Byrådets møde den 29. september 2026

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2026 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forlag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029.

Indstilling

Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Der gives en tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på serviceudgifter.
2. Der gives en tillægsbevilling på 27,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på overførselsudgifter.
3. Der gives en tillægsbevilling på. -4,5 mio. kr. svarende til en merindtægt på den centrale refusionsordning.
4. Der gives en tillægsbevilling på -30,3 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifter.
5. Tillægsbevilling på i alt 2,1 mio. kr. på bruttoanlægsudgifter til en akut-plan på beredskabsområdet i 2026 frigives.
6. Tillægsbevilling på 0,02 mio. kr. på bruttoanlægsudgifter vedrørende daginstitution i Vinge i 2026 frigives.
7. Tillægsbevilling på 1,3 mio. kr. på bruttoanlægsudgifter vedrørende Højagergård i 2026 frigives.
8. Der gives en tillægsbevilling på 9,1 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på bruttoanlægsindtægter.
9. Der gives en tillægsbevilling på -24,4 mio. kr. svarende til en merindtægt på tilskud og udligning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 166:

Indstillingspunkt 1-9 anbefales.

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2026.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling.

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udviklingBudgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 51,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 70,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En forværring, der primært kan henføres til følgende:

• Øgede indtægter fra tilskud og udligning på 36,4 mio. kr.
• Øgede serviceudgifter på 40,6 mio. kr.
• Øgede udgifter til overførselsudgifter på 32,0 mio. kr.
• Øgede indtægter fra den centrale refusionsordning på 8,5 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsudgifter på 43,0 mio. kr.
• Øgede bruttoanlægsindtægter på 24,2 mio. kr.
• Øgede anlægsudgifter vedrørende forsyningen på 24,3 mio. kr.

ServiceudgifterBudgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem de forventede udgifter og kommunens serviceramme.

Der forventes imidlertid et fortsat udgiftspres på de specialiserede områder og ældreområdet. Et pres, der søges håndteret indenfor eksisterende rammer og følges tæt frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september 2026.

OverførselsudgifterBudgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 27,0 mio. kr.

Den centrale refusionsordningBudgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 4,5 mio. kr.

BruttoanlægsudgifterBudgetopfølgningen giver anledning til en forventet overskridelse af anlægsrammen med 43,0 mio. kr.

Traditionelt er det imidlertid sådan, at man i anden halvdel af et budgetår ofte ser, at det er nødvendigt at omperiodisere en række udgifter til efterfølgende år. Det kan være begrundet i tekniske og vejrmæssige forhold eller markedsmæssige forhold vedrørende bl.a. entreprenørers og leverandørers leveringsdygtighed. Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 vil der være et mere fuldstændigt overblik over behovet for sådanne omperiodiseringer.

Endvidere vil der selvsagt – med henblik på anlægsrammeoverholdelse – blive foretaget en tæt økonomiopfølgning på de enkelte anlægsprojekter.

BruttoanlægsindtægterBudgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 9,1 mio. kr.

Tilskud og udligningBudgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 24,4 mio. kr.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029Af bilag 2 fremgår en samlet status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029. En status, der viser, at ud af 56 budgetinitiativer forventes de 53 fortsat implementeret som planlagt, mens det ikke er tilfældet for tre initiativer:

• Økonomiudvalget – 002 – Reduktion af bygningsmasse. Driftsbesparelse i 2026 på 0,3 mio. kr. bliver vanskelig at hente. Det er ikke endeligt opgivet.
• Børn, Skole og Familie - A013 - NEST. Implementeringen er udsat et år, hvilket blev besluttet på BSF-møde i april.
• Social og Sundhed – 009 – Hjemtagelse af alkoholbehandling. Alkoholbehandlingen forventes i drift i 1. halvår 2027 og ikke ultimo 2026.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på i forhold til anlægsrammen. Frem mod budgetopfølgningen pr. 30. september 2026 vil der blive arbejdet på at sikre anlægsrammeoverholdelse i så høj grad som muligt.

Bilag

• Bilag 1. Oversigtsnotat 300626
• Bilag 2. Opfølgning på budgetaftale 2026-2029 pr. 30-06

Resume

På baggrund af drøftelsen i Økonomiudvalget den 26. august 2026 (sag nr. 149) indstiller administrationen, at Bevillingsnævnet nedlægges, og at kompetencen efter restaurationsloven delegeres til administrationen og Økonomiudvalget.

Sagen til Byrådet er opdateret med to bilag, Frederikssund Kommunes Restaurationsplan og notat om sagskategorier for bevillinger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende, at Bevillingsnævnet nedlægges, og at en del af kompetencen delegeres til administrationen, mens en del af kompetencen lægges i Økonomiudvalget.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 167:

Indstillingen blev sat til afstemning:

For: Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A).

Imod: Jeanette Hassel (C), Anna Poulsen (F).

Undlod: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech, Hans Andersen (V), Rasmus Petersen (Ø).

Indstillingen blev anbefalet, idet der til byrådets behandling af sagen vedlægges Frederikssund Kommunes restaurationsplan samt et administrationsbilag, der beskriver kategorier af sager på bevillingsområdet.

Anna Poulsen (F) har følgende mindretalsudtalelse: "SF ønsker at lytte til erhvervslivet, som i dette tilfælde er branchens interesseorganisation Horesta, som anbefaler, at vi ikke nedlægger Bevillingsnævnet."

Jeanette Hassel (C) har følgende mindretalsudtalelse: "Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte nedlæggelsen af Bevillingsnævnet. Det er ikke dokumenteret, at nævnet er årsag til den lange sagsbehandlingstid, og nævnet bør først have mulighed for at fremlægge forslag til en mere effektiv behandling."

