Skole, klub og SFOs møde den 06. september 2023

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Resume

I nærværende sag gives en prognose på det forventede forbrug i 2023 sammenholdt med korrigeret budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger på Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Skole, klub og SFO over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Resultatet af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2023 tages til efterretning.
2. Der gives en tillægsbevilling på 6,0 mio. kr. på Skole, klub og SFO vedrørende serviceudgifter.
3. Der gives en tillægsbevilling svarende til et mindreforbrug på 2,66 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne i 2023, hvoraf der overføres 0,35 mio. kr. til 2024 og 2,31 mio. kr. til 2026
4. Der gives en tillægsbevilling svarende til en mindreindtægt på 0,4 mio. kr. på bruttoanlægsindtægterne i 2023, som overføres til 2024

Beslutning

Indstillingspunkt 1 - 4: Anbefales.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Drift

Budgetopfølgningen på Skole, klub og SFO giver samlet set anledning til et forventet merforbrug på 6,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter, som udmøntes via en tillægsbevilling. Tillægsbevillingen udgøres af følgende:

• Mindreforbrug på 0,7 mio. kr. som følge af færre SFO børn
• Mindreforbrug på skolerne på 1,2 mio. kr. til finansiering af merforbruget på specialundervisningsområdet
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som skyldes færre udgifter end forventet på de centrale kompetencemidler
• Mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i Center for Børn og skole som følge af vakante stillinger
• Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i fritidsklubberne som skyldes vakante stillinger
• Mindreforbrug på 0,25 mio. kr. vedrørende færre udgifter til friplads på klubberne
• Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af lavere gennemsnitsløn på skolerne end forventet
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. grundet færre leasingsudgifter på Skole IT
• Merforbrug på 2,5 mio. kr. på specialundervisningsområdet grundet øget aktivitet
• Merforbrug på 6,0 mio. kr. som følge af udgifter til fordrevne ukrainere i modtageklasser
• Merforbrug på 1,2 mio. kr. som skyldes et øget antal elever visiteret til genoptræning efter sundhedslovens §140 på et hjerneskadecenter
• Merforbrug på 1,0 mio. kr. til elever, der er indlagt og får sygeundervisning

I 2023 forventes et merforbrug på 8,0 mio. kr. til fordrevne ukrainere, hvilket primært kan henføres til udgifter til modtageklasser og SFO, heraf finansieres 2,0 mio. kr. indenfor rammen, mens 6,0 mio. kr. jf. ovenstående gives som en tillægsbevilling.

I bilag 1 udspecificeres budgetopfølgningen nærmere.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 2,66 mio. kr., hvoraf 0,35 mio. kr. overføres til 2024 og 2,31 mio. kr. overføres til 2026. I forhold til bruttoanlægsindtægterne reduceres disse med 0,4 mio.kr., som overføres til 2024.

Den samlede overførsel dækker over modsat rettede effekter, som vedrører følgende anlægsprojekter:

• Mindreudgift på 2,31 mio. kr. vedrørende Klub
• Mindreudgift på 0,4 mio. kr. vedrørende Makerværket
• Mindreindtægt på 0,4 mio. kr. vedrørende Makerværket
• Merudgift på 0,05 mio. kr. vedrørende Ombygning af Ådalens skole (Gl. tandklinik)

Af vedlagte bilag 2 udspecificeres de enkelte anlæg nærmere.

Inddragelse

Center for Økonomi har sammen med Center for Børn og Skole udarbejdet nærværende budgetopfølgning.

Økonomi

Drift

Samlet set viser budgetopfølgningen et merforbrug på 6,0 mio. kr. på serviceudgifter, som udmøntes i en tillægsbevilling.

Anlæg

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i bruttoanlægsudgifterne på 2,66 mio. kr., samt en reduktion i bruttoanlægsindtægterne på 0,4 mio. kr., som overføres til 2024 og 2026.

Bilag

• Bilag 1 budgetopfølgning 30-06-2023 - SKS
• Bilag 2 Anlæg - budgetopfølgning 30-6-2023 (SKS)

Resume

På møde 3. maj besluttede Skole, klub og SFO rammen om Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune. Sammen om folkeskolen i Frederikssund Kommune defineres ved et stærkt lokalt og tværgående samarbejde om folkeskolerne med alle de relevante parter. Der er etableret en række mødefora, der udgør de formelle samarbejdsrum, hvoraf et af disse er et dialogmøde mellem Skole, klub og SFO og det fælles elevråd. Med denne sag forelægges dagsorden for mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Godkende programmet for dialogmøde med det fælles elevråd.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Dialogmødet med det fælles elevråd finder sted 29. november klokken 14.00-15.30.

Temaet for dialogmødet vil i tråd med det øvrige arbejde der pågår på skoleområdet i regi af Program for Stærkere Læringsfællesskaber, være "de gode fællesskaber i skolen". Dialogen vil både relatere sig til de faglige og sociale fællesskaber på skolerne. Ydermere vil der på dialogmødet blive drøftet mobiltelefoners betydning for disse fællesskaber i skolen.

