Frederikssund Kommunes logo

Økonomiudvalgets møde den 25. juni 2025

Ekstraordinært møde - Mødelokale SL 1, Slangerup Rådssalen kl. 15.15

Dagsorden

Fold alle punkter

149Godkendelse af dagsorden

150Beslutning om revisionsaftale

Resume

BDO, som er kommunens revision, er i gang med en omstrukturering af ejer- og koncernstrukturen, hvor de går fra at være et aktieselskab til at blive et partnerselskab (kommanditselskab). Omstruktureringen betyder ikke noget for det praktiske samarbejde mellem kommunen og BDO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

  1. Afskedige den eksisterende revisor (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab)
  2. Antage BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ny revisor

Sagsfremstilling

BDO, som er kommunens revision, er i gang med en omstrukturering af ejer- og koncernstrukturen, hvor de går fra at være et aktieselskab til at blive et partnerselskab (kommanditselskab). Omstruktureringen betyder ikke noget for det praktiske samarbejde mellem kommunen og BDO. Årsagen til ændringen skyldes, at aktionærerne i BDO ønsker en fremtidssikret og markedskonform model og struktur for ejerskab, der gør det lettere at tiltrække og fastholde aktionærer på både kort og langt sigt.

Ændringen af selskabsform kræver, at Byrådet først afskediger den eksisterende revisor (BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab) og dernæst antager BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ny revisor. Afskedigelse af revision kræver samtykke fra Ankestyrelsen, og antagelse af revision skal godkendes af Ankestyrelsen, jf. Kommunalstyrelseslovens § 42.

BDO har udarbejdet en redegørelse om omstruktureringen, der vedlægges som bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Bilag

151Beslutning om erstatning ved frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder på kommunale arealer

Resume

Med denne sag skal Økonomiudvalget tage stilling til, hvad erstatning for indgåelse af aftaler om ikke erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor Frederikssund Kommune er grundejer, skal sættes til.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget, at:

  1. Træffe afgørelse om, at erstatning for indgåelse af aftaler om ikke erhvervsmæssig brug af pesticider inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor Frederikssund Kommune er grundejer, sættes til 0 kr.

Sagsfremstilling

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering for erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i hele kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik.

Af risikovurderingen fremgår det, at der er behov for beskyttelse af flg. arealer, der ejes af Frederikssund Kommune:

VandværkBoring (DGU nr.)Matrikel nr.EjerlavStørrelse af BNBO samt

arronderet areal (m2)

Ådalens Vandværk (Novafos)192.1055

192.2212

11h, 11a, 10fUde Sundby, Frederikssund Jorder

43.593

Skuldelev Vandværk199.97910aoSkuldelev By, Skuldelev8.370

Slangerup Vandværk193.14707aSlangerup By, Slangerup50.815

Arealerne fremgår af bilag 1.

Lovgivningen kræver, at kommunerne sikrer, at de BNBO, som er vurderet sårbare, beskyttes mod både nuværende og fremtidig erhvervsmæssig brug af pesticider. Dette kan ske ved indgåelse af frivillige aftaler mellem vandforsyning og lodsejer. Hvis det ikke lykkes at indgå en frivillig aftale, vil kommunen skulle meddele påbud/forbud.

Grundvandsmyndigheden har derfor stået for udarbejdelse af frivillige aftaler på de ovennævnte arealer, som indgås mellem vandforsyningen og kommunen.

Både frivillige aftaler og forbud/påbud tinglyses på ejendommen med prioritet foran alle andre rettigheder. Rådighedsindskrænkningen er varig.

Erstatning

Efter gældende lovgivning skal der betales fuldstændig erstatning for det værditab, som det medfører, at der ikke længere må være erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor BNBO. Erstatningen gives ud fra en konkret vurdering af den hidtidige arealanvendelse, markedsprisen på jorden samt omfanget af restriktionerne.

Der er ikke erhvervsmæssig brug af pesticider på arealerne i dag, idet der i aftaler om forpagtning af kommunale landbrugsarealer er vilkår om, at jorden skal dyrkes uden pesticider. Indgåelse af frivillige aftaler om, at der ikke må bruges pesticider på arealerne vil derfor ikke have betydning for nuværende eller fremtidige forpagtningsaftaler.

Rådighedsindskrænkningen i forbindelse med ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider vil kunne påvirke prisen ved evt. salg af arealerne, såfremt arealerne sælges videre til konventionel landbrugsdrift. Et eventuelt salg af de pågældende arealer uden pålæg om ingen erhvervsmæssig anvendelse af pesticider på arealerne vurderes ikke at være i tråd med en beslutning fra 2020 om Giftfri kommune og er ligeledes i modstrid med BNBO-lovgivningen.

I Frederikssund Kommune arbejdes der aktivt med beskyttelse af grundvandet. Frederikssund Kommune tilmeldte sig i 2020 til Danmarks Naturfredningsforenings kampagne om Giftfri kommune, hvor Frederikssund Kommune indmeldte 140 ha bortforpagtet jord med bestemmelse om, at der ikke må anvendes pesticider.

Det anbefales, at erstatningen sættes til 0 kr. på kommunale arealer, da Frederikssund Kommune går forrest, når det drejer sig om beskyttelse af vores fælles grund- og drikkevand. Da der ikke anvendes pesticider på arealerne i dag, vil det ikke have en betydning for dem, der forpagter jorden. Hvis jorden på et tidspunkt skal sælges, vil det med meget stor sandsynlighed være til byudvikling eller andre formål, hvor der ikke er erhvervsmæssig brug af pesticider, og der vil derfor ikke være et værditab for kommunen.

Dertil skal bemærkes, at andre kommuner (f.eks. Halsnæs Kommune) har sat erstatningen på kommunale arealer til 0 kr. for restriktionen om ingen erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor BNBO. Det skal ligeledes bemærkes, at når Frederikssund Kommune eksproprierer kommunale arealer til f.eks. veje, så modtages der heller ikke erstatning.

Frederikssund Kommunes rådgiver har, i tråd med de i kommunen andre indgåede aftaler, beregnet engangserstatningen for arealerne ved Ådalens Vandværk til at være 367.800 kr., Skuldelev Vandværk til at være 134.400 kr. og Slangerup Vandværk til at være 512.900 kr. En engangserstatning, som vandforsyningen skal betale lodsejer (i dette tilfælde kommunen), såfremt det besluttes, at der skal modtages erstatning på arealet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

152Ansættelse af direktør for Teknik, Erhverv og IT (Lukket punkt)

153Underskrifter

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der er trykket "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er underskrevet.