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 26. august 2026 blev det drøftet, hvorvidt Bevillingsnævnet skulle nedlægges, og i givet fald hvordan bevillingssagerne skulle afgøres.

Retsgrundlag

Det følger af restaurationslovens §§ 10, 15 og 28, at beslutningskompetencen for så vidt angår ansøgninger om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrer og tilladelse til udvidet åbningstid er placeret hos bevillingsmyndigheden, der som udgangspunkt er defineret som Byrådet. Dog har Byrådet muligheden for at nedsætte et bevillingsnævn.

Bevillingsnævnet er nedsat ved beslutning på sammenlægningsudvalgsmødet den 7. december 2006 (sag nr. 244) med hjemmel i restaurationslovens § 10, stk. 3. Da det er sammenlægningsudvalget, som dengang agerede som Byrådet, der har nedsat Bevillingsnævnet, er det således også Byrådet, som kan beslutte at nedlægge det igen, samt beslutte at delegere kompetencen til udvalg og eller administrationen.

Bevillingsnævnet nedlægges

Alle ansøgninger om alkoholbevilling, godkendelse af bestyrer eller tilladelser til udvidet åbningstid indsendes til politiet, der behandler og oplyser sagen, og på den baggrund udarbejder en indstilling til bevillingsmyndigheden. Hvis politiet vurderer, at det er overvejende sandsynligt at bevilling vil blive imødekommet, udsteder politiet en midlertidig bevilling, som gælder, indtil bevillingsmyndigheden har truffet afgørelse i sagen. Dette vil fortsat være tilfældet, uanset om indstillingen følges eller ej.

Hvis Bevillingsnævnet nedlægges, anbefaler administrationen, at størstedelen af sagerne som udgangspunkt bliver behandlet og afgjort af administrationen løbende, i den rækkefølge de kommer ind. Undtaget er dog de sager, hvor politiet indstiller til afslag, eller hvor administrationen i øvrigt vurderer, at sagen omhandler forhold af principiel karakter, idet sådanne sager vil blive forelagt Økonomiudvalget til endelig afgørelse. Det kunne f.eks. være, men er ikke begrænset til, tilladelse til natbevilling i et område, hvor der normalt ikke gives natbevilling. Det er administrationens vurdering, at det alene vil være et fåtal af sager, der årligt vil skulle afgøres i Økonomiudvalget ved denne kompetencefordeling.

Ikrafttrædelse

Hvis Bevillingsnævnet nedlægges og kompetencen delvist delegeres til administrationen og delvist til Økonomiudvalget, kræver det en ændring af Styrelsesvedtægten, som skal behandles to gange i Byrådet. Administrationen forventer, at 1. behandlingen kan ske på mødet den 28. oktober 2026, og at 2. behandlingen kan ske på mødet den 25. november 2026. Det er således muligt at nedlægge Bevillingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2027.

Inddragelse

Administrationen har anmodet de medlemmer af Bevillingsnævnet, der ikke er indstillet af Byrådet, om en udtalelse. HORESTA er vendt tilbage, og anbefaler ikke, at Bevillingsnævnet nedlægges, jf. vedlagte svar.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat om sagskategorier for bevillinger
• Restaurationsplan for Frederikssund Kommune
• Svar fra HORESTA

Resume

Novafos søger på vegne af Novafos Vand Frederikssund A/S og Novafos Spildevand Frederikssund A/S om kommunal garanti på op til 152,8 mio. kr. med henblik på at etablere lån hos KommuneKredit.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Novafos Frederikssund Vand A/S meddeles kommunegaranti på 40,4 mio. kr.
2. Novafos Frederikssund Vand A/S opkræves en garantiprovision på 1,20 pct. af restgælden ultimo året.
3. Novafos Frederikssund Spildevand A/S meddeles kommunegaranti på 112,4 mio. kr.
4. Novafos Frederikssund Spildevand A/S opkræves en garantiprovision på 1,0 pct. af restgælden ultimo året.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 169:

Indstillingspunkt 1-4 anbefales.

Sagsfremstilling

Novafos anmoder på vegne af Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S om kommunal lånegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit på henholdsvis 40,4 mio. kr. og 112,4 mio. kr., i alt 152,8 mio. kr. Se Bilag 1.

Lånene skal anvendes til finansiering af projekter planlagt til gennemførelse i 2026, som det ikke har været muligt at finansiere direkte over taksten. Investeringsaftalen for 2026 (bilag 4) viser for Vand Frederikssund A/S, at lånet vedrører primært investeringer i vandværker og nye kildepladser samt renovering og udbygning af vandledningsnettet, herunder råvandsledningerne Ådalen–Marbæk og ledninger til Vinge og Fjordforbindelsen. Dertil kommer mindre investeringer i planlægning, fjernaflæste vandmålere og tværgående projekter.

Lånet på 112 mio. kr. til Frederikssund Spildevand A/S skal finansiere Novafos’ investeringer i spildevandsanlæg i 2026, herunder renovering af renseanlæg, ledninger og pumpestationer samt nye bassiner og separat kloakering. De største enkeltindsatser omfatter spildevandsanlæg i Vinge, bassinet på Københavnsvej 4-6 og planlægningen af det fælles Vandressourcecenter ved Roskilde Fjord.

Bilag 5 og 6 viser Novafos Frederikssund Vand og Spildevands årsrapporter for 2025.

Såfremt der gives en garanti, etableres der i 2026 på baggrund af de to lånegarantier en midlertidig byggekredit i KommuneKredit, der omlægges til endeligt lån, når projekterne er færdige og investeringsniveauer er opgjort. Lånet hos KommuneKredit forventes i henhold til Novafos' lånepolitik optaget i danske kroner med fast rente.