Øvrige møder i skoleåret 2023/24

Foruden dialogmødet i november, er der planlagt dialogmøde med det fælles elevråd i forbindelse med Skole, klub og SFO's møde i april 2024. Datoerne for udvalgsmøder i 2024 er ikke fastlagt endnu, hvorfor den endelige dato ikke kendes endnu. På dialogmødet i april 2024 planlægges en dialog om demokrati og elevrådets perspektiver på deres bidrag i forhold til demokratiske processer i kommunen. Temaet er dog med forbehold for eventuelle andre aktuelle dagsordener på det tidspunkt.

Herudover mødes formandskabet for Skole, klub og SFO og det fælles elevråd forventeligt i december 2023 og læser og prioriterer i ansøgningerne fra skolerne om midler til projekter i forbindelse med udviklingen af grønne skolegårde i 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Som en del af Program for stærkere læringsfællesskaber har administrationen givet den eksisterende økonomitildelingsmodel på skoleområdet et eftersyn og i den forbindelse også undersøgt og analyseret mulighederne for gennem en ændret økonomitildelingsmodel at øge skolernes frihedsgrader og at kunne understøtte skolernes arbejde med at styrke læringsfællesskaberne for alle elever. Skole, klub og SFO skal med denne sag drøfte væsentlige principper i den fremadrettede økonomitildelingsmodel på skoleområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte principper i den fremadrettede økonomitildelingsmodel for folkeskolerne som bedre end i dag giver skolerne øgede frihedsgrader og understøtter det lokale arbejde med at styrke læringsfællesskaber for alle elever.

Beslutning

Drøftet, i det udvalget ønsker forslag til en revideret tildelingsmodel med større økonomiske frihedsgrader til skolerne inkl. midler og krav til lejrskole, lønsumsstyring og en vis andel af midlerne tildelt på grundlag af socioøkonomi. Udvalget ønsker fortsat en klassebaseret tildelingsmodel.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Hvad er en økonomitildelingsmodel på folkeskoleområdet?

En økonomitildelingsmodel er betegnelsen for den måde hvorpå man i en kommune tildeler økonomi til et område. I det her tilfælde hvordan, og efter hvilke principper, der tildeles økonomi til driften af folkeskoler, herunder også varetagelsen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Valget af økonomitildelingsmodel er af væsentlig betydning for driften af et skolevæsen og er afgørende som rammesættende kommunalpolitisk besluttede vilkår for, hvordan skolernes økonomi er sammensat og hvad pengene bruges på. En økonomitildelingsmodel kan i større eller mindre grad give frihed til skolernes lokale prioritering.

I en økonomitildelingsmodel kan det således være mere eller mindre entydigt fastlagt, hvad pengene konkret skal bruges til i driften af skolen. Det betyder også, at en økonomitildelingsmodel kan være bidragende til at understøtte nogle politiske visioner frem for andre. Eksempelvis kan en klassebaseret økonomitildelingsmodel være med til at understøtte driften af små skoleafdelinger med relativt få elever i hver klasse, mens en elevtalsbaseret økonomitildelingsmodel i højere grad understøtter skoler med højt elevtal og dermed højere klassekvotienter.

Herudover har økonomitildelingsmodellen betydning for, hvordan skoler og kommuner kan arbejde med det specialpædagogiske område og med inklusionsindsatsen. Det har det fordi der i økonomitildelingsmodellen tages stilling til, hvor mange penge der tildeles til skolernes lokale arbejde med inklusion, og hvor mange penge der fastholdes i en central pulje til tværgående og mere vidtgående specialundervisningstilbud. Derfor er det også afgørende at drøfte, hvordan man i kommunens økonomitildelingsmodel bedst understøtter skolernes muligheder for at sikre eleverne relevant støtte tæt på den almene undervisning i elevernes lokalområde, hvor de kan være sammen med deres klassekammerater.

Denne sag belyser således, hvordan der gennem tilpasninger i økonomitildelingsmodellen på folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune kan gives muligheder for øgede frihedsgrader til skolerne og hermed underbygge skolernes lokale arbejde med at styrke læringsfællesskaberne.

Nuværende økonomitildelingsmodel

Den nuværende økonomitildelingsmodel er beskrevet nærmere i sagens bilag 1.

I dag tildeles kommunens folkeskoler primært ressourcer ud fra det antal klasser, skolen har. Det betyder, at skolerne modtager økonomi svarende til at én klasse kan dækkes af én lærer. Dette uafhængigt af, hvor små eller store klasserne er. En skole med 14 elever i en klasse modtager altså det samme beløb til at drive denne klasse, som en skole med 28 elever i en klasse.

I den nuværende tildelingsmodel er hovedparten af økonomien til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand over ni timer om ugen placeret i en central pulje, som skolevisitationsudvalget i Center for Børn og Skole anvender når udvalget visiterer elever til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand. Den centrale pulje er som udgangspunkt en fast ramme fra år til år.

