisk muligt.
3. WaterTubes udlægges fortsat kun der, hvor de i den nuværende beredskabsplan udlægges. Formålet er fortsat at beskytte kommunal infrastruktur og bygninger.
4. Udlægning af sandsæk depoter ophører, fordi administrationen på baggrund af erfaringer fra tidligere stormfloder vurderer, at indsatsens beskyttende effekt er begrænset. Det vil medføre en driftsbesparelse på ca. 0,34 mio. kr. årligt.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Teknik og Klima den 7. april 2026:

Der er ikke afsat årlige driftsmidler til udlægning af sandsæk depoter. Midlerne tilvejebringes ved behov indenfor udvalgets øvrige områder. Såfremt punkt 4 under Anbefaling til nyt serviceniveau vedtages, så vil disse midler derfor ikke kunne allokeres til øvrige tiltag.

Indstillingspunkt 2 i sagen udgår og erstattes i stedet af indstillingspunkt 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Hvis administrationens forslag til nyt serviceniveau indstilles, vil besparelsen på 0,34 mio. kr. blive indarbejdet i førstkommende budgetopfølgning for 2026 og kommende basisbudget for 2027 til 2030.

Bilag

• Bilag 1 - placering af WaterTubes
• Bilag 2 - placering af sanddepoter

Resume

Jægerspris Kraftvarme har fremsendt et projektforslag om forsyning af Jægerspris Slot fra Jægerspris Kraftvarme. Med denne sag indstilles projektet godkendt og sendt i 4 ugers høring til berørte parter. Byrådet skal derudover beslutte, om der skal ses bort fra fossile brændsler (naturgas) som relevant alternativt scenarie i de økonomiske beregninger. Efter høringen forelægges forslaget for Teknik og Klima til evt. endelig godkendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det ansøgte projekt om fjernvarmeforsyning af Jægerspris Slot godkendes.
2. Frederikssund Kommune beslutter at der ikke ønskes belysning af fossile alternativer i de økonomiske beregninger jf. projektbekendtgørelsens § 19, stk. 5.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, 7. april 2026, pkt. 35:

Anbefales.

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Jægerspris Slot varmeforsynes i dag ved en fliskedel ejet af slottet. Fliskedlen er etableret i 1996 og ledningsnettet er fra 1956. Fremfor at udskifte fliskedlen med en ny og renovere det eksisterende ledningsnet ønsker Jægerspris Slot at bygningerne tilsluttes fjernvarmeforsyning fra Jægerspris Kraftvarme. Varmebehovet i Jægerspris Kraftvarmes forsyningsområde stiger dermed med 2.129 MWh/år til i alt 40.892MWh/år. Det øgede varmebehov kan dækkes af eksisterende varmeproduktionskapacitet. Jægerspris Kraftvarme har udarbejdet et projektforslag for varmeforsyningen af slottet, som er vedlagt som bilag 1. I projektforslaget vurderes projektet om fjernvarmeforsyning i forhold til to andre muligheder. Den ene er en fortsættelse af den hidtidige forsyning som indebærer udskiftning af den eksisterende fliskedel med en ny fliskedel og den anden er etablering af en luft/vandvarmepumpe som erstatning for fliskedlen. I begge tilfælde skal der desuden gennemføres en renovering af det eksisterende ledningsnet. Der er ikke regnet på et alternativ med individuelle varmepumper, da alle bygninger, jf. Slots- og Kulturstyrelsen, er fredede eller bevaringsværdige og individuelle installationer ved at bygningerne forventes at stride mod bygningsfredningsloven.

Samfundsøkonomi

Projektet udviser en samfundsøkonomisk gevinst på 11,2 mio. kr. ved en investering på 6,45 mio. kr. Der er udført følsomhedsberegninger på en række forudsætninger, herunder på en 20% stigning i investering i fjernvarmenet, 20% stigning/fald i elpriser og 20% stigning/fald i omkostninger til drift og vedligehold. Beregningerne viser at projektet giver de laveste samfundsøkonomiske varmepriser i alle de beregnede tilfælde sammenlignet med de to andre analyserede muligheder. Der er således stor robusthed i projektet.

Selskabsøkonomi og brugerøkonomi

Selskabsøkonomien viser et årligt overskud på 162.709 kr. og en simpel tilbagebetalingstid på 9,4 år. Den brugerøkonomiske beregning viser en årlig besparelse på slottets varmeudgifter på godt 35.000 kr. svarende til en besparelse på godt 40%.

Fossile alternativer

Administrationen anbefaler, at Byrådet i tråd med de seneste års praksis beslutter at se bort fra fossile alternativer i de økonomiske beregninger, jf. projektbekendtgørelsens § 16, stk. 5. Dette er i tråd med den nationale politiske målsætning om udfasning af naturgas i boliger og fjernvarmeproduktionen. Det indsendte projektforslag regner ikke på muligheder for varmeforsyning via fossile brændsler og forudsætter således, at Byrådet træffer beslutning om at se bort fra fossile brændsler.

Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalgets møde 22. april 2026

Administrationen har efter mødet i Teknik og Klima d. 7. april tilrettet behandlingsplanen for sagen, idet nye varmeprojekter, jvf. delegationsplanen, skal behandles i både fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, inden de sendes i høring. Teknik og Klimas beslutning er derfor ændret til en anbefaling af sagen overfor Økonomiudvalget og Byrådet og indstillingen er tilrettet.

Inddragelse

Projekter for kollektiv varmeforsyning skal sendes i høring til berørte parter i 4 uger, hvorefter Teknik og Klima kan give endelig godkendelse. Kommunens godkendelse af et projekt for varmeforsyning er en forudsætning for, at forsyningsselskabet kan etablere den ansøgte varmeforsyning.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Jægerspris Kraftvarme Projektforslag - Tilslutning af Jægerspris Slot

Resume

Med nærværende sag forelægges anlægsregnskab for det afsluttede anlægsprojekt Flytning af tandklinik i 2025 på Social og Sundheds område. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskab, som er afsluttet i 2025 med anlægsbevillinger, hvor både bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Det fremlagte anlægsregnskab godkendes

Historik

Beslutning fra Social og Sundhed, 8. april 2026, pkt. 25:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2025. På baggrund heraf forelægger administrationen anlægsregnskab for anlægsprojektet Flytning af tandklinik, som er afsluttet i 2025 på Social og Sundheds område.

Flytning af tandklinik

Der er afholdt udgifter for 17,14 mio. kr., hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,27 mio. kr.

Der er modtaget fondsmidler på -2,89 mio. kr., som svarer til de bevilgede fondsmidler.

Projektet blev udført i forlængelse af ny lov om udvidelse af målgruppen for børne- og ungetandplejen for 18-21 årige, og dermed skulle Tandplejen udvide kapaciteten fra primo 2024.

Årsagen til merforbruget skyldes krav fra brandmyndighederne om en opgradering af sprinklingsanlæg over nedhængte lofter.

Frederikssund Kommune søgte og fik bevilget kr. 2,89 mio. kr. af Indenrigs– og Sundhedsministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten i den kommunale børne – og ungdomstandpleje. Dermed blev projektet udvidet med etablering af tre ekstra klinikrum med tilhørende udstyr til de 18-21-årige i kommunen. Midlerne er modtaget og indgår i anlægsregnskabet.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskaber, hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold fremgår i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskaber afsluttet i 2025 med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det.

