Plan og tekniks møde den 04. juni 2025

Resume

Med denne sag orienteres Plan og teknik om status for udarbejdelse af lokalplaner. Udvalget får en status en gang i kvartalet.

Afdelingsleder for Plan, Erhverv og Klima, Charlotte Scheel deltager under sagens behandling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Der er fortsat interesse for udarbejdelse af lokalplaner i Frederikssund Kommune og stor fremdrift i udarbejdelsen af planer. I 2024 og 2025 bliver der udarbejdet ny kommuneplan, hvilket har et stort ressourcetræk.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Status for lokalplanlægning - Juni 2025

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan for en solcellepark til produktion af vedvarende energi på et landbrugsareal nord for Skuldelev og Onsved. Ansøger ønsker at etablere en solcellepark på ca. 79 hektar. I lokalplanlægningen skal det sikres, at udformningen af anlægget bedst muligt indpasses i landskabet og naturen samt giver færrest mulige gener for lokalbefolkningen.

Supplerende resume til Plan og tekniks møde den 4. juni 2025

Plan og teknik efterspurgte på mødet den 2. april en sag om, hvor stort et areal, det vil kræve at opfylde målene i Klimaplanen samt et kort over ansøgers projektområde, hvor højdekurverne også fremgik. Nyt oversigtskort med højdekurver er vedlagt som bilag, og sagen er suppleret med areal for at indfri klimamål.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte udarbejdelse af en lokalplan med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.

Supplerende indstilling til Plan og tekniks møde den 4. juni 2025

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

2. Igangsætte udarbejdelse af en lokalplan for det oprindelige solcelleprojekt på 79 ha med indarbejdelse af administrationens anbefalinger.

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. april 2025, pkt. 56:

Lars Jepsen (A) stillede forslag om, at sagen blev udsat, idet der mangler højdekort med terrænkvoter. Der skal udarbejdes en sag med det areal, der skal til for at få opfyldt målene i klimaplanen.

For stemte: Kirsten Weiland (N), John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Ozgür Bardakci (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I).

Administrationens indstilling bortfalder dermed.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg for en solcellepark mellem Onsved og Skuldelev (bilag med oversigtskort). Ansøger, Jordejernes Energipartner, har udarbejdet et overordnet skitseforslag for udviklingen af området (bilag).

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. For at sikre, at der er overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan skal udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger et nyt rammeområde, som giver mulighed for etablering af et teknisk anlæg i form af et solcelleanlæg.

Klima og Energi

Byrådet har i Klimaplan 2045 vedtaget en målsætning om, at der skal etableres mindst 35.000 MWh mere sol- og vindenergi i 2030 i forhold til i dag. Ved etablering af ansøgers projekt, vil målsætningen fra Klimaplan 2045 blive indfriet. Ansøger forventer, at energiproduktionen fra anlægget vil være ca. 79 MW, hvilket vil kunne dække ca. 17.600 husstandes elforbrug årligt og dermed reducere den samlede årlige udledning af CO2 med op til 10.500 ton. Ifølge ansøger vil den producerede elektricitet fra anlægget i vid udstrækning blive forsøgt afsat til lokale virksomheder og dermed bidrage til den grønne omstilling af virksomheder i Frederikssund Kommune. Det er ikke et element, der reguleres i lokalplanen.

Anlægget

Anlægget vil bestå af en energiproducerende del (solcelleanlægget), en lagringsdel (batterier) samt en mindre transformerstation. Solcellerne bliver enten en type, der er fastmonteret eller kan bevæge vinklen solcellerne sidder på. Begge type solceller er op mod 4 m. høje. Solcellepanelerne placeres i parallelle rækker med ensartet hældning og udseende. Transformerstationen er indhegnet og består af en mindre servicebygning med indendørs og udendørs elektrisk udstyr samt en lynafleder på op til 10 m. Placering af transformerstation og batterier er ikke fastlagt, men sker ud fra hensyn til synlighed og driftsomkostninger. Det er afgørende for solcelleparken, at der kan etableres en transformerstation og mulighed for batterilagring (bilag med visualiseringer og projektansøgning).

Landskabshensyn

Projektområdet er beliggende i landskab udpeget som vedligehold i Kommuneplan 2021. Det betyder, at udvikling skal ske i overensstemmelse med landskabskarakteren. Administrationen vurderer, at anlægget kan indpasses i landskabet ved at arbejde med afskærmende beplantning.