I Frederikssund Kommune har man som en del af Program for Stærkere Læringsfællesskaber vedtaget en handleplan for arbejdet med at sikre stærke læringsfællesskaber for alle elever på skolerne. Handleplanen er besluttet af Skole, klub og SFO på møde 9. august 2023. Som en del af handleplanen er det vedtaget, at perspektiverne ved en ny økonomitildelingsmodel skal undersøges og beskrives. En tilpasset økonomitildelingsmodel skal give større frihedsgrader til skolerne og dermed understøtte skolernes lokale økonomiske muligheder for yderligere udvikling af stærke inkluderende almenmiljøer på skolen.

Der er allerede taget ét initiativ der skal give skolerne større frihedsgrader til at lave lokale løsninger der kan styrke stærke læringsfællesskaber. Byrådet besluttede på 3. maj 2023 at udmønte 12,5 mio. kr. af det centrale specialundervisningsbudget til de fem folkeskoler fra skoleåret 2023/2024. Dermed er der nu, som en del af kommunens økonomitildelingsmodel på folkeskoleområdet, udmøntet en del af de centrale specialundervisningsmidler til skolernes disponering – og dermed er der foretaget en øget udlægning af økonomi til skolerne. Dette giver skolerne øgede frihedsgrader til i højere grad at tilrettelægge de lokale tilbud, som skolens ledelse og medarbejdere vurderer er relevante for deres konkrete elevgruppe.

Væsentlige principper i valg af økonomitildelingsmodel

Det vil være muligt at justere den nuværende økonomitildelingsmodel med det formål at vægte særlige hensyn i forhold til hinanden i den måde skolernes tildeles økonomi. Det er særligt forhold som socioøkonomi, elevtal i forhold til klasser, antal undervisningsmatrikler mv. der udgør væsentlige parametre for økonomitildelingen, og som i forhold til udvalgets drøftelse er relevante.

I sagens bilag 1 uddybes væsentlige principper i valg af økonomitildelingsmodel med henblik på udvalgets drøftelse af væsentlige principper i en fremtidig model for skoleområdet. Skole, klub og SFO skal således drøfte, hvordan økonomitildelingsmodellen til skolerne skal sammensættes ud fra nedenstående kriterier:

• Klasse- eller elevtalsbaseret økonomitildelingsmodel
• Midler til vejledere
• Midler til lejrskole
• Fordeling af ekstraressourcen
• Midler til stærkere læringsfællesskaber

Herudover kan Skole, klub og SFO drøfte perspektiver i forhold til den nuværende lønstyring på skoleområdet, herunder fordele og ulemper ved lønsumsstyring eller normstyring, idet dette også er væsentligt i forhold til hvor meget lokal frihed der er til at tilrettelægge skolens drift.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser, vil udvalget kunne bede administrationen om at udarbejde et forslag til en ny økonomitildelingsmodel ud fra udvalgets ønsker.

På udvalgets møde 1. november får udvalget fremlagt forslag til ny økonomitildelingsmodel, som udvalget kan sende i høring i skolebestyrelser og de faglige organisationer (DLF, BUPL, FOA) med henblik på beslutning i Byrådet i januar 2023. Høringsperioden vil i givet fald være fra 6. november til 15. december 2023.

Herefter vil den nye økonomitildelingsmodel danne grundlag for skolernes ressourceudmelding, som besluttes af Byrådet på møde i marts.

Inddragelse

Skolelederne har via arbejdsgruppemøder være involveret i drøftelsen af mulige perspektiver ved tilpasning af økonomitildelingsmodellen på skoleområdet.

I det tilfælde at Skole, klub og SFO beder administrationen udarbejde et egentligt forslag til en ny økonomitildelingsmodel, vil skolelederne fortsat blive inddrage i den eksisterende arbejdsgruppe og Skolebestyrelserne vil blive inddraget via høring.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle ændringer til den nuværende ressourcetildeling vil blive indarbejdet i forbindelse med tildelingen af ressourcer for skoleår 24/25, som Skole, klub og SFO vil blive præsenteret for primo marts 2024.

Bilag

• Bilag 1 - økonomitildelingsmodel

Resume

Skole, Klub og SFO drøftede på møde 31. maj 2023 (sag nr. 70) MakerVærkets fremtidsperspektiver og mulig varig finansiering. Udvalget ønskede en uddybning af MakerVærkets rolle for folkeskolen og sammenhængen til ungdomsuddannelserne, samt en præcisering af mulig fremadrettet finansiering. Med denne sag uddybes disse forhold med henblik på udvalgets drøftelse.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Drøfte MakerVærkets fremtidsperspektiver for folkeskolen og ungdomsuddannelser i Frederikssund Kommune, herunder mulig finansiering heraf.

Historik

Beslutning fra Skole, klub og SFO, 9. august 2023, pkt. 81:

Drøftet. Sagen genoptages på næste møde.

