Økonomiudvalgets møde den 27. august 2025

Resume

Med denne sag fremlægges administrationens budgetforslag for 2026-2029 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Efter behandlingen oversendes budgetforslaget til Byrådets 1. behandling og høring i perioden 29. august - 15. september 2025. Indkomne input i denne forbindelse vil indgå i den videre budgetproces. På baggrund af de politiske forhandlinger om budgetforslaget behandler Byrådet det endelige forslag til Budget 2026-2029 den 8. oktober 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det administrative budgetforslag drøftes, herunder forslagene til mulige budgetinitiativer (drift) til budgethøringen.
2. Budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling, og samtidig udsendes budgetforslaget til høring i perioden 29. august - 15. september 2025.

Sagsfremstilling

Den 27. maj 2025 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi i 2026. Sammen med udviklingen i alders- og socioøkonomiske kriterier samt den forventede udvikling i den økonomiske vækst er økonomiaftalen blevet indarbejdet i KL’s tilskudsmodel.

På den baggrund har Frederikssund Kommune nu reelt et endeligt overblik over indtægtssiden (skatter, tilskud og udligning) i 2026 og frem.

Efter indarbejdelsen af ændringer til budgetgrundlaget udgøres det økonomiske udgangspunkt i perioden 2026-2029 af følgende:

• Et økonomisk underskud på 44,5 mio. kr.
• Den politiske målsætning om en likviditet på minimum 125 mio. kr. overholdes i hele perioden.
• En overskridelse af servicerammen med 15,9 mio. kr. i 2026 (heri er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).
• En overskridelse af anlægsrammen med 54,8 mio. kr. i 2026 (heri er ikke indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer).

Med udgangspunkt heri har administrationen udarbejdet følgende oplæg til at understøtte den videre proces:

• Mulighedskatalog – drift (primært på serviceudgifter) med budgetinitiativer svarende til en samlet budgetreduktion på 181,4 mio. kr. i perioden 2026-2029 fordelt med 36,1 mio. kr. i 2026, 43,4 mio. kr. i 2027, 50,4 mio. kr. i 2028 og 51,5 mio. kr. i 2029.
• Mulighedskatalog i forhold til annullering og/eller udskydelse af allerede budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2026, der viser, at det er juridisk muligt at omperiodisere eller annullere budgetlagte bruttoanlægsudgifter for i alt 167,2 mio. kr. i 2026.

Serviceudgifter

Den 23. juni 2025 udmeldte KL vejledende servicerammer til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2026. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende serviceramme i 2026 udgør 2.761,0 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede serviceudgifter i det korrigerede budget på 2.776,9 mio. kr., fås en overskridelse på 15,9 mio. kr. I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede serviceudgifter på 15,9 mio. kr.

Det understreges, at der i ovenstående resultat ikke er indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer i 2026. I det omfang, at budgetprocessen medfører udvidelsesforslag på driften, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på serviceudgifter for at sikre servicerammeoverholdelse.

Med henblik på at tilvejebringe et prioriteringsrum, konsolidere økonomien og sikre overholdelse af servicerammen i 2026 har administrationen udarbejdet forslag til mulige budgetinitiativer på driftsområdet. Initiativerne fordeler sig med 36,1 mio. kr. i 2026, 43,4 mio. kr. i 2027, 50,4 mio. kr. i 2028 samt 51,5 mio. kr. i 2029.

De mulige budgetinitiativer er et foreløbigt arbejdspapir og fremgår af Prepare under budgetmateriale, Økonomiudvalg, 1. behandling. Budgetinitiativerne indgår i drøftelsen på Økonomiudvalgets møde den 27. august 2025 med henblik på, at udvalget tager stilling til, hvilket materiale, der skal udsendes i høring.

Anlægsudgifter

Den 23. juni 2025 udmeldte KL vejledende anlægsrammer til kommunerne baseret på økonomiaftalen for 2026. Heraf fremgår det, at Frederikssund Kommunes vejledende anlægsramme i 2026 udgør 179,7 mio. kr.

Sammenholdes dette med kommunens budgetterede anlægsudgifter i 2026 på 234,5 mio. kr. fås en overskridelse på 54,8 mio. kr.

I forhold til kravet i den økonomiske politik vedrørende budgettering i henhold til nationale rammer er der således behov for en reduktion i de budgetterede bruttoanlægsudgifter i 2026 på 54,8 mio. kr., hvilket kan ske ved nedskalering, annullering eller omperiodisering af anlægsprojekter.

Administrationen har til dette formål udarbejdet et overblik i vedlagte bilag C, som viser hvilke anlæg, der kan udskydes og/eller annulleres, idet der endnu ikke er indgået kontrakt, modtaget fondsmidler etc. Samlet set er der mulighed for at udskyde eller annullere anlægsprojekter for 167,2 mio. kr. i 2026.

I lighed med serviceudgifterne er der heller ikke på anlægsområdet indregnet en ramme til nye politiske prioriteringer i 2026. I det omfang budgetprocessen medfører udvidelser på anlægsområdet i 2026, vil der således skulle tilvejebringes tilsvarende yderligere reduktioner på anlægsområdet for at sikre anlægsrammeoverholdelse.

Likviditet

Frederikssund Kommunes likviditet - baseret på det korrigerede budget - udgør godt 410 mio. kr. primo 2025. Herefter ses et fald frem mod medio 2028, hvor likviditeten udgør godt 310 mio. kr., hvorefter der ses en stigning til godt 340 mio. kr. medio 2029. Et niveau, der fastholdes frem til udgangen af 2029.

Takster

Vedlagte bilag E indeholder takstark for de forventede takster for budgetåret 2026. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i nærværende budgetforslag. Der kan således forventes ændringer til de fremlagte takster afhængig af, hvilke af de mulige budgetinitiativer, som besluttes.

Den videre proces

Tidsplanen for den videre proces er følgende:

• Det administrative budgetforslag sendes i høring i perioden den 29. august - 15. september 2025.
• Byrådets 1. behandling af budgettet finder sted den 3. september 2025.
• Den 11. september 2025 vil der blive afholdt borgermøde.
• Den 19. - 23. september 2025 afholdes der budgetforhandlinger om budget 2026-2029.
• I forhold til partiernes eventuelle fremsendelse af ændringsforslag til budgettets 2. behandling er fristen den 25. september kl. 8.00.
• Økonomiudvalget foretager 2. behandling af budgettet for så vidt angår eventuelle tekniske ændringsforslag den 2. oktober.
• Byrådet 2. behandler - og vedtager - budget 2026-2029 onsdag den 8. oktober 2025.

Inddragelse

Borgerinddragelse og inddragelse af MED-organisationen, råd og nævn m.m. i budgetprocessen:

1. Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og nævn

En række af fagudvalgene har løbende dialog med bestyrelser, råd og nævn indenfor deres ansvarsområde - typisk i form af halvårlige eller årlige møder. De enkelte fagudvalg har vurderet, hvordan de har kunnet invitere bestyrelser, råd og nævn med ind i en dialog om mulige temaer i budgetarbejdet, herunder omstillingsbidrag samt tiltag, der kan styrke kvalitet og bæredygtighed indenfor området.

2. Borger- og dialogmøde

Onsdag den 11. juni 2025 inviterede Frederikssund Kommune til borgerdialog om Budget 2026 i Sillebroen.

3. Høringsprocessen

Ved siden af de skitserede initiativer sendes budgetforslaget i høring i perioden fra den 29. august - 15. september, hvor alle interesserede kan afgive høringssvar. Høringssvarene bliver som udgangspunkt offentliggjort på kommunens hjemmeside, ligesom de bliver gjort tilgængelige for Byrådets medlemmer. Ydermere kommunikeres der løbende omkring budgetarbejdet via nyheder og kommunens hjemmeside, f.eks. i forbindelse med høringsperiodens start, vedr. afholdelse af borgermødet m.m.

Hoved MED-udvalget har kvalificeret de enkelte budgetinitiativer inden Byrådets temadrøftelse III (27. august 2025). Budgetforslaget planlægges drøftet på møde mellem Hoved MED-udvalget og Økonomiudvalget i høringsperioden.

4. Borgermøde om budget 2026-2029 i Valhal

Den 11. september 2025 vil der blive afholdt endnu et borgermøde. Borgerne kan gå i dialog med Byrådets medlemmer om budget 2026-2029 samt udviklingstiltag og initiativer indenfor det enkelte område. Borgermødet har til formål at give mulighed for en drøftelse af det budgetforslag, der er sendt i høring.

Økonomi

Budgetforslaget lægger rammerne for kommunens økonomi i 2026 og overslagsårene. Budgettet indeholder samtlige bevillinger for budgetåret 2026.

Bilag

• Bilag A Økonomisk status for det videre arbejde med budget 2026-2029
• Bilag B - Investeringsplan 2026-2029, samt 2030 og frem
• Bilag C - Anlægsudgifter i 2026, der juridisk kan udskydes til efterfølgende år
• Bilag D - Nye anlægsforslag
• Bilag E - Foreløbige takster

Resume

Dalby Huse Strands Vandværk A.m.b.a. søger om kommunal garanti på op til 2,5 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Dalby Huse Strands Vandværk A.m.b.a. meddeles kommunegaranti på 2,5 mio. kr.
2. Dalby Huse Strands Vandværk A.m.b.a. opkræves en garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året

Sagsfremstilling

Dalby Huse Strands Vandværk anmoder om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på 2,5 mio. kr., jf. bilag 1.

Dalby Huse Strands Vandværk har for 3 år siden optaget et kommunegaranteret lån på 2.800.000 kroner (aktiveret i 2023) for at udskifte dele af deres distributionsnet af vand til forbrugerne. Udskiftningen af ledningerne startede i 2023, men da vandværket løb ind i væsentlige udfordringer med et enkelt ledningsnetsbrud i 2024, blev det planlagte udskiftningsarbejde udsat.

Af det oprindelige lån er der 350.000 kroner tilbage til projektet. Det har i projektet nu vist sig nødvendigt at udskifte centrale dele af vandværkets ledningsnet (hovedledninger) og til dette er der behov for et yderligere kommunegaranteret lån på 2,5 mio. kr. Grund- og drikkevandsgruppen i Frederikssund Kommune har været i dialog med vandværket om projektet og bakker projektet op.