I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Flytning af tandklinik

Resume

Økonomiudvalget skal med nærværende sag træffe beslutning om genåbning af saunaer på idrætsanlæg i Frederikssund Kommune.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget anbefaler, at:

1. Godkende genåbning af saunaer i kommunens idrætsanlæg.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 9. april 2026, pkt. 47:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

Sagen vedrører følgende saunaer i kommunale idrætsanlæg mv: Kignæshallen, Solbakkehallen, Skolen ved Kæret og Frederikssund Hallen.

Frederikssund Kommune råder over saunaer i bege kommunens svømmehaller og i Kultur og Havnebadet. Disse saunaer er aktive og bruges af gæster og foreninger. Kommunen råder også over svømmehaller på andre idrætsanlæg. Disse øvrige saunaer er ikke i brug. Beslutningen om dette blev taget af Økonomiudvalget i forbindelse med håndtering af energikrisen. Dette fremgår af sag 107 af 26. april 2023 samt sag 230 af 11. oktober 2023.

Fritid og Kultur besluttede på deres møde 5. marts 2026 sag 27, at der skal fremlægges sag om genåbning af de øvrige saunaer på kommunens idrætsanlæg mv.: Kignæshallen, Solbakkehallen, Skolen ved Kæret og Frederikssund Hallen.

Det er administrationens vurdering, at udgifterne ved genåbning af disse saunaer vil kunne afholdes indenfor nuværende budgetter. Dette vurderes med udgangspunkt i, at der forventes et begrænset forbrug, de nuværende energipriser, samt at Fritid og Kultur har besluttet i sag 27 5. marts 2026, at anvendelse af saunaerne i Kignæshallen samt Solbakkehallen vil ske mod brugerbetaling. Brugen af saunaerne i Frederikssund Hallen og på Skolen ved Kæret vil blive stillet vederlagsfrit til rådighed for de folkeoplysende foreninger.

Inddragelse

Administrationen har gennem det seneste halve år modtaget henvendelse fra brugere af Kignæshallen og Frederikssund Hallen, der ønsker, at saunaerne disse steder genåbnes.

Økonomi

Det er administrationens forventning, at merudgifterne til energi kan afholdes inden for de eksisterende budgetter, hvorfor nærværende sag ikke har bevillingsmæssig betydning.

Resume

Med nærværende sag forelægges anlægsregnskaber for de to afsluttede anlægsprojekter: Kultur- og Havnebad samt Idræts- og Spejderfacilitetspuljen 2024-2025 på Fritid og Kulturudvalgets område i 2025. Sagen omfatter projekter med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Fritid og Kultur over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Godkende de fremlagte anlægsregnskaber.

Historik

Beslutning fra Fritid og Kultur, 9. april 2026, pkt. 50:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilte anlægsregnskaber vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2025. På baggrund heraf forelægger administrationen anlægsregnskaber for to afsluttede anlægsprojekter i 2025 på Fritid og Kulturs område.

I 2025 er følgende to anlægsprojekter blevet afsluttet på Fritid og Kulturs område:

• Kultur- og Havnebad
• Spejder- og idrætsfacilitetspuljen 2024 - 2025

Kultur- og Havnebad

Der er i perioden 2021 til 2024 afsat anlægsbevillinger på 30,95 mio. kr. til Kultur- og Havnebad.

Der er anvendt 31,22 mio. kr. svarende til 100,88 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,27 mio. kr.

Der er 2024 afsat anlægsbevilling på 7,10 mio. kr. for modtagelse af fondsmidler til Kultur- og Havnebad.

Der er modtaget 7,00 mio. kr. svarende til 98,54 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med en mindreindtægt på 0,10 mio. kr.

Anlægsprojektet omhandler opførelsen af Frederikssund Kultur- og Havnebad, som blev besluttet i forbindelse med budgetaftalen for 2021, således at Frederikssund Bymidte forsat udvikles som et aktivt og attraktivt område for byens borgere og gæster.

Merforbrug skyldes ekstra udgifter til fremføring af hovedelforsyning fra transformer til Operapladsen, ekstraordinære brandkrav fra myndighederne samt at stålkonstruktionerne skulle være stærkere pba. beregninger fra ingeniør.

Der er modtaget fondsmidler til opførelsen af Kultur- og Havnebadet på 8,2 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, samt 0,3 mio. kr. fra Friluftsrådet. Efter afregning af fondsmoms på 17,5% til staten på indkomne fondsmidler til kommunen fås indtægt på 7,0 mio. kr.

Idræts- og Spejderfacilitetspuljen

Der er i perioden 2024 til 2025 afsat anlægsbevillinger på 3,73 mio. kr. til Idræts- og Spejderfacilitetspuljen.

Der er anvendt 3,75 mio. kr. svarende til 100,64 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,02 mio. kr.

Der er i perioden 2024 - 2025 afsat anlægsbevilling på 0,20 mio. kr. for modtagelse af fondsmidler til Idræts- og Spejderfacilitetspuljen.

Der er modtaget 2,82 mio. kr. svarende til 141,25 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med en merindtægt på 0,08 mio. kr.

Idræts- og Spejderfacilitetspuljen har primært været anvendt til en række facilitetsforbedringer på baggrund af ansøgninger fra idrætsforeninger og spejdergrupper. Det drejer sig eksempelvis om anlæggelse af strandhåndboldbane i Slangerup, renoveringer af spejderhytter og foreningsfaciliteter samt øget handicaptilgængelighed.

Merforbruget i 2025 på 0,02 mio. kr. søges overført til ny Idræts- og Spejderfacilitetspulje for 2026 - 2029 på Byrådets møde den 29. april 2026.

Der er modtaget fondsmidler til Bikepark i Idrætsbyen fra Lokale- og Anlægsfonden samt tilskud fra Slangerup Håndboldklub til etablering af strandhåndboldbane i Slangerup.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskaber, hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold fremgår i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskaber afsluttet i 2025 med anlægsbevillinger, hvor enten bruttoanlægsudgifter eller bruttoanlægsindtægter overstiger 2 mio. kr. De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Anlægsregnskab Kultur- og Havnebad
• Anlægsregnskab Idræts- og Spejderfacilitetspuljen 2024 - 2025

Resume

Frederikssund Kommune overskred i 2025 den lovpligtige plejeboliggaranti i 32 tilfælde. Det skyldtes, at der i 2025 var flere borgere med behov for en plejebolig end forventet. På Omsorgscentret Pedershave er der seks pladser, som har været lukket gennem en årrække. For at overholde plejeboliggarantien anbefales det at åbne disse pladser fra 1. september 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende genåbning af seks pladser på Pedershave fra 1. september 2026.
2. Godkende, at de bevillingsmæssige konsekvenser af beslutningen forelægges til politisk behandling i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, 8. april 2026, pkt. 29:

1. Anbefales, idet udvalget bemærker, at åbningen af de seks pladser på Pedershave indfrier det nuværende pres på garantiventelisten.