Beslutning

Drøftet.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Fortsat sagsfremstilling til Skole, klub og SFO's møde 6. september:

Skole, klub og SFO drøftede med sag nr. 81 fremtidsperspektiver for MakerVærket i Frederikssund Kommune.

Udvalget ønskede et nærmere indblik i skolernes konkrete anvendelse af MakerVærket samt skolernes perspektiver i forhold til MakerVærket fremadrettet.

Derfor vil der under behandling af dette punkt være deltagelse af Jægerspris Skoles skoleleder, Trekløverskolens skoleleder samt makervejlederen fra Jægerspris Skole. På mødet vil de tre repræsentanter give indblik i:

• Hvordan skolerne arbejder med Makerdidaktik
• Hvordan skolerne konkret anvender MakerVærket - centralt og lokalt
• Hvad der fungerer godt og hvad der er svært
• Hvad udbyttet af MakerVærket og Makerdidaktikken i undervisningen er - herunder hvad effekten for eleverne er
• Hvilke fremtidige perspektiver hver skole ser for MakerVærket på deres skole

Herudover vil der være tid til dialog mellem udvalg og de tre repræsentanter fra skolerne.

Vedlagt denne sag er et bilag der viser status på - og effekt af - MakerVærkets aktiviteter.

Sagsfremstilling fra Skole, klub og SFO's møde 9. august 2023:

MakerVærket er delvist finansieret af fondsmidler fra Villumfonden. Idet disse udløber medio 2024, skal Skole, klub og SFO drøfte MakerVærkets fortsatte eksistens og finansiering heraf. Den drøftelse indledte Skole, klub og SFO på mødet 31. maj, hvor udvalget blev præsenteret for i alt fem forslag til, hvilke særlige fokusområder MakerVærket kan understøtte i fremtiden, samt to budgetforslag til varig finansiering heraf. Fokusområderne vil kunne fondsfinansieres under forudsætning af, at der er en grundlæggende varig finansiering af MakerVærket, hvilket budgetforslagene er udtryk for.

MakerVærket understøtter og udvikler overordnet set to store dagsordenener i Frederikssund Kommune.

1. En folkeskole med varieret og motiverende undervisning. Herunder det nationale øgede fokus på virkelighedsnær undervisning (Åben Skole), teknologiforståelse og praksisfaglighed
2. En attraktiv uddannelsesby, hvor unge på ungdomsuddannelser oplever relevant og vedkommende læring og studiemiljø, som også er tilpasset fremtidens arbejdsmarked

Derudover, så har især Foreningen MakerVærket en dagsorden ift. MakerVærket som tilbud til Frederikssund Kommunes borgere og foreninger. Formålet her er bl.a. at udbrede skaberkultur og iværksætteri, at sikre lige adgang til teknologi samt at skabe nye fællesskaber på tværs af fx sociale skel, køn og alder.

Med denne sag uddybes MakerVærkets rolle i forhold til nuværende og kommende nationale og kommunale dagsordner på skole- og ungdomsuddannelsesområdet. Dernæst beskrives kort MakerVærkets nuværende finansiering, samt muligheder for fremtidig medfinansiering, inklusive fondsmidler. En uddybning heraf forefindes i sag 70 fra møde 31. maj 2023.

De nationale dagsordner

Igennem de seneste årtier er der kommet øget fokus på, at folkeskolen skal sikre at eleverne får en varieret skoledag med praksis- og handlingsorienteret - samt virkelighedsnær undervisning. Derudover er der de seneste år - og særligt netop nu - kommet øget fokus på teknologiforståelse og digital dannelse både i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

MakerVærket er et veletableret omdrejningspunkt for praksisfaglighed, virkelighedsnær undervisning og teknologiforståelse - og kan dermed være Frederikssund Kommunes svar på disse nationale dagsordener.

MakerVærket understøtter de nationale og kommunale dagsordener

I MakerVærket arbejder børn og unge problembaseret og anvendelsesorienteret. De arbejder med designprocesser, innovation og produktudvikling, og både med traditionelt håndværk og med digitale- og højteknologiske redskaber som 3D-printere, laserskærere og greenscreen. Med andre ord – eleverne arbejder i meget høj grad praksisfagligt – og med erhvervslivet og virkeligheden tæt på, fordi undervisningen i MakerVærket oftest er baseret på virkelige udfordringer eller konkrete problemstillinger.

Dertil kommer at MakerVærket har metoden, viden og teknologien til at understøtte skolernes arbejde med teknologiforståelse og med den egentlige teknologi - ikke som noget passivt, men som et konstruktivt og positivt værktøj til læring, dialog og udvikling.

Den meget praksisfaglige problemløsning i MakerVærket er desuden funderet i elevernes egne faglige og personlige evner og kompetencer og eleverne bliver hele tiden klogere på deres egne færdigheder og oplever hvordan fagligheder og erfaring kan omsættes til brugbar viden i problemløsning.