I forbindelse med optagelse af lån hos KommuneKredit skal der beregnes en garantiprovisionen, da renten i KommuneKredit er lavere, end hvad der tilbydes på markedsvilkår. I den forbindelse har revisionsselskabet BDO udregnet forskellen i rentesatsen til at være 1,20 pct. for Frederikssund Vand A/S og 1,00 pct. for Frederikssund Spildevand A/S (se bilag 2 og 3).

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Garantistillelse til Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S vil ikke påvirke den kommunale låneramme, da forsyningsselskaber har automatisk låneadgang.

Frederikssund Kommune hæfter for nuværende for 420,5 mio. kr. til lån optaget af forsyningsselskaber. Heraf udgør 103,9 mio. kr. lån til Frederikssund Vand A/S og 160,2 mio. kr. lån til Frederikssund Spildevand A/S.

Når kommunen stiller en garanti for låntagning i et forsyningsselskab, skal der opkræves en provision. Provisionen fastsættes ud fra en individuel vurdering på markedsmæssige vilkår. Det vurderes, at Frederikssund Kommune skal opkræve en årlig løbende garantiprovision vedr. Frederikssund Vand A/S og Frederikssund Spildevand A/S på henholdsvis 1,20 pct. og 1,00 pct. af restgælden ultimo året. Såfremt garantien udnyttes til fulde, vil garantiprovisionen for Frederikssund Vand A/S at udgøre 485.000 kr., imens den for Frederikssund Spildevand vil udgøre 1,1 mio. kr. Beløbene kendes først, når byggekreditten i KommuneKredit omdannes til et endeligt lån. De øgede indtægter tilfører kommunen øget likviditet og vil blive indarbejdet i det fremtidige budgetarbejde.

Bilag

• Bilag 1. Kommunale lånegarantier for Novafos' optagelse af lån i KommuneKredit
• Bilag 2. BDO Garantiprovision for Novafos Vand Frederikssund A/S
• Bilag 3. BDO Garantiprovisionsberegning for Novafos Spildevand Frederikssund A/S
• Bilag 4. Afrapportering af Investeringsaftale 1. kvartal 2026
• Bilag 5. Novafos Vand Frederikssund - Årsrapport 2025
• Bilag 6. Novafos Spildevand Frederikssund - Årsrapport 2025

Resume

KKR Hovedstaden og KKR Sjælland har på møder i juni 2026 godkendt indstillinger om fortsat opbakning til Greater Copenhagen samarbejdet (GC), herunder at kommunerne fra 2027 medfinansierer GC-samarbejdet med 0,59 kr./indbygger (2026-pl).

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

1. Frederikssund Kommune fortsat indgår i og bakker op om Greater Copenhagen-samarbejdet.
2. Frederikssund Kommune fra og med 2027 medfinansierer Greater Copenhagen med 0,59 kr./indbygger (2026-pl) svarende til 27.800 kr. Beløbet finansieres indenfor bevillingen til Greater Copenhagen-samarbejdet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 170:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Inge Messerschmidt (O), Jesper Wittenburg (A) undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden (Region Østdanmark), Skåne og Halland. Greater Copenhagen har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling og jobskabelse for den samlede metropolregions 85 kommuner, fire regioner og ca. 4,5 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.

I vedlagte bilag ”Greater Copenhagen skaber vækst gennem målrettet interessevaretagelse” er vigtige eksempler på Greater Copenhagens arbejde til gavn for kommuner og regioner i Sydsverige og Østdanmark beskrevet nærmere. Resultaterne bidrager til bedre rammer og vilkår for kommunerne under ét og beror på, at kommunerne solidarisk bidrager til Greater Copenhagen.

Fremtid og finansiering

GC har et årligt budget på 11 mio. kr. og finansieres aktuelt ligeligt af regionerne i Sydsverige og Østdanmark med samlet 10 mio. kr. Desuden modtager GC årligt 1 mio. kr. fra Nordisk Ministerråd.

Med sundhedsreformen følger en fokuseret opgaveportefølje for regionerne, der fremadrettet primært har fokus på sundhedsområdet samt myndighedsopgaver i forhold kollektiv trafik, jordforurening, råstoffer og uddannelse. Som følge af den ændrede opgaveportefølje vil regionernes fremadrettede engagement og medfinansiering af Greater Copenhagen-samarbejdet ændre sig.

Der har løbende været politisk dialog mellem de to regioner/Region Østdanmark, Københavns Kommune og de to KKR om, hvordan finansiering fra dansk side kan se ud fra 2027. På den baggrund anbefaler KKR Hovedstaden og KKR Sjælland følgende model for dansk medfinansiering af GC-samarbejdet som varig ordning fra 2027. Modellen indebærer en reduktion på 0,4 mio. kr. med en samlet dansk medfinansiering på 4,6 mio. kr. i 2026-pl (mod 5 mio. kr. i dag) fordelt på:

Region Østdanmark: 2,50 mio. kr.

Københavns Kommune: 0,85 mio. kr.

45 kommuner (øvrige): 1,25 mio. kr.

For de øvrige 45 kommuner fordeles udgifterne efter befolkningstal og beløber sig i 2026-pl til ca. 0,59 kr./indbygger. Bidraget pl-reguleres årligt. Fordeling efter befolkningstal er anvendt praksis for fælleskommunal finansiering, således fx også for Greater Copenhagen EU-Office.

Finansieringen fra 2027 vil med denne model betyde 0,4 mio. kr. mindre fra dansk side. De svenske regioners finansiering kan forventes at matche de danske bidrag, så der samlet vil være 0,8 mio. kr. mindre til Greater Copenhagen, som derfor vil skulle tilpasse aktiviteter og organisation.

Af vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinansiering” fremgår nuværende finansiering samt forslag til fremtidig finansiering for Region Østdanmark, Københavns Kommune og de øvrige 45 kommuner. Endvidere kan den enkelte kommunes andel af finansieringen ses i vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinansiering (kommunefordelt)”. For Frederikssund Kommune vil udgiften i 2027 være 27.800 kr.

