Frederikssund Kommunes logo
29. januar 2022

Evakuering af borgere

Frederikssund Kommunes døgnpleje har været i kontakt med alle brugere af døgnplejen i de områder, der er i risiko for at blive oversvømmet. Disse borgere er alle blevet kontaktet med henblik på at afklare deres situation og deres evt. brug for hjælp.

Omkring 20 personer har taget imod tilbuddet om midlertidigt at blive huset på omsorgscentrene Tolleruphøj i Frederikssund eller De Tre Ege i Jægerspris.

Hvis flere af døgnplejens brugere skulle ønske evakuering i løbet af lørdag kan man kontakte Frederikssund Kommunes callcenter (se telefonnumre nederst).

Evakuering

Hvis dit hus er i risiko for at blive oversvømmet (se nyhed om varsel om risiko for oversvømmelse), og har du intet sted at overnatte, så kan du kontakte kommunens callcenter. Frederikssund Kommune har mulighed for at indkvartere et antal borgere i Jægersprislejren. Der vil være tale om nødtørftig overnatning uden forplejning.

Røde Kors er behjælpelig med indkvarteringen og kan kontaktes på 30 27 81 12. Man skal selv transportere sig til lejren, og man skal kontakte Røde Kors på ovenstående nummer først.

Kommunens callcenter kan kontaktes på følgende numre:

  • Lørdag fra kl. 12 frem til søndag kl. 12 på telefon 30 45 37 45 og 21 51 02 49
  • Søndag fra kl. 12 – 24 på telefon 30 52 79 42 og 30 45 37 45
  • Søndag fra kl. 24 – mandag kl. 9.00 på telefon 21 51 02 49.

Har du brug for akut hjælp eller er i akut fare, så brug de almindelige numre 112 eller 114 til politi og redning.