Herudover er MakerVærket bidragende til at adressere presserende kommunale dagsordener, så som:

1. Øget fokus på elevernes trivsel og skolefravær
2. Elevernes faglige resultater i folkeskolerne
3. Flere elever skal kunne rummes i det almene skoletilbud, herunder Program for Stærkere Læringsfællesskaber
4. Frederikssund Kommune som en innovativ og attraktiv uddannelsesby, herunder målsætningerne om at fastholde adgang til attraktive og kvalificerede uddannelsesmiljøer og at indgå i forpligtende, samarbejder mellem grundskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervslivet

Disse fire kommunale dagsordner, som en varig finansiering vil MakerVærket vil kunne styrke, uddybes i de følgende afsnit.

Øget fokus på elevernes trivsel og skolefravær

MakerVærket er en aktiv part i at tilvejebringe undervisning på folkeskoler og i ungdomsuddannelser, der er relevant og interessant for eleverne. Herunder er MakerVærket en del af Frederikssund Kommunes fokus på en mere virkelighedsnær skole, hvor en væsentlig målsætning er, at børn og unge får et skoletilbud, der er mere varieret, og hvor forskelle i læringsstil og trivselsbehov imødekommes. Således bidrager MakerVærket til ”forskellighedernes didaktik og pædagogik” (jf. Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik).

Flere undersøgelser viser, at børn og unges motivation for læring styrkes via variation. MakerVærket bidrager med muligheden for at løse opgaver på forskellige måder, som tilgodeser alle elevers behov for forskellige rammer og udfordringer. Det sker i MakerVærket fx når børn og unge får mulighed for at eksperimentere med forskellige produktformer - fx podcast i stedet for den klassiske skriftlige stil, programmering og fysiske artefakter fremfor en PowerPoint fremlæggelse osv.

MakerVærket kan dermed være med til at understøtte et øget fokus på elevernes trivsel og skolefravær i Frederikssund Kommune.

Elevernes faglige resultater i folkeskolerne

I tråd med ovenstående, har MakerVærkets metoder og teknologier til formål at bidrage til, at elevernes undervisning er både relevant og vedkommende, således at deres læringsudbytte af undervisningen stiger. Det er MakerVærkets formål at understøtte et fortsat fokus på, at elevernes faglige udbytte bliver større, og at eleverne i højere grad husker deres læring og kan anvende den i forskellige sammenhænge.

Fx arbejder MakerVærket aktivt med at understøtte skolernes arbejde med prøveforberedelse af elever. MakerVærkets metode kan nemlig anvendes til elevernes tilrettelæggelse, systematisering og gennemførsel af mundtlige prøver. Dertil kommer at når flere elevers læringsstile imødekommes og motivationen for læring øges, så der stor sandsynlighed for at flere elever forlader folkeskolen med mere læring og bedre faglige resultater.

Flere elever skal kunne rummes i det almene skoletilbud

MakerVærket søger, gennem løft af praksisfaglighed og variation, og gennem fokus på samarbejde at bidrage til at styrke læringsfællesskaberne på skolerne, ved at sikre at flere elevers behov kan imødekommes i de didaktiske valg og metoder.

Undersøgelser viser at makerspaces (som MakerVærket er) bidrager til styrket inklusion, herunder til at flere elever med særlige behov oplever øget trivsel og deltagelse i fællesskaber og kan skubbes til at opnå resultater der ligger udenfor deres kognitive evner. Undersøgelser som dette understøttes af MakerVærkets fokus på elev-samarbejde og det at hjælpe hinanden. Det skaber tilhørsforhold og følelsen af plads i læringsfællesskabet, hvor alle har forskellige faglige og praktiske evner.

En del af udviklingsperspektiverne i MakerVærket er desuden at sikre, at specialskolerne bliver en aktiv del af MakerVærkets metode og teknologier, på elevernes præmisser.

Frederikssund Kommune som en innovativ og attraktiv uddannelsesby

MakerVærket har helt fra dets begyndelse bygget på et forpligtende tværgående samarbejde mellem Frederikssund Kommune, folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Det brede samarbejde har blandt andet haft til formål at styrke unges behov for bedre studie- og uddannelsesmiljøer gennem MakerVærket, herunder at udvikle udfordrende og varierende læringsmiljøer, hvor elever og studerende udnytter deres potentialer fuldt ud og bliver i stand til at indgå i et omskifteligt og digitalt samfund.

Dette er også beskrevet i Handleplan for Erhvervs- og Vækstpolitik i Frederikssund Kommune 2020 – 2025. Her er også beskrevet en række andre dagsordner som MakerVærket forventes at understøtte bl.a. rekrutteringsudfordringen (for erhvervslivet), iværksætteri og MakerVærket som et vigtigt omdrejningspunkt i skole-virksomhedssamarbejdet mellem kommunens almene skoler og de lokale virksomheder – og mellem ungdomsuddannelser og virksomheder.