Kommunale forudsætninger for medfinansiering

KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er enige om, at det er en forudsætning for kommunerne, at Greater Copenhagen-samarbejdet kobles stærkere til de lokale udfordringer og politiske mål.

Der er derfor behov for at tydeliggøre Greater Copenhagen-samarbejdets værdiskabelse for kommunerne på de områder, Greater Copenhagen har fokus på: Arbejdsmarked, Mobilitet og Infrastruktur samt Femern-forbindelsen. Kommunale ønsker er udfoldet i vedlagte ”Notat om kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen samarbejdet” og vil ligge til grund for, at KKR-formandskaberne kan bære ønskerne ind i Greater Copenhagens bestyrelse, så de fremadrettet afspejles i prioriteringer og indsatser. Endvidere vil KKR løbende følge op på realiseringen. Ordningen evalueres og genvurderes efter et år.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssig betydning. Der er budget 2027 afsat 120.000 kr. til Greater Copenhagen. De nævnte omkostninger til sagen indgår i det afsatte budget.

Bilag

• Greater Copenhagen skaber vækst gennem målrettet interessevaretagelse (cases)
• Greater Copenhagen - foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinansiering
• Greater Copenhagen - foreløbig beregning af eventuel kommunal medfinan-siering (kommunefordelt)
• Notat om kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen samarbejdet

Resume

Byrådet skal med denne sag tage stilling til ønske fra Susanne Bettina Jørgensen (A) om udtræden af Elværkets bestyrelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at

1. Tage stilling til Susanne Bettina Jørgensens ønske om udtræden af bestyrelsen for Elværket.

Sagsfremstilling

Susanne Bettina Jørgensen (A) har den 6. september 2026 anmodet om at udtræde af Kulturhuset Elværkets bestyrelse grundet andre borgerlige ombud. Fritagelse for hverv kan bl.a. ske, såfremt der er en rimelig grund hertil.

Det følger af den kommunale styrelseslov § 28, stk. 1, at udtræder et medlem i løbet af en valgperiode af et udvalg, en kommission, en bestyrelse eller lignende, hvori medlemmet er indvalgt af en bestemt valggruppe indenfor Byrådet, besættes den ledigblevne plads af samme valggruppe.

I henhold til Kulturhuset Elværkets vedtægter udpeger Byrådet af dets midte 2 medlemmer til bestyrelsen.

Såfremt Byrådet godkender fritagelse for ovennævnte hverv, udpeger den valggruppe, som har medlemmet, det nye medlem. Det nye medlem tiltræder bestyrelseshvervet den 29. september 2026.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Frederikssund Kommunes nuværende kontrakter med private leverandører af helhedspleje og praktisk og personlig pleje udløber i maj 2027. Kommunen har hidtil anvendt godkendelsesmodellen til at sikre borgernes frie valg af leverandør. Sagen forelægges udvalget med henblik på at tage stilling til den fremtidige model for frit valg af leverandør.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Seniorer og Forebyggelse over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Godkendelsesmodellen godkendes som fremtidig model for borgernes frie valg af leverandør af helhedspleje efter ældreloven samt personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven.

Historik

Beslutning fra Seniorer og Forebyggelse, den 9. september 2026, punkt 70:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 171:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune skal tilbyde borgere, som modtager helhedspleje efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven, frit valg af leverandør. Det frie valg betyder, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører, hvoraf den ene kan være kommunal. Det frie valg kan tilvejebringes gennem en godkendelsesmodel eller en udbudsmodel. Alternativt kan der udstedes fritvalgsbeviser.

Ved en godkendelsesmodel fastsætter kommunen rammerne for opgaveløsningen og godkender de private leverandører, som lever op til kommunens krav. Borgerne kan herefter vælge mellem den kommunale leverandør og de godkendte private leverandører. Kommunen afregner leverandørerne efter de godkendte priser og vilkår.

Hvor godkendelsesmodellen giver mulighed for løbende godkendelse af leverandører, baserer udbudsmodellen sig på en tidsafgrænset kontrakt indgået efter et udbud. Kommunen konkurrenceudsætter opgaven og udvælger én eller flere private leverandører gennem udbuddet. Borgerne kan herefter vælge mellem den kommunale leverandør og den eller de leverandører, der har vundet udbuddet. Leverandørerne leverer ydelserne i henhold til den indgåede kontrakt med kommunen.

I Frederikssund Kommune er godkendelsesmodellen historisk blevet anvendt til at tilvejebringe borgernes frie valg af leverandør. Frederikssund Kommune har i dag to godkendte private leverandører af helhedspleje efter ældreloven (AjourCare og Estrids Pleje) og tre private leverandører af hjælp efter serviceloven (AjourCare, Estrids Pleje og Trasbo). De nuværende kontrakter med de private leverandører blev i foråret 2026 forlænget til udgangen af maj 2027 og kan ikke forlænges yderligere.

Det anbefales, at Frederikssund Kommune også fremadrettet anvender godkendelsesmodellen. Modellen giver kommunen større fleksibilitet til løbende at tilpasse krav og vilkår til de private leverandører i takt med, at erfaringerne med ældreloven udvikles, og nye lovgivningsmæssige krav implementeres.

Kommunen er fortsat i gang med at omsætte ældrelovens intentioner om helhedspleje til praksis og befinder sig derfor i en lærings- og udviklingsfase, hvor erfaringer løbende skal kunne omsættes til justeringer af indsatsen. Samtidig har regeringen varslet en integration af sygeplejen i helhedsplejen, men de konkrete rammer herfor forventes først vedtaget i folketinget i foråret 2027. Dette taler for en model, der giver mulighed for løbende tilpasninger af krav og vilkår frem for en mere kontraktbundet udbudsmodel, hvor kravspecifikationen i højere grad fastlægges for en længere periode ad gangen.

