Frederikssund Kommunes logo

Tøjvask

Lovgrundlag

Serviceloven § 83.

Formål med indsatsen

Formålet er, at du støttes i at få dit tøj vasket og at bidrage til en god hygiejne.

Målgruppe

Du skal have et væsentligt nedsat funktionsniveau, som kan være midlertidigt eller varigt.

Hvis det vurderes, at du med træning og støtte vil kunne blive i stand til at varetage tøjvask helt eller delvist selvstændigt, så vil du blive tilbudt et rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a eller et genoptræningsforløb efter servicelovens § 86 stk.1.

Der kan i nogle tilfælde være behov for at afprøve opgaver i forbindelse med tøjvask i praksis. Din samlede husstands ressourcer vil indgå i vurderingen, set i forhold til hvilke opgaver I hver især er i stand til at varetage.

Indhold

Indsatsen indeholder som udgangspunkt tøjvask på godkendt vaskeri.

Der indgår ikke rulning og strygning af tøj i indsatsen.

I særlige tilfælde kan der vaskes tøj i hjemmet, hvis forholdene tillader det, og du selv kan varetage dele af opgaven.

Omfang og varighed

Tøjvask udføres i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 15.00 på hverdage. Tøjet leveres tilbage en uge efter, at du har afleveret det.

Som udgangspunkt kan du få vasket fire eller otte kilo tøj hver anden uge.

Hvis du har særlige helbredsmæssige problemer, kan du blive tilbudt tøjvask hver uge.

Støtten er individuel og gælder kun dit eget tøj, sengelinned, håndklæder, viskestykker og vaskeklude.

Tøjvask omfatter som udgangspunkt ikke rensning af tøj, vask af dyner, puder, tæpper, bademåtter, gardiner og lignende, men kan indgå ud fra en individuel vurdering af dit behov. I andre tilfælde må du selv anvende renseri eller lignende.

Egenbetaling

Betalingen for tøjvask sker efter gældende takst.

Beløbet opkræves månedsvis bagudrettet, dog ikke under indlæggelse.

Frit valg

Der er frit valg af leverandør. Du kan finde en oversigt over godkendte leverandører på kommunens hjemmeside under personlig og praktisk hjælp (link)

Hvem skal jeg kontakte

Hvis du har spørgsmål eller får behov for støtte, kan du henvende dig til afdelingen Visitation og Hjælpemidler i Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre. Ring på telefonnummer 47 35 19 00 eller se mere i afsnittet ”Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har behov for støtte?”

Politisk udvalg

Kvalitetsstandarden hører under Omsorg og ældre.