MakerVærkets nuværende økonomiske grundlag – og fremtidige økonomiske perspektiver

MakerVærkets nuværende økonomiske grundlag, som udløber 30. juni 2024, omfatter en fondsbevilling fra Villumfonden på 7 mio. kr. samt egenfinansiering fra Frederikssund Kommune og ungdomsuddannelserne på Campus Frederikssund på i alt 17 mio. kr. Sidstnævnte har finansieret kompetenceudviklingen af lærere og skoleledere til at løfte opgaven med MakerVærket for elever på skoler og uddannelser, mens bevillingen fra Villumfonden er brugt til etablering af MakerVærkets værksteder på skoler og uddannelser, undervisningsmaterialer, designmetode og MakerVærket.dk. Villumfonden finansierer også MakerVærkets 1½ årsværk, som går til projektledelse, inklusive udvikling, rådgivning af vejledere og skoleledere og bemanding af MakerVærket, herunder guidning af de elever og lærere der er daglige brugere. Til sidstnævnte opgave er der ansat to MakerAgenter der bistår med sidemandsoplæring til lærerne, når klasser er i MakerVærket.

MakerVærket fremtidige finansiering tænkes fortsat som sam-finansiering. Der lægges op til en finansieringsmodel, hvor Frederikssund Kommune, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne på Campus Frederikssund hver afholder en del af den grundlæggende varige finansiering. Afhængigt af den finansiering vil der være mulighed for at bruge MakerVærkets årsværk til at sikre fondsmidler. En skitse for fundraising foreligger allerede.

På Skole, klub og SFO's møde den 31. maj 2023 blev udvalget præsenteret for to budgetforslag til varig finansiering af MakerVærket. Fælles for begge forslag var en medfinansiering fra Frederikssund Kommune på 3.5 mio. kr. i de kommende 4 år (2024-2026) eller gennemsnitligt 875.000. kr. årligt over de kommende 4-år. Modellerne adskiller sig fra hinanden ved, at model 1 indebærer den samme årlige finansiering og model 2 indebærer en højere årlig finansiering i de første år med en reduktion over overslagsårene. En højere årlig finansiering de første år, forventes især at bidrage til en forøget fundraising kapacitet og dermed øget medfinansiering relativt hurtigt.

Det er også muligt at arbejde med en model for finansiering, hvor skolerne og ungdomsuddannelserne i højere grad end i dag skal afholde udgifter forbundet med MakerVærkets aktiviteter. For folkeskolerne kan det eksempelvis være ved, at skolerne får tildelt færre midler til lokale Makervejledere og midlerne i stedet anvendes til det centrale makerværk.

Inddragelse

De centrale parter i MakerVærket, herunder folkeskolerne og Campus Frederikssund, er løbende inddraget.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at der i begge budgetmodeller til Makerværket er en finansiering fra Skole, klub og SFO. Denne finansiering kan findes indenfor eksisterende budgetramme eller bevilliges i forbindelse med budgetprocessen for 2024-2027. I handlingskataloget for 2024-2027 indgår et udvidelsesforslag vedr. varig finansiering af MakerVærket på 0,375 mio. kr. i 2024 og 0,7 mio. kr. i 2025-2027.

Bilag

• Bilag - Notat om MakerVærket Status og effekt.pdf

Resume

Skole, klub og SFO og Børn, familier og forebyggelse deltog 25. oktober 2022 sammen med administrationen på et møde med en forældregruppe der har et samarbejde med kommunen om deres børn - af den ene eller anden årsag. I forlængelse af mødet besluttede begge udvalg i januar 2023, at forældrerepræsentanter skulle inviteres til videre dialog om fremadrettet fokus- og udviklingsområder for kommunens kommunikation og samarbejde med forældre.

Derfor blev der i foråret 2023 afholdt forældreworkshops med disse emner som omdrejningspunkt. Med denne sag opsamles væsentlige perspektiver fra disse workshops. Centerchef for Børn og Skole og centerchef for Familie og rådgivning vil desuden præsentere disse på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Afledt af et møde i efteråret 2022 med en forældregruppe i Frederikssund Kommune der alle har et samarbejde med Frederikssund Kommune om deres børn, blev der i foråret 2023 afholdt to forældreworkshops. Her deltog forældre til børn og unge i Frederikssund Kommune, der alle enten tidligere har haft eller aktuelt har brug for hjælp eller støtte i deres dagtilbud/skoletilbud, i deres fritid eller i familielivet.

Nedenfor redegøres kort for indholdet på de to workshops. Derudover præsenteres centrale perspektiver fra forældrene samt deres input til fremadrettede fokus- og udviklingsområder. Det bemærkes, at det er de centrale perspektiver der fremgår i denne sag, men at alle indsamlede perspektiver og input vil indgå i administrationen videre arbejde med at styrke samarbejdet med forældre og borgere generelt.