På baggrund af lånegarantien dannes der en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån i 2025, når de endelige investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit optages i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO vurderet, at forskel i kommunekredits rentesats og den markedskonforme rente til at være 0,4 pct. (se Bilag 2).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelsen vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 331,0 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision på 0,4 pct. af restgælden ultimo året. Garantiprovisionen for Dalby Huse Strands Vandværk A.m.b.a. forventes ultimo 2025 at udgøre 10.000 kr. De nøjagtige beløb kendes først, når låneaftalen med KommuneKredit er udarbejdet og vil blive indarbejdet i den fremtidige budgetopfølgning samt budgetarbejde med budget 2026.

Bilag

• Bilag 1 - Anmodning om garantistillelse
• Bilag 2 - BDO's beregning af garantiprovision

Resume

Novafos søger på vegne af Novafos Vand Frederikssund A/S og Novafos Spildevand Frederikssund A/S om kommunal garanti på op til 201,2 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Novafos Frederikssund Vand A/S meddeles kommunegaranti på 38,8 mio. kr.
2. Novafos Frederikssund Vand A/S opkræves en garantiprovision på 1,186 pct. af restgælden ultimo året.
3. Novafos Frederikssund Spildevand A/S meddeles kommunegaranti på 162,4 mio. kr.
4. Novafos Frederikssund Spildevand A/S opkræves en garantiprovision på 1,118 pct. af restgælden ultimo året.

Sagsfremstilling

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på henholdsvis 38,8 mio. kr. og 162,4 mio. kr., i alt 201,2 mio. kr. Se Bilag 1.

Lånene skal anvendes til finansiering af projekter planlagt til gennemførelse i 2025, som det ikke har været muligt at finansiere direkte over taksten. Investeringsaftalen for 2025 (bilag 4) viser for Vand Frederikssund, at ledningsnettet for drikkevand skal være velholdt og udbygges i takt med behovet, og der skal sikres bæredygtig vandforsyning. For Spildevand Frederikssund etableres forsyning til nye kloakoplande og områder, der er i gang med at blive byggemodnet. Derudover arbejdes der på at efterleve vandområdeplanens krav til reduktion/fjernelse af overløb. Bilag 5 og 6 viser Novafos Frederikssund Vand og Spildevands årsrapporter for 2024.

I 2025 etableres der på baggrund af de to lånegarantier midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endelig lån i 2025, når de endelige investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit forventes i henhold til Novafos' lånepolitik optaget i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO udregnet forskellen i rentesatsen til at være 1,186 pct. for Frederikssund Vand A/S og 1,118 pct. for Frederikssund Spildevand A/S (se Bilag 2 og 3).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 331,0 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber. Heraf udgør 85,2 mio. kr. lån til Frederikssund Vand A/S og 124,7 mio. kr. lån til Frederikssund Spildevand A/S.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision vedr. Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S på henholdsvis 1,186 pct. og 1,118 pct. af restgælden ultimo året. Såfremt garantien udnyttes til fulde i 2025, vil garantiprovisionen for Frederikssund Vand A/S at udgøre 460.000 kr., imens den for Frederikssund Spildevand vil være 1.816.000 kr. Beløbene kendes først, når byggekreditten i KommuneKredit omdannes til et endeligt lån. De øgede indtægter tilfører kommunne øget likviditet og vil blive indarbejdet i den fremtidige budgetopfølgning samt budgetarbejde med budget 2026.

Bilag

• Bilag 1 - Novafos' anmodning om optagelse af lån i KommuneKredit
• Bilag 2 - BDO garantiprovision, Novafos Vand Frederikssund
• Bilag 3 - BDO garantiprovision, Novafos Spildevand Frederikssund
• Bilag 4 - Afrapportering af investeringsaftale 1. kvartal 2025
• Bilag 5 - Novafos Vand Frederikssund, Årsrapport 2024
• Bilag 6 - Novafos Spildevand Frederikssund, Arsrapport 2024

Resume

I denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal arbejdes for at muliggøre opførelse af yderligere 40 almene boliger i Skuldelev på et kommunalt ejet areal.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Beslutte, om der skal arbejdes for opførelse af 40 almene boliger i Skuldelev på et kommunalt areal.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. maj 2025, pkt. 113:

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte, at sagen genbehandles i Økonomiudvalget med udgangspunkt i at træffe en beslutning om, hvorvidt forslaget fra MNV skal imødekommes.

Imod: Morten Skovgaard (V).

Fraværende: Anne Sofie Uhrskov (V).

Sagsfremstilling

MNV Bolig har fremsendt et forslag til kommunen om at opføre ny bebyggelse i Skuldelev bestående af 40 almene familieboliger med et gennemsnitligt areal på 90 m2 (foreslået: 20 % 2-rums-, 70 % 3-rums og 10 % 4-rumsboliger). Se Bilag 1.

MNV Bolig er en almen boligorganisation med familie-, ældre- og plejeboliger i Midt-, Nord- og Vestsjælland.

Det angivne område, der hovedsageligt er kommunalt ejet, ligger i sammenhæng med boligorganisationens eksisterende almene boliger i Rugvænget/Havrevænget.

MNV Bolig oplyser, at målgruppen for de nye familieboliger vil være seniorer, der ønsker at nedskalere i boligstørrelse.

Skuldelev er kommunens 5. største by med skole, daginstitution, idrætsfaciliteter mv. Særligt skole- og dagtilbud har kapacitet til at tage flere børn ind. Der er i 2024/2025 nedsat et § 17 stk. 4 udvalg i Skuldelev, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Skuldelev fortsat kan være en attraktiv bosætningsby.

Opførelse af nye almene boliger vil kræve en planlægning for byudviklingsområdet i Skuldelev som helhed, hvilket er forbundet med udgifter for kommunen. Såfremt der på nuværende tidspunkt ønskes igangsat planlægning for muliggørelse af opførelse af nye almene boliger i Skuldelev, vil Plan og teknik behandle en sag om igangsættelse af planlægning. Der vil også være behov for at afsætte et beløb til planlægning for et større sammenhængende område for at sikre den fremtidige udvikling af området.

Ved overvejelse af, hvorvidt der bør opføres nye almene boliger, skal kommunen desuden være opmærksom på, at kommunen ved tilsagn til almene boliger skal yde den almene boligafdeling økonomisk støtte i form af grundkapitalindskud, samt at kommunen påtager sig en garantiforpligtelse for det støttebærende realkreditlån.

Behov for yderligere almene boliger i Skuldelev

Ved opførelse af almene boliger er det væsentligt – og et krav – at der vurderes at være et behov for de almene boliger. Der skal være en vis sikkerhed for, at boligerne kan udlejes umiddelbart efter, at de er opført – og også på længere sigt. Yderligere skal kommunen være opmærksom på, at opførelse af nyt alment byggeri kan have en påvirkning på udlejningssituationen for de allerede eksisterende almene boligafdelinger i kommunen.

Der er for nuværende og for de næstkommende år igangsat - og forventes igangsat - rigtig meget byggeri i kommunen som helhed, hvilket formentligt vil have en effekt på behovet for yderligere boliger.

I Skuldelev er der i dag 103 almene boliger ud af en samlet boligmængde på 453 boliger. De eksisterende almene boliger i Skuldelev hører til henholdsvis MNV Bolig, Hornsherred almennyttige Boligselskab og Boligselskabet Sjælland.

Muligheden for udlejning af de konkrete foreslåede boliger skal bl.a. ses i lyset af den forventede husleje. Boligorganisationen oplyser, at den forventede husleje for de foreslåede boliger erfaringsmæssigt vil udgøre omkring 1.200 kr. pr. m2 pr. år. Huslejen for en gennemsnitlig bolig på 90 m2 skønnes således at ville udgøre ca. 9.000 kr. pr. md. Dertil kommer forbrugsudgifter.

Det er ikke muligt for administrationen at vurdere udlejningspotentialet for det konkrete byggeri. Effekten af det omfattende nybyggeri i kommunen i de seneste og kommende år kendes endnu ikke.

Administrationen har spurgt de øvrige boligorganisationer med boliger i området om udlejningssituationen for de eksisterende boliger. Boligorganisationerne oplyser overordnet, at der ikke er udlejningsvanskeligheder for boligerne.

Økonomi og kommunal finansiering af almene boliger

Kommunen yder i forbindelse med opførelse af almene boliger den almene boligafdeling (tilknyttet en boligorganisation) økonomisk støtte i form af et grundkapitalindskud og en garanti for det støttebærende realkreditlån.

Andelen af anskaffelsessummen, der finansieres med kommunalt grundkapitalindskud, varierer alt efter type og størrelse på boligerne. For boliger med bruttoetageareal på mellem 90-105 m2 udgør grundkapitalindskuddet 10 % af anskaffelsessummen.

Af boligorganisationens foreløbige beregning fremgår en samlet anskaffelsessum på 101,861 mio. kr. for de 40 boliger, og dermed et kommunalt grundkapitalindskud på 10,186 mio. kr.

Garantikravet kan ikke opgøres, før byggeriet er opført, idet garantien opgøres på grundlag af ejendommens markedsværdi efter opførelse. Kommunen skal garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over de 60 % af ejendommens værdi.

Salg af kommunalt areal til almene boliger

Såfremt ejendommen besluttes solgt, kan det ske uden offentligt udbud, da der er tale om et salg til gennemførelse af offentligt støttet byggeri.

Administrationen kan herefter bemyndiges til enten at indgå aftale med en almen boligorganisation uden offentligt udbud, eller der kan afholdes et afgrænset udbud, hvor enkelte almene boligorganisationer inviteres til at afgive tilbud. Endelig kan ejendommen også udbydes offentligt med tydelig angivelse af, at ejendommen sælges til alment byggeri.

Som en del af forberedelse til salg skal ejendommens matrikulære, økonomiske, miljømæssige og juridiske forhold ligeledes afdækkes, herunder tinglyste servitutter, økonomi og byggetekniske forhold.

Eksisterende og forventede fremtidige planforhold skal ligeledes vurderes, så kommunen sikrer en hensigtsmæssig planlægning. Idet lokalplan ikke foreligger forud for udbud, skal kommunen udarbejde og vedtage en lokalplan som betingelse i handlen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Før der kan sælges et areal til evt. almene boliger i Skuldelev, skal der gennemføres overordnet planlægning bl.a. for vejbetjening og vandhåndtering. Det anslås at koste 150.000 til 200.000 kr.

Bilag

• Bilag 1. Skuldelev projekt
• Notat om MNV Bolig 10 04 25

Resume

Forud for kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025 skal Byrådet tage stilling til udpegning af valgstyrere og tilforordnede vælgere samt fastlæggelse af antallet af pladser som tilforordnede til opstillingsberettigede partier/lister, der ikke er repræsenteret i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Der udpeges 31 valgstyrere samt 59 tilforordnede vælgere med afsæt i den skitserede fordeling på partier/lister.
2. Opstillede partier og lister, der ikke er repræsenteret i Byrådet i dag, gives mulighed for at udpege hver én tilforordnet vælger.