2. Anbefales.

Sagsfremstilling

Når en borger visiteres til en plejebolig, kan borgeren vælge at stå på kommunens såkaldte garantiventeliste eller på venteliste til et eller flere specifikke omsorgscentre. Når en borger står på garantiventelisten, har kommunen pligt til at tilbyde en plejebolig på et vilkårligt omsorgscenter i Frederikssund Kommune inden for to måneder. Borgere, som vælger at skrive sig op til en plejebolig på et eller flere specifikke omsorgscentre i kommunen, er ikke omfattet af plejeboliggarantien.

78 borgere fik i 2025 en plejebolig efter at have stået på garantiventelisten. Ventetiden på garantiventelisten var i gennemsnit 52 dage, men ventetidsgarantien på to måneder blev overskredet for 32 borgere. De fleste af disse borgere fik dog en bolig kort tid herefter, og kun ni borgere ventede mere end 2,5 måneder i alt. Se bilag 1 for en analyse af ventelister til plejeboliger i 2025.

For fremadrettet at overholde den lovpligtige plejeboliggaranti anbefales det at øge kapaciteten med seks plejeboliger på Pedershave, som er midlertidigt lukket.

De seks plejeboliger ligger i Hus E, hvor boligerne er målrettet borgere med særlige behov, herunder borgere der på grund af demens eller andre kognitive udfordringer har en særlig adfærd eller behov for at blive skærmet. Boligerne blev lukket, da åbningen af friplejehjemmet Attendo Lærkevej i en periode betød, at der var en overkapacitet af plejeboliger. Netop borgere med særlig adfærd og behov for skærmning har svært ved at vente på plejebolig i lang tid, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at udvide kapaciteten til denne målgruppe. I dag venter denne gruppe borgere længere end borgere, der venter på en almindelig plejebolig.

Det anbefales først at åbne pladserne i september 2026. Det skyldes, at det vil give en mere tryg og stabil indflytning for nye beboere at åbne pladserne efter sommerferien, når det faste personale er tilbage, og hvor der lettere kan rekrutteres nyt personale.

Åbning af de seks plejeboliger på Pedershave vil medføre en merudgift til løn til personale på 3,97 mio. kr. årligt i 2026-priser. Det svarer til 1,32 mio. kr. for perioden september til december 2026.

Genåbning af pladserne vil indbringe en huslejebetaling fra beboerne på 588.000 kr. årligt. Huslejebetalingen tilgår politikområdet ældreboliger og indgår således ikke under servicerammen.

Da boligerne er relativt nye, vil de kunne istandsættes for i alt omkring 30.000 kr.

Inddragelse

Sagen er sendt til Seniorrådet. Eventuelle kommentarer fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Kommentar fra Seniorrådet:

Det glæder os, at der bliver genåbnet 6 pladser på Pedershave til september. Vi ved, at der er brug for dem. Placeringen på Pedershave er velvalgt netop til denne målgruppe, som kan rummes på Pedershave fremfor på Attendo.

Seniorrådet anbefaler udvalget at følge administrationens indstilling.

Økonomi

Økonomi bemærker, at de bevillingsmæssige konsekvenser af beslutningen om genåbning af seks pladser på Pedershave er følgende:

I 2026:

Inden for servicerammen:

Genåbningen medfører merudgifter til service på 1,32 mio. kr. vedrørende løn og udgifter til personale i perioden fra 1. september til 31. december.

Uden for servicerammen:

Genåbningen medfører en udgift på 0,03 mio. kr. vedrørende istandsættelse af boligerne på ældreboligområdet.

Derudover medfører genåbningen huslejeindtægter på 0,194 mio. kr., samt en tilsvarende reduktion i budgettet til lejetab på 0,194 mio. kr.

Fra 2027 og frem:

Inden for servicerammen:

Genåbningen medfører serviceudgifter på 3,97 mio. kr. årligt vedrørende løn og udgifter til personale.

Derudover medfører genåbningen en afledt merudgift på ca. 0,3 mio. kr. årligt vedrørende afregning til friplejehjemmet Attendo.

Uden for servicerammen:

Genåbningen medfører huslejeindtægter på 0,581 mio. kr. årligt, samt en tilsvarende reduktion i budgettet til lejetab på ældreboligområdet.

Merforbruget søges finansieret inden for eksisterende rammer ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026, hvor de bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og frem vil blive forelagt til politisk behandling.

Bilag

• Bilag 1. Venteliste til plejeboliger i Frederikssund Kommune

Resume

Med Budgetaftale 2026 besluttede aftalepartierne, at der skal etableres et NEST-spor fra kommende skoleår 2026/27, samt at Jægerspris Skole skal være den første skole, der får tilbuddet. Administrationen har i samarbejde med skolelederne drøftet perspektiverne i et NEST-spor, herunder arbejdet med de forhold der skal afdækkes og klargøres forud for opstart af tilbuddet. Administrationen anbefaler, at opstart af Nest-tilbuddet udskydes til skoleåret 2027/28, hvorfor Børn, Skole og Familie med denne sag skal anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet at udsætte implementeringen af budgetinitiativet ét år og i stedet anvende midlerne til at understøtte målgruppen på anden vis.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet, anbefaler at:

1. Godkende at udskyde implementering af NEST-spor til skoleåret 2027/28.
2. Godkende, at midlerne anvendes til at understøtte målgruppen på anden vis gennem pædagogiske og organisatoriske initiativer

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 9. april 2026, pkt. 32:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

Indstillingspunkt 1:

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Kenneth Jensen (A), Charlotte Drue (I), Tobias Daniel Isaksson (I), Anne-Lise Kuhre (A), Jens Jørgensen (V), Inge Messerschmidt (O) og Therese Hejnfelt (C)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F)

Anbefales.

Indstillingspunkt 2:

For stemte: Rasmus Petersen (Ø), Jens Jørgensen (V), Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A) - så midlerne i skoleåret 2026/27 anvendes på indsatser på Jægerspris skole, som bidrager til at forberede etablering af NEST-spor fra skoleåret 2027/28.

Imod stemte: Tobias Daniel Isaksson (I).

Undlod at stemme: Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (I).

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med Budgetaftale 2026 besluttede aftalepartierne, at der skal etableres et NEST-spor fra skoleåret 2026/27, og at Jægerspris Skole skal være den første skole, der får tilbuddet.

Administrationen har efterfølgende, i samarbejde med særligt Jægerspris Skole, arbejdet med perspektiverne i etableringen af et NEST-spor. Arbejdet har haft fokus på både de pædagogiske muligheder og de organisatoriske og praktiske forudsætninger, der skal være på plads for at sikre en bæredygtig og fagligt velfunderet opstart.

På den baggrund vurderer Administrationen, at der er behov for at udskyde opstarten af NEST-sporet ét år af særligt to grunde.

For det første pågår der aktuelt analyser af en mulig ny skolestruktur i Frederikssund Kommune. Disse analyser kan få væsentlig betydning for, hvor det er fagligt og organisatorisk mest hensigtsmæssigt at placere et NEST-tilbud, idet beslutninger om skolestruktur kan have vidtrækkende konsekvenser for de tilgængelige fysiske rammer, for elevsammensætningen på skolerne, på ledelsesorganiseringen mv. En opstart i skoleåret 2026/27 indebærer en risiko for, at tilbuddet etableres på et grundlag, som efterfølgende viser sig ikke at være optimalt i forhold til den fremtidige skolestruktur.

