
Vinterberedskab knokler i døgndrift
Vi har i løbet af natten kæmpet med at holde kategori I-vejene åbne for trafik. Det arbejde er stadig i gang.
På kommunale stier og fortove er snerydning og saltning også igangsat i nat. Også det arbejde pågår stadig, og fortsætter hen over weekenden. Det samme gælder busstoppesteder og fodgængerfelter.
Arbejdet med at rydde kategori II og III-vejene udføres jf. vinterregulativet. Hovedparten af vinterbekæmpelsesindsatsen foregår stadig på kategori I-vejene.
Du kan se, de forskellige vejkategorier og hvilke veje, der ikke er kommunale her: Vintervedligehold og snerydning - Frederikssund Kommune
Politiet har disse råd, hvis du er nødt til at bevæge dig ud i trafikken:
- Sørg for at både bil og mobiltelefon er opladt
- Hav varmt tøj og et tæppe med, hvis du får brug for at vente i bilen
- Kør forsigtigt og med tålmodighed
- Hold god afstand til andre trafikanter
- Tag en skov med i bilen, så du selv kan grave dig ud, hvis der bliver brug for det.
Vær opmærksom på, at du på grund af en systemfejl hos Vejdirektoratet ikke kan følge kommunens vinterbekæmpelse på Trafikinfo.dk
Du kan se dine forpligtelser som grundejer her: Fortove - grundejerens forpligtelser - Frederikssund Kommune