En videreførelse af godkendelsesmodellen forudsætter udarbejdelse af et nyt kontraktgrundlag, som understøtter ældrelovens krav til helhedspleje. Et nyt kontraktgrundlag forventes politisk forelagt primo 2027 med efterfølgende godkendelse af private leverandører pr. 1. juni 2027.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet.

Kommentarer fra Seniorrådet:

Seniorrådet foreslår, at der indføres en kontinuerlig evalueringsmetode i skemaform af både interne og eksterne leverandører. Det kan være kvart- eller halvårlige evalueringer efter fastlagte evalueringsnormer.

Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Byrådet godkendte på møde den 29. maj 2019, at administrationen ved udgangen af hvert kvartal fremlægger en sag om status på udviklingen i Vinge, herunder økonomiafrapportering. Herudover redegøres der årligt i første kvartal for eventuelle fremtidige budgetbehov. Økonomiudvalget og Byrådet anbefales at tage status for seneste kvartal til efterretning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Orienteringen tages til efterretning.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 173:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vinges udvikling

Sommeren over har der fortsat været stor aktivitet i Vinge. Vinge C er fuldt udlejet, og uderum og fortove er under etablering. Ikano Boligs første etape af Bakkekvarteret med 38 rækkehuse er solgt, mens halvdelen af de 50 rækkehuse i anden etape også er solgt. Der er givet byggetilladelse til alle parcelhuse og Tiny Houses i den sydlige del. Arkitektkonkurrencen for den sydlige del af Det Grønne Hjerte har fundet en vinder, og projektet er under opstart. Der arbejdes videre med infrastruktur, vandhåndtering og tekniske anlæg, og samtidig er der fokus på at skabe gode rammer for fællesskaber og et attraktivt byliv.

Udviklingen af antal borgere og arbejdspladser i Vinge medfører behov for fortsat politisk prioritering af byudviklingen.

I Bilag 1 skitseres de politiske milepæle for udviklingen i 2026. Følgende projekter kan særligt fremhæves:

• Udbud af arealer flere steder i byen
• Anlæg af Vinge Boulevard
• Anlæg af parkeringshus i Vinge C
• Programmering af områdeudviklingen for Vinges Grønne Centrum, der kobler byens centrum med skole og landskabsbro
• Sikring af fællesskabende mødesteder og aktiviteter
• DSB-værksted i det nordlige Vinge
• Lokalplansforslag for landskabsbro over banen skal igangsættes, når der findes økonomi til projektet
• Lokalplansforslag for Vingelunden i samarbejde med NPV samt efterfølgende udbud af arealerne
• Afklaring af den fremadrettede drift af offentlige arealer i Vinge
• Planer for mobilitet og vand- og skybrudshåndtering
• Masterplan for ca. 2.000 boliger i det nordlige Vinge (Ikano Bolig)
• Stiftelse af Vingeforeningen

Udbud i Vinge

Interessen for både bolig- og erhvervsudvikling i Vinge er fortsat stor. Der er aktuelt udbudt centralt beliggende grunde til boligudvikling vest for Deltakvarteret. Der arbejdes samtidig med en langsigtet udbudsstrategi, og planlægningen af yderligere udbud i Vinge i 2026, som forventes præsenteret for Byrådet i 4. kvartal 2026.

Indsatser for det gode byliv

Det er centralt, at byudviklingen understøtter initiativer, der bidrager til byliv og fællesskab i Vinge.

Der arbejdes derfor med følgende indsatser med afsæt i Vinges vision:

• Arkitektkonkurrencen for den sydlige del af Det Grønne Hjerte blev afgjort juni med arkitektfirmaet BOGL som vinder. Vinderprojektet udføres i etaper. Første nedslag er omdannelse af rundbuehallen på Solvænget 29. Når anlæg af børnehuset og Vinge Boulevard er under afrunding, kan der startes op på projektet i den anden ende af Det Grønne Hjerte syd for Vinge Boulevard.
• Renovering og omdannelse af drivhuset på Solvænget 29 er gennemført. Mindre afslutninger, fx belysning og udekøkken, ventes fuldført i løbet af 2026.
• Kulturpavillonen ved Solvænget 29 er under etablering og indvies den 3. oktober. Frederikssund Bibliotekerne har planlagt fem arrangementer i løbet af oktober. Pavillonen, der er doneret af RealDania, er uopvarmet og lukkes derfor ned til november og åbner igen i foråret.
• Samarbejde med Kultur og Fritid om styrkelse af fællesskaber og rekreative funktioner i Vinge, herunder muligheder for afprøvende handlinger.
• Stiftelse af Vingeforeningen.

Indsatser for biodiversitet og natur

Naturen spiller en central rolle i udviklingen af Vinge, og der gennemføres løbende indsatser for naturpleje og biodiversitet. Der er opsat vildtkamera flere steder i byen for at overvåge og registrere dyrelivet.

I løbet af september og oktober plejes flere naturområder i Vinge, hvor opvækst af pil, rødel mv. i søer og vandhuller fjernes for at forebygge, at de våde naturtyper gror helt til.

Igangværende projekter i Vinge

Der er fortsat høj aktivitet i hele Vinge. Status for de igangværende anlægsprojekter fremgår af Bilag 2, mens et samlet kortoverblik fremgår af Bilag 3.

