Frederikssund Kommune laver ikke bevidst langsom visitation
I øjeblikket kan man på forskellige medier læse, at Frederikssund Kommune bevidst forhaler sagsbehandlingstiden ved udredning og visitation til specialundervisning og specialtilbud. Det er dog ikke tilfældet. Frederikssund Kommune følger lovgivningen på området og har ingen ønsker om at forhale sagsbehandlingen.
- Jeg er meget ked af, at der florerer rygter om, at Frederikssund Kommune bevidst forhaler sagsbehandlingstiden. Det kan jeg afvise er tilfældet, siger borgmester Tina Tving Stauning (A).
Rygtet om, at kommunen skulle arbejde bevidst med langsom udredning og langsom visitering, udspringer af et bilag fra en orienteringssag i 2018 til det daværende Uddannelsesudvalg. Heri er en liste med ”håndtag til at styre økonomien”, hvor de to ovennævnte er stillet op i en punktopstilling.
- Det var en fremlæggelse til fagudvalget, men det blev pure afvist. Børn som har brug for hjælp og støtte skal selvfølgelig have en ordentlig sagsbehandling. Derfor blev bilaget ikke genstand for ændringer i arbejdsgangene i administrationen. Jeg er derfor ærgerlig over, at dette gamle bilag nu bliver brugt til at tegne et billede af, at Frederikssund Kommune bevidst er langsomme i forhold til udredning eller visitation af børn med det formål at spare penge. Det ville slet ikke være i orden og stik imod både de politiske og administrative værdier i Frederikssund Kommune. Det sker ikke, siger borgmesteren.
Intet ønske om at forhale sagsbehandling
I Center for Børn og Skole, som har ansvaret for visitering af børn til specialundervisningstilbud, er man meget ked af rygterne om bevidst forhalet sagsbehandlingstid.
- Der er ingen af medarbejderne i Center for Børn og Skole, der kunne drømme om at forhale en udredning eller visitation for at spare penge. Det er ulovligt og det er vi udmærket klar over. Men endnu vigtigere, så er det heller ikke noget, vi nogensinde ville overveje af menneskelige årsager. Vi kunne ikke drømme om at forhale den proces, for vi ønsker kun at finde den bedste løsning for eleven, så eleven kan trives og udvikles både fagligt, socialt og personligt. Vi ved godt, at nogle familier kan opleve sagsbehandlingen som langvarig, men det er altså ikke noget, vi gør for hverken at spare penge eller genere nogen, fortæller Trine Venbjerg Hansen, chef for Center for Børn og Skole.
Det kan i nogle sager være en længere proces, når et barn skal udredes, indstilles og visiteres til et specialundervisningstilbud. Når Frederikssund Kommune modtager en indstilling til specialpædagogisk bistand fra en skole, behandles den på det førstkommende møde i Visitationsudvalget. Der er møder hver anden måned, og her træffes der enten afgørelse i sagen eller det vurderes, at sagen kræver nærmere oplysning eller beskrivelse, for at der kan træffes en afgørelse, der sikrer, at eleven modtager et skoletilbud, der kan imødekomme elevens personlige, sociale og faglige trivsel og udvikling. Såfremt det er nødvendigt at oplyse sagen yderligere, er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i tæt dialog med forældre og skole.
Hvis Visitationsudvalget har truffet afgørelse om en specialpædagogisk bistand til en elev, kan forældrene vælge at klage over denne. Så vil der blive indhentet yderligere dokumentation og udvalget vil igen tage stilling til sagen. Hvis beslutningen ikke ændres, vil sagen blive sendt til Klagenævnet for specialundervisning hos Ankestyrelsen, som derefter skal tage stilling til, om sagen er behandlet korrekt og om afgørelsen vurderes at imødekomme elevens behov. Klagenævnet kan enten give forældrene medhold, tilbagesende sagen til yderligere behandling eller stadfæste kommunens afgørelse.
- Vi ved godt, at der sommetider er lang behandlingstid på en visitationssag, og den bliver selvfølgelig kun længere, hvis den skal forbi Klagenævnet. Men vi har intet ønske om, at afgørelser skal trække ud. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at alle børn og unge modtager et undervisningstilbud, der imødekommer den enkeltes behov og sikrer, at barnet eller den unge trives og udvikler sig positivt, siger Trine Venbjerg Hansen.
Der er ikke sparet på området
En del af medieomtalen om Frederikssund Kommunes praksis på specialtilbudsområdet nævner, at kommunen har sparet 2,5 millioner kroner i 2020 på grund af færre visitationer. Det er ikke korrekt.
I 2020 blev der givet en ekstra bevilling til området på 18 millioner kroner. Hele den ekstra bevilling blev ikke brugt, hvilket betød, at der var 2,5 millioner kroner tilovers, da året var omme. Det var der, fordi der blev lidt færre visitationer end forventet – men ikke fordi der bevidst blev lavet færre visitationer.
Faktisk er der i de seneste mange år sat flere penge af til specialundervisningsområdet i hvert budget. Det til trods for, at børnetallet er faldende, og at Frederikssund Kommune i forvejen bruger flere penge på området end sammenlignelige kommuner. Således er udgifterne til specialundervisningsområdet steget fra 113,8 millioner kroner i 2017 til 118 millioner kroner i 2021, mens børnetallet i de samme år er faldet fra 6.373 børn til 5.656 børn. Sidstnævnte afspejles ikke i antallet af elever visiteret til specialtilbud, der er steget fra 378 børn i august 2019 til 399 børn i august 2021.
-Vi bruger rigtig mange penge på specialundervisningsområdet, og det gør vi gerne. Tilbuddet skal selvfølgelig give mening for eleven. Desværre sker det, at forældre og kommune ikke er enige om, hvad der er det rette tilbud. Forældre hvis børn mistrives er i en ekstremt sårbar og presset situation, og kommunens medarbejdere skal selvfølgelig gøre deres bedste for at sikre en god og konstruktiv dialog. Det er i alles interesse, at eleven får det bedste afsæt for resten af deres liv, fortæller Anna Poulsen (F), formand for udvalget Skole, klub og SFO. Hun tilføjer:
- Lige nu er vi ved at igangsætte en analyse af området, fordi vi – ligesom mange andre kommuner i landet - kan se, at hvis udviklingen fortsætter, vil vi inden for en overskuelig årrække bruge flere penge på specialundervisningsområdet end på det almene folkeskoleområde. Og det til trods for, at der fortsat vil gå langt flere elever i den almindelige folkeskole end i et specialtilbud. Problemet er, at hvis vi skal bruge flere penge på specialundervisning, vil de penge alt andet lige blive taget fra folkeskoleområdet, og det giver en negativ spiral, hvor almenskolen bliver udsultet og dermed får dårligere muligheder for at lave en god, børnevenlig og inkluderende skoledag.