Frederikssund Kommunes logo

Skole, klub og SFOs møde den 10. august 2022

Torvet 5, 1. sal, 3600 Frederikssund kl. 14.00

Referat
Fold alle punkter

62Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

63Beslutning om håndtering af kapacitetsudfordringer på Ådalens Skole

Resume

Skolebestyrelsen på Ådalens Skole har ved flere lejligheder gennem det seneste år, og senest den 4. maj 2022, henvendt sig til først det tidligere Uddannelsesudvalg og nu Skole, Klub og SFO med det formål at gøre opmærksom på kapacitetsudfordringer på Ådalens Skole – både nu og fremadrettet. Udvalget er desuden senest på møde den 4. maj 2022 blevet orienteret om status på kapacitet.

Med denne sag præsenteres Skole, Klub og SFO for aktuelt data om kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole. Desuden præsenteres hhv. Skolebestyrelsens og skolelederens perspektiver på udfordringerne og slutteligt Administrationens forslag til mulige løsningsmodeller.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

  1. Beslutte hvilken/hvilke løsningsmodeller administrationen skal arbejde videre med at analysere og belyse med henblik på beslutning på et senere udvalgsmøde

Beslutning

Udvalget ønsker at arbejde videre med løsningsforslag 1 samt løsningsforslag 4. Udvalget ønsker samtidigt at få belyst, hvad en ændring af styrelsesvedtægtens bestemmelser om elevoptag kunne betyde for kapacitet på Ådalen skole.

Sagsfremstilling

Rammesætning

Skole, Klub og SFO afholdt den 6. april 2022 udvalgsmøde på Ådalens Skole. Her fik udvalget en rundtur på skolen og blev af skoleleder Morten Flotin Jensen indviet i Ådalens Skoles perspektiver på skolens aktuelle kapacitetsudfordringer. Oplægget fra denne præsentation er vedlagt som bilag til denne sag, og indeholder relevante opmærksomhedspunkter og perspektiver fra ledelsen på Ådalens Skole.

På møde den 4. maj 2022 blev Skole, Klub og SFO med sag 49 præsenteret for den nyeste elevtalsprognose. Elevtalsprognosen viser fremskrivningen af elever til skolerne i Frederikssund Kommune, fordelt på skoler og årgange, de kommende 18 skoleår.

Med denne sag fremlægges mulige løsningsmodeller på kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole. Løsningsmodeller som både enkeltvis og kombineret, kan være mulige veje til at løse de kapacitetsudfordringer som Ådalens Skole står over for. I sagen præsenteres endvidere perspektiver på sammenhænge mellem kapacitet og undervisningskvalitet.

Administrationen gør opmærksom på, at der ikke i budget 2022 eller i overslagsårene er afsat midler til udbygning af Ådalens Skole.

Elevprognose

Elevprognosen fra 2022 viser, at alle Frederikssund Kommunes skoler, med undtagelse af Ådalens Skole, ser ind i et stabilt og/eller faldende elevtal henover de kommende år. For Ådalens Skole derimod ser elevtallet ud til at være stabilt de kommende få år, for derefter at stige markant. Denne stigning kan hovedsageligt tilskrives øget elevtilgang fra nybyggeri i Oppe Sundby og Vinge.

Ud fra den nuværende prognoses beregninger kan Ådalens Skole frem til og med 2024/2025 rumme børnene fra Vinge ved at inddrage et sproglokale, hvorefter skolen ikke har flere ledige lokaler til undervisningsformål. Samtidig er det værd at bemærke, at der forventeligt ikke vil være børn nok til en bæredygtig skole i Vinge før i skoleåret 2027/2028, hvorfor børnene fra Vinge i årene frem til det, vil skulle til en anden skole. Som skoledistriktsgrænserne er for nuværende, så hører Vinge under Ådalens Skoles skoledistrikt. Administrationen bemærker, at Byrådet på møde den 2. juni 2022 (sag 120) traf beslutning om at påbegynde en proces henimod etablering af en skole i Vinge.

Derudover skal det bemærkes, at der relativt set er flere elever fra andre skoledistrikter, der indenfor reglerne om frit skolevalg, tilvælger Ådalens Skole enten ved opstart i 0. klasse eller undervejs i deres skoleforløb. Ådalens Skole har en relativt stor tilgang af elever fra andre skoledistrikter samt elever fra eget skoledistrikt, der kommer tilbage til Ådalens Skole efter at have været i andre skoletilbud, herunder privatskoler. Således kommer 249 ud af Ådalens Skoles 1040 elever fra andre distrikter eller kommuner, svarende til en andel på 24 %. Til sammenligning kommer kun 48 ud af Slangerup Skoles 807 elever fra andre distrikter eller kommuner, svarende til 6 %.

Perspektiver fra Skolebestyrelsen på Ådalens Skole

Ådalens Skoles skolebestyrelse har af flere omgange rettet henvendelse til Administrationen og det relevante politiske udvalg, idet skolen oplever stigende udfordringer vedrørende kapaciteten og som følge deraf begrænsninger i de fysiske rammer.

Ådalens Skoles skolebestyrelse peger på, at skolen oplever udfordringer med manglende ledige lokaler til både undervisning, holddannelse, mødeaktivitet og opbevaring. Dertil beskriver bestyrelsen, at de ser høje klassekvotienter i indskolingen, som betyder, at der i nogle tilfælde er behov for klasseudvidelser. Skolebestyrelsen gør det klart, at klasseudvidelser og høje klassekvotienter strider imod de ønsker bestyrelsen har for skolens børn, herunder den betydning relationer til klassekammerater og voksne, der brydes som følge af klasseudvidelserne.

De høje klassekvotienter giver et særligt behov for ekstra lokaler til brug ved eksempelvis holddannelse og gruppearbejde.

Skolebestyrelsen påpeger, at det for nuværende ikke er muligt for skolens pædagogiske personale at lave holdundervisning, med undtagelse af et lokale til franskundervisningen, da alle klasselokaler er i anvendelse og der ikke er etableret grupperum. Det betyder, at børn med specialpædagogiske behov, supplerende undervisning til børn, der har behov for et trivselsmæssigt eller fagligt løft og sprogundervisningen m.v. foregår i stamklasselokaler og at det, på trods af skolens høje klassekvotienter, kun i begrænset omfang er muligt at holddanne således som det er pædagogisk tilrådeligt. Holddannelse foregår således på gangarealer.

Skolebestyrelsen ønsker at sikre, at kapaciteten på Ådalens Skole sikrer gode pædagogiske rammer for børnene, såvel som gode rammer for møder og forberedelse for det pædagogiske personale.