Følgende projekter kan særligt fremhæves:

• Vinge Boulevard: Arbejdet med at færdiggøre Vinge Boulevard skrider frem og vejopbygningen er i gang. Det forventes, at asfaltering påbegyndes i november måned 2026.
• Børnehus i Vinge: Arbejdet med at opføre byens første børnehus er godt i gang, og der forventes indflytning i huset i starten af 2027
• Parkeringshus i Vinge C: Byrådet har godkendt tilbud for det kommende parkeringshus syd for stationen. Parkeringshuset får plads til ca. 250 biler og der gøres plads til rekreative funktioner. P-huset får 4-4½ etager, og det er designet til at kunne skilles ad og genbruges i fremtiden. Tidsplan er under udarbejdelse. Der ventes forsat byggestart i efteråret 2026 og ibrugtagning 2027.
• ”Vingen” – boligbyggeri ved Mekongvej: City Apartment ApS skal opføre boligbyggeriet ”Vingen” ved Mekongvej. Selskabet har meddelt, at deres oprindelige projekt ikke er rentabelt, og arbejder på et nyt projektforslag, der både kan leve op til Vinges visioner og er økonomisk rentabel. En afklaring ventes i løbet af efteråret 2026.
• Udbud af tre grunde til boligudvikling: Et centralt beliggende område mellem Tvinsmosen og Deltakvarteret nord for banen er i udbud til boligudvikling i overensstemmelse med Vinges DNA. Der er frist for tilbud den 3. november 2026.
• Deltakvarteret: Belægningen på de interne boligveje i Deltakvarteret er afsluttet. De sidste træer blev plantet i efteråret 2025, og de interne boligveje samt grønne fællesarealer forventes overdraget til grundejerforeningen i løbet af 2026.
• Tiny Houses og parcelhuse i det sydlige Vinge: De sidste grunde i det sydlige Vinge blev solgt i august 2025. Der er meddelt byggetilladelse til alle parcelhuse og Tiny Houses. Langt de flest grundejere er i gang med at bygge, og området ventes afsluttet i medio 2027. Der anlægges pt fortove på Bølgen, og en plan for udearealerne udmøntes snart.
• DSB-værksted i Det Grønne Erhvervskvarter: Lokalplan 179 og Kommuneplantillæg 001 for S-togsværksted ved Haldor Topsøe Park i Vinge med tilhørende miljøvurdering blev endeligt vedtaget på Byrådets møde den 2. september 2026. Planerne blev offentliggjort den 7. september, og herfra er der en klageperiode på 4 uger.

Inddragelse

Der gennemføres løbende inddragende møder og processer med henblik på at sikre bred forankring af udviklingen i Vinge.

Vingevandringerne afholdes fortsat to gange årligt, og der er stor interesse for dette initiativ. Herudover arbejder Vingeteamet hver onsdag fra Klimakassen, hvor borgere og øvrige interesserede har mulighed for dialog om udviklingen i Vinge.

Både nye og eksisterende borgere inviteres løbende til arrangementer, der både skal informere om muligheder og tilbud i Vinge samt bidrage til borgernes involvering i den videre udvikling.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle ikke budgetlagte tiltag vil blive fremlagt i selvstændige sager. Se vedlagte bilag for en status på Vinges økonomi 1. januar 2018 til 31. august 2026.

Bilag

• Bilag - Status på Vinge økonomien pr. 31. august 2026
• Bilag 1 Politiske milepæle i Vinge 2026
• Bilag 2 Igangværende anlægsprojekter i Vinge
• Bilag 3 Kort med angivelse af anlægsindsatser i Vinge

Resume

1. januar 2027 træder den ny struktur i sundhedsvæsenet i kraft, der blev aftalt i sundhedsreformen tilbage i november 2024. En vigtig milepæl er nået over sommeren, hvor landets kommuner har indgået delingsaftale med regionerne om opgaveoverdragelsen. I de kommende måneder vil der være fokus på at forberede opgaveoverdragelsen til regionerne. I denne sag gives en status opgaveflytningen og et overblik over de kommende måneders arbejde.

Sagen lægges parallelt op til orientering i Seniorer og Forebyggelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social og Sundhed overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Tage orienteringen om status på flytning af opgaver til regionen i forbindelse med sundhedsreformen til efterretning.

Historik

Beslutning fra Social og Sundhed, den 9. september 2026, punkt 65:

Anbefales.

Fraværende:

Heidi Jørgensen (O)

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 174:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

1. januar 2027 træder den ny struktur i sundhedsvæsenet i kraft som led i sundhedsreformen. De berørte fagudvalg og Byrådet har behandlet en række sager om reformen det sidste år (Byrådet, oktober 2026, sag nr. 172; Byrådet, 25. februar, sag nr. 29 og 30, samt Byrådet, 29. april, sag nr. 69).

Byrådet godkendte den 29. april 2026 (sag nr. 69) udkast til delingsaftale mellem Frederikssund Kommune og Region Østdanmark om opgaveflytninger i forbindelse med sundhedsreformen. Forhandlingerne med regionen medførte ikke større indholdsmæssige ændringer udover et afsnit om håndtering af opsigelser og genbesættelse af stillinger frem mod 1. januar 2027 og antallet af årsværk blev opdateret til den aktuelle personalesituation. Delingsaftalen blev indgået den 26. juni 2026 og sendt til Sundheds- og Kirkeministeriet inden den lovbestemte frist den 1. juli 2026 (se vedlagte delingsaftale).

Der er fortsat en del udeståender, der skal falde på plads, før regionen er klar til at overtage opgaverne pr. 1. januar 2027, herunder de fremtidige fysiske rammer, håndtering af overdragelsen af medarbejdere og aftaler om nye arbejdsgange, snitflader mv. Der er derfor på administrativt plan et tæt samarbejde med både regionen, Nordsjælland Hospital, de øvrige Nordsjællandske kommuner og kommunerne i hele Østdanmark.