For det andet vurderer Administrationen, at der er behov for tilstrækkelig tid til at forberede etableringen af tilbuddet, så kvaliteten sikres fra start. Et NEST-spor stiller særlige krav til både organisering, kompetencer og fysiske rammer. Det indebærer blandt andet rekruttering og ansættelse af relevante medarbejdere, opbygning af de nødvendige specialpædagogiske kompetencer hos både medarbejdere og ledelse, herunder eventuel uddannelse og kompetenceudvikling, tilrettelæggelse af en gennemtænkt og gennemsigtig visitationsproces, klargøring og eventuel tilpasning af fysiske rammer og lokaler til målgruppen samt etablering af et tæt og velfungerende samarbejde mellem NEST-tilbuddet og de øvrige klasser på årgangen.

En udskydelse vil give bedre forudsætninger for at sikre, at alle disse forhold er tilstrækkeligt belyst og på plads, så tilbuddet får en stærk faglig og organisatorisk forankring fra starten, og dermed bedre betingelser for at blive et kvalitetstilbud for eleverne.

Anden anvendelse af midlerne i skoleåret 2026/27

Administrationen anbefaler, at de afsatte midler i skoleåret 2026/27 anvendes til at styrke indsatsen for målgruppen i almenområdet samt til at forberede implementeringen af et kommende NEST-spor.

Midlerne kan blandt andet anvendes til følgende indsatser:

1. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere

Opkvalificering af udvalgte lærere, pædagoger og ledere i forhold til målgruppen, herunder:

• Specialpædagogiske tilgange med afsæt i NEST-principper
• Co-teaching og tolærerordninger
• Struktur, forudsigelighed og visuel didaktik
• Klasseledelse i inkluderende læringsmiljøer

Dette vil både styrke den nuværende praksis og sikre et stærkere fagligt fundament for et kommende NEST-spor.

2. Afprøvning af NEST-inspirerede praksisser i almenklasser

Etablering af pilotforløb i udvalgte klasser, hvor der systematisk arbejdes med ovenstående Nest-inspirerede principper, og med øvrigt fokus på:

• Fælles didaktisk planlægning mellem almen- og specialpædagogiske kompetencer
• Differentierede læringsmiljøer
• Tæt teamsamarbejde- og ledelsesunderstøttelse i pilotklasser

Erfaringerne herfra vil kunne anvendes planlægningen af det kommende NEST-tilbud.

3. Styrkelse af fleksible tilbud

Der kan iværksættes organisatoriske løsninger, der kan understøtte elever i målgruppen, fx:

• Mindre hold i tilknytning til almenklasser - kræver flere lærerressourcer
• Fleksible skemaer og støttestrukturer
• Co-teaching
• Øget anvendelse af ressourcepersoner i undervisningen

Inddragelse

Skolelederne har været involveret i drøftelserne og er enige i Administrationens indstilling om at udskyde opstart til skoleåret 2027/28.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed: Rådet for handicap, psykiatri og udsathed kan vi på den ene side godt forstå, at man anbefaler at udskyde opstart af Nest klasser som et skoletilbud, for børn med særlige behov, hvis dette skyldes, at man vil sikre kvaliteten samt ønsket om at afvente resultaterne af analysen af en ny skolestruktur i Frederikssund kommune.

På den anden side, så fremgår det af udvalgets årshjul, der er revideret 27/02-2026, at man allerede her har punktet på dagsorden i april 2026, hvor det skal besluttes om man vil beslutte om det skal udskydes.

Her må Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed tydeligt gøre opmærksom på, at der i efteråret 2025 er indgået en politisk budgetaftale om ”at styrke folkeskolen, hvor partnerne var særligt optaget af at følge op på trivslen.” Herunder ønsker partnerne at der på en skole fra det kommende skoleår etableres et Nest spor.

I Rådet for handicap, psykiatri og udsathed, er vi meget begejstret for netop Nest spor, da sådan et tilbud imødekommer børn med særlige behov, hvor disse børn tilmed indgår i et alment skoletilbud, (dog på særlige vilkår) og derved både kan trives, opnå faglig læring og udvikle social og relationelle færdigheder, på lige fod med børn som ikke har funktions nedsættelser.

Hvis man på trods af denne politiske beslutning, vælger af følge administrationens og skoleledernes

anbefaling om at udskyde opstarten af Nest sporet, så må vi kraftigt anbefalede at tilgodese børnene på sådan måde, at de ikke kommer bagud fra start.

Rådet synes, det er en god idé at afprøve NEST-praksisser og derved få et erfaringsgrundlag, som NEST kan bygge videre på.

En anden mulighed kunne være, at man allerede nu skal screene, eller ved hvilke børn man tænker skal/skulle indgå i et Nest spor skoletilbud og tilbyde disse børn særlige undervisningstilbud fra skoleåret 2026/2027 og indtænke det som et brobygningstilbud frem til Nest sporet oprettes.

Økonomi

I forbindelse med budgetaftalen for 2026-2029 blev der udmøntet 0,3 mio. kr. i 2026 og 0,7 mio. kr. i 2027 til etablering af et NEST-spor. Ved at udskyde dette NEST-spor til skoleåret 2027/28 vil der i 2026 være et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. og 0,4 mio. kr. i 2027. De bevillingsmæssige konsekvenser i henholdsvis 2026 og 2027 ved at udskyde NEST- sporet håndteres i budgetopfølgningen pr. 31/3-26.

Resume

Med denne sag skal Børn, Skole og Familie godkende ressourcetildelingen til kommunens almene folkeskoler for skoleåret 2026/27. Ressourcetildelingen baserer sig, grundet kommunens klassebaserede tildelingsmodel, først og fremmest på antallet af besluttede almenklasser i kommende skoleår. Ressourcetildelingen udgør de forventede udgifter til den samlede undervisningsramme. Chefkonsulent i Center for Økonomi Mie Røpke Hansen deltager under dette punkt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Ressourceudmeldingen for skoleåret 2026/27 til de fem almene folkeskoler godkendes.
2. Der indarbejdes en korrektion til budgetudgangspunktet på 1,85 mio. kr. i 2027-2030 i forbindelse med budget 2027-2030.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 5. marts 2026, pkt. 19:

Indstillingspunkt 1-2: Anbefales.

Sagsfremstilling

I denne sag samt sagens bilag gennemgås ressourcetildelingen til almenfolkeskoleområdet i kommende skoleår 2026/27, og de deraf forventede udgifter i 2027. Ressourcetildelingen tager først og fremmest udgangspunkt i det antal klasser der oprettes i kommende skoleår. Børn, Skole og Familie besluttede klassedannelsen på møde i februar.

I alt skal skolerne have tilført 307 årsværk som følge af den klassebaserede tildelingsmodel. Der forventes et mindreforbrug på den samlede undervisningsramme i 2027, primært som følge af færre elever på efterskole.

Ressourcetildelingen på folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune påvirkes af flere ting. Dels af kommunens økonomitildelingsmodel, dels af antallet af klasser på skolerne i kommende skoleår.