Sagsfremstilling

Byrådet har tidligere besluttet, at der er nedenstående seks valgsteder i Frederikssund Kommune, og følgende er udpeget som valgstyrerformænd til valg til kommune og region:

• Frederikssund Hallen, Morten Skovgaard (V)
• Ådalens Skole, Charlotte Drue Aagaard (I)
• Trekløverskolen, Afd. Græse Bakkeby, Lars Jepsen (A)
• Skibby Idrætshal, Henrik Biel (C)
• Jægerspris Skole (Hallen, Møllevej 100), Susanne Bettina Jørgensen (A)
• Slangerup Idræts- og Kulturcenter, Claus Kuhre (A)

I lighed med tidligere kommunal- og regionsrådsvalg foreslås det at udpege i alt 90 valgstyrere og tilforordnede vælgere fra partierne. På valgstederne vil der derudover være administrative medarbejdere samt tilforordnede vælgere, der rekrutteres blandt frivillige - dvs. vælgere med stemmeret i kommunen. Endelig foreslås det, ligesom ved tidligere kommunal- og regionrådsvalg, at opstillingsberettigede partier og lister, som ikke allerede er repræsenteret i Byrådet, tilbydes én plads som tilforordnede.

Fordelingen af valgstyrere og tilforordnede vælgere rekrutteret fra partierne sker som udgangspunkt efter forholdstalsmetoden (den d'Hondtske metode) på baggrund af anmeldelse af valggrupper. Hvis Byrådet er enige om en anden fordeling, kan valgstyrere og tilforordnede vælgere udpeges efter denne. I henhold til lovgivningen skal der vælges 5-9 valgstyrere pr. afstemningssted.

Tidligere har Byrådet fordelt valgstyrere og tilforordnede vælgere forholdsmæssigt ud fra deres repræsentation i det siddende Byråd. Hvis denne metode fastholdes, indebærer det, at partierne og listerne skal rekruttere følgende antal valgstyrere og tilforordnede vælgere:

Såfremt byrådsmedlemmer skal deltage i konstitueringsforhandlinger umiddelbart efter valgets afslutning, anbefaler administrationen, at det enkelte parti/den enkelte liste i stedet udpeger andre valgstyrere, da valgstyrerne - i lighed med valgstyrerformændene - ikke må forlade afstemningsstedet, førend optællingen af stemmer er afsluttet og godkendt.

Vagter for de tilforordnede vælgere kan, jf. Byrådets beslutning den 30. november 2022, opdeles i to halvdagsvagter for op til halvdelen af de politisk udpegede tilforordnede. For hver vagt, der opdeles i to halvdagsvagter, skal partiet stille med to tilforordnede vælgere. Posten som valgstyrer kan ikke deles af to personer.

Der udbetales diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. Byrådets beslutning den 30. november 2022. En heldagsvagt udløser 1365 kr. En halvdagsvagt 910 kr. Derudover er der forplejning hele dagen.

Inddragelse

Der vil i måneden op til valget blive adviseret efter frivillige, der ønsker at bidrage til valgets afvikling.

Økonomi

Til budget 2025 er der afsat budget til afholdelse af kommunalvalg samt dertilhørende diætudgifter til valgstyrere og valgtilforordnede, og beslutningen har således ingen bevillingsmæssig konsekvenser.

Resume

I planlægningen af DSB værkstedet i Vinge arbejdes der for en tilpasset håndtering af overskudsjord i det nordlige Vinge. Byrådet har tidligere godkendt jordhåndteringsstrategien for Vinge, som anviser forslag til konkrete arealer, hvor overskudsjord kan nyttiggøres. Ved denne sag skal Økonomiudvalget godkende, at der indarbejdes et nyt område til placering af overskudsjorden fra byggeprojekter i det nordlige Vinge som følge af ændret arealanvendelse med spor og værksted øst for den kommende motorvej.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Det besluttes, at der arbejdes videre med et muligt nyt område til jordhåndtering i forbindelse med anlæg og byggeri i idet nordlige Vinge, som vist på sagens vedlagte bilag.

Sagsfremstilling

I planlægningen af DSB værkstedet i det nordlige Vinge vil arealet langs den kommende motorvej blive erstattet af spor til værkstedet. Derfor kan den oprindelige plan om at nyttiggøre overskudsjord på strækningen ikke realiseres. For at fastholde principperne i Jordhåndteringsstrategien for Vinge om at holde jorden i området, planlægges der for nyttiggørelse af overskudsjord for hhv. DSB anlæg og byudviklingen i det nordlige Vinge på arealerne vest for den kommende motorvej. Til sagen er vedlagt et foreløbigt udkast til den foreslåede principielle placering af overskudsjord fra DSB anlægget og øvrig byudvikling i det nordlige Vinge. Den tilpassede placering af overskudsjord er fortsat i overensstemmelse med jordhåndteringsstrategien mål og vil fortsat sikre en bæredygtig håndtering af overskudsjord. Ligeledes vil der skabes et attraktivt bakkelandskab som kobling mellem Frederikssund by og Vinge. Til sagen er vedlagt Vinge jordhåndteringsstrategi og tilhørende idékatalog til jordhåndteringsstrategien.

Med denne sag skal Økonomiudvalget godkende, at der arbejdes videre med jordhåndteringsstrategien for Vinge og udvider handlingsplanerne for nyttiggørelse af overskudsjord til det anviste område. Der vil senere blive fremlagt en særskilt sag om igangsættelse af lokalplan og øvrige nødvendige tilladelser, når de indledende undersøgelser er mere afklaret.

I samarbejdet med DSB sikres der adgang til det skitserede område, så der kan tilkøres jord, mens anlægsarbejdet af banelegeme og motorvej pågår. Ligeledes sikres der også adgang til området efter, at anlægsarbejdet er færdiggjort, så senere byudvikling i Vinge kan tilføre overskudsjord til området. Der er foretaget en vurdering af de forventede jordmængder for hhv. boligudvikling i det nordlige Vinge, anlægsarbejdet til DSB værkstedet og mulige jordmængder for anlægsarbejdet af Frederikssunds motorvejen.

Ved en planlægning for arealet til nyttiggørelse af overskudsjord vil udmøntning af Vinges bæredygtige jordhåndteringsstrategi blive realiseret og sikre et anvisningssted til jorden for hele den nordlige del af Vinge.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens udgifter til jordhåndtering vil blive fremlagt i en særskilt sag, men det kan bemærkes, at den tilpassede placering af området til formålet ikke forventes at påvirke kommunes samlede udgifter til jordhåndtering.

Bilag

• Jordhåndteringsstrategi Vinge 2022. Strategi for bæredygtig jordhåndtering, vedtaget
• Idekatalog til jordhåndteringsstrategi Vinge 2022, vedtaget
• Bilag - Principskitse for placering af overskudsjord

Resume

Den 17. september 2025 kl. 16.00-17.00 er der planlagt det andet af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til udkast til dagsorden for mødet på baggrund af input fra Hoved MED-udvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

1. Godkende forslag til dagsorden til temamøde mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget.

Sagsfremstilling

Mødet den 17. september 2025 er det andet af to årlige temamøder mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. På baggrund af input fra Hoved MED-udvalget foreslås følgende dagsorden for mødet:

1. Drøftelse af Hoved MED-udvalgets bemærkninger til det administrative budgetforslag for 2026-2029.
2. Fortsat drøftelse af opmærksomhed på medarbejderne ved udmøntningen af politiske beslutninger, jf. drøftelse på mødet den 18. juni 2025 mellem Økonomiudvalget og Hoved MED-udvalget. Når udmøntningen af politiske beslutninger bliver til en offentlig sag med stor utilfredshed fra borgere og mange læserbreve mellem politikerne og borgerne – skal vi passe på, at medarbejderne ikke bliver “syndebukke”.
3. Evt.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Efter en gennemgang af Frederikssund Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister på det sociale område af 26. marts 2025, har Ankestyrelsen den 2. maj 2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund Kommune. Ankestyrelsen oplyser, at der fortsat mangler at blive offentliggjort sagsbehandlingsfrister vedrørende ansøgningssager på en række områder. På den baggrund har administrationen udarbejdet en ny oversigt med nye sagsbehandlingsfrister, herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse. Sagsbehandlingsfristerne har været behandlet i de respektive fagudvalg (Børn, familier og forebyggelse, Job, erhverv og kultur, Omsorg og ældre, Skole, Klub og SFO samt Social og sundhed), der anbefaler, at de nye sagsbehandlingsfrister godkendes af Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til nye sagsbehandlingsfrister samt en opsamlende sagsbehandlingsfrist godkendes.

Historik

Beslutning fra Job, erhverv og kultur, 12. august 2025, pkt. 76:

Anbefales.

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 13. august 2025, pkt. 53:

Anbefales.

Fraværende:

Anna Poulsen (F)

Jørgen Bech (V)

Beslutning fra Omsorg og ældre, 14. august 2025, pkt. 60:

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Beslutning fra Social og sundhed, 14. august 2025, pkt. 61:

Anbefales.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Beslutning fra Børn, familier og forebyggelse, 20. august 2025, pkt. 62:

Anbefales at godkende forslag til ny opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger samt tre nye sagsbehandlingsfrister (kombinationstilbud (§ 85a i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge) - 4 uger; forebyggende indsatser (§ 30 i barnets lov) - 6 uger; og netværksanbringelser (§ 58 i barnets lov) - 12 uger).

Fraværende:

Charlotte Drue (I).

Sagsfremstilling

I tilsynsskrivelse af 2. maj 2025 (bilag 1) har Ankestyrelsen gjort Frederikssund Kommune opmærksom på, at kommunen fortsat mangler at offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med eksempler på manglende sagsbehandlingsfrister på en række områder og bemærker, at opremsningen ikke er udtømmende. Det bemærkes, at Ankestyrelsen herudover ikke har yderligere kommentarer til de øvrige forhold, som blev påtalt i tilsynsskrivelse af 9. oktober 2024 (bilag 3).

Ankestyrelsen har endvidere telefonisk opfordret til, at Frederikssund Kommune laver en opsamlende sagsbehandlingsfrist gældende for alle de ansøgningssager, som ikke måtte fremgå af kommunens offentliggjorte oversigt. En opsamlende sagsbehandlingsfrist vil medføre, at kravet om sagsbehandlingsfrister for alle ansøgningsparagraffer vil anses for at være imødekommet fra kommunens side, selv om der fortsat er frister, som ikke specifikt fremgår af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrister.