Perspektiver fra skoleledelsen på Ådalens Skole

Skoleledelsen på Ådalens Skole peger på, at kapaciteten på skolen ikke blot skal kunne dække antallet af stamklasser. Udover behovet for ekstra lokaler til at sikre muligheden for varieret undervisning er der også behov for lokaler til opbevaring af undervisningsmaterialer, til møder mellem personalet, til børnesamtaler, møder med forældre mv. Skolens ledelse peger på, at der optimalt set bør være fire ledige lokaler på nuværende tidspunkt.

Skoleledelsen lægger vægt på, at skolen for nuværende ikke har nogle disponible lokaler, og at skolens muligheder for at sikre optimale læringsmiljøer for eleverne mindskes, ved den manglede mulighed for fleksibilitet. Med folkeskolereformen i 2015 var der et særligt fokus på, at undervisningen i folkeskolen skal være varieret, fleksibel, tilpasset elevernes læringsstile, at den skulle sikre bevægelse og tværfaglighed. Det kræver, at de fysiske rammer giver mulighed for den type undervisning – så skolen har mulighed for at arbejde med undervisningsdifferentiering, holddannelse og muligheden for at anvende læringstilgange og redskaber fra eksempelvis de praktiske fag.

Dertil peger skoleledelsen på, at de er optagede af at sikre, at skolens fysiske rammer bedst muligt understøtter de professionelles planlægning og afvikling af undervisningen. At der er fysiske rammer til at arbejde i professionelle læringsfællesskaber for lærere og pædagoger, og at der er ordentlige møde- og forberedelsesfaciliteter. Det er vigtigt i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv.

Dertil peger skoleledelsen på, at en skole er den naturlige ramme om meget tværfagligt samarbejde om eleverne, og at skolens rammer skal give mulighed for både den planlagte mødeaktivitet og for den akutte og daglige håndtering af elever med særlige behov og udfordringer.

Løsningsmodeller

Det er Administrationens vurdering, at kapacitetsudfordringerne på Ådalens Skole kræver, at der træffes beslutning om, hvordan disse bedst håndteres. Både for at sikre, at Ådalens Skole også fremadrettet kan imødekomme distriktets elevgrundlag, og for at Ådalens Skole også fremadrettet er en attraktiv skole for både lærere og elever. Det bør sikres, at der på alle Frederikssund Kommunes skoler er kapacitet til at, at der foruden undervisningslokaler til skolens klasser, er gode forberedelses- og samarbejdsfaciliteter for lærerne, og hvor der er undervisningsmæssige rammer både ude og inde, der gør det muligt at lave undervisningsdifferentiering, bevægelse i undervisningen, holddannelse og varieret og vedkommende undervisning i relevante faglokaler for eleverne.

Der er en sammenhæng mellem kapacitet og kvalitet i skolen. For at have en velfungerende skole skal der udover klasselokaler og toiletter, også være grupperum, fællesrum med garderober, depoter og medarbejderfaciliteter til opbevaring, arbejdspladser og møder. I Frederikssund er der ikke en fast defineret ramme for hvilke af disse faciliteter der skal være. Ådalens Skole har lige nu 40 klasselokaler og 40 klasser. Oplevelsen i dagligdagen er, at der mangler gruppelokaler, medarbejderfunktioner mv. Ud fra eleveprognosen vil der være 42 klasser i 2025/2026 og til den tid ønsker skolen, at der både er klasselokaler og øvrige lokaler nok til at kunne skabe bygningsmæssig sammenhængende skole. Ådalens Skole er bygget i huse med fire klasselokaler og tilhørende grupperum, medarbejderlokaler mv. i hvert ”hus”, hvorfor skolen arbejder ud fra den opbygning og derfor med fire klasselokaler ad gangen.

De håndtag, der kan skrues på for at løse udfordringen, beskrives nedenfor. Overordnet peger de mulige løsninger i tre retninger. Den ene retning søger at stoppe den aktuelle udfordring ved at begrænse tilgangen af elever til Ådalens Skole – altså at tilpasse Ådalens Skoles elevgrundlag til skolens kapacitet. Den anden retning sikrer en hurtig, men midlertidig udvidelse af kapaciteten på skolen, så elevtilgangen fra elevprognoserne kan imødekommes i en årrække, eventuelt indtil en ny skole i Vinge er færdig. Den tredje retning søger at øge den fysiske kapacitet på Ådalens Skole permanent, således at Ådalens Skole bliver en mere end 4-sporet skole, og dermed kan imødekomme et stigende elevgrundlag fremadrettet.

Løsning 1 - ændring i skoledistrikter

En mulig løsning på udfordringerne med kapacitet på Ådalens Skole, er ved at sikre at færre elever hører under Ådalens Skoles distrikt, og dermed er berettiget til optag på skolen. Dette kan gøres ved at ændre Ådalens Skoles skoledistrikt, således at nogle områder/veje hører under et andet skoledistrikt, og dermed gør optaget til Ådalens Skole mindre. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Ådalens Skoles distrikt tidligere har været væsentligt mindre, og at flere områder førhen hørte under tidligere Falkenborgskolens skoledistrikt.

Der er flere muligheder for at lave distriktsændringer.

  1. Der kan laves en distriktsændring, der medfører, at Ådalens Skole ikke længere er distriktsskole for Vinge. I det tilfælde vil man eksempelvis kunne henlægge Vinge under Slangerup Skoles distrikt, som har tilstrækkelig ledig kapacitet til at kunne optage elevgrundlaget fra Vinge frem til skoleåret 2029/2030 år. Tilgangen fra Vinge vil på enkelte år udløse at Slangerup skal gå fra tre til fire klasser, men Slangerup Skole har kapacitet til at have fire klasser på alle årgange. Denne model løser en del af udfordringen idet Ådalen Skole vil kunne afvise børn bosiddende i Vinge, fordi de ikke længere bor i distriktet. Derved kan ovenstående klasseudvidelser på kommende 3 og 6 årgang muligvis undgås, men det er behæftet med en vis usikkerhed. Der kan også være søskendebørn, som har krav på at komme på Ådalen skolen alligevel.
  1. En anden mulighed er at lave distriktsændringen som beskrevet ovenfor, og så samtidig skære i Ådalens Skoles ”gamle” distrikt, altså at lade nogle af områderne høre under Trekløverskolen fremadrettet. Dette forslag kan have den konsekvens, at de veje, der ligger tæt på Ådalens Skole, flytter til Trekløver distrikt, men det er nødvendigt, hvis distriktsændringen skal have et vist volumen, som kan kompensere for, at en række familier i det angivne område formodentlig vil benytte det frie skolevalg og fortsat søge mod Ådalens Skole.
  1. En tredje mulighed er, at skoledistrikterne i Frederikssund justeres, således at en del af Ådalens Skoles nuværende elevgrundlag fremadrettet henhører under Trekløverskolens skoledistrikt – specifikt afdeling Falkenborg. På nuværende tidspunkt er der relativt lave klassekvotienter på afdeling Falkenborg, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er 17,8 og hvor den klasse med flest elever har en klassekvotient på 22 elever. Der vil kunne laves en distriktsgrænse, der frigiver den nødvendige plads på Ådalens Skole, samtidig med at prognosen ti år frem peger på, at Trekløverskolen bliver en tresporet skole, og derved vil kunne rumme det ekstra elevgrundlag. Trekløverskolens kapacitet er til en firesporet skole og til dels femsporet skole. Da Trekløverskolen er én skole, bestående af to afdelinger fra 0.-6. klasse og én afdeling fra 7.-9. klasse, vil det være en mulighed at anvende noget af afdeling Græse Bakkebys overskydende kapacitet ved eksempelvis at lade Vinge høre til Trekløverskolens distrikt, og specifikt lade eleverne i fra 0.-6. klasse høre til afdeling Græse Bakkeby.