På mødet den 5. februar i Børn, Skole og Familie blev forudsætningerne i skolernes ressourcetildelingsmodel gennemgået og det er disse, der er gældende i den følgende beskrivelse af ressourcerne til skolerne. Der henvises til bilag 1 for denne gennemgang.

Behov for ressourcer til skoleåret 2026/27 og de samlede økonomiske konsekvenser

I det følgende beskrives behovet for ressourcer til de almene folkeskoler til kommende skoleår, samt de økonomiske konsekvenser for den samlede undervisningsramme i Frederikssund Kommune.

Ressourcer til specialundervisning som følge af decentralt betalingsansvar

Som gennemgået på udvalgets møde 5. februar 2026 (sag 14) er der i skolernes økonomitildelingsmodel indlagt et decentralt betalingsansvar for elever der visiteres til specialundervisning. Det betyder, at skolerne, som en del af deres ressourcer tildeles budget hertil, på baggrund af deres forventede segregeringsgrad. Skolernes budget til det decentrale betalingsansvar for skoleåret 2026/27 fremgår af tabel 1. Fra skoleåret 2026/27 betaler skolerne fuld takst for en elev i et specialtilbud. Jf. budgetaftale 2026 betaler Jægerspris Skole de næste to skoleår dog halv takst for elever der visiteres til et specialtilbud.

Tabel 1: Midler til decentralt betalingsansvar skoleåret 2026/27 (1.000 kr.)

Det decentrale betalingsansvar for specialundervisning påvirker ikke den samlede undervisningsramme. Der er således ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2027 ved det decentrale betalingssvar på skoleområdet.

Ressourcer til undervisning som følge af klassebaseret ressourcetildeling

Idet Frederikssund Kommune har besluttet en klassebaseret tildelingsmodel, hvor fagudvalget én gang om året tager stilling til hvor mange klasser der skal tildeles ressourcer til i kommende skoleår, tildeles ressourcerne til skolerne på baggrund heraf. Ressourcetildelingen til folkeskolerne tilpasses altså dermed hver år i takt med faldende/stigende antal klasser.

Børn, Skole og Familie besluttede på møde 5. februar 2026 (sag 12) at oprette 152 klasser på de fem almenfolkeskoler i skoleåret 2026/27. I skoleåret 2025/26 blev der ligeledes givet ressourcer til 152 klasser. I forhold til skoleåret 2026/27 går Fjordlandsskolen én klasse op og Slangerup går én klasse ned, mens antallet på de øvrige skoler er det samme.

Det forudsatte elevtal i skoleåret 2026/27 er 3.003, hvor det i skoleåret 2025/26 var 3.078. Med dette antal klasser og antal elever i skoleåret 2026/27 bliver der, jf. tabel 2, tildelt 306,8 årsværk til de fem almenfolkeskoler. I nuværende skoleår er der blevet tildelt 303 årsværk. Stigningen på de knap fire årsværk skyldes primært, at der tilgår midler til skolevægring samt ekstra midler fra staten til folkeskolens kvalitetsprogram til almenskoleområdet.

Se endvidere bilag 2.

Tabel 2: Ressourcetildeling skoleåret 2026/27

For skoleåret 2026/27 svarer dette antal årsværk til i alt 203,2 mio. kr. i 2027 (2027 priser).

Det betyder, at der bruges 203,2 mio. kr. ud af den samlede undervisningsramme på medarbejdere til at varetage undervisning for 152 klasser. Der er afsat en samlet undervisningsramme på i alt 203,1 mio. kr. i 2027.

Dette ses i tabellen nedenfor.

Tabel 3: Økonomi almenområdet 2027 (1.000 kr.)

I 2027 er der, jævnfør ovenstående tabel, ud af det samlede budget på godt 203 mio. kr., et overskud på 0,058 mio. kr. (rest) på den samlede undervisningsramme inkl. budget til aktiviteter, uddannelse mv. for almenområdet.

Dertil kommer øvrige behov for finansiering, som også skal afholdes af den samlede undervisningsramme.

Dette fremgår i afsnittene nedenfor.

Yderligere finansieringsbehov indenfor den eksisterende undervisningsramme på området

I 2027 forventes nedenstående regulering for privat/friskoler og efterskoler. Her forventes et mindreforbrug på samlet 1,8 mio. kr.

Tabel 4: Finansieringsbehov – privat, efterskoler og andre kommuner 2027 (1.000 kr.)

Merforbruget på 0,6 mio. kroner til privat/friskoler skyldes hovedsageligt en stigning i antal elever på området.

Mindreforbruget på 2,4 mio. kroner til efterskoler skyldes et fald i antal elever på efterskoler.

Økonomiske konsekvenser af ressourcetildelingen og finansieringsbehov

I alt medfører ressourcetildelingen og finansieringsbehovene et mindreforbrug på skoleområdet på 1,85 mio. kr. i 2027. Dette er vist i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5: Økonomiske konsekvenser 2027 (1.000 kr.)

Der skal, jf. Styrelsesvedtægten, for folkeskolerne i Frederikssund Kommune tages politisk stilling til, hvordan mindreforbruget håndteres.

Administrationen indstiller, at mindreforbruget i 2027-2030 på 1,85 mio. kr. indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2027-2030 og dermed tilføres kommunekassen, jf. Byrådets økonomiske politik.

De økonomiske konsekvenser i 2026 som følge af ovenstående ressourcetildeling håndteres i forbindelse med de løbende budgetopfølgninger.

Inddragelse

Skolelederne har været inddraget i Administrationens arbejde med klassedannelsen, som ligger til grund for ressourcetildelingen.

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Høringssvar:

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed lægger vægt på, at ressourcetildelingen til folkeskolerne understøtter, at børn og unge med funktionsnedsættelser får mulighed for at deltage i undervisning og sociale fællesskaber på lige fod med andre elever, i forhold til det de kan rumme. Dette er i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes Handicappolitik og Børn- og Ungepolitik, som fremhæver betydningen af deltagelse, inklusion og støtte til det enkelte barns behov.

Ressourcetildelingsmodellen og behovsbaseret støtte

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at ressourcetildelingen i høj grad er baseret på antallet af klasser. Dette giver begrænset fleksibilitet til at tilpasse ressourcer efter elevernes konkrete behov.

Elever med funktionsnedsættelser har ofte behov for støtte, som ikke følger klassestrukturen. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at det tydeliggøres, hvordan ressourcetildelingen sikrer, at elever med særlige behov får den nødvendige støtte og mulighed for deltagelse i både faglige og sociale fællesskaber.

Dette er en forudsætning for, at kommunen kan leve op til målsætningerne i både Børn- og Ungepolitikken og Handicappolitikken om inklusion og tidlig indsats.

Inklusion og økonomisk robusthed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at ressourcetildelingen fremstår meget stramt dimensioneret med et begrænset økonomisk råderum. Dette kan gøre det vanskeligt for skolerne at tilrettelægge undervisningen fleksibelt og iværksætte nødvendige indsatser for elever med særlige behov.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det væsentligt, at skolerne har tilstrækkelig økonomisk robusthed til at håndtere ændringer i elevgruppers behov og sikre inklusion på alle niveauer.