Nye sagsbehandlingsfrister

Administrationen har på baggrund af henvendelsen lavet et nyt udkast til sagsbehandlingsfrister på det sociale område (bilag 2) med følgende nye sagsbehandlingsfrister:

Børn, familier og forebyggelse

• Kombinationstilbud (§ 85a i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge) - 4 uger
• Forebyggende indsatser (§ 30 i barnets lov) - 6 uger
• Netværksanbringelser (§ 58 i barnets lov) - 12 uger

Job, erhverv og kultur

• Bistand til særlige aktiviteter (§ 17 i LAB-loven) – 2 uger
• Hjælp til selvstændige erhvervsdrivende (§ 126 i LAB-loven) – 6 måneder
• Støtte til revalidender (kap. 6 c i LAS-loven) – 3 uger

Social og sundhed

• Husvilde (§ 80 i serviceloven) – 5 dage (straks)

Ny opsamlende sagsbehandlingsfrist

Administrationen anbefaler, at der i oversigten over sagsbehandlingsfrister tilføjes en opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gældende for alle ansøgningsparagraffer på det sociale område, der ikke måtte fremgå af kommunens oversigt over sagsbehandlingsfrist med følgende ordlyd:

”For alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, gælder en sagsbehandlingsfrist på 12 uger”.

Den opsamlende sagsbehandlingsfrist på 12 uger gælder kun for ansøgningsparagraffer inden for det sociale område og lovområder omfattende udvalgene Job, erhverv og kultur, Børn, familier og forebyggelse, Omsorg og ældre, Social og sundhed samt Skole, klub og SFO, som ikke specifikt fremgår af kommunens offentliggjorte oversigt. Dermed vil det kun være et ganske lille antal ansøgningsparagraffer, som omfattes af den opsamlende sagsbehandlingsfrist, ligesom administrationen vil ofte kunne behandle ansøgningerne langt hurtigere end 12 uger, hvis sagerne er ukomplicerede.

Fastsættelse af fristerne

Administrationen vurderer ved fastsættelse af en frist, hvor lang tid det gennemsnitligt vil tage at oplyse en sag og træffe afgørelse, samt om den har afgørende betydning for borgerens livsførelse, som fx ved ansøgninger om kontante ydelser. I spidsbelastningsperioder eller i mere komplicerede sager kan en sagsbehandlingsfrist blive overskredet. I dette tilfælde bliver borgeren oplyst om, hvornår de kan forvente at få en afgørelse. En sagsbehandlingsfrist er fastlagt med det udgangspunkt, at 80-90 % af alle sagerne får en afgørelsen inden for fristen.

Sagsbehandlingsfristen er udtryk for den maksimale sagsbehandlingstid, og borgeren vil således ofte modtage en afgørelse før fristen.

Den nye oversigt med sagsbehandlingsfrister (bilag 2) vil, efter godkendelse i Byrådet af de nye sagsbehandlingsfrister, blive offentliggjort på kommunens hjemmeside senest den 15. september 2025.

Inddragelse

Seniorrådet og Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har haft mulighed for at afgive høringssvar til Social og sundhed og Omsorg og ældre. Rådet for handicap, psykiatri og udsathed har desuden haft mulighed for at afgive høringssvar til Børn, familier og forebyggelse.

Høringssvar til Omsorg og ældre, 4. august 2025, pkt. 60, samt til Social og sundhed, 14. august 2025, pkt. 61:

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ankestyrelsen har den 2.5.2025 sendt en tilsynsudtalelse til Frederikssund kommune, da kommunen stadig manglede offentliggjort sagsbehandlingsfrister. Administrationen har nu lavet en oversigt med flere sagsbehandlingsfrister herunder tilføjet en opsamlende sagsbehandlingsfrist med henblik på politisk godkendelse. Seniorrådet har ingen bemærkninger til de oplyste sagsbehandlingsfrister.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er af den opfattelse, at det er vigtigt at offentliggøre alle sagsbehandlingsfristerne, da det bidrager til transparens og gennemsigtighed på det sociale område og dermed styrker borgernes retssikkerhed.

Rådet er derfor enig i, at det er en god idé med en opsamlende sagsbehandlingsfrist (på 12 uger) for alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, således at borgerne altid kender den maksimale sagsbehandlingstid.

Rådet anbefaler, at det tilføjes, at ”Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens ansøgning” samt at borgeren skriftligt får besked, om hvornår han/hun kan forvente at modtage en afgørelse, såfremt tidsfristen ikke kan overholdes.

Mht. den nye frist for husvilde (5 dage – straks) savner Rådet en forklaring eller begrundelse for forslaget.

Høringssvar til Børn, familier og forebyggelse, 20. august 2025, pkt. 62:

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet er af den opfattelse, at det er vigtigt at offentliggøre alle sagsbehandlingsfristerne, da det bidrager til transparens og gennemsigtighed på det sociale område og dermed styrker borgernes retssikkerhed. Rådet er derfor enig i, at det er en god idé med en opsamlende sagsbehandlingsfrist ( på 12 uger) for alle paragraffer, som ikke fremgår af listen, således at borgerne altid kender den maksimale sagsbehandlingstid.

Rådet anbefaler, at det tilføjes, at ”Fristerne gælder fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens ansøgning” samt at borgeren skriftligt får besked, om hvornår han/hun kan forvente at modtage en afgørelse, såfremt tidsfristen ikke kan overholdes.

Mht. de 3 nye sagsbehandlingsfrister har Rådet ikke kunnet nå at indhente kvalificeret fagligt input pga. den meget korte høringsfrist, og Rådet har derfor ingen kommentarer til disse.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Tilsynsudtalelse af 2. maj 2025
• Bilag 2 - Sagsbehandlingsfrister på det sociale område pr. 15. september 2025
• Bilag 3 - Høring om mulig tilsynssag af 9. oktober 2024

Resume

Gebyrerne for renovation fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen. Gebyrstrukturen foreslås fortsat uændret i forhold til 2023, hvor der blev indført ny, flad gebyrstruktur. Gebyrniveauet foreslås nedsat i forhold til 2025, hvor der blev vedtaget en stigning i gebyrniveauet i forhold til 2024 for at nedbringe mellemværendet med det skattefinansierede område. Det forventes, at gebyrniveauet kan nedsættes yderligere i 2026. Samtidig med indstilling om godkendelse af gebyrer mv for husstande og kommunale institutioner foreslås også godkendt indstilling om gebyrer, som skal opkræves fra producentorganisationerne for emballage.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til gebyrer for husstande og kommunale virksomheders genanvendelige fraktioner samt markedspriser for kommunale virksomheders restaffald godkendes.
2. Forslag til gebyrer for producentansvar for emballager godkendes.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik vil foreligge til mødet.

Sagsfremstilling

Administrationen indstiller godkendelse af både de affaldsgebyrer og markedspriser, som opkræves fra kommunens husstande og kommunale institutioner - og de gebyrer, som opkræves fra producentansvarsorganisationerne for emballageaffald. Dette skyldes, at disse gebyr- og markedspristyper alle indgår i samme budget på det gebyrfinansierede affaldsområde.

Gebyrniveauet for 2026 foreslås nedsat i forhold til 2025, idet der med de nuværende forudsætninger ellers vil blive et større overskud på affaldsområdet. Administrationen anbefaler en gebyrnedsættelse i 2026, svarende til 300 kr. for en almindelig bolig. Se nærmere om udviklingen i bilaget "Udvalgte gebyrer 2025 til 2026".

Siden vedtagelse af affaldsgebyrer for 2025 er lovgivningen omkring producentansvar på emballager gennemført. Producentansvaret betyder i store træk, at hvor borgerne hidtil har skullet betale hele regningen for indsamling og behandling af emballageaffald, så er det fremover producenter og importører af diverse emballager, som via kollektive ordninger skal betale omkostninger til indsamling og behandling af affaldet. Det betyder så igen, at omkostningen flytter fra affaldsgebyret til de varer, som emballagerne bruges til.

Frem mod budget 2027 forventer administrationen, at der er større klarhed omkring konsekvenserne af producentansvaret på emballager, så det er muligt mere præcist at fastsætte et fremtidigt gebyrniveau, som er lavere, og som sikrer, at der fremadrettet opnås balance på budgettet for affaldsområdet. Fra 2027 forventes indarbejdet en yderligere gebyrnedsættelse på omkring 41 - 42 mio. kr. mio. - svarende til en besparelse i årligt affaldsgebyr for en almindelig bolig på op imod 1.750 kr. i forhold til 2026.

Udviklingen i mellemværendet

Primo 2025 havde det skattefinansierede område samlet set penge til gode hos det gebyrfinansierede område med et mellemværende på 38,58 mio. kr.

Primo 2026 forventes det samlede mellemværende at være nedbragt til 6,52 mio. kr. Årsagen til dette er dels beslutningen om at sætte gebyrniveauet væsentligt op fra 2024 til 2025, dels at producentansvaret for emballager medfører, at producentansvarsorganisationerne betaler en betydelig del af indsamlings- og behandlingsomkostningerne.

Der er i forhold til den forventede udvikling i mellemværendet således indarbejdet omkostningsreduktioner i forventningerne til driftsresultat for 2025 som følge af producentansvaret på emballageaffald, som træder i kraft pr. 1. oktober 2025. Producentansvaret omfatter alle affaldsfraktioner, som består helt eller delvist af emballager, dvs. papir, pap, plast, glas, metal, MDK og træ. Producentansvaret indebærer blandt andet, at producentorganisationerne skal godtgøre kommunerne for indsamlingsomkostninger til den del af affaldsfraktionerne, som består af emballager, og at producenterne overtager ansvaret for behandlingen af de indsamlede emballagefraktioner - og dermed også indtægter og omkostninger i forbindelse med afsætning. Se nærmere i bilaget "Udvikling i mellemværende 2025 til 2029".

For 2026 forventes en væsentlig stigning i omkostningerne til genbrugsstationerne, en stigning i omkostninger til forbrændingsegnet affald samt den ovenfor nævnte omkostningsreduktion som følge af implementeringen af producentansvaret på emballager. Sammenholdt med den foreslåede gebyrnedsættelse fra 1.1.2026, forventes disse forhold at resultere i, at det nuværende underskud i forhold til det skattefinansierede område afdrages, og affaldsområdet i stedet vil have et væsentligt overskud i forhold til det skattefinansierede område. Forskellen på mellemværendet fra primo 2026 til ultimo 2026 forventes at være ca. 32 mio. kr.