Afholdte forældreworkshops

På begge workshops deltog forældrerepræsentanter med en aktuel sag for at sikre, at der både drages lære af forældrenes konkrete oplevelser - både af de mindre gode forløb og af de gode forløb. Begge workshops havde et fremadrettet og løsningsorienteret fokus, centreret omkring forældrenes perspektiver og gode råd til forbedring og udviklingsområder, baseret på erfaringerne fra deres konkrete sager.

Begge workshops blev af administrationen oplevet som konstruktive og indsigtsfulde. Der blev ligeledes givet positive tilbagemeldinger fra flere af de deltagende forældre, som udtrykte at de har oplevet sig hørt og positivt inddraget. Hertil tilbød flere forældre deres tid og perspektiver i eventuelt fremadrettet samarbejde.

Centrale forældreperspektiver

• Tilfældighed - Nogle forældre oplever, at det kan være tilfældighed i den kvalitet af hjælp man som familie modtager fra kommunen. Forældrene forbinder i højere grad de gode og dårlige oplevelser med hvilken sagsbehandler, familiebehandler, konsulent osv. som familien møder. Forældrene oplever, at man nogle gange er heldige fremfor, at der konsekvent er en god sagsbehandling.

• Gennemsigtighed - Gruppen af forældre efterspørger større gennemsigtighed. Forældrene efterspørger en højere grad af gennemsigtighed i arbejdet og vurderinger omkring børn og unge, der har brug for støtte af kommunen. Nogle forældre oplever forløbene ugennemskueligt og dermed utrygge, hvilket betyder at forældre kan opleve at skulle kæmpe børnenes sag og sikre at sagerne ikke glemmes.

• Inddragelse - Forældrene efterspørger i høj grad en mere løbende og konsekvent inddragelse af forældre. De ønsker specifikt, at forældre bliver tættere samarbejdspartnere i barnets sag og i højere grad ses som en ressource med værdifuld indsigt.

• Helhed - Forældrene efterspørger en højere grad af helhedsperspektiv i arbejdet omkring barnet - både at der ses på hele barnets liv, samt at der er fokus på hele familien. Herunder også at der er fokus på forældre som ressource og samarbejdspartner i at øge barnets trivsel i både skole og hjemmet. Forældrene ønsker at kommunen er opmærksom på, at den enkelte familie kan være i en sårbar og presset situation, hvorfor der skal være fokus på hvordan familierne bedre kan støttes i forløbet.

Fokus- og udviklingsområder fremadrettet

Dialogen med forældrene på de to workshops giver administrationen vigtig viden i forhold til, hvordan mødet med kommunen opleves når man som forældre har et barn der af den ene eller anden årsag har brug for en særlig hjælp i kortere eller længere tid. Den viden giver anledning til at sikre, at der opnås det bedst mulige og mest konstruktive samarbejde med forældrene i de konkrete sager.

Samarbejdet med forældre er vedvarende et tema, som centrene arbejder med fokus på at sikre en tættere dialog. Det er også et område som optager politikerne. Det er eksempelvis netop besluttet at nedsætte et politisk udvalg med fokus på ’det gode borgerforløb’. Udvalget vil arbejde med indsatsen fra oktober 2023 til oktober 2024.

På baggrund af forældredialogen på de to workshops arbejdes der på at sikre en mere brugervenlig hjemmeside, hvor forældrene nemmere og hurtigere kan finde den hjælp de har brug for eller få svar på de spørgsmål de måtte have. Desuden har dialogen med forældrene understreget vigtigheden af, at de kendte sagsgange og sagsforløb er udtømmende beskrevet på hjemmesiden, så forældrene nemt kan se hvilke skridt der er på vejen i deres barns sag. Det arbejde er i gang og flere procedurer og sagsgange eller nu beskrevet på hjemmesiden.

På skoleområdet har administrationen i regi af Sammen om Folkeskolen i Frederikssund Kommune fokus på at udvikle arbejdsgange både i administrationen og lokalt på skoler, hvor forældre rettidigt og hyppigt inddrages som værdifulde samarbejdspartnere. Herudover er der konkret i forhold til visitation af elever til specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand eller behandlingstilbud ved at blive udarbejdet procedurer der sikrer forældrenes tætte inddragelse i hele forløbet.

Administrationen bibeholder et generelt fokus på det gode samarbejde med forældre og borgere ved løbende at være i dialog med forældrene og evaluere på de konkrete forløb, og der planlægges desuden lignende workshops i foråret 2024.

Inddragelse

Ikke relevant for nærværende sag.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

I denne sag orienteres om status på implementering af aftalen om budget 2023-2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

Nærværende sagsfremstilling er første status på implementering af aftalen om budget 2023-2026 i forhold til såvel aftaleteksten som de vedtagne politiske initiativer.

Af vedhæftede bilag 1 fremgår en status på implementeringen af initiativerne i aftaleteksten, mens bilag 2 giver en oversigt over status på implementeringen af de vedtagne politiske initiativer.