Specialundervisning og decentralt betalingsansvar

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at skolerne fra skoleåret 2026/27 skal betale fuld takst for elever visiteret til specialundervisning.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at dette kan medføre, at økonomiske hensyn får uforholdsmæssig stor betydning for beslutninger om elevernes behov for støtte. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at det tydeliggøres:

• hvordan visitationsbeslutninger sikres på et fagligt grundlag uden økonomisk påvirkning,
• hvordan elever med behov for specialundervisning sikres adgang til relevante tilbud,
• hvordan skolerne understøttes, hvis behovet overstiger de forudsatte ressourcer.

Skolefravær og skolevægring

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at indsatsen vedrørende skolevægring ændres i forbindelse med lukning af Basen.

Børn og unge med funktionsnedsættelser er ofte overrepræsenterede blandt elever med omfattende fravær og skolevægring. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det derfor væsentligt, at det tydeliggøres hvordan indsatsen fremover sikrer, at disse elever får en målrettet og tilstrækkelig indsats, i tråd med kommunens fokus på tidlig forebyggelse og trivsel.

Mindreforbrug på skoleområdet

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed bemærker, at et forventet mindreforbrug på 1,85 mio. kr. foreslås tilbageført til kommunekassen.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at

mindre forbruget forbliver på området til tidlig og forebyggende.

til at styrke indsatsen for inklusion og støtte til elever med særlige behov i almenområdet.

Lovgrundlag og retssikkerhed

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed finder det væsentligt, at ressourcetildelingen tilrettelægges, så skolerne kan opfylde deres lovmæssige forpligtelser over for børn og unge med behov for støtte.

Undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og elever med funktionsnedsættelser har krav på den nødvendige støtte for at kunne deltage i undervisningen. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan ressourcetildelingen understøtter elevernes ret til den nødvendige støtte og mulighed for deltagelse i fællesskaber.

Samlet vurdering

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed vurderer, at det er uklart, hvordan ressourcetildelingen i tilstrækkelig grad understøtter kommunens målsætninger i Handicappolitikken og Børn- og Ungepolitikken.

Rådet for handicap, psykiatri og udsathed anbefaler derfor, at ressourcetildelingen revurderes med henblik på:

• at understøtte børn og unge med funktionsnedsættelser og særlige behov,
• at sikre en behovsbaseret og robust ressourcetildeling,
• at fremme inklusion, deltagelse og tidlig indsats i overensstemmelse med kommunens politikker.

Afslutningsvis må vi igen gøre opmærksom på, at lukningen af Basen, ikke har været i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser af mindreforbruget på 1,85 mio. kr. i 2027 og frem, som følge af primært færre elever i efterskole, indarbejdes som en korrektion til budgetudgangspunktet i budget 2027-2030.

Bilag

• Bilag 1 - forudsætninger i skolernes ressourcetildeling skoleåret 26-27
• Bilag 2 - Skolernes ressourcetildeling skoleåret 2026-27

Resume

Med nærværende sag forelægges anlægsregnskab for Børn, Skole og Families afsluttede anlægsprojekt 'Ombygning af Ådalens Skole (Gl. tandklinik)'. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskab, som er afsluttet i 2025, med anlægsbevillinger, hvor bruttoanlægsudgifter overstiger 2 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Godkende det fremlagte anlægsregnskab.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, 9. april 2026, pkt. 30:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen skal der udarbejdes særskilt anlægsregnskaber vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller derudover, der er afsluttet i 2025. På baggrund heraf forelægger Administrationen anlægsregnskab for anlægsprojektet Ombygning af Ådalens skole. (Gl. tandklinik), som er afsluttet i 2025 på Børn, Skole og Families område.

Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Der er i 2023 afsat anlægsbevillinger på 6,08 mio. kr. til Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik).

Der er anvendt 6,07 mio. kr. svarende til 99,8 % af anlægsbevillingen, hvorfor projektet er afsluttet med et mindreforbrug på 0,01 mio. kr.

Byrådet besluttede den 23. april 2023 i punkt 76 at oprette undervisningslokaler i den fraflyttede tandklinik på Ådalens skole. Der blev således indrettet fire yderligere klasselokaler. Lokalerne er indrettet med fokus på undervisningsdifferentiering, holddannelse samt til elever med særlige behov.

Anlægsbudgettet blev overholdt, og projektet udført inden for den afsatte bevilling.

Der henvises til vedlagte bilag i sagen for ovennævnte anlægsregnskab, hvor de beskrevne bevillings- og forbrugsmæssige forhold fremgår i tabelform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Sagen omhandler aflæggelse af anlægsregnskab afsluttet i 2025 med anlægsbevilling, hvor bruttoanlægsudgifterne overstiger 2 mio. kr. De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen anfører, at for anlægsprojekter med bruttoanlægsudgifter og bruttoanlægsindtægter på 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt regnskab. For øvrige anlægsprojekter kan Byrådet vælge at følge samme procedure, men behøver ikke at gøre det. I Frederikssund Kommune er bundgrænsen for aflæggelse af særskilt regnskab fastsat til 2 mio. kr. For øvrige anlægsprojekter henvises til årsregnskabet, hvor alle afsluttede anlæg omtales i.

Bilag

• Ombygning af Ådalens skole. (Gl. tandklinik)

Resume

Økonomiudvalget behandlede den 10. december 2025, pkt. 242, en sag om handicaptilgængelighed i Frederikssund Kommune. Sagen blev drøftet, og Økonomiudvalget udbad sig en oversigt over de økonomiske konsekvenser af de handicap- og tilgængelighedstiltag, der ligger til grund for de samlede beregninger i sagen.

Med nærværende sag fremlægges den ønskede oversigt. Bilag 1 redegør for administrationens beregningsforudsætninger og viser, hvordan de konkrete prissætninger er fremkommet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Den fremlagte oversigt over beregningsforudsætninger og økonomiske konsekvenser drøftes.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Økonomiudvalgets drøftelse den 10. december 2025, pkt. 242, udarbejdede administrationen en specificering af de økonomiske konsekvenser ved at hæve tilgængelighedsniveauet fra niveau C til henholdsvis niveau B og niveau A.

De tidligere opgjorte merpriser i investeringsplanen for 2026-2030 er baseret på procentvise opskrivninger af anlægsprojekterne.

Med vedlagte bilag er beregningsgrundlaget nu tydeliggjort, herunder:

• hvilke anlægsprojekter, der er omfattet,
• hvilke procentsatser, der er lagt til grund,
• samt hvordan merpriserne fordeler sig på byggeri, veje og stier.

Bilaget dokumenterer dermed de forudsætninger, der ligger bag de samlede merpriser, herunder at:

• Merpris ved niveau C til B er skønsmæssigt opgjort ved at opskrive anlægsprojekterne med 2%
• Merpris ved niveau C til A er skønsmæssigt opgjort ved at opskrive anlægsprojekter med 12,5%
• Løft fra niveau C til B i investeringsperioden samlet er opgjort til 6,286 mio. kr.,
• Løft fra niveau C til A i investeringsperioden samlet er opgjort til 43,293 mio. kr.
• Løft for veje og stier til niveau A i investeringsperioden samlet er opgjort til 30,193 mio. kr.