Gebyrstrukturen for husholdninger

Administrationen foreslår, at den nuværende gebyrstruktur for husholdninger bibeholdes i 2026. Dette skyldes, at administrationen afventer, at Forsyningstilsynet inden for en kortere tidshorisont forventes at komme med vejledning omkring opbygning af gebyrstruktur og beregning af gebyrer på affaldsområdet.

Gebyrerne for tømning af beholdere er indrettet sådan, at boliger med individuelle beholdere og boliger med fælles minicontainere (beholdere på 4 hjul) betaler den samme flade takst for tømning af beholdere. Det er muligt at supplere med ekstra beholdere til alle typer genanvendeligt affald uden ekstra gebyrer. Kun ekstra beholdere eller minicontainere til restaffald er omfattet af et ekstra gebyr per beholder.

I boligforeninger, hvor affaldet opsamles i nedgravede beholdere, er gebyrstrukturen anderledes. Det skyldes, at boligforeningen selv står for finansiering af indkøb af beholdere, etablering af "standpladser", forsikringer og vedligehold med videre. Her opkræves dels et gebyr for tømning af de enkelte beholdere, ud fra hvor ofte de tømmes. Dels et gebyr pr. tilmeldt bolig, som dækker behandling af affald og kommunens administration af ordningen. I boligforeninger med nedgravede beholdere varierer det samlede affaldsgebyr pr. bolig fra afdeling til afdeling. Det er som regel lavest i store afdelinger, hvor mange boliger deler beholdere, og dyrest i de små afdelinger.

Der har vist sig at være behov for fastsættelse af en ny type af gebyrer for de bebyggelser, hvor der både anvendes nedgravede beholdere og minicontainere, idet minicontainerne i modsætning til de nedgravede beholdere stilles til rådighed af kommunen, og der derfor ud over selve tømmeomkostningerne er forbundet omkostninger til afskrivning på beholdere, udbringning og hjemtagning, reparationer m.v. Der foreslås derfor godkendt gebyrer for tømning af sådanne minicontainere i "hybridbebyggelser" med både nedgravede beholdere og minicontainere. Se de enkelte gebyrer i bilaget "Gebyrark husholdninger 2026 forslag".

Gebyrer og markedspriser for kommunale institutioner og virksomheder

Implementering af producentansvaret på emballager betyder blandt andet, at der har været behov for at tilpasse beregningen af gebyrer for indsamling af affald fra kommunale institutioner.

Kommunale institutioner og virksomheder skal opkræves en såkaldt markedspris pr. tilmeldt beholder til restaffald. Ifølge Forsyningstilsynets "Vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer af erhvervsaffald" kan markedsprisen fastsættes ved at tillægge omkostningerne til indsamling og behandling m.v. et "rimeligt procentuelt overskudstillæg". Administrationen foreslår, at det beregnede gebyr pr. beholder til indsamling af restaffald fra kommunale institutioner og virksomheder tillægges 5 % i overskudstillæg, som ved beregning af markedspriserne for 2025. Overskud fra ordningen for markedspriser for restaffald skal tilbageføres til det skattefinansierede område og må således ikke bruges til at finansiere omkostningerne for husholdninger eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv.

Kommunale institutioner og virksomheder skal for de øvrige affaldsfraktioner fortsat opkræves et affaldsgebyr, der modsvarer omkostningerne forbundet med indsamling og behandling m.v., det vil sige uden "overskudstillæg". Se de enkelte priser og gebyrer i bilaget "Gebyrark kommunale institutioner 2026 forslag".

Gebyrer for virksomheders brug af genbrugsstationer

Gebyrer for virksomheders benyttelse af kommunens genbrugspladser fastsættes af bestyrelsen i Vestforbrænding I/S. Bestyrelsen har valgt at fastsætte taksterne for 2025, svarende til en stigning pr. besøg på mellem 9 og 11% afhængig af, hvilken type køretøj der er tale om. Stigningerne skyldes primært den generelle stigning i transport- og behandlingspriser. En mindre del af prisstigningen skyldes, at der er sket et fald i antal virksomhedsbesøg. Se nærmere i bilaget "Gebyrer virksomheder 2025 til 2026".

Ændringer i forhold til budget for 2025

Implementeringen af producentansvar på emballager pr. 1. oktober 2025 betyder, at kommunen kan forvente en nettoindtægt fra producentansvarsorganisationerne. Administrationens bedste bud på denne nettoindtægt er omkring 15 mio. kr. i 2026. Det mere nøjagtige nettobeløb kendes ikke, idet kommunen i gebyrindtægten på ca. 23 mio. kr. skal modregne betaling for behandling af den del af de mængder, der overdrages til producentansvarsorganisationerne, som ikke er emballageaffald, og størrelse af denne betaling til producentansvarsorganisationerne kendes ikke.

Taksten, som Vestforbrænding opkræver for deltagelse i fællesaktiviteten genbrugsstationer, forventes at stige med 30 til 55%. I budget 2026 er der af forsigtighedshensyn indregnet en stigning på 55%, svarende til omkring 12,5 mio. kr. inkl. moms.

Der er fra første halvår af 2025 til 1. januar 2026 tale om en stigning i taksten for forbrænding af affald på 156 kr. pr. ton, plus en indbyggerafhængig takst på 3 kr./indbygger. Taksten for behandling af madaffald forventes ligeledes at stige. Der har dog de seneste år været tale om kraftigt faldende priser på behandling af madaffald, og den kommende stigning vil kun have begrænset betydning for det samlede budget på affaldsområdet.

Omkostningerne til tømning af nedgravede beholdere forventes ligeledes at stige fra 2025 til 2026, idet kontrakt med nuværende vognmand på krogtømning udløber, og kommunen forventer at indtræde i Vestforbrændings ordning for tømning af kuber og nedgravede beholdere i stedet, hvilket vil medføre en stigning i tømmeomkostninger. Af denne årsag foreslås ikke en nedsættelse af gebyrer for nedgravede beholdere.

Forhold, som ikke er indarbejdet i forslag til budget for 2026 og overslagsårene

Forventet tilbagebetaling fra SKAT (momsdifference) er ikke indarbejdet, idet tidshorisont for tilbagebetaling fortsat er ukendt.

Gebyrer for indsamling af emballagefraktioner

På grund af de stigende omkostninger til genbrugsstationerne og stigende priser på forbrænding af affald foreslås gebyrerne, som skal opkræves fra producentansvarsorganisationerne på emballageområdet i 2026, at stige i forhold til niveauet i 2025, til et samlet gebyr pr. kvartal på 5.848.141,28 kr. Se nærmere i bilaget "Gebyrer for indsamling af emballagefraktioner 2026".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Med de foreslåede takster for 2026 på renovationsområdet forventes et positivt resultat på 32,1 mio. kr. i 2026. Det betyder, at området går fra en gæld til kommunekassen på 6,5 mio. kr. primo 2026 til et tilgodehavende på 25,6 mio. kr. ultimo 2026. I budgetoverslagsårene 2027 til 2029 forventes tilgodehavendet i kommunekassen gradvist nedbragt, så det ultimo 2029 udgør 3,2 mio. kr. Samlet set medfører dette en likviditetsforbedring på 9,7 mio. kr. i forsyningens favør for perioden 2026-2029.

Bilag

• Bilag - Gebyrer for virksomheders benyttelse af genbrugsstationer
• Bilag - Forslag til emballageaffaldsgebyrer 2026
• Bilag - Gebyrblad for kommunale institutioner 2026 - forslag
• Bilag - Gebyrblad for husholdninger 2026 - revideret
• Bilag - Udvikling i mellemværendet mellem forsyningsområdet og det skattefinansierede område - revid
• Bilag - Udvalgte gebyrer 2025 til 2026 - revideret

Resume

Bestyrelsen for Willumsens Museum fremsender et forslag til ønskede vedtægtsændringer. Ændringerne omhandler en ny sammensætning i bestyrelsen samt en opdatering af enkelte paragraffer, så vedtægterne afspejler museumsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2025.

Indstilling

Job, erhverv og kultur indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende vedtægtsændringerne for Willumsens Museums bestyrelse.

Sagsfremstilling

Ønsket om vedtægtsændringer for Willumsens Museum blev behandlet af Job, erhverv og kultur 12. august 2025. pkt. 74. Udvalget besluttede at oversende beslutningen til Byrådet til endelig godkendelse.

Bestyrelsen for Willumsens Museum har fremsendt et forslag til vedtægtsændringer. Vedtægtsændringerne omhandler ny bestyrelsessammensætning samt enkelte ændringer som følge af ny museumsreform.

Ændringerne er udledt af:

• Ny bestyrelsessammensætning

Bestyrelsen besluttede i maj 2024, at de ønsker en ny bestyrelsessammensætning, som de vurderer er mere hensigtsmæssig for museets ledelse. Ændringen bevirker, at Frederikssund Byråd, i overensstemmelse med de kommunale valgterminer, udpeger to medlemmer til museets bestyrelse, hvoraf mindst ét bestyrelsesmedlem også skal være medlem af Byrådet.

• Ændringer som følge af ny museumsreform

Bekendtgørelser og enkelte paragraffer er ændret som følge af museumsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2025. Ændringerne gør, at museets vedtægter lever op til de nye bekendtgørelser.

Vedlagt som bilag er forslag til de nye vedtægter og et dokument, der sammenholder ændringer mellem nuværende og nye vedtægter.

Inddragelse

Forslag til vedtægtsændringerne har været i høring hos de organisationer, som udpeger medlemmer til Willumsens Museums bestyrelse, jf. beslutning fra Job, erhverv og kultur, 3. juni 2025, pkt. 65. Der er ikke indkommet modsigelser til ændringsforslagene.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Vedtæger 2025.pdf
• Willumsens Museum vedtægtsændringer

Resume

Med denne sag skal Klima, natur og energi drøfte resultatet af overordnet undersøgelse af kommunens indkøb af turbokylling, forhold som kan indgå i overvejelse om evt. at forbyde indkøb af turbokylling samt relation til dyrevelfærd. Sagen skitserer nuværende forbrug, sammenhæng mellem forbrug og pris, sammenhæng til Fødevarer, Landbrug og Fiskeriministeriets dyrevelfærdsmærker samt initiativer i klimahandleplanen. Derudover indeholder sagen skøn over eventuelle merudgifter for såvel kommune som brugere ved indførelse af et forbud for indkøb af turbokyllinger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

1. Drøfte sagen, herunder hvorvidt der skal udarbejdes en egentlig beslutningssag på baggrund af oplysningerne i sagen.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 19. august 2025, pkt. 65:

Drøftet.

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes et oplæg til en beslutningssag om en dyrevelfærdspolitik vedr.

kommunale servicefunktioners indkøb af fødevarer.