Nedenfor gives en kort status på de enkelte opgaveområder:

Sundheds-og omsorgspladserne (den nuværende Rehabiliteringsafdeling)

Sundhedsstyrelsen udsendte Kvalitetsstandard for sundheds- og omsorgspladser i februar 2026, som udstikker rammerne for de kommende pladser og udmøntes i regioner og lokalt i sundhedsrådene. Nordsjællands Hospital igangsætter et arbejde på tværs af alle hospitaler i de nordsjællandske kommuner og de øvrige aktører i Sundhedsråd Nordsjælland om visitering til og afslutning af ophold på pladserne, samt overgangen fra en sundheds- og omsorgsplads til borgernes eget hjem.

Regionen har besluttet, at der fremover skal være sundheds- og omsorgspladser i syv af de otte kommuner i Nordsjælland. De nuværende pladser i Allerød flyttes til andre kommuner, mens de øvrige pladser fortsætter, hvor de er, efter 1. januar 2027. Der kommer 22 pladser på Frederikssund Hospital. Der er et tæt samarbejde mellem Frederikssund Kommune, Nordsjællands Hospital og regionen om overdragelsen af ledere og medarbejdere på Rehabiliteringsafdelingen. Opsigelser, genbesættelser, ændringer i stillinger mv. skal aftales med Nordsjællands Hospital frem mod årsskiftet, og medarbejdere oplæres i løbet af efteråret i regionens systemer mv.

Den regionale akutsygepleje

For at sikre nærhed til den kommunale sygepleje og borgerne i Nordsjælland placeres den kommende regionale akutsygepleje på fire ”baser”. Den ene base placeres i Frederikssund og skal dække hele Frederikssund Kommune og halvdelen af Halsnæs Kommune. Regionen ønsker at leje lokaler på Østergården i Frederikssund for at bo sammen med Døgnplejen. Administrationen er pt. i dialog med regionen herom. Der overdrages ingen medarbejdere fra sygeplejen til den kommende Akutsygepleje.

Vi afventer fortsat kvalitetsstandarder for både akutsygeplejen og den kommunale sygepleje, der forventes udsendt af Sundhedsstyrelsen i november. Først derefter igangsætter Nordsjællands Hospital et udviklingsarbejde om sammenhængene forløb for borgerne på tværs af de to sygeplejer.

Specialiseret rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning

Den specialiserede rehabilitering og dele af den avancerede genoptræning samles på fire matrikler i Region Østdanmark, blandt andet på Glostrup Hospital og i Københavns Kommune. Det vides endnu ikke, hvor borgere fra Frederikssund fremover vil høre til. Der er tale om få borgerforløb fra Frederikssund Kommune om året.

Patientrettet forebyggelse

Frederikssund Kommune har som de øvrige kommuner indgået en horisontal samarbejdsaftale med regionen om drift af den patientrettede forebyggelse (Byrådet, 25. februar 2026, sag nr. 30). Driften fortsættes inden for de nuværende økonomiske rammer i 2027. Det forventes, at tilbuddene på sigt skal ensrettes på tværs af de nordsjællandske kommuner. Der er en tæt dialog om drift og udvikling af den patientrettede forebyggelse med de øvrige kommuner i Sundhedsråd Nordsjælland.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Seniorrådet samt Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed. Øvrig inddragelse er ikke vurderet relevant.

Kommentarer fra Seniorrådet:

Seniorrådet tilslutter sig administrationens indstilling. Følger økonomien mon med hele vejen rundt.

Kommentarer fra Rådet for handicap, psykiatri og udsathed:

Rådet tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Delingsaftale mellem Frederikssund Kommune og Region Østdanmark_underskrevet

Resume

Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (I) har anmodet om optagelse af sag på Byrådets dagsorden angående kvalitetssikring og brugertilfredshedsundersøgelse af visiteret kørsel for børn og unge med særlige behov.

Indstilling

Forslagsstillerne foreslår, at:

Byrådet anmoder administrationen om at:

1. Udarbejde en model for årlig brugertilfredshedsundersøgelse vedr. visiteret kørsel af børn og unge med særlige behov
2. Forelægge model samt evt. økonomiske og administrative konsekvenser for det relevante udvalg og Byrådet.
3. Gennemføre første undersøgelse hurtigst muligt herefter.
4. Tage udgangspunkt i de konkrete spørgsmål Charlotte Drue og Inge Messerschmidt har udarbejdet.

Sagsfremstilling

Inge Messerschmidt (O) og Charlotte Drue (I) har anmodet om at få optaget følgende på Byrådets dagsorden, jf. kommunestyrelseslovens §11 om byrådsmedlemmers initiativret:

"Indstilling:

Byrådet anmoder administrationen om at:

1. Udarbejde en model for årlig brugertilfredshedsundersøgelse vedr. visiteret kørsel af børn og unge med særlige behov
2. Forelægge model samt evt. økonomiske og administrative konsekvenser for det relevante udvalg og Byrådet.
3. Gennemføre første undersøgelse hurtigst muligt herefter.
4. Tage udgangspunkt i de konkrete spørgsmål Charlotte Drue og Inge Messerschmidt har udarbejdet.

Baggrund:

I længere tid har politikere, forældre, medarbejdere og pårørende gjort opmærksom på betydelige udfordringer med den visiterede kørsel af børn og unge med særlige behov i Frederikssund Kommune. Problemerne omfatter bl.a. forsinkede eller udeblevne kørsler, børn der bliver sat af de forkerte steder, chauffører der ikke har kendskab til det enkelte barns udfordringer, hyppige chaufførskift samt manglende information til familierne.

Disse udfordringer skaber utryghed for både børn og forældre og kan have betydelig indflydelse på barnets trivsel og hverdag.

På baggrund af et dialogmøde afholdt af Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti) samt de mange henvendelser fra berørte familier står det klart, at der er behov for et mere systematisk overblik over kvaliteten af den visiterede kørsel og brugernes oplevelser af ordningen.