Bilag 2 indeholder en opfølgning på 38 politiske vedtagne initiativer i forbindelse med budget 2023-2026, hvoraf 31 er implementeret (grøn) på nuværende tidspunkt. Der er 4 initiativer som er delvis implementeret (gul) og 3 initiativer, som har status endnu ikke implementeret (rød).

Den fortsatte proces hen i mod en implementering er beskrevet under kolonnen "Statustekst - 30. juni", hvor det bl.a. fremgår, hvorvidt der afventes politisk stillingtagen, nærmere faglig analyse eller andre processuelle udeståender.

Specifikt i forhold til Skole, klub og SFO indeholder bilag 2 to initiativer, hvoraf to alle er implementeret.

Der vil blive foretaget tilsvarende opfølgning på budgetaftalen, der forelægges på fagudvalgene på november-møderne.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Eventuelle afledte bevillingsmæssige konsekvenser behandles i sagen om budgetopfølgning pr. 30. juni 2023, der behandles på september mødet, eller indgår i arbejdet med budget 2024-2027.

Bilag

• Bilag 2 - Politiske ændringsforslag - 30. juni -2
• Bilag 1 - aftaletekst budget 2023-2026 - juni - 2 vers 2

Resume

På møde 31. maj 2023 besluttede Skole, klub og SFO at udmønte midler afsat i Budget 2023 til forebyggelse af mistrivsel og skolefravær blandt eleverne, til lokale indsatser på kommunens folkeskoler i skoleåret 2023/24. Udvalget besluttede desuden, at den nærmere udvælgelse af lokale indsatser skulle foregå i regi af programarbejdsgruppen for Program for stærkere læringsfællesskaber.

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om de udvalgte initiativer til lokal forebyggelse af mistrivsel og skolefravær i skoleåret 2023/24.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2023 er der afsat midler til at forebygge mistrivsel og skolefravær på folkeskolerne. Det fremgår konkret, at: ”Vi fortsætter arbejdet med at styrke vores folkeskoler, så flest mulige elever igennem hele deres skolegang kan være en del af fællesskabet på den lokale folkeskole. Derfor sætter vi ekstra 1,75 mio. kr. af i 2023 og 2 mio. kr. i årene 2024-26 til den almene folkeskole for at styrke målrettet forebyggelse af mistrivsel og skolefravær. Udvalget for Skole, klub og SFO får ansvar for den nærmere udmøntning.”

Udmøntning af midlerne er besluttet af Skole, klub og SFO på møde 31. maj 2023, hvor udvalget besluttede, at midlerne i 2023 skal fordeles til lokale indsatser på skolerne med det formål at understøtte skolernes arbejde med at omsætte anbefalinger i Program for stærkere læringsfællesskaber, dog således at programstyregruppen gives den nødvendige fleksibilitet i forhold til midlernes præcise fordeling mellem skolerne. Midlerne fordeles mellem skolerne med en vægtning på 50 % socioøkonomi og 50 % elevtal.

På baggrund heraf har Programarbejdsgruppen på møder i juni yderligere konkretiseret formålet med anvendelse af midlerne, herunder drøftet indledende forslag til relevante indsatser for skoleåret 2023/24. Herefter har hver skole beskrevet de planlagte indsatser på egen skole, herunder med fokus på den specifikke elevmålgruppe for indsatsen, de konkrete aktiviteter indsatsen består af, indsatsen varighed, den forventede effekt af indsatsen samt hvordan der evalueres på indsatsen, herunder hvilke data der skal anvendes i den forbindelse.

På møde i Programarbejdsgruppen 28. august, har programarbejdsgruppen på baggrund af ovenstående besluttet indsatser i 2023 der på forskellig vis understøtter formålet med trivselsmidler, opsummeret i disse tre punkter:

1. Indsatserne skal styrke den målrettede forebyggelse af mistrivsel og skolefravær i den almene folkeskole
2. Indsatserne skal sikre flere elever mulighed for at de kan trives
3. Indsatserne skal mindske elevernes skolefravær, særligt de elever som har problematisk og/eller længerevarende skolefravær

Indsatserne beskrives i nedenstående skema.

Overblik over trivsels- og fraværsindsatser på folkeskolerne i 2023

Inddragelse

Programarbejdsgruppen, som blandt andet består af skolelederne fra kommunens folkeskoler, er tæt involveret i drøftelsen, udvælgelsen og evalueringen af indsatser.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at midlerne til trivsel er udmøntet, hvorfor sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

• Dialogmøde med skolebestyrelserne 6. september 2023

Fraværende:

Kirsten Weiland (N)

Sagsfremstilling

• Sager på vej 2023
• Overblik over økonomien i lukkeuger/behovspasningsuger i SFO samt brugerbetaling i fritidsklub
• Børneliv i Sund Balance aktivitetsuge 41 (endeligt program klar primo oktober)
• Sindets Dag 10. oktober - arrangement v. Bedre Psykiatri om Stærkere Læringsfællesskaber

Bilag

• Sager på vej 2023_SKS_september
• Bilag til SKS - Spørgsmål vedr. økonomi i fritidstilbud

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.