Der skal laves beregninger af indkøb på hhv. 60, 80 og 100 procents økologi som udgangspunkt.

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalget, at der indgås dialog med MAD til hver DAG med henblik på en udfasning af turbokyllinger.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi besluttede på møde den 11. juni 2025, sag 61 (jf. anmodningssag fra Inger Messerschmidt (O) og Anne Sofie Urskov (V) på Byrådsmøde den 28. maj 2025, sag 109), at der skal udarbejdes en sag, som nærmere redegør for beslutningsgrundlaget for følgende indstillingspunkter:

1. Undersøge, i hvor store mængder Frederikssund Kommune indkøber turbokyllinger.
2. Undersøge, hvorvidt vores selskab MAD til hver DAG anvender turbokyllinger.
3. Beslutte at forbyde indkøb af kød fra turbokyllinger i alle kommunens institutioner.
4. En sag om indkøb med fokus på dyrevelfærd generelt.

Ad 1) Nuværende indkøb af turbokyllinger

Der foretages vareindkøb og købes madydelser mange forskellige steder i Frederikssund Kommune, herunder i f.eks. dagtilbud, skoler, klubber og SFO´er, via forpagtere i sportshaller, i botilbud, til borgere i eget hjem og i omsorgstilbud m.v.

Det er ikke muligt, uden et betydeligt administrativt ressourcetræk, at kortlægge det fuldstændige omfang af indkøbet af turbokyllingekød, idet indkøbene er spredt på mange forskellige enheder i Frederikssund Kommune og på mange leverandører. Nedenfor oplistes derfor de steder, hvor oplysningerne har været forholdsvist tilgængelige:

• Cafeen på Klintegården har indenfor det sidste år købt 82 stk. turbokyllinger.
• Cafeen på Lundebjerggård bestiller i enkelte tilfælde kylling fra MAD til hver DAG.
• På skoleområdet bruger Ådalens Skole kantine (som er den eneste skole med kantine) 6 kg turbokyllingekød pr. uge, hvilket svarer til ca. 276 kg pr. år (6*46 uger).
• Rådhusets kantine har i 2024 indkøbt 949,4 kg turbokylling.

Følgende oplyser, at de ikke producerer mad, som indeholder turbokyllingekød:

• Nordsjællands Hospital, der leverer mad til borgere på midlertidigt ophold på rehabiliteringsafdelingen på Frederikssund Hospital, oplyser, at de kun benytter kyllingeprodukter, som er dansk produceret, af klasse A, samt ikke indeholder genetiske modificerede organismer og består af 100% kyllingekød.
• Det Danske Madhus er én af to fritvalgsleverandører for borgere, der er visiteret til madservice i eget hjem. Det Danske Madhus oplyser, at de benytter kyllingekød med ét hjerte under det statslige dyrevelfærdsmærke.

Ad 2) MAD til hver DAGs indkøb af turbokyllinger

• MAD til hver DAG, der leverer mad til borgere på daghjem, borgere, som bor på de kommunale omsorgscentre samt er én af to fritvalgsleverandører for borgere, der er visiteret til madsservice i eget hjem, har i 2024 indkøbt ca. 11,5 tons kyllingeprodukter, der indeholder turbokylling. Frederikssund Kommune aftager 24,8% af køkkenets produktion, hvilket svarer til 2,85 tons turbokyllingekød, som blev afsat til borgere i Frederikssund Kommune.

Ad 3) Grundlag for beslutning om at forbyde turbokylling

Forskellige faktorer kan lægges til grund for evt. beslutning om at forbyde turbokyllingekød. Nedenfor belyses, hvorvidt et forbud vil have økonomisk konsekvens for Frederikssund Kommune og for forskellige typer af brugere. Som det fremgår, vil en eventuel beslutning om forbud mod turbokylling have meget forskellig påvirkning indenfor forskellige serviceområder.

For så vidt angår MAD til hver DAG vil Frederikssund Kommune ikke selv kunne beslutte at indføre stop for brug af turbokylling. En sådan beslutning kan alene træffes af ejerkredsen. Såfremt man i ejerkredsen ikke ønsker at indføre stop for brug af turbokylling, vil det betyde, at der på ældreområdet i praksis vil være tale om brug af turbokylling i betydeligt omfang, mens der på andre områder vil være velfærdskylling. Denne umiddelbare forskellighed taler for, at Frederikssund Kommune rejser sagen overfor ejerkredsen i bestyrelsen, inden der træffes beslutning om et evt. generelt forbud mod turbokyllinger.

MAD til hver DAG har oplyst Frederikssund Kommune, at det vil koste yderligere ca. 525.000 kr. pr. år at indkøbe kyllingekød, som ikke er fra turbokyllinger. Beslutning vil påvirke indkøb til alle ejerkommunerne. Hvis MAD til hver DAG skal ophøre med at købe turbokyllingekød, skal der derfor tages en beslutning herom i fællesskab mellem ejerkommunerne i MAD til hver DAG. Frederikssund Kommunes andel, svarende til 25% af prisstigningen vil udgøre 131.250 kr. som Frederikssund Kommune skal afholde indenfor egen serviceramme.

Der er på ældreområdet takster for madservice til borgere, som modtager madservice i eget hjem samt på daghjem og omsorgscentre. En overgang til velfærdskyllinger vil betyde en merudgift for borgere, som har valgt MAD til hver DAG. Udgiften skal afholdes af Frederikssund Kommune, som betaler differencen mellem den faktiske pris pr. måltid og borgerens egenbetaling, idet der ikke er mulighed for at hæve taksten for borgere, der modtager madservice i eget hjem samt på daghjem og omsorgscentre. Dette er belyst i Byrådets beslutningssag, møde den 28. maj 2025, sag 107 "Beslutning om fremtidens MAD til hver DAG”, at "Udgifterne til madproduktion og levering i MAD til hver DAG svarer for hjemmeboende til den takst, som kommunerne må opkræve borgerne dvs. 63 kr. pr. dag. For Allerød, Frederikssund og Albertslund passer indtægter og udgifter således sammen. For Halsnæs og Hillerød er der en mindre merudgift svarende til den rabat, der gives til samboende" (side 29: 10.Konsekvenser for taksterne og kommunernes udgifter). Endvidere fremgår det af samme sags bilag 1: ” Eftersom kommunerne ikke har mulighed for at hæve taksterne ved stigninger i produktionsprisen, vil merudgifter i MAD til hver DAG blive en merudgift for kommunerne – med den lille undtagelse, at Halsnæs og Hillerød kan lade være med at yde rabat til samboende hjemmeboende.” (side 30 øverst).

Priserne på kyllingekød varierer alt efter hvilket kyllingeprodukt, der er tale om. Hørkram har oplyst, at f.eks. kyllingetern på frost koster 59,35 kr./kg for turbokylling, mens det koster 224,22 kr./kg. for velfærdskylling. Det svarer til en prisforskel på 278%. Brystfilet fersk koster 63,75 kr./kg. for turbokylling, 167,57 kr./kg. for økologisk kylling (prisforskel 162%) og 117,95 kr./kg for velfærdskylling (prisforskel 85%). For overlår på frost er prisforskellen mellem turbo og velfærdskylling 226%.

Såfremt der vælges at bruge velfærdskyllinger, vil det medføre en prisstigning på produkter med kylling i Lundebjerggårds cafe, idet denne aftager stegt kylling fra MAD til hver DAG. Det er de enkelte brugere af cafeen, der skal betale merprisen.

Ådalens skoles kantine vil opleve en merudgift på ca. 23.000 kr. årligt (baseret på gennemsnitlig prisforskel på 84 kr./kg.) som vil medføre en prisstigning for de enkelte kantinebrugere.

AKU-Center, der driver kantinerne på Campus, har oplyst, at de vurderer, at en sandwich vil stige 10 kr., hvis der træffes beslutning om stop for indkøb af turbokyllingekød. Merudgiften vil skulle betales af de enkelte studerende.

Der må tilsvarende forventes prisstigninger på mad til administrativt personale samt mødeforplejning leveret af rådhusets kantine, såfremt det besluttes, at der ikke længere kan indkøbes turbokylling. Alternativt vil kommunen skulle afholde merudgiften, og gøre konsekvenser af evt. beslutning udgiftsneutral for medarbejderne. Merudgiften for evt. overgang til velfærdskylling vil være 80.000 kr. årligt baseret på gennemsnitlig prisforskel på 84 kr./kg.

Samlet set skønnes det, på baggrund af ovenstående begrænsede kortlagte indkøb, at merudgiften for Frederikssund Kommune ved evt. overgang til velfærdskylling (1 hjerte) vil udgøre mellem 300.000 og 400.000 kr. årligt. Estimatet er behæftet med stor usikkerhed. Hertil kommer prisstigninger for forskellige brugere af kantiner og cafeer, der ikke er lovpligtige tilbud, jf. ovenfor, samt prisstigninger for forældre, der benytter madordninger i dagtilbud. Disse skal hvilke i sig selv.

Ad 4) Dyrevelfærd

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står bag det officielle dyrevelfærdsmærke ”Bedre dyrevelfærd” – også kaldet hjertemærket. Det statslige mærke findes på kød fra gris, fjerkræ, ko og kalv, samt på mælk og andre mejeriprodukter. Ministeriet har i samarbejde med landmænd, dagligvarekæder, slagterier og dyreværnsorganisationer formuleret en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter. Det er også Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der kontrollerer, at producenterne lever op til kravene. Mærket er opdelt i tre niveauer med hjerter. Niveau tre er det højeste niveau af dyrevelfærd. Bilagt er materiale fra Fødevarer og Landbrug som beskriver forskellene imellem de enkelte mærkningsordninger.

Frederikssund Kommune har i Indkøbspolitikken 2022-2026 og i Klimaplan 2045 besluttet, at der skal arbejdes målrettet for, at kommunens indkøb skal være mere bæredygtige og medføre mindre udledning af CO2 og andre skadelige klimagasser. På den baggrund er den grønne indkøbsstrategi for varekøb udarbejdet. Strategien skal fastsætte konkrete målsætninger eller rammer for projekter, der skal bidrage til et bedre klima og miljø herunder en arbejdsgruppe om fødevarer.

Derudover er der blevet nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som bl.a. skal udarbejde retningslinjer for begrænsning af forbruget af klimabelastende fødevarer, herunder særligt kød. Lyst kød, såsom kyllingekød, har et lavere klimaaftryk end rødt kød, da dyrene kræver mindre foder og mindre plads og ikke udleder metan.