Projektområdet fremstår i dag som et åbent og bølget landbrugslandskab. Eksisterende beplantning og højdedrag mod vest og nord gør, at indkig reduceres til projektområdet på nogle vejstrækninger i området, mens det fra andre vinkler er synligt, f.eks. fra Onsvedvej. Ansøger vil øge beplantning omkring hele området for at reducere synligheden af anlægget. Højdeforskellene i landskabet gør dog, at man kan se hen over anlægget fra nord mod syd. Administrationen anbefaler, at der i lokalplanlægningen arbejdes med afskærmning af anlægget, hvor der er behov for det og med brug af bl.a. eksisterende beplantning samt, at kig ind til solcelleparken tillades, hvor det giver mening og der er lokal opbakning til det.

Råstofinteresser i området

Region Hovedstaden har i afgrænsningsnotat til miljøvurdering af kommende Råstofplan 2025 udlagt arealer omkring Onsved til råstofgraveområde. Et af områderne omfatter den del af matr. 4i, der ligger mellem Vangevej og Fjordlandsvej, dvs. lige vest for lokalplanområdet. Arealet ligger højere i terrænet end lokalplanområdet og skærmer dermed effektivt udsigten til lokalplanområdet fra Fjordlandsvej. Såfremt arealet udpeges til råstofgravning, bør der i lokalplanlægning for solcelleanlægget indarbejdes ny afskærmning mod råstofgravområdet. Med Kommuneplan 2025 udpeges en del af det forventede areal til råstofgravning som bevaringsværdigt landskab pga. indsigt til Krogstrup Kirke.

Miljø, Biodiversitet og naturværdi

Et solcelleanlæg hører under miljøvurderingslovens bilag 2, og skal dermed screenes for en miljøvurdering af planen. Administrationen forventer, at screeningen vil resultere i, at planen skal miljøvurderes grundet anlæggets størrelse.

Der er registeret §3 beskyttet natur samt en fredskov på 3,3 hektar inden for projektområdet. Ansøger ønsker at fjerne fredskoven. Hvis Miljøstyrelsen giver tilladelse til at fjerne fredskoven, skal der rejses tilsvarende skov et andet sted inden for området. Områderne med §3 natur vil ansøger bevare og styrke for at give biodiversitet- og naturmæssig merværdi i projektet. Ansøger foreslår at etablere en grøn korridor ved §3 søerne øst-vest igennem arealet, der kobler et skovområde vest for lokalplansområdet med en økologisk korridor øst for lokalplansområdet (bilag med naturkortlægning af området). Ansøger vil etablere ekstra beplantning omkring nærmeste naboer for at reducere deres udsyn til anlægget.

Dele af området er i Kommuneplan 2021 udlagt som skovrejsning ønsket. Administrationen anbefaler derfor, at der udarbejdes en efterbehandlingsplan parallelt med lokalplansprocessen, hvor området overgår til skovrejsning, når solcelleparken fjernes efter endt brug. Ansøger oplyser, at der med solcelleanlægget ikke sker udvaskning af uønskede stoffer, som udgør en risiko for grundvandet. Det skal der redegøres for i miljøscreeningen og den forventede miljøvurdering.

Grøn Pulje og lokalsamfund

Grøn Pulje er en ordning, som opstillere af vindmøller og solcelleanlæg skal betale til, når anlæggene sættes i drift. Hensigt med puljen er at fremme accept af de vedvarende energianlæg fra naboerne og samtidig fremme grønne tiltag og projekter i lokalsamfundet. Betalingssatsen for solcelleanlæg er 125.000 kroner pr. installeret MW. Projektet vil udløse lige under 10 mio. kr. til Grøn Pulje til gavn for lokalsamfundet. Klima, natur og energi behandlede sag om administration af grøn pulje 11. marts 2025 (sag nr. 20).

Ansøger oplyser, at de nærmeste naboer til lokalplansområdet ikke ønsker, at der bliver indarbejdet offentlig adgang f.eks. rekreative stier som en del af projektet. Administrationen anbefaler, at der arbejdes for at tillade en vis offentlig adgang til dele af eller langs området for at styrke de rekreative muligheder for lokalsamfundet.