Det bemærkes, at merudgifterne ikke er finansieret i Budget 2026-2029 og vil påvirke den kommunale anlægsramme og likviditet i de enkelte år.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Center for Økonomi bemærker dog, at øgede krav til handicaptilgængelighed vil medføre merudgifter, som ikke er finansieret i Budget 2026-2029, og som vil lægge yderligere pres på anlægsrammen og likviditeten i de enkelte år. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser vil blive forelagt i en særskilt sag, hvis der træffes konkret beslutning om øget handicaptilgængelighed.

Bilag

• Beregning tilgængelighed

Resume

Hvert år udarbejdes en befolkningsprognose til kommunens generelle planlægning. En del af denne planlægning består i, at budgetterne på en række områder demografireguleres med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i målgruppen på det pågældende område.

Befolkningsprognosen giver anledning til en forventet stigning i befolkningen på 1.468 indbyggere i perioden 2026-2030, hvilket er en opjustering af befolkningsvæksten i forhold til sidste års befolkningsprognose, som ellers havde prognosticeret 48.894 indbyggere i 2030, hvilket svarer til en stigning på 29 indbyggere i den opdaterede 2026-prognose. De økonomiske ændringer bliver indarbejdet i administrationens budgetgrundlag for budget 2027-2030.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejder kommunen en befolkningsprognose for at få et skøn over befolkningens udvikling i de kommende år.

Befolkningstallet for Frederikssund Kommune udgør 47.455 indbyggere den 1. januar 2026, hvilket er 85 færre end forventet sidste år. Den fremtidige udvikling i befolkningstallet i perioden 2026-2030 viser en samlet stigning i folketallet på 1.468 personer.

Aldersgruppen, der antalsmæssigt stiger mest over de næste fire år, er de 65-74-årige, som stiger med 766 indbyggere, svarende til 13 pct. De 85+-årige stiger næstmest med en forventet stigning på 559 indbyggere (38 pct.). I de mindre aldersgrupper forventes antallet af børn i alderen 0-5 år at stige over de næste fire år med 135 børn (en samlet stigning på i alt 5 pct.), og derudover forventes der også en stigning i antallet af skolebørn på 72 børn (1 pct.) i forhold til det nuværende niveau. Antallet af unge i alderen 17-24 år forventes at falde frem mod 2030 med 223 færre unge, svarende til et fald på 6 pct. Antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder 25-64 år forventes samlet set at stige med 279 indbyggere, en stigning på 1 pct.

I vedlagte notat er befolkningsprognosen uddybet yderligere dels på aldersgrupper og dels opdelt på skoledistrikter for aldersgrupperne 0-2, 3-5 og 6-16 år, og i områderne Hornsherred, Slangerup og Frederikssund for de ældre aldersgrupper.

Befolkningsprognosen anvendes i mange planlægningsmæssige sammenhænge bl.a. i forhold til kommunens kommende udgifter og indtægter. Helt konkret anvendes befolkningsprognosen til demografireguleringer på en række områder med det formål at sikre økonomi til uændret serviceniveau uanset antallet af borgere i de relevante alderskategorier.

Serviceområder, der er omfattet af demografiregulering:

• Dagpleje
• Vuggestue
• Børnehave
• SFO
• Tandpleje
• Døgnpleje
• Delegeret sygepleje
• Engangs- og genbrugshjælpemidler

Specifikt for dagpleje, vuggestuer og børnehaver viser befolkningsprognosen 2026, at antallet af 0-2-årige og 3-5-årige stiger pr. 1. januar 2026 med hhv. 73 og 62 børn i perioden 2026-2030. Den forventede stigning i 2026-2030 i antallet af 0-5 årige børn i befolkningsprognosen 2026 er mindre end befolkningsprognose 2025. Forskellen for de 0-2-årige og 3-5-årige er hhv. 64 og 90 færre børn i perioden 2026-2030 end ellers forventet i sidste års prognose.

På SFO-området viser befolkningsprognosen 2026, at antallet af 6-10-årige stiger med 74 børn i perioden 2026-2030, hvilket er 129 færre børn i den opdaterede prognosen. Dette giver anledning til, at demografipuljerne på området samlet nedjusteres med 15,6 mio. kr. fordelt med -2,2 mio. kr. i 2027, -3,6 mio. kr. i 2028, -5,6 mio. kr. i 2029 og -4,1 mio. kr. i 2030. Resultatet af befolkningsprognosen 2026 og den efterfølgende regulering af demografipuljer giver dog stadig en fortsat stigning i de afsatte demografipuljer. I budgetgrundlaget for 2027-2030 under Børn, Skole og Familie skal der således udmøntes en samlet demografipulje på i alt 30,2 mio. kr. fordelt således: 4,5 mio. kr. i 2027, 6,8 mio. kr. i 2028, 8,7 mio. kr. i 2029 og 10,2 mio. kr. i 2030.

I Tandplejens patientgruppe er der et lille fald i antallet i patientgruppen inden for de nærmeste år. I budgetgrundlaget for 2027-2030 er der allerede afsat midler til tandplejens demografipulje, og eftersom befolkningsudviklingen de næste fire år i patientgruppen 0-21-årige har vist sig samlet set at være lavere end forventet i 2025-prognosen, giver dette anledning til, at demografipuljen for 2027 til 2030 samlet nedjusteres med 0,7 mio. kr. fordelt med -18.000 kr. i 2027, -154.000 kr. i 2028, -277.000 kr. i 2029 og -271.000 kr. i 2030. Resultatet af befolkningsprognose 2026 og den deraf afledte demografiregulering giver anledning til en udmøntning af demografimidler på området i perioden 2027-2030 for i alt 2,2 mio. kr. fordelt således: 0,6 mio. kr. i 2027 og 0,5 mio. kr. i 2028, 2029 og i 2030.

I forhold til demografipuljen på ældreområdet viser 2026-prognosen, at antallet af 65+-årige stiger med i alt 1.205 borgere i perioden 2026-2030. Det stigende antal seniorer og ældre giver anledning til en kontinuerlig stigning i de afsatte demografimidler til døgnplejen, delegeret sygepleje og engangs- og genbrugshjælpemidler i 2027 til 2030. Den samlede stigning i antallet af 65+-årige er en anelse mindre i befolkningsprognosen 2026, end i befolkningsprognosen 2025 - dog er der lidt flere af 85+-årige, som gennemsnitligt kræver flere omsorgsydelser. Dette giver anledning til, at den samlede demografipulje for 2027-2030 korrigeres med 4,5 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. i 2027, -0,2 mio. kr. i 2028, -1,1 mio. kr. i 2029 og 5,1 mio. kr. i 2030.

Resultatet af befolkningsprognose 2026 og ovenstående demografiregulering heraf er en samlet udmøntning af demografimidler i perioden 2027-2030 for i alt 111,3 mio. kr. fordelt således: 18,5 mio. kr. i 2027, 24,9 mio. kr. i 2028, 30,9 mio. kr. i 2029 og 37,1 mio. kr. i 2030.