Inddragelse

MAD til hver DAG, Madhuset og Nordsjællands Hospital har leveret ovenstående input til sagen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men som det fremgår af sagen, vil et forbud mod anvendelse af turbokyllinger indebære merudgifter på skønsmæssigt mellem 300.000 kr.- 400.000 kr. årligt, hvilket vil presse kommunes serviceramme. Hertil kommer prisstigninger for forskellige brugere af kantiner og cafeer.

Bilag

• Skema fra Landbrug og Fødevarer, mærkningsordninger

Resume

I perioden den 5. maj - 23. maj 2025 er der gennemført en Trivselsundersøgelse for alle ansatte i Frederikssund Kommune. De overordnede resultater af undersøgelsen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Resultaterne viser en generel høj trivsel i organisationen, og at kommunens trivselsscore er steget på alle tre hovedkategorier siden sidste måling i 2022. Samtidig har der været en høj svarprocent på 73 %, hvilket giver et godt grundlag for vurdering af undersøgelsens resultater.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

3.170 ansatte har besvaret Trivselsundersøgelsen, svarende til en svarprocent på 73,0 %. Svarprocenten udgør en betydelig del af den samlede medarbejdergruppe, hvorfor resultaterne er sigende for oplevelsen af trivslen i organisationen.

Trivselsundersøgelsen 2025 bruger samme spørgemetodik som den trivselsundersøgelse, der blev gennemført i 2022. I 2022 blev materialet og konceptet revideret, og der blev udviklet et styrket opfølgningskoncept. Undersøgelsen afdækker graden af social kapital, som er et udtryk for, i hvilken udstrækning ledelse og medarbejdere løser opgaverne i fællesskab. Samtidig afspejler undersøgelsen trivslen i organisationen. En høj social kapital og trivsel har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet, tilliden og kvaliteten af arbejdet i organisationen. Samtidig kan man se høj social kapital og trivsel som et udtryk for et stærkt arbejdsfællesskab.

Sammen om Frederikssund

Udviklingsstrategien Sammen om Frederikssund sætter den strategiske retning for, hvordan organisationen skal udvikle sig. Det gælder i høj grad også i forhold til social kapitel og trivslen i organisationen. Strategien skal bl.a. bidrage til, at fællesskabet kan udvikle sig, og man kan trives. Frederikssund Kommune skal være kendetegnet ved dedikerede og ansvarlige ledere og medarbejdere, der kan samarbejde og løfte kerneopgaverne til gavn for borgere og virksomheder. Derfor skal Trivselsmålingen 2025 også anvendes til at sætte fokus på den videre udvikling af arbejdsfællesskabet i hele organisationen.

Trivselsmålingen bliver i den kommende tid drøftet på personalemøder med medarbejderne, så resultaterne kan blive uddybet og konkretiseret. På baggrund af drøftelserne udarbejdes en handleplan for de enkelte afdelinger, hvor der udpeges 1-3 konkrete indsatsområder, som der arbejdes videre med. MED-organisationen bliver også centralt involveret i opfølgningen på resultaterne.

Sammenfatning af resultater

De samlede resultater af undersøgelsen for hele Frederikssund Kommune viser, at der samlet set er et godt samarbejde (social kapital) og en høj trivsel generelt i kommunen. Undersøgelsen viser også, at samarbejdet er blevet styrket og trivslen forbedret siden 2022.

• Den samlede sociale kapital for hele Frederikssund Kommune er 69,5 point på en skala fra 0-100. Scoren er udregnet som gennemsnit af alle svar på spørgsmål vedrørende social kapital. Til sammenligning var scoren for den samlede sociale kapital i 2022 66,3 point.
• Den samlede score for den generelle trivsel er 72 point. Den høje andel tyder på en generel høj trivsel i organisationen som helhed. Scoren i 2022 var 69,5 point. Scoren er udregnet som et gennemsnit af alle svar på spørgsmålene vedrørende generel trivsel.
• På det enkelte spørgsmål ”Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning?” er den samlede score 74,7 point. Spørgsmålet anvendes ofte som en generel temperaturmåling på trivsel, og den høje andel, der er tilfredse med deres job i undersøgelsen, tyder på høj trivsel i organisationen. Scoren var i 2022 71,2 point.

De samlede resultater fremgår af bilaget: Trivselsmåling 2025 - Frederikssund Kommune.

Inddragelse

Hoved MED-udvalget har drøftet og godkendt processen med afviklingen af Trivselsundersøgelsen 2025.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Trivselsmåling 2025 - Frederikssund Kommune

Resume

Social- og Boligministeriet offentliggør hvert år i juni måned kommunefordelte danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens ankesager vedrørende bestemmelser i serviceloven. I den forbindelse orienteres udvalget om, hvordan udviklingen har været på voksenhandicapområdet i 2024 i forhold til antal sager og omgørelsesprocenter samt eventuelle initiativer til kvalitetssikring af sagsbehandlingen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social og sundhed, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Social og sundhed, 14. august 2025, pkt. 64:

Taget til efterretning, idet der var enighed om at sende sagen til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Fraværende:

Maibritt Møller Nielsen (Æ)

Sagsfremstilling

Folketinget har den 19. december 2024 vedtaget lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ophæver bestemmelsen i Retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en handlingsplan i forbindelse med offentliggørelsen af Danmarkskortet.

Med loven vil der fortsat være et krav om, at kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, skal behandle danmarkskortet på et møde. Det vil derimod ikke længere være et krav, at kommunalbestyrelsen i den forbindelse skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling, og Ankestyrelsen vil ikke kunne pålægge kommunen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Social- og Boligministeriet offentliggør hvert år tre kommunefordelte Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedrørende socialområdet. Danmarkskortene over omgørelsesprocenter for 2024 blev offentliggjort den 10. juni 2025 og dækker følgende områder:

• Socialområdet, der dækker over alle bestemmelser i serviceloven
• Voksenhandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 95, 96, 97, 100 (Kontant tilskud, Borgerstyret personlig assistance, ledsagelse, merudgifter)
• Børnehandicapområdet, der er afgrænset til servicelovens §§ 32, 32a, 36, 39-40, 41, 42-43 samt §§ 44-45.

De tre danmarkskort kan findes som interaktive kort på Social- og Boligministeriets hjemmeside:

Danmarkskortet er opdateret med seneste omgørelsesprocenter - Social- og Boligministeriet

Nedenfor gennemgås omgørelsesprocenterne for voksenhandicapområdet og i mindre omfang også omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde.

Flere sager er behandlet i Ankestyrelsen på voksenhandicapområdet

Ankestyrelsen har i 2024 realitetsbehandlet syv sager fra Frederikssund Kommune inden for voksenhandicapområdet, der omfatter servicelovens § 95, 96, 97, 100. Dette er en stigning på to sager i forhold til 2023.

I Frederikssund Kommune har administrationen registreret syv borgere, der har klaget over afgørelser efter servicelovens § 95, 96, 97 og 100 i 2024. Der er i Frederikssund Kommune registreret i alt 162 igangværende sager inden for de fire paragrafområder.

Ankestyrelsens syv behandlede sager i 2024 fordeler sig på to bestemmelser i serviceloven:

• Fire sager vedrører merudgifter efter Servicelovens § 100.
• Tre sager vedrører borgerstyret personlig assistance § 96.

Ankestyrelsens behandling af de syv sager i 2024 gav følgende udfald:

• Fire sager er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen. Det betyder, at Ankestyrelsen har truffet samme afgørelse som kommunen i hele den indsendte sag.
• Tre sager er blevet hjemvist af Ankestyrelsen til kommunen. Det betyder, at tre sager er blevet hjemvist til yderligere oplysning og fornyet vurdering i kommunen, fordi hele eller dele af sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne træffe afgørelse.
• Ingen sager er blevet ændret eller ophævet af Ankestyrelsen. Det betyder, at der ikke har været nogle dele af sagerne, hvor Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse end kommunen.

Det betyder, at omgørelsesprocenten i 2024 for Frederikssund Kommune er på 43 procent, hvilket er en stigning på 3 procentpoint i forhold til 2023, hvor den var på 40 procent.

Omgørelsesprocenten ligger over landsgennemsnittet, der er på 40 procent. Stigningen i omgørelsesprocenten skal ses i forhold til, at der er blevet realitetsbehandlet to sager mere i 2024 og en enkel sag mere er blevet hjemvist.

For yderligere information - se vedlagte bilag 1: "Uddybning af statistik fra Ankestyrelsen på det sociale område".

På det sociale område i Frederikssund Kommune er der et vedvarende og særskilt fokus på at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen. Voksenhandicapområdet fik i årene 2022-2023 støtte fra Social-, Bolig-, og Ankestyrelsens Taskforce til udvikling af den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen.

For perioden 2025-2027 har afdelingen for Voksenstøtte udarbejdet en udviklingsplan, som beskriver mål og udvikling, herunder med fokus på at højne den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Administrationen arbejder fortsat målrettet med de elementer, der fremgår af udviklingsplanen, herunder en struktureret gennemgang af reglerne, der er specifikke for det specialiserede voksenområde.

Social og Sundhed er på møde den 15. maj 2025 (Sag nr. 50) blevet orienteret om Ankestyrelsens landsdækkende måling kaldet "Handicapbarometer 2024". Som led i målingen undersøgte Ankestyrelsen den juridiske kvalitet i fire sager i Frederikssund Kommune vedrørende merudgifter efter SEL § 100. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen i alle fire sager levede op til regler og praksis.

Kort orientering om danmarkskortet for det samlede sociale område

På det samlede sociale område, som dækker alle servicelovens paragraffer på børne- og ungeområdet, voksenområdet og ældreområdet, er der i 2024 blevet behandlet 25 sager af Ankestyrelsen fra Frederikssund kommune. Dette er er et fald fra 44 sager i 2023.

Omgørelsesprocenten er i samme periode steget fra 32 til 56 procent svarende til 24 procentpoint. Stigningen skal ses i lyset af, at antallet af ankesager (realitetsbehandlede sager) i samme periode er faldet med 43 procent.

På landsplan er omgørelsesprocenten steget med 7 procentpoint fra 39 til 46 procent.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed samt Seniorrådet. Eventuelle høringssvar fremsendes hurtigst muligt til udvalgets medlemmer.

Høringssvar fra Seniorrådet:

Ingen bemærkninger til sagen, da Seniorrådets målgruppe ikke fremgår specifikt.

Høringssvar fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet synes, det er ærgerligt, at omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet i Frederikssund kommune igen er steget (til 43%) efter en faldende tendens siden 2023. Det betyder, at procenten ligger

over landsgennemsnittet på 40%.