Principper for udarbejdelse af lokalplanen

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for området, vil administrationen anbefale, at der arbejdes med følgende principper:

• Anlægget indpasses i landskabet med afskærmende beplantning ved og omkring anlægget og gennem indretning af selve anlægget ift. placering af solcellepaneler, transformerstation og batterier.
• Beplantning skal ske med hjemmehørende arter, der understøtter biodiversiteten.
• Projektet skal give tilbage til lokalområdet ved at tilføre området merværdi i form af styrket natur og biodiversitet samt bidrage med en rekreativ værdi, der er i overensstemmelse med de lokale ønsker
• Adgangsveje til lokalplanområdet sikres
• Solcelleanlægget udformes, så der er mindst mulig risiko for grundvandspåvirkning, bl.a. gennem regulering af vegetation for at undgå brand og placering af solceller og tekniske anlæg.

Supplerende sagsfremstilling til Plan og tekniks møde den 4. juni 2025

Det vil kræve et areal på mellem 19 og 31 ha med solceller at indfri indsatsmålet i Klimaplanen om senest i 2030 om at have øget produktionen af vedvarende energi fra sol og vind med 35.000 MWh. Arealet er beregnet ud fra forudsætning om, at solcelleanlægget ved Topsil allerede bidrager til at indfri målet, samt at der opstilles en vindmølle ved FOSS. Variationen i arealstørrelse skyldes, at der kan være forskel i effektiviteten i solcelleanlæg. Det ansøgte solcelleprojekt har en høj effektivitet.

Reduceret areal er ikke rentabelt for udvikler

Udvikleren bag det ansøgte solcelleprojekt på 79 ha oplyser, at det ikke er rentabelt for dem at reducere projektarealet. De fastholder derfor deres oprindelige ansøgning, da det vil være vanskeligt for dem at finde økonomi i projektet, såfremt projektarealet reduceres.

Et solcelleanlæg med en størrelse på mellem 19 og 31 ha vil således ikke blive realiseret af den pågældende udvikler.

Opfyldelse af det store mål i Klimaplan 2045 om at være CO2 neutrale

Det overordnede mål i Klimaplan 2045 er at være CO2 neutrale som geografisk enhed i 2045. Klimaplan 2045 indeholder indsatser, som er skridt på vejen for at opfylde det mål. Målsætningen om 35.000 MWh mere vedvarende energi i 2030 er en af disse indsatser.

Der er på nuværende tidspunkt en forskel mellem, hvad indsatserne samlet forventes at kunne give af CO2 reduktioner, og hvad der skal til for at indfri det store mål om at være CO2 neutrale som geografisk enhed i 2045. Denne manko er på ca. 51.500 ton CO2 og skal findes på gennem yderligere indsatser. Det svarer til, at der skal etableres mellem 266 og 465 ha solceller, afhængig af effektiviteten af anlægget, for at opnå en reduktion på 51.500 ton CO2.

Etablering af et solcelleanlæg med effekt på 79 MW, som det ansøgte projekt, kan reducere denne manko med ca. 1/5, når indsatsmålet om 35.000 MWh vedvarende energi er fraregnet.

Inddragelse

Ansøger har afholdt et informationsmøde i Skuldelev 28. oktober 2024, hvor de havde indbudt de lokale i nærområdet til en snak om projektet. Derudover har der været løbende dialog og forhandlinger om kompensation med områdets nærmeste naboer. Ved sagens igangsættelse vil administrationen også gå i dialog med borgerne i lokalområdet.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag - Oversigtskort
• Bilag - Oversigtskort fra ansøger
• Bilag - Projektansøgning
• Bilag – Billeder af teknik til solcelleanlæg
• Bilag - Naturkortlægning af området
• Bilag Visualliseringer fra udvikler
• Bilag - Oversigtskort med højdekurver

Resume

Plan og teknik skal med denne sag tage stilling til igangsættelse af en lokalplan og kommuneplantillæg for en batteripark syd for Lyngerup.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Igangsætte lokalplan og kommuneplantillæg for en batteripark syd for Lyngerup med mulig udbygningsaftale.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en ny lokalplan for en batteripark med en kapacitet på 200 MWh på et markareal syd for Lyngerup og øst for den eksisterende højspændingsstation på Lyngerupvej 77, 3630 Jægerspris (se placering på bilag 1).

Ansøger har udarbejdet et skitseforslag for batteriparken (se bilag 2). Ansøger ønsker at opføre batterier inden for et areal på ca. 3,2 ha.

