Frederikssund Kommunes logo

Offentligt EU-udbud af indkøb af belysningsarmaturer

Frederikssund Kommune udbyder indkøb af ca. 3.300 armaturer i alt fordelt på 7 delaftaler, der skal udskiftes i tidsperioden 1/7-2015 til 14/12-2015. Armaturerne leveres som bygherreleverance. For at sikre fremdrift i moderniseringen forventes leverancer af armaturer at ske ultimo juni, hvilket betyder, at de første ordrer afgives primo maj.

Udbuddet er opdelt i følgende 7 delaftaler – en for hver armaturgruppe.

Delaftale 1: Trafikveje (armaturgruppe 1)

Delaftale 2: Trafikveje i Land og landsbyområder (armaturgruppe 2)

Delaftale 3: Boligveje i byområder (armaturgruppe 3)

Delaftale 4: Boligveje i Land og landsbyområder (armaturgruppe 4)

Delaftale 5: Lokalveje i Erhvervsområder (armaturgruppe 5)

Delaftale 6: Særlige områder (armaturgruppe 6)

Delaftale 7: Stier (armaturgruppe 7)
 
Tilbudsgiver kan selv vælge hvor mange delaftaler/armaturgrupper, denne vil byde på. For hver delaftale vil der blive indgået kontrakt med en leverandør. En leverandør kan dog godt få flere delaftaler.

Kommunen afholder åbent informationsmøde den 4. marts 2015, kl. 09.00 på Holmensvej 38A, 3600 Frederikssund.

Udbuddet gennemføres som et offentligt EU-udbud med delaftaler med frist for modtagelse af tilbud den 31. marts 2015, kl. 09.00.

Kommunerne har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.

For at deltage i opgaven kopieres dette link til din internet browser: http://permalink.mercell.com/49241905.aspx

Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger. Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.