Fordele og ulemper:

Fordele: Distriktsændringer er en relativt simpel løsning på både kapacitetsudfordringer, der ikke har karakter af at være midlertidige. Elevtalsprognosen peger på, at manglen på kapacitet på Ådalens Skole er en langvarig udfordring, og der skal således kigges efter løsninger, der har en mere varig effekt. Distriktsændringer sikrer den langvarige sammensætning af Frederikssund bys elevgrundlag, og vil derfor på lang sigt betyde en mere bæredygtig fordeling af eleverne mellem Frederikssund Kommunes skoler. Dertil skal det nævnes, at i forhold til andre løsningsmodeller, så er ændringen af distrikter set ud fra et rent økonomisk perspektiv også en mindre omkostningstung løsning.

Ulemper: Når der gennemføres distriktsændringer må det forventes, at der vil være en grad af modstand fra forældre. I det konkrete tilfælde, må det forventes at de forældre fra Ådalens Skoles nuværende distrikt som bliver berørt og fremover vil høre til Trekløverskolens distrikt vil opponere mod forslaget. Mange forældre vælger at bosætte sig efter, hvilken folkeskole de ønsker deres børn skal høre til, og derfor vil der være forældre, som oplever at kommunen med distriktsændringer påvirker den beslutning.

Løsning 2 - pavillonløsning

En løsning, hvor der relativt hurtigt er en positiv effekt på Ådalens Skoles kapacitetsudfordringer, er at opstille pavillon på skolens grund, til at udgøre de undervisningslokaler som skolen mangler. En pavillonløsning vil pr. definition være midlertidig, og der er således ikke tale om en langsigtet løsning på Ådalens Skoles udfordringer med stigende elevgrundlag og manglende kapacitet.

En pavillonløsning kan eksempelvis vælges i en årrække frem mod, at en skole står færdig i Vinge, og elevgrundlaget herfra ikke længere går til Ådalens Skole. Ved at vælge en pavillonløsning i kobling til skolebyggeri i Vinge understreges det også, at der vil blive bygget skole i Vinge, og at det massive pres på Ådalens Skole dermed vil aftage.

Administrationen har i de foreløbige beregninger taget udgangspunkt i en pavillon til to ekstra klasser med toiletter, gange og depoter. En sådan pavillon vurderes til at fylde omkring 150 m2 netto eller 170 m2 brutto. To ekstra lokaler dækker alene Ådalens Skoles manglende kapacitet til deciderede undervisningslokaler til stamhold, og giver således ikke ekstra kapacitet til mødelokaler, opbevaringsrum, ekstra rum til holddannelse mv. Prisen vil naturligt stige, hvis der også skal sikres lokaler til andre formål.

3 år4 år5 år
Samlet pris for pavillon med to ekstra klasselokaler4.130.0004.515.0004.900.000

I forhold til Ådalens Skoles kapacitetsudfordringer vil det være muligt, at der først tages politisk stilling til hvorvidt der skal sættes pavilloner op i forbindelse med budget 2024, hvorefter pavilloner vil kunne opsættes i foråret 2025.

Fordele og ulemper:

Fordele: En pavillonløsning er en hurtig og ikke alt for økonomisk tung løsning på den manglende fysiske kapacitet på Ådalens Skole. En pavillon kan etableres relativt hurtigt, set i forhold til nybyg/udbygning, og skolen vil meget hurtigt opleve, at der vil være de ønskede fysiske rammer i form af flere disponible lokaler til skolens elevgrundlag.

Ulemper: En pavillonløsning må betegnes som midlertidig, uanset at den kan blive stående i en årrække. Idet elevtalsprognosen viser, at kapacitetsudfordringerne ikke er aftagende, men snarere stigende, vil der også være behov for en permanent løsning af problemet, og en pavillonløsning kan således ikke stå alene. Dertil kommer, at en pavillon vil optage plads af skolens i forvejen begrænsede udeområder. Det synes hverken Skolebestyrelsen eller ledelsen på Ådalens Skole at være interesserede i. En udvidelse af Ådalens Skoles fysiske kapacitet vil også betyde, at Ådalens Skole skal tage imod flere elever der bruger folkeskolelovens mulighed for frit valg af folkeskole, og dermed vil vi formentlig se en fortsat udvanding af Trekløverskolens elevgrundlag. Administrationen påpeger desuden, at det er uklart hvor hurtigt der kan skaffes pavilloner, grundet stor efterspørgsel i markedet.

Løsning 3 - udbygning

En tredje mulig løsning er at udbygge Ådalens Skole til at blive en endnu større skole end den er i dag, således at den kan rumme distriktets elever fremadrettet. Dette muliggøres rent fysisk ved, at der er et område på Ådalens Skoles matrikel, der kan anvendes som byggegrund til formålet.

Hvis man bygger indenfor byggelinjen (kortbilag 2 i lokalplan 059) kan der bygges uden at der skal ny lokalplan til. [Dette er endnu ikke endeligt bekræftet af planafdelingen og kræver derfor verificering]

En udbygning bør placeres således, at bygningen kan understøtte den pædagogiske linje på skolen og den øvrige organisering. F.eks. hvis der er behov for to 0-klasser skal bygningen ikke placeres ved udskolingsklasserne, medmindre der kan ske en intern flytning, således at 0-klasserne kan være samlet.

Der bør derfor ses på hvor bygningen bedst placeres for at understøtte skolen hensigtsmæssigt. Dette vil potentielt set kunne medføre mindre bygningsændringer og interne flytninger.

I overslagene er der regnet med 250.000 kr. til mindre ombygninger og flytning i eksisterende lokaler. [overslag over udgift til nybygning mangler]

Forudsætningen for de angivne priser er, at bygningen kan placeres maks. 30m fra eksisterende installationer.

Det må forventes at en udbygning på 170 m2 er relativ dyr pr. m2 idet en mindre bygning koster mere pr. m2 end en tilsvarende stor bygning. Det bør derfor vurderes om andre funktioner kan komme til eller at flere funktioner kan benytte de samme lokaler. En eventuel etablering af eksempelvis klub på Ådalens Skole vil skulle ses i sammenhæng med etablering af klub, jf. sag 64 på dette mødes dagsorden.

Overslaget er et skøn da placeringen ikke er kendt og overslaget bør genberegnes når forudsætningerne er bedre kendte.

Fordele og ulemper:

Fordele: En udbygning af Ådalens Skole repræsenterer en løsning, der tager udgangspunkt i, at det er ønskværdigt, at Ådalens Skoles elevgrundlag fortsat stiger, og at Ådalens Skole således indenfor en årrække bliver en meget stor skole med godt 1.200 elever. Er det ønsket, så er en udbygning af skolen en fornuftig, varig løsning, der vil gøre Ådalens Skole i stand til at imødekomme det stigende elevgrundlag. Og såfremt der udbygges i en fremtidssikret størrelse, så vil skolen ikke længere være sårbar over for eventuelle fremtidige stigninger i elevtallet på Ådalens Skole. Hertil kommer, at Ådalens Skole ikke vil være i en situation, hvor de skal sige nej til optag af elever fra andre distrikter eller kommuner, der ønsker at tilvælge skolen.

Ulemper: En udvidelse af Ådalens Skoles fysiske kapacitet vil betyde, at Ådalens Skole skal tage imod flere elever, der bruger folkeskolelovens mulighed for frit valg af folkeskole, og dermed vil vi formentlig se en fortsat udvanding af Trekløverskolens elevgrundlag.

En udbygning er set ud fra et økonomisk perspektiv en meget omkostningstung løsning. Hertil kommer at det har et langt tidsperspektiv før en udbygning står færdig, og dermed også før Ådalens Skole oplever en effekt på deres aktuelle pladsmangel.

Dertil kommer, at en udbygning vil optage plads af skolens i forvejen begrænsede udeområder. Det synes hverken Skolebestyrelsen eller ledelsen på Ådalens Skole at være interesserede i.

I det samlede kommunale økonomiske perspektiv kan det sende et uheldigt signal at bruge forholdsvist store økonomiske ressourcer på at udbygge en skole, når der er meget ledig kapacitet på andre af kommunens skoler – også dem i nærheden af Ådalens Skole. I et klimaperspektiv er der også en større gevinst ved at tage andre skridt, der i stedet søger at sikre, at elevgrundlaget modsvarer kapaciteten snarere end at der udbygges. Administrationen gør opmærksom på, at det er den samme grund der er i spil til potentielt klubbyggeri.

Løsning 4 – Flytning af videnscenter til Videnscenter og Specialklasserække

En fjerde løsningsmulighed er, at Videnscenter for tale, sprog og læsning flyttes til anden adresse – eksempelvis Slangerup Skole, som allerede nu har en videnscenterklasse på matriklen. Dette vil frigøre fem undervisningslokaler og ét grupperum på Ådalens Skole.

Flyttes specialklasserækken til en anden skole, frigøres seks klasselokaler og ét lille grupperum.

Flyttes et eller begge disse tilbud væk fra Ådalens Skole, vil skolen få frigjort tilstrækkelig kapacitet til at kunne oprette klasser, der kan imødekomme elevtilgangen.

Fordele og ulemper:

Fordele: En flytning af Videnscentret og/eller Specialklasserækken er en hurtig og varig løsning på kapacitetsudfordringerne, som frigør en kapacitet som modsvarer det behov der i henhold til elevtalsprognosen vil være i de næste [X] år. Desuden må det både i et klimaperspektiv og i et økonomisk perspektiv være en fordel, at der ikke udbygges, men at elevtilgangen rummes i de eksisterende bygninger.

Desuden kan det udgøre en fordel, at der allerede er etableret en gren af videnscentret på Slangerup Skole, som med fordel kan rumme det fulde Videnscentertilbud.

Ulemper: Både ledelsen og skolebestyrelsen på Ådalens Skole gør opmærksom på, at man ser stor værdi i at være en skole med både et alment og et specialiseret undervisningsmiljø og elevgrundlag.

Løsning 5 – Flytning af tandlægeklinik

Den sidste løsningsmulighed indebærer flytning af den nuværende tandlægeklinik på Ådalen skole, hvorved bygningen kan anvendes til undervisningslokaler. Administrationen gør opmærksom på, at en beslutning om dette ikke ligger inden for Skole, klub og SFOs område.

Fordele og ulemper:

Fordele: Ud fra et tandlægefagligt perspektiv vil det være en fordel at samles yderligere. Dette kunne på sigt også tale ind i tankerne om fælles sundhedshus ligesom det tidligere har været drøftet af placere tandklinikken på Frederikssund Sygehus.

Ulemper: En flytning af tandlægeklinikken er en omkostningstung løsning, og vil sandsynligvis beløbe sig til mellem 12 og 18 mio. kr.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen på nuværende tidspunkt ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

64Drøftelse af anvendelse af budgetmidler til fremtidens klubber i Frederikssund Kommune

Resume

Med aftale om budget 2021-2024 vedtog Byrådet at afsætte 41 mio. kr. til etablering af en ny, moderne klubstruktur i hele Frederikssund Kommune. Som en del af udmøntningen af midlerne er der blevet etableret en ny ledelsesstruktur på klubområdet, ligesom der på tværs af interessenter på området er udarbejdet en ny strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune. En del af formålet med de afsatte midler er desuden, at der sikres tidssvarende, fleksible og attraktive fysiske rammer for klubberne i kommunen.

Skole, Klub og SFO skal drøfte den bedste udnyttelse af de afsatte midler til fremtidens klubstruktur. For så vidt angår ungdomsklubberne drøftes dette i Unge, Fritid og Idræt.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

  1. Drøfte udmøntningen af midler afsat i Budget 2021-2024 til en ny, moderne klubstruktur i Frederikssund Kommune.
  2. Forberede fællesmøde med Unge, Fritid og Idræt med henblik på fælles beslutning.

Beslutning

Indstillingspunkt 1-2: Drøftet.

Det præciseres, at der med investeringsplanen 2022-2031 er afsat 41 mio. kr. til Klub under Skole, klub og SFO, og ikke 4,1. mio. kr., som nævnt under "økonomi".

Sagsfremstilling

Om fritidsklubber i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi 9 fritidsklubber fordelt over hele Frederikssund Kommune.

Fritidsklubberne er et tilbud til børn i 4. til og med 7. klasse. Børn i 7. klasse kan både gå i fritidsklub og i ungdomsklub.

I fritidsklubberne kan børn og unge mødes i sociale fællesskaber i både voksenstyrede aktiviteter, som sport, madlavning, krea mv., og i de børnestyrede, frie aktiviteter og lege, som børnene selv igangsætter og vælger.

Fritidsklubberne er åbne mandag til torsdag kl. 14.00 til 17.30/fredag kl. 14.00 til 17.00 og der er i gennemsnit 2-4 (afhængig af størrelse) personale til stede pr. klub i åbningstiden (normering).

Der er 1.339 børn, der indskrevet i fritidsklubberne.

Afsatte midler og politiske beslutninger

Med udgangspunkt i Budget 2019 blev der igangsat en større udvikling på klubområdet med det formål at sikre, at fremtidens klubber i Frederikssund Kommune både i forhold til indhold og fysiske rammer, er et moderne, attraktivt tilbud til kommunens børn og unge. Derfor har Frederikssund Kommune henover en årrække arbejdet med området. Der blev i 2019 igangsat et såkaldt servicetjek af kommunens eksisterende klubtilbud, herunder analyseret bygningernes stand og perspektiver i forhold til brugen af disse bygninger fremadrettet.

På Uddannelsesudvalgets møde den 3. marts 2021 besluttede udvalget en fremtidig overordnet ledelsesmæssig organisering af klubområdet, således at området fremadrettet har én fælles klubleder, én fælles forældrebestyrelse og ét fælles MED-udvalg.

Med aftale om budget 2021-2024 vedtog Byrådet, at Klub Mix i Frederikssund grundet sin ringe fysiske stand hurtigst muligt skulle fraflyttes og sælges, og at administrationen i samarbejde med klubben og klubbestyrelsen skulle finde et egnet midlertidigt sted til klubaktiviteten for en treårig periode til godkendelse hos det tidligere Uddannelsesudvalg. Klub Mix er nu fraflyttet og placeret på Trekløverskolen, afdeling Falkenborg. Det tidligere Byråd traf i den forbindelse beslutning om, at der var tale om en midlertidig placering af klubben i en treårig periode, hvorfor der på sigt skal træffes endelig beslutning om fremtidig fysisk placering af klubaktiviteter i Frederikssund by.

Byrådet besluttede desuden at afsætte 41 mio. kr. til etablering af en ny, moderne klubstruktur i hele kommunen. Som en del af den proces er der blevet besluttet og iværksat en ny ledelsesstruktur på klubområdet, ligesom der i tæt samarbejde med klubberne, børn, unge, forældre og andre interessenter er blevet udformet en ny strategi for fremtidens klubber i Frederikssund Kommune. Den nye strategi blev vedtaget i Byrådet den 2. marts 2022 (sag 42). Klubstrategien er vedlagt som bilag.

Det tidligere Uddannelsesudvalg har i løbet af 2021 haft flere drøftelser om fremtidens klubber i Frederikssund Kommune, herunder de fysiske rammer og placeringer samt om visioner og mål for klubberne i Frederikssund Kommune.

I forhold til de fysiske rammer for klubberne, har det tidligere Uddannelsesudvalg senest i december 2021 fået præsenteret og drøftet mulige klubplaceringer i Frederikssund by. Der har været særligt fokus på at undersøge løsninger for Frederikssund by, da en beslutning vedrørende Frederikssund by er nødvendig når den midlertidige placering af Klub Mix udløber i efteråret 2024. På mødet blev følgende protokolleret:

Uddannelsesudvalget drøftede betydningen af gode udearealer til en kommende klub, hvilket kan imødekommes med placering på Stenhøjgård eller ved Ådalen Skole. Samtidigt er det vigtigt, at det er bynært, hvilket taler for placering på Falkenborg/Mariendalsvej eller Kalvøvej. Placering på afd. Falkenborg, bygning F og G finder udvalget ikke relevant. Der er fortsat behov for at komme tættere på hvilke aktivitetsmuligheder, de nye rammer indendørs og udendørs skal kunne imødekomme, og om der kunne tænkes i multifunktionelle rammer. Klubbernes mulighed for at indgå i det forebyggende arbejde skal også medtænkes. Uddannelsesudvalget er opmærksomt på sammenhæng mellem klubstruktur og -bemanding.

Desuden har Skole, Klub og SFO den 9. juni 2022 været på besigtigelsestur for at se eksisterende fritidsklubber og mulige fremtidige klubplaceringer. Program for rundtur er vedlagt denne sag.

Den videre proces frem imod beslutning

Aftalen om budget 2021-2024 signalerer et ønske om at sikre, at hele Frederikssund Kommune har en ny, moderne klubstruktur, herunder at de fysiske rammer understøtter denne ambition. Det tidligere Uddannelsesudvalg har derfor, i første omgang for Frederikssund By, været præsenteret for lokationer med perspektiver i forhold til, hvordan man med udgangspunkt i de fysiske rammer kan organisere klubtilbud.

Idet klubområdet med den nye politiske udvalgsstuktur er organiseret under hvert sit udvalg – fritidsklubberne under Skole, klub og SFO og ungdomsklubberne under Unge, Fritid og Idræt – skal beslutningen om udmøntningen af midlerne afsat i budget 2021-2024 til klubområdet træffes i på tværs af de to udvalg.

Skole, Klub og SFO bedes derfor med denne sag drøfte den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne, med det formål at sikre at intentionen med aftalen i Budget 2021-2024 indfries. Drøftelserne kan tage afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvilke overvejelser gør udvalget sig om, hvordan klubbernes fysiske rammer bedst kan understøtte børn og unges fritid i klubregi - og dermed også realisering af klubstrategien?
  • Hvordan oplever udvalget de fysiske rammer som fritidsklubberne har i dag? – hvad bør der være mere af eller mindre af?
  • Hvordan tænker udvalget, at vi bedst prioriterer de afsatte midler til klubbyggeri, så børn og unge ”får mest for pengene”?

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Til orientering er der med investeringsplanen 2022-2031 afsat 4,1 mio. kr. til Klub under Skole, klub og SFO. I investeringsplanen 2022 er der afsat 9,5 mio. kr. i 2023, 20 mio. kr. i 2024 og 8,5 mio. kr. i 2025.

I oplægget til investeringsplanen 2023-2032 i forbindelse med budgetarbejdet 2023, er der lagt op til 13,8 mio. kr. i 2023, 20,4 mio. kr. i 2024 og 8,7 mio. kr. i 2025 idet investeringsplanen er pris- og lønfremskrevet med KL's PL sats fra marts 2022 for at kunne fastholde købekraften.

65Drøftelse af afholdt dialogmøde om budget 2023 med formænd for klub-, skole- og områdebestyrelser

Resume

Skole, klub og SFO afholdt sammen med Børn, familier og forebyggelse et fælles dialogmøde med formænd for klubbestyrelse, skolebestyrelser og områdebestyrelser om budget 2023. Med denne sag forelægges administrationens opsamling på mødet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Drøfte opsamlingen på dialogmødet.

Beslutning

Drøftet.

Sagsfremstilling

Skole, klub og SFO afholdt den 14. juni 2022 sammen med Børn, familier og forebyggelse et fælles dialogmøde med formændene for klub-, skole- og områdebestyrelserne i Frederikssund Kommune. Vedlagt som bilag er administrationens noter og opsamling på dialogmødet.

To dilemmaer blev drøftet:

1. ’Lys i alle vinduer’ vs. fagligt og økonomisk bæredygtige børnehuse og skoler:

Fokus var her på, at nogle skoler har høje klassekvotienter, mens andre at lave klassekvotienter og de deraf følgende forskelle i udgifter til store og små afdelinger. Muligheden for særlige profilskoler blev drøftet.

2. Udgifter til specialundervisningsområdet vs. udgifter til almenområdet:

Fokus var her på kvalitet og økonomi til både almenområdet og specialområdet. Bl.a. blev forebyggelse ved tidlig indsats drøftet. Derudover drøftedes bl.a. også kompetenceudvikling i dagtilbud og skoler.

Derudover blev klubbernes rolle i forhold til integration, fokus på normering samt fokus på midler afsat til investeringer i klubfaciliteter ligeledes drøftet.

Afslutningsvist blev selve høringsprocessen drøftet. Bestyrelserne opfordrede politikerne til i kommende budgetprocesser at tilstræbe en høringsfrist på 3 uger. Derudover vil Administrationen undersøge, hvordan drøftelserne i bestyrelserne kan understøttes i høringsperioden.

Inddragelse

Ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

66Orientering om projekt Børneliv i sund balance

Resume

Med denne sag orienteres udvalget om status på projektet 'Børneliv i sund balance'. Frederikssund Kommune indgår i projektet i perioden 2020-2024, og har derudover forpligtet sig til at arbejde med projektets målsætninger yderligere 5 år. I projektet arbejder kommunale og civile aktører i Slangerup og Frederikssund Nord for et børneliv i sund balance ud fra tre målsætninger:

Leg og bevægelse sammen, sund mad og drikke sammen og oplevelser og nærhed sammen.

Udvalgene Børn, familier og forebyggelse samt Social og sundhed orienteres ligeledes om status.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med denne sag orienteres udvalget om status på projektet 'Børneliv i sund balance', som Frederikssund Kommune er en del af i perioden 2020-2024. Derudover har deltagende kommuner forpligtet sig til at arbejde med projektets målsætninger i yderligere 5 år.

I november 2019 traf Byrådet beslutning om Frederikssund Kommunes deltagelse i projekt 'Børneliv i sund balance'. Projektet er forankret i KL og støttet af Nordea-fonden. Projektet er et projekt på tværs af tre kommuner. Frederikssund deltager i sammen med Aalborg og Albertslund kommuner [tilføjes 1 linje om at der også er fondsfinansiering].

I projektet arbejder kommunale og civile aktører i ti lokalområder på tværs af de tre deltagende kommuner for et børneliv i sund balance ud fra tre målsætninger:

  • Leg og bevægelse sammen
  • Sund mad og drikke sammen
  • Oplevelser og nærhed sammen

Udgangspunktet for projektet er at gøre op med den ulighed, der kan være i sundhed. Børns sundhed ikke skal være påvirket af, hvor de vokser op.

Vedlagt som bilag er uddybende status af projektet. Bilaget er udarbejdet af arbejdsgruppen bag projektet og er en fælles status til de tre deltagende kommuner. Læs også om projektet på Kommunernes Landsforenings hjemmeside Børneliv i sund balance (kl.dk)

Fremadrettet er opgaven at fastholde engagement og sikre udbredelse af indsatser og aktiviteter blandt relevante ledere og medarbejdere. Samt i højere grad at engagere forældre og for eksempel flere frivillige til at tage medansvar for børneliv i sund balance.

Frederikssund deltager med to lokalområder:

  • Frederikssund Nord: her deltager Trekløverskolen, afdeling Falkenborg samt børnehusene: Stenhøjgård, Troldehøjen samt sundhedsplejen.
  • Slangerup: her deltager Slangerup Skole, afdeling Byvang samt børnehusene Strandstræde, Kroghøj og Troldhøj samt sundhedsplejen.

Status på projektet

Projektet har været i gang i mere end to år. Indsatserne består af en række konkrete indsatser:

En sund start for alle børnefamilier - indsatsen i sundhedsplejen

Sundhedsplejen har fokus på projektets målsætninger ved et hjemmebesøg, som alle familier får, når barnet er 4-6 måneder. Det betyder, at der i dialogen med forældre er fokus på tumlelege, måltidet og skærmvaner samt nærvær og oplevelser i lokalområdet. Desuden får sårbare familier en særlig indsats.

Mad, bevægelse og brug af naturen i dagtilbud

Alle dagtilbud i projektet arbejder med 7 fælles principper, der beskriver hvad det betyder at være en del af Børneliv i sund balance. Dagtilbuddene har i hverdagen et øget fokus på at være nysgerrige på, hvor maden kommer fra, og hvordan den smager. Der er også fokus på, at børnene hver dag kommer udenfor og oplever glæden ved at udfordre i kroppen og få pulsen op.

Bevægelse i en sundhedsfremmende skole og SFO

Alle skoler og SFO'er i projektet har formuleret en handleplan for, hvordan de vil arbejde med projektets tre målsætninger. Skolerne arbejder eksempelvis med mere bevægelse i skoledagen som en del af undervisningen, bevægelsesbånd eller såkaldte 'brainbreaks', der er små fysisk aktive pauser, der er lagt ind i undervisningen. Skolerne arbejder også med sunde madpakker, skolehaver og mad og måltidspolitikker.

Flere aktive børn i et styrket foreningsliv

I marts 2022 blev der afholdt workshop sammen med kultur- og idrætsaktører på tværs af de tre kommuner. På baggrund af indsatsen bliver der nu udviklet en konkret indsats, der skal give børn, der i dag ikke er aktive i en forening, mulighed for at opleve glæde ved at bruge kroppen igennem et foreningsfælleskab.

Flere sunde fællesskaber i et styrket lokalsamfund

Der er begyndende samarbejder i gang med boligsociale foreninger, kulturinstitutioner og foreninger.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

67Orientering om program for stærkere læringsfællesskaber

Resume

Ved overførselssagen for 2021 (Byrådssag nr 87), blev der afsat 400.000 kr. til analyse af specialundervisningsområdet. Skole, klub og SFO orienteres med denne sag om hvilket konsulenthus, der skal udføre analysen samt hovedsporene i analysen. Analysen er startskuddet til program for stærkere læringsfælleskaber, som er en forandringsproces til at skabe de rette betingelser for at flere børn trives i folkeskolen. Sagen præsenterer programmets indhold og tidsplan.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning. Udvalget ser frem til processen og ønsker at blive tæt involveret undervejs.

Materiale fra Komponent vedlægges referatet.

Sagsfremstilling

Valg af konsulenthus

Byrådet besluttede d. 27. april, som en del af sag 87 beslutning om samlede overførsler fra 2021, at overføre 400.000 kr. fra 2021 til i 2022 at få udarbejdet en analyse af specialundervisningsområdet. Administrationen har herefter modtaget tilbud fra tre forskellige konsulenthuse. Valget er faldet på Komponent, som er ejet af alle de danske kommuner. Komponent er primært valgt, grundet solidt kendskab til specialundervisningsområdet, kommunal praksis samt et fokus på analysen skal bidrage til den generelle skoleudvikling for alle børn.

Analysen skal resultere i en handleplan med konkrete og handlingsorienterede anbefalinger. Handleplanen skal både rumme konkrete faglige og økonomiske tiltag, der kan gennemføres nu samt tiltag med et længere sigte, som kan implementeres over de kommende år.

Programmets indhold og formål

Handleplanen skal iværksættes gennem " Program for stærkere læringsfællesskaber". Programmet har fem overordnede formål:

  • Skabe en folkeskole med stærke læringsmiljøer som rummer alle børn med afsæt i Børne- og Ungepolitikken
  • Udvikle samarbejdet mellem skoler og forvaltning med fælles og tværgående ansvar for at lykkes med alle elever ved at opbygge fælles tillid og ansvar, herunder at skolerne oplever, at de er inde i løsningsrummet.
  • Bidrage til et arbejdsmiljø og dermed en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere og ledere på folkeskolerne
  • Styrke skolernes muligheder for at finde bidrage til samarbejdet om fleksible løsninger, så flere børn forbliver en del af den almene folkeskole.
  • En dialogbaseret visitationsproces der skal styrke en mere dynamisk planlægning.

Programmet organiseres med 5 indsatsområder, hvor der skal arbejdes med analyse og udvikling af specialundervisningsområdet:

  • Indsatsområde 1: Ændret visitationspraksis
  • Indsatsområde 2: Revurderet økonomimodel for både almen og specialundervisning
  • Indsatsområde 3: Oversigt over kommunens tilbud, herunder opfølgning på kvalitet i tilbud og tilpasning så tilbud matcher behov (tilbudsvifte)
  • Indsatsområde 4: Samarbejdsgrundlag for PPR, dagtilbud og skoler
  • Indsatsområde 5: Udvikling af læringsfællesskaberne på skolerne, og samtidig fokus på en mere inkluderende kultur i det samlede Center for Børn og Skole, herunder særligt hverdagen i dagtilbud og skoler.

Der skal i alle indsatsområder arbejdes med kommunikation, kompetencer og kultur, så strukturelle forandringer går hånd i hånd med udvikling af organisation og samarbejde.

Tidsplan

August- november 2022:

  • Workshop og interview gennemføres. Opstart workshop 24. august. Deltagere: medarbejdere og ledere fra skoler, PPR, administrationen. Samt FTR og lokale TR fra skolerne og PPR.
  • Skole, klub og SFO får analysens fund og foreløbige anbefalinger på mødet 30. november.
  • Projekt om visitationsprocedure opstartes sideløbende med analysen og der skal løbende foretages justeringer.

December 2022 -Februar 2023:

  • Arbejdet med ny økonomimodel opstartes på baggrund af de foreløbige anbefalinger
  • Udviklingsworkshop om handlinger på baggrund af analysens fund. Deltagere: medarbejdere og ledere fra skoler, PPR, administrationen. Samt FTR og lokale TR fra skolerne og PPR.
  • Præsentation af endelig analyse for Skole, SFO og klub februar 2023
  • Administrative forbedringer og beskrivelser af tilbudsviften

Marts 2023: Revideret økonomimodel og administrativ revideret tilbudsvifte forelægges for Skole, klub og SFO på møde i marts 2023

2023 og fremefter: Opstart på implementering af de handlingsorienterede anbefalinger for tre indsatsområder:

Indsatsområde 3: Tilbudsvifte (faglig udvikling)

Indsatsområde 4: samarbejdsgrundlag

Indsatsområde 5: Stærkere læringsmiljøer

Komponent deltager på mødet

Komponent deltager på mødet i Skole, klub og SFO ved konsulenterne Nanna Hansen og Susanne Harder, der også vil være de konsulenter, der skal gennemføre analysen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger.

Bilag

68Orientering om skolers omlægning af understøttende undervisning og om anvendelse af udvidede frihedsgrader

Resume

Skolerne kan med ”Aftale om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2022/23 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen" fravige kravet om fuld kompetencedækning i skoleåret 2022/2023. Herudover giver aftalen mulighed for at omlægge understøttende undervisning til tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Med denne sag orienteres Skole, klub og SFO om folkeskolernes planlagte anvendelse af disse frihedsgrader i skoleåret 2022/2023. Desuden orienteres om skolernes anvendelse af Folkeskolelovens §16d til at omlægge dele af den understøttende undervisning.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, Klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Udsat.

Sagsfremstilling

Den 11. marts 2022 blev der indgået en bred politisk aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier om at forlænge de eksisterende frihedsgrader i folkeskolen til også at omfatte det kommende skoleår 2022/23.

De øgede frihedsgrader udspringer af den helt særlige situation, som skolerne stod i i forbindelse med corona-pandemien. Har blev der givet mulighed for at skolerne kunne tilrette dele af undervisningen med flere frihedsgrader i forhold til hvad lovgivningen hidtil har givet mulighed for.

Med aftalen forlænges muligheden for at konvertere al understøttende undervisning til to-voksenordning eller andre aktiviteter samt muligheden for at fravige krav om fuld kompetencedækning i fagene. Desuden tilføjes en mulighed for at anvende fjernundervisning i op til 20% af undervisningstiden.

Folkeskoleloven indeholder med §16 d herudover allerede en mulighed for at omlægge dele af den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse for elever på 7. eller 8. årgang idet det af stk. 2 fremgår at; ”kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin”. Dette er en mulighed efter folkeskoleloven som har eksisteret i en årrække, og som både vores skoler og generelt på landsplan, er blevet taget i anvendelse for den årgang der går til konfirmationsforberedelse, svarende til maksimalt 60 timer om året. På den måde kan konfirmationsforberedelsen foregå i skoletiden, men uden at påvirke fagtimerne. Det er kendt praksis både nationalt og i Frederikssund Kommune at bruge denne bestemmelse i Folkeskoleloven, og således konvertere understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse for den relevante årgang. Administrationen er ikke bekendt med, at dette hverken tidligere eller i indeværende skoleår har givet anledning til udfordringer.

Skole, klub og SFO blev på møde den 4. maj 2022 præsenteret for indholdet i aftalen om forlængelsen af de udvidede frihedsgrader (sag 50). Her blev udvalget også lovet en orientering om skolernes mere detaljerede arbejde med de øgede frihedsgrader i skoleåret 2021/2022 i november 2022, hvorfor en uddybende sag med de foreløbige erfaringer vil blive fremlagt her.

Nedenstående tabel giver et overblik over i hvilket omfang skolerne i Frederikssund Kommune i det kommende skoleår planlægger at gøre brug af frihedsgraderne samt i hvilken udstrækning § 16d anvendes.

SKOLEUDNYTTELSE AF FRIHEDSGRADERANVENDELSE AF 16D
Ådalens SkoleAnvender ikke udvidede frihedsgraderÅdalens Skole konverterer understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse på 7. årgang
TrekløverskolenAnvender udvidede frihedsgrader til hhv. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever og pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.Trekløverskolen konverterer understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse på 7. årgang
FjordlandsskolenAnvender udvidede frihedsgrader til hhv. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever og pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.Fjordlandsskolen konverterer understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse på 7. årgang
Jægerspris SkoleAnvender udvidede frihedsgrader til hhv. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever og pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.Jægerspris Skole konverterer understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse på 7. årgang
Slangerup SkoleAnvender udvidede frihedsgrader til hhv. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige forløb for elevgrupper der har særlige behov enten fagligt eller socialt og pædagoger eller lærere i forbindelse med f.eks. naturvejledning.Slangerup Skole konverterer ikke understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse

Inddragelse

Skolelederne er inddraget i beskrivelse af sagen med det formål at kunne give en kort redegørelse for skolernes anvendelse af frihedsgrader og § 16d.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at konverteringen af understøttende undervisning til bl.a. to-voksenundervisning, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte klassetrin, særlige talentforløb og turboforløb for de fagligt dygtige og fagligt svage elever og pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse, finansieres indenfor skolernes egne rammer.

69Orientering om Fritidspas - vidensopsamling juni 2022

Resume

Administrationen fremsender med denne sag vidensopsamlingen omhandlende Frederikssund Kommunes Fritidspasindsats til orientering for Unge, fritid og idræt. Sagen sendes sideløbende til orientering i Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO. Vidensopsamlingen rummer information om arbejdet med implementering af Fritidspasordningen for perioden 1.12.2021-1.6.2022. Det har været muligt for børn og unge at modtage et Fritidspas pr. 1 maj.

Indstilling

Administrationen indstiller til Skole, klub og SFO, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommunes Fritidspas har til formål at yde støtte til at styrke børn og unges (0-18 år), som befinder sig i en udsat eller sårbar position, muligheder for at deltage i fritidsaktivitet. Fritidspas defineres som en kombination af fritidsvejledning og økonomisk støtte til børn og unge til kontingent og udstyr.

Fritidspas-indsatsen er finansieret med midler (1.678.390 kr.) fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til Fritidspas til socialt udsatte børn og unge. Projektperioden løber fra d. 1. januar 2022 til 31. december 2023. Derudover har Frederikssund Kommunes Folkeoplysningsudvalg afsat yderligere midler (259.426 kr.) til Fritidspas-indsatsen blandt andet målrettet børn og unge med flygtninge- eller asylstatus, som har bopæl i Frederikssund Kommune.

Unge, fritid og idræt modtager halvårlige vidensopsamlinger samt årlige evalueringer. Med denne sag fremsendes den første halvårlige vidensopsamling (bilag) om Fritidspas. Vidensopsamlingen har til formål at give et overblik over indsatsen samt at tjene som inspiration for det videre arbejde med Fritidspasordningen i Frederikssund Kommune. Vidensopsamlingen rummer information om arbejdet med implementering af fritidsordningen for perioden 1.12.2021-1.6.2022, samt 1) en opgørelse over antallet af børn og unge, som er blevet indstillet til og har modtaget et Fritidspas, 2) fagpersoners brug af Fritidspasordningen og 3) foreningernes oplevelse af kommunens Fritidspasordning.

Det har været muligt for fagprofessionelle at indstille børn og unge til et Fritidspas fra d. 1 maj 2022.

Kriterier for at modtage et Fritidspas

Børn og unge (0-18 år), hvor:

  • hjemmet ikke har mulighed for at betale kontingent
  • der mangler tilstrækkelig opbakning fra hjemme, for at starte til en aktivitet
  • det vurderes gavnligt for barnet/den unge at deltage i en fritidsaktivitet.

Fritidspasset kan også søges af børn og unge med flygtninge- eller asylstatus, som har bopæl i Frederikssund Kommune.

Barnet/den unge må ikke gå til en fritidsaktivitet i forvejen.

Kort opsummering af vidensopsamlingen:

  • Center for Kultur og Fritid har for perioden 1.5.2022-1.6.2022 modtaget 13 indstillinger til Fritidspas. Projektets målsætning var at modtage 10 indstillinger og vejlede disse børn til opstart i fritidslivet i den første måned.
  • den mest indstillede aldersgruppe til Fritidspas er 7-12 år. Denne aldersgruppe står for 10 ud af 13 indstillede.
  • Center for Familie og Rådgivning har stået for 7 indstillinger. Center for Sundhed og Forebyggelse har stået for 4 indstillinger. Center for Børn og Skole har stået for 2 indstillinger til Fritidspas.
  • der er modtaget 12 indstillinger, hvor familierne har adresse i Frederikssund by. Derudover er der kommet én indstilling fra Jægerspris. Det forventes, at der i takt med, at Fritidspasset bliver mere kendt i Center for Børn og Skole, vil komme en større spredning rent geografisk på indstillingerne

Vidensopsamlingen er blevet præsenteret for og drøftet i Folkeoplysningsudvalget inden den nu tilgår Unge, Fritid og Idræt. Sagen sendes sideløbende til orientering i Børn, familier og forebyggelse samt Skole, klub og SFO.

Inddragelse

Folkeoplysningsudvalget

Økonomi

Orienteringssagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

70Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  • Orientering om rengøringen på skolerne ved skoleårets start
  • Dialogmøde med skolebestyrelser om budget 2023 den 30. september 2022
  • Invitation fra forældregruppe til dialogmøde om børnehandicap- og specialområdet
  • Møde med Unge, fritid og idræt 7. september om klubinvestering og skole-virksomhedssamarbejde
  • Mulighed for at udvide udvalgsmødet i november til tema om stærkere læringsfællesskaber/specialundervisning
  • Overblik over funktioner i sekretariatet Center for Børn og Skole
  • Skolernes deltagelse i ’STJERNE for en dag' samt 'Kidsvolley STJERNE Cup’
  • Orientering om spillet Stemmer fra Markland Kommune

Bilag

71Behandling af henvendelse fra skole (Lukket punkt)

Åben beslutning

Indstilling 1: Godkendt, idet udvalget ønsker at forslaget, som sendes i høring i Skolebestyrelse og MED-udvalg, har to afdelinger fra skoleåret 23/24. Udvalget lægger vægt på en gennemsigtig proces og en tæt dialog i mellem skolebestyrelse, elevråd, medarbejdere og ledelse. Udvalget vil gerne mødes med skolebestyrelsen i høringsperioden.

Indstilling 2: Godkendt.

72Underskrifter

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.

Beslutning

-