Anlægget skal bruges til at opbevare strøm fra elnettet. Batterierne oplades, når elprisen er billig, og det er den som hovedregel, når der er meget vedvarende energi i elnettet. Strømmen sælges igen til elnettet, når elprisen er højere, og det er den som hovedregel, når der er lidt eller ingen vedvarende energi i elnettet. Batteriparken kan dermed bidrage til den grønne omstilling ved at lagre grøn strøm. Energinet er ansvarlig for forsyningssikkerheden i Danmark og de udbyder en række systemydelser, som ansøger kommer til at byde ind på og dermed forpligter sig til at bidrage til at sikre forsyningssikkerheden.

Detaljer om batterier og switchyard

Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres batterier i 20 fods containere med dimensionerne længde x bredde x højde = 6,0 m x 2,35 m x 3,0 m inklusiv fundamenter.

Lokalplanen vil desuden give mulighed for at etablere en såkaldt switchyard, som transformerer strøm fra lav til højspænding og omvendt. Switchyarden vil have en anlægshøjde på ca. 5,6 m og lynfangere på ca. 12 m.

Beredskab i tilfælde af brand – mulig udbygningsaftale

Administrationen har været i dialog med ansøger og Frederiksborg Brand og Redning angående brandsikkerhed. Beredskabet vurderer, at det er nødvendigt at opgraderer en brandhane, som er placeret ca. 2 km fra batteriparken til brug ved brandslukningsarbejde på batteriparken. Anlægspris for en ny brandhane anslåes til at være 50.000 kr. i følge beredskabet. Ifølge Novafos' regulativ for vandforsyning § 7.1 skal udgifter til etablering af brandhaner og vandledninger til brandslukning afholdes af kommunalbestyrelsen. I de indledende drøftelser med udvikler har udvikler på egen opfordring udtrykt velvilje til at afholde udgifter forbundet med etablering af brandhane, såfremt det udvider udviklers byggemuligheder på ejendommen i forhold ønsker.

Der vil blive indgået en udbygningsaftale som vedlægges lokalplanen, således at Frederikssund Kommune i videst muligt omfang friholdes for udgifter afledt af lodsejers ønsker til anvendelsesændringer for ejendommen. Udbygningsaftalen vil således blive indgået med henblik på at udvide udviklers byggemuligheder på ejendommen.

Der skal i forbindelse med batteriparken etableres et opsamlingsbassin med bundmembran og lukningsventil før et nedsivningsbassin. Bassinet skal sikre, at beredskabet kan genanvende vand i tilfælde af brand, samt sikre, at det eventuelt forurenede vand ikke nedsives.

Regnvandshåndtering og vandforsyning

Arealet er ukloakeret og ikke vandforsynet. Ansøger vil håndtere regnvandet på egen grund ved nedsivning via LAR løsninger. Ansøger skal etablere et nedsivningsbassin, som kan håndterer overfladevand fra befæstede arealer og klimasikre batteriparken mod oversvømmelse ved skybrudshændelser. Batterier placeres desuden på fundamenter med en højde på ca. 20-50 cm, som skal beskytte batterier ved skybrudshændelser.

Området i dag

Det ansøgte område er beliggende i landzone på et opdyrket markareal ca. 400 meter fra tættest beboelse i Lyngerup og ca. 350 meter fra tætteste beboelse mod syd. Det ansøgte område er beliggende i forlængelse af den eksisterende højspændingsstation, som forventes udvidet jævnfør byggemulighederne i lokalplan 172 vedtaget 12. juni 2024. Mod syd er et tætbeplantet skovareal samt to vindmøller. Mod vest løber Fjordlandsvej.

Overordnet planlægning

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som udlægger en kommuneplanramme til teknisk anlæg i landzone. Planlægningen er i overensstemmelse med fingerplanen og anden statslig planlægning.

Opmærksomhedspunkter

Ved udarbejdelse af forslag til en lokalplan for området, vil administrationen påpege følgende opmærksomhedspunkter, som lokalplanen bør sikre:

• at beredskab kan tilgå batteriparken fra minimum to adgangsveje i tilfælde af brand
• at der etableres et beplantningsbælte omkring batteristation med naturligt tilhørende arter
• at der etableres nedsivningsbassin til opsamling af regnvand fra befæstede overflader
• at der etableres opsamlingsbassin med bundmembran og lukningsventil før nedsivningsbassinet, som kan sikre, at beredskabet kan genanvende vand i tilfælde af brand, samt sikre, at det eventuelt forurenede vand ikke nedsives.

Vurdering

Det er administrationen vurdering, at de ovenