Frederikssund Kommunes logo
1. juli 2022

Masser af musik på Kulturhavn 2022

Midt i august, helt præcist fra torsdag den 18. til søndag den 21. august, vil man kunne nyde både musik, forskellige aktiviteter og mad på havnen i Frederikssund. Det er Kulturhavn 2022, der indtager området og vandet, og dagene byder på masser af god musik.

Blå mandag jazzband.Blå mandag jazzband spiller op på havnen i Frederikssund lørdag den 20. august kl. 15 - 16.

Musik og aktiviteter

Blandt de mest kendte navne er Love Shop og Alberte, men der vil også være rap med blandt andre Baby Bino og Lil Hawaii m.fl., Jazz med Blå Mandag Jazzband, De Stive Sømænd, The Dreamband, DJ Katrine Ring mm.

Ud over de mange musikalske oplevelser byder Kulturhavn 2022 også på et madmarked lørdag og søndag samt på en række aktiviteter i løbet af dagene. Gæster kan således glæde sig til blandt andet morgenyoga på havnen, internationalt gadeteater, boganbefalinger fra Frederikssund Bibliotekerne, Vin og Poesi, morgensang med Musikskolen, historievandring, aerobic mm. Se hele programmet nedenfor.

Illustration af området på havnen hvor Kulturhavn 2022 finder sted. Grafik: Frederikssund Kommune.Illustration af området på havnen hvor Kulturhavn 2022 finder sted.

Grafik: Frederikssund Kommune.

Program for Kulturhavn 2022

Torsdag den 18. august

  • Kl. 19.30 Baby Bino, Lil Hawaii, Skomager og Svanholm Gang.

Fredag den 19. august

  • Kl. 8 Yoga.
  • Kl. 9 Boganbefalinger.
  • Kl. 9:30 Vandretur med Dansk Vandrelaug.
  • Kl. 15:30 og 16:30 Vin og digte.
  • Kl. 18.00 Officiel åbning af Kulturhavn 2022
  • Kl. 18.30 Alberte.
  • Kl. 20:00 DJ Katrine Ring.

Lørdag den 20. august

  • Kl. 8:30 Morgenmad og morgensang.
  • Kl. 11 Madmarkedet åbner.
  • Kl. 10 Børneteater: Havets mor.
  • Kl. 11 og kl. 14 Historievandring.
  • Kl. 15 Blå Mandag Jazzband.
  • Kl. 18 Fællesspisning, Toldboden.
  • Kl. 18 Love Shop.
  • Kl. 20:45 De Stive Sømænd.

Søndag den 21. august

  • Kl. 9 Vinterbadning.
  • Kl. 10 Aerobic for alle.
  • Kl. 11 Madmarkedet åbner.
  • Kl. 11 Historievandring.
  • Kl. 13 Internationalt gadeteater: Grænsen.
  • Kl. 15 The Dreamband.

Officiel åbning

Selvom der er musik allerede fra torsdag aften sker den officielle åbning af Kulturhavn 2022 først fredag den 19. august kl. 18.00. Kulturhavn 2022 arrangeres i et samarbejde mellem kulturfuglen (bibliotekerne, rejsestalden og elværket) og Frederikssund Kommune.

En person udfører yoga på en strand.Yoga er en blandt mange aktiviteter, der findes sted i Frederikssund i dagene 18. - 21. august 2022.