Mange af de børn, der benytter ordningen, er blandt kommunens mest sårbare borgere. Derfor bør Frederikssund Kommune sikre, at ordningen løbende evalueres ud fra både driftsmæssige og menneskelige parametre såsom tryghed, stabilitet, kommunikation og kvalitet.

Formål:

Formålet med initiativsagen er:

• At skabe et faktabaseret grundlag for vurdering af kvaliteten af den visiterede kørsel
• At indhente erfaringer og oplevelser direkte fra forældre, pårørende samt børn og unge
• At identificere evt. systematiske udfordringer
• At styrke kvaliteten, trygheden og serviceniveauet i ordningen
• Af sikre at fremtidige udbud og kontrakter understøtter høje kvalitetskrav.

Forslag:

Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti) foreslår, at administrationen:

• Udarbejder og gennemfører en årlig brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre og pårørende til børn og unge, der benytter visiteret kørsel
• Undersøger muligheden for, at ældre børn og unge selv kan besvare relevante dele af undersøgelsen
• Fremlægger resultaterne for Byrådet og det relevante fagudvalg en gang årligt
• Udarbejder en handleplan, hvis undersøgelsen viser tilbagevendende udfordringer
• Indarbejder målinger af brugeroplevelser som en fast del af kommunens opfølgning på kontrakter med eksterne kørselsleverandører.

Indhold i brugertilfredshedsundersøgelsen:

Undersøgelsen bør som minimum indeholde:

• Overholdelse af afhentnings- og ankomsttider
• Køretidens længde
• Barnets oplevelse af tryghed
• Chaufførens adfærd og hensyn til barnets behov
• Oplevelse af kontinuitet i chaufførgruppen
• At chaufføren er informeret omkring det enkelte barns konkrete udfordringer.
• Mulighed for at beskrive konkrete udfordringer og forbedringsforslag

Begrundelse:

Når et barn med særlige behov stiger ind i en taxa eller minibus, overlader forældrene deres barn til en ordning, som de skal kunne have fuld tillid til. Derfor er det afgørende, at kommunen ikke alene måler på økonomi og drift, men også på kvalitet, tryghed og brugernes oplevelser.

Som kommune har vi en særlig forpligtelse til at sikre, at de mest sårbare børn og unge mødes af stabilitet, omsorg og forudsigelighed. En systematisk brugerundersøgelse vil give politikerne og administrationen et langt bedre grundlag for at følge området tæt og reagere hurtigt, hvis problemerne opstår.

Initiativet handler ikke om at placere skyld, men om at skabe viden, gennemsigtighed og løbende forbedringer til gavn for børnene og deres familier.

Spørgsmål til brugerundersøgelsen udarbejdet af Charlotte Drue (Liberal Alliance) og Inge Messerschmidt (Dansk Folkeparti)

Tilfredshed med kørslen:

1. Hvor tilfreds er du samlet set med den visiterede kørsel?

• Meget tilfreds
• Tilfreds
• Hverken tilfreds eller utilfreds
• Utilfreds
• Meget utilfreds

2. Oplever du, at bilen kommer til tiden?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

3. Oplever du, at køretiden er passende?

• I meget høj grad
• I høj grad
• I nogen grad
• I mindre grad
• Slet ikke

Tryghed og service:

4. Føler barnet/den unger sig tryg under kørslen?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

5. Hvordan opleves chaufførens adfærd og omgangstone?

• Meget god
• God
• Neutral
• Dårlig
• Meget dårlig

6. Oplever du, at chaufføren tager hensyn til barnets/den unges behov?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

7. Føler du dig godt informeret, hvis der sker ændringer eller forsinkelser i kørslen?

• Altid
• Ofte
• Nogle gange
• Sjældent
• Aldrig

8. Oplever du, at chaufføren har kendskab til barnets udfordringer/behov, og hvorfor barnet evt. er tildelt solokørsel?

• Ja
• Nej

Kvalitet og Pålidelighed

9. Hvor tilfreds er du med kommunikationen omkring kørslen?

• Meget tilfreds
• Tilfreds
• Hverken tilfreds eller utilfreds
• Utilfreds
• Meget utilfreds

10. Har der indenfor de seneste 3 måneder været problemer med kørslen?

• Ja
• Nej

11. Hvilke problemer har der været? (flere svar er mulige)

• Forsinkelser
• Manglende afhentning
• Lang køretid
• Mangelfuld information
• Utryghed under kørslen
• Manglende dialog
• Andet________________

Forbedringsmuligheder

12. Hvad fungerer bedst ved den visiterede kørsel? (Fritekst)

13. Hvad kan forbedres? (fritekst)

14. Har du forslag til ændringer, der kan gøre kørslen bedre for børen og unge? (fritekst)

Afsluttende vurdering

15. I hvilken grad lever den visiterede kørsel op til dine forventninger?

• I meget høj grad
• I høj grad
• I nogen grad
• I mindre grad
• Slet ikke

16. Vil du anbefale ordningen til andre med lignende behov?

• Ja, helt sikkert
• Ja, måske
• Ved ikke
• Nej, måske ikke
• Nej, slet ikke

Ekstra spørgsmål til børn og unge:

• kan du godt lide at køre med bilen?
• Føler du dig sikker under turen
• Er chaufføren venlig mod dig?
• Er der noget ved turen, der gør dig ked af det eller utryg?
• Hvad kunne gøre turen bedre for dig?

Forbedringer:

Spørgeskemaet kan med fordel afsluttes med et felt til kommentarer samt mulighed for at angive, om respondenten ønsker at blive kontaktet vedr. deres besvarelse. Dette giver mulighed for at følge op på konkrete udfordringer eller forslag."

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.