Det nævnes som forklaring herpå, at antallet af sager, der ankes, er steget fra 5 til 7. Heraf hjemvises 3 – men resultatet af hjemvisningen fremgår ikke.

I Frederikssund Kommune er omgørelsesprocenten i 2024 for det samlede sociale område steget med 32 til 56 procent, svarende til en stigning 24 procentpoint. På landsplan er omgørelsesprocenten på 45,7 %. Forklaringen er delvis matematisk – idet antallet af sager er faldet (fra 44 til 25), hvilket er positivt.

Rådet savner på tilsvarende vis oplysninger om Børnehandicapområdet, idet Rådet jo dækker ALLE fagudvalg.

Af materialet på Social- og Boligministeriets hjemmeside fremgår det imidlertid, at omgørelsesprocenten i Frederikssund er på 54%, hvilket dækker over 13 sager, hvoraf 7 er omgjort. Af disse er 3 sager ophævet (23%) og 4 hjemvist (31%). På landsplan er omgørelsesprocenten 48,9%. Frederikssund kommune har valgt ikke at tilknytte en kommentar til udviklingen. Rådet synes, det er klart utilfredsstillende, at mere end

halvdelen af de påklagede sager er omgjort.

Rådet er opmærksom på, at antallet af klagesager i sig selv ikke nødvendigvis er et billede på kvaliteten i sagsbehandlingen, men udelukkende siger noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Rådet vil dog gerne påpege, at de ankede sager risikerer at være ”toppen af isbjerget”, idet mange sager ikke ankes, fordi borgerne ikke har de nødvendige ressourcer til at klare en langstrakt proces gennem Ankestyrelsen. Der risikerer med andre ord at være et betydeligt mørketal.

Rådet synes, det er positivt, at Afdelingen for Voksenstøtte for perioden 2025-2027 har udarbejdet en udviklingsplan med fokus på at højne den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - uddybning af statistik fra Ankestyrelsen på det sociale område

Resume

Til temamøde med Klima, natur og energi og Byrådet den 11. juni præsenterede §17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer" deres anbefalinger. Projektudvalget har nu gjort anbefalingerne færdige. Med denne sag overdrages anbefalingerne til, hvordan Frederikssund Kommune kan arbejde med frivillig omlægning af arealer samt forslag til øvrige indsatser, der kan igangsættes for at skabe fremdrift i arbejdet med den grønne omstilling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at:

1. Projektudvalgets anbefalinger tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Klima, natur og energi, 19. august 2025, pkt. 66:

Anbefalingerne tages til efterretning.

Udvalget besluttede, at anbefalingen om målestationer skal oversendes til budget 2026.

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget, at strategisk jordopkøb, herunder samarbejde med fonde oversendes til budget 2026.

Fraværende: John Schmidt Andersen (V).

Sagsfremstilling

I oktober 2024 godkendte Byrådet et kommissorium for § 17, stk. 4 udvalget "Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer". Formålet med udvalgets arbejde var at undersøge, hvordan Frederikssund Kommune kan fremme arbejdet med frivillig omlægning af arealer, set i lyset af Aftale om et Grønt Danmark (den grønne trepart). Projektudvalget for Grøn omstilling og bedre biodiversitet gennem omlægning af arealer var sammensat af aktører fra kommune, landbrug, naturorganisationer, drikkevand, m.m.

Projektudvalget har arbejdet inden for 3 temaområder, som har dannet rammen for en række anbefalinger til kommunens arbejde med arealomlægning fremover:

• Processen skal gøres nem og overskuelig for lodsejerne for at sikre villighed til at indgå i projekter, der samlet set bidrager til, at vi kommer i mål med at få god økologisk tilstand i fjordene og mindske CO₂ udledningen fra lavbundsjorde. Til dette har udvalget udarbejdet en procesplan, som det anbefales, at kommunen kan bruge i det videre arbejde.
• Gennem god formidling og deling af viden om ordninger og projekter på tværs af kommune og landbrugsorganisationer skaber vi større tryghed og samarbejdsvilje hos lodsejerne, der giver dem mod på at indgå i et projekt.
• Udvalget har identificeret flere virkemidler, som bør tages i brug for at skabe fremdrift i omlægningsindsatsen samt fokusere kræfterne på de områder, hvor man får den største effekt.

Udvalgets samlede anbefalinger er vedlagt som bilag. Her uddybes baggrunden for temaområderne samt fremsættes en række konkrete anbefalinger til kommunens arbejde fremover, herunder en procesplan for arbejdet med udtagningsprojekter.

Det videre forløb

Langt de fleste møder mellem kommunens medarbejdere og landbruget i forbindelse med Grøn trepartsaftale forløber allerede i god dialog og godt samarbejde. Administrationen har fokus på indarbejdelse af flere af udvalgets anbefalinger inden for de første 2 temaer og vil løbende arbejde aktivt med de øvrige anbefalinger inden for disse temaer.

I temaområde 3 fremsættes der anbefalinger, som vil kræve, at der afsættes ressourcer til opgaven. Ønsker udvalget at gå videre med disse anbefalinger, fx opsætning af flowmålere, der måler næringsstoffer og vandmængder på udvalgte vandløbssystemer, vil dette skulle bringes ind ved et kommende budget. Dette vil være med til at sikre, at der igangsættes indsatser, hvor effekten er størst. Der findes ingen målinger i oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord, som det er i dag. Temaet kan også bringes med ind i den lokale trepart og kystvandrådet.

Andre anbefalinger i dette temaområde kræver afsætning af medarbejderressourcer eller er politiske anbefalinger, fx stop af muslingeskrab i Isefjord.

Inddragelse

I henhold til kommissoriet har der været inddragelse af forskellige aktører fra kommune, landbrug, naturorganisationer og drikkevand, der aktivt har indgået i udvalget og udarbejdelsen af anbefalingerne.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Anbefalinger til arealomlægning

Resume

Sagen omhandler orientering om kommunens gennemsnitlige likviditet samt økonomien for Vinge ultimo juli 2025. Gennemsnittet for de seneste 12 måneders likviditet udgør 413,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er indfriet i hele budgetperioden.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Likviditet er altid udtryk for et øjebliksbillede på et givent tidspunkt, som kan påvirkes af mange faktorer. Når en kommunes likviditet skal vurderes, ses der derfor ofte på gennemsnittet de seneste 12 måneder - den såkaldte kassekreditregel. Frederikssund Kommune er i lighed med landets øvrige kommuner underlagt en kassekreditregel, der betyder, at kommunen skal have en positiv kassebeholdning beregnet som et gennemsnit over de seneste 12 måneder.

Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne håndtere den daglige drift. En god likviditet skal også kunne udgøre en buffer til finansiering af evt. uforudsete udgifter, indtil de nødvendige kompenserende tilpasninger af budgettet er implementeret.

Frederikssund Kommune har vedtaget en økonomisk politik, der indeholder et mål om, at den gennemsnitlige likviditet ikke blot skal svare til dette minimumskrav, men derimod udgøre minimum 125 mio. kr.

Gennemsnittet for august 2024 til juli 2025 udgør 413,9 mio. kr. Likviditetsmålet om et gennemsnit på 125 mio. kr. er således indfriet i hele budgetperioden.

I vedlagte notat uddybes den gennemsnitlige likviditet og likviditetsprognosen, herunder ændringerne siden sidste prognose og forudsætningerne for prognosen. Derudover vedlægges bilag med økonomisk status pr. 31. juli 2025, som er grundlag for likviditetsprognosen. Supplerende vedlægges status vedrørende økonomi for Vinge pr. 31. juli 2025: Forbrug siden 1. januar 2018, politisk godkendte bevillinger samt oversigt over politiske behandlinger med fremtidige økonomiske konsekvenser.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Aktuel økonomistatus viser en likviditet efter kassekreditreglen på 413,9 mio. kr. pr. 31. juli 2025.

Bilag

• Notat Likviditet juli 2025
• Økonomisk status pr juli
• Bilag - Status på Vingeforbrug pr. 31. juli 2025

Resume

Søren Weimann (B) har anmodet om at få optaget en sag på Økonomiudvalgets dagsorden om unges valgdeltagelse.

Indstilling

Det indstilles, at anmodningen drøftes.

Sagsfremstilling

Søren Weimann (B) anmoder om en drøftelse af:

"Hvordan Frederikssund Kommune i samarbejde med forskellige aktører, kan gøre en indsats for, at flere unge deltager og stemmer ved det kommende Kommunal- og Regionsvalg.

Særlig gruppen af unge fra 22-29 har lav valgdeltagelse, men også de lidt yngre, og ifølge nedenstående rapport fra København Universitet om KV21, så er det ofte når de unge er flyttet hjemmefra, at valgdeltagelsen falder:

https://cvap.polsci.ku.dk/forskning/valgdeltagelse/papers_og_rapporter/KV21_kortlaegning_af_valgdeltagelse.pdf

Der er samtidig undersøgelser, der peger i retning af, at en stigning i brevstemmer, på sigt kan føre til lavere valgdeltagelse - bl.a. når det er førstegangsvælgere, der animeres

brevstemmer.

Derfor mener jeg, at initiativerne bør være rettet mod at få flere unge til at deltage på valgdagen, så de oplever den begivenhed en valgdag er for mange.

Jeg vil opfordre til at vores drøftelse tager udgangspunkt i en dialog med Ungerådet, at vi inddrager andre relevante parter, kigger i retning Dansk Ungdomsfællesråds anbefalinger og søger midler til indsatserne f.eks. via Tuborgfonden".

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

For nærværende har sagen ingen budgetmæssige konsekvenser. Hvis der besluttes konkrete indsatser, skal der afsættes administrative ressourcer og budget af til dette.

Sagsfremstilling

• Økonomiudvalgets sagsliste er vedlagt som bilag.

• I starten af marts 2025 ansøgte Frederikssund Kommune Nordea-Fondens renoveringspulje vedrørende et renoveringsprojekt på Solvænget 29 i det sydlige Vinge, hvor flere af de eksisterende bygninger skal aktiveres for at blive et inviterende mødested i Vinge. Nordea-Fonden modtog ekstraordinært mange ansøgninger til puljen og har desværre meddelt, at kommunen ikke har modtaget penge fra puljen til projektet.

Bilag

• Sagsliste Økonomiudvalget august 2025

Åben beslutning

Byrådet var enige i at erklære Niels Martin Viuff (C) inhabil ved behandling af sagen.

Sagen blev sendt retur til fornyet behandling i Økonomiudvalget.

Notat vedlægges referatet.

Fraværende: Jesper Wittenburg (A), Niels Martin Viuff (C).

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.