I bilag 2 fremgår det samlede forslag til demografireguleringen for den kommende budgetperiode.

Inddragelse

Konsulenthuset COWI har i samarbejde med Frederikssund Kommune udarbejdet befolkningsprognose 2026.

Økonomi

Som følge af befolkningsprognose 2026 nedjusteres den samlede demografipulje med 1,6 mio. kr. i 2027, 3,9 mio. kr. i 2028, 7,0 mio. kr. i 2029, men opjusteres i 2030 med 0,8 mio. kr. Konkret vil disse ændringer blive indarbejdet i det korrigerede budgetgrundlag, som politisk behandles i forbindelse med budgetprocessen med budget 2027-2030. Herefter udgør de samlede demografipuljer 23,6 mio. kr. i 2027, 32,2 mio. kr. i 2028, 40,0 mio. kr. i 2029 og 47,8 mio. kr. i 2030.

Bilag

• Bilag 1. Befolkningsprognose 2026 (opd. 23-03-26)
• Bilag 2. Forslag til demografiregulering af budget 2027-2030.

Resume

I nærværende sag redegøres for det endelige regnskab for 2025 på Økonomiudvalget.

Samlet set viser regnskabet et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på driften. På anlægsudgifterne er der et merforbrug på 0,8 mio. kr. vedrørende bruttoanlægsudgifterne og en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. på bruttoanlægsindtægterne i forhold til korrigeret budget. Herudover udviser regnskabet en merindtægt på 4,2 mio. kr. under skatter, tilskud og udligning samt en merudgift på 21,7 mio. kr. under finansielle poster i forhold til korrigeret budget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage regnskabsforklaringerne til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger Økonomiudvalgets regnskab for 2025 til orientering. Kommunens samlede regnskab fremlægges for Økonomiudvalget og Byrådet i særskilt sag.

Drift

Det oprindelige budget udgør 253,6 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2025 blevet reduceret med 20,4 mio. kr., hvorefter det korrigerede budget udgør 233,2 mio. kr. Med et forbrug på 229,0 mio. kr. udgør årets regnskabsresultat et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. på serviceudgifter og et merforbrug på ældreboliger på 0,2 mio. kr.

Serviceudgifter

Det oprindelige budget udgør 252,4 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2025 blevet reduceret med 20,4 mio. kr., der hovedsageligt skyldes:

• Budgetreduktion på 20,7 mio. kr. vedrørende centrale puljer, hvor midler er blevet kassehenlagt i løbet af 2025 til finansiering af budgetpres på øvrige områder.
• Budgetreduktion på 4,1 mio. kr. under administration mv. bl.a. grundet vakancer, mindreforbrug på it og opgaveflyt til 2026.
• Øget budget på 3,7 mio. kr. vedrørende forsikringer, der skyldes forventede merudgifter til arbejdsskadesudbetalinger i løbet af 2025.

Herefter udgør det korrigerede budget 232,0 mio. kr. Og med et forbrug på 227,6 mio. kr. giver det anledning til et mindreforbrug på 4,4 mio. kr., der primært kan henføres til:

• Mindreforbrug på 4,9 mio. kr. vedr. administrationen bl.a. som følge af mindreforbrug på konsulentydelser vedr. Vinge-projektet, vakante stillinger samt mindreforbrug på diverse puljer.
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. forsikringer, idet der var færre udgifter til dækning af skader på bygningsløsøre og autoskader end forventet.
• Merforbrug på 1,0 mio. kr. i den centrale barselspulje som følge af flere barsler.

Ældreboliger

Der er ikke sket ændringer til budgettet i 2025, hvorefter korrigeret budget udgør 1,1 mio. kr. Med et forbrug på 1,4 mio. kr. giver det anledning til et merforbrug på 0,3 mio. kr., der skyldes en øget rengøringsaktivitet.

I vedlagte bilag 1 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på driften.

Anlæg

Bruttoanlægsudgifter

Det oprindelige budget udgør 41,7 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2025 blevet reduceret med 15,0 mio. kr., der primært kan henføres til ændringer til en række forskellige delprojekter i Vinge.

Herefter udgør det korrigerede budget 26,7 mio. kr. Og med et forbrug på 27,5 mio. kr. giver det anledning til et merforbrug på 0,8 mio. kr., der primært udgøres af en række mer- og mindreforbrug på delprojekter i Vinge, samt et mindreforbrug 0,7 mio. kr. på advokatomkostninger til Salg af Thorstedlund.

Bruttoanlægsindtægter

Det oprindelige budget udgør et indtægtsbudget på 10,0 mio. kr. Budgettet er i løbet af 2025 blevet øget med 12,3 mio. kr., der primært kan henføres til øgede forventede indtægter fra udstykning af parcelhusgrunde og tiny houses i Vinge samt annullering af indtægter fra salg af Thorstedlund.

Herefter udgør det korrigerede budget 22,3 mio. kr. Og med realiserede indtægter på 21,5 mio. kr. giver det anledning til en mindreindtægt på 0,9 mio. kr., der udgøres af mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende Arealer for Hornsherred Brugsforening samt en række små mindreindtægter på andre Vinge-projekter.

I vedlagte bilag 2 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på anlæg.

Finans

Skatter, tilskud og udligning

Det oprindelige indtægtsbudget udgjorde 3.710,5 mio. kr. I løbet af 2025 er budgettet reduceret med 12,0 mio. kr., primært som følge af en negativ midtvejsregulering samt merindtægter fra grundskyld.

Det korrigerede indtægtsbudget udgør herefter 3.698,5 mio. kr.

De realiserede indtægter er opgjort til 3.702,8 mio. kr., hvilket giver en merindtægt på 4,2 mio. kr. Merindtægten kan overvejende forklares ved højere indtægter fra grundskyld, forskerskat og købsmoms.

Finansielle poster

Det oprindelige budget udgjorde 57,8 mio. kr. I løbet af 2025 er budgettet reduceret med 3,8 mio. kr., primært som følge af merindtægter fra garantiprovision samt et ekstraordinært højt antal indfrielser af tidligere ydede lån til betaling af ejendomsskatter.

Det korrigerede budget udgør herefter 54,0 mio. kr.

Det faktiske forbrug er opgjort til 75,7 mio. kr., hvilket medfører et merforbrug på 21,7 mio. kr. Merforbruget kan overvejende forklares ved en række modsatrettede forskydninger i tilgodehavender, gældsposter samt forskellige mellemregninger samt merindtægter fra kommunens kapitalforvaltning.

I vedlagte bilag 3 redegøres der nærmere for regnskabsresultatet på finans.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende regnskabssag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da disse fremgår af separat overførselssag.

Bilag

• Bilag 1. Regnskab 2025 - Drift - Økonomiudvalget
• Bilag 2. Regnskab 2025 - anlæg - Økonomiudvalget
• Bilag 3. Regnskab 2025 - Finans - Økonomiudvalget

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo marts 2026. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 438,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for april 2025 til marts 2026 udgør 438,2 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. marts 2026, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. marts 2026: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 438,2 mio. kr. pr. 31. marts 2026.

Bilag

• Notat Likviditet marts 2026
• Økonomisk status pr marts
• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. marts 2026

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget april 2026

Beslutning

.

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.