Frederikssund Kommunes logo

Annoncering af indkøbsordning for borgere i eget hjem

 
Indkøbsfællesskab Nordsjælland v/Fredensborg og Allerød Kommuner annoncerer indgåelse af rammeaftaler om varetagelsen af indkøbsordning for borgere i eget hjem, herunder modtagelse af bestilling, pakning og levering af dagligvarer. Annonceringen foretages på vegne af:

  • Allerød Kommune
  • Ballerup Kommune
  • Frederikssund Kommune
  • Fredensborg Kommune
  • Helsingør Kommune
  • Furesø Kommune
  • Halsnæs Kommune

Hver af de deltagende kommuner udgør en selvstændig delaftale. Der kan afgives tilbud på én eller flere delaftaler. 

Hjælp til indkøbsordning til borgere er omfattet af EU’s udbudsdirektiv Bilag II B, hvorfor annonceringen alene gennemføres i overensstemmelse med direktivets artikel 23 og 35, stk. 4. Annonceringen gennemføres som en offentlig annoncering, hvilket indebærer, at enhver har ret til at afgive tilbud. 

Tildelingskriteriet er ’det økonomisk mest fordelagtige tilbud’. 

Kontraktstarten er forskellig fra kommune til kommune - se annonceringsmaterialet. 

Hver kommune har status som ordregiver i annonceringen og vil indgå rammeaftale med 2 tilbudsgivere. De 2 tilbudsgivere, som vinder annonceringen, får mulighed for at tilbyde sig til kommunens visiterede borgere, hvorefter det er op til borgeren at vælge, hvilken leverandør der ønskes. 

Procedure: Annonceringsmaterialet kan rekvireres digitalt igennem Mercell Danmark A/S. For at deltage i opgaven indsættes dette link i din internet browser: http://permalink.mercell.com/54139999.aspx Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.

Efter afsendelse af registreringen har du adgang til alle dokumenter og informationer om opgaven. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning. 

Tilbudsfrist: Torsdag den 3. december kl. 12.00. 

Kontakt: Al henvendelse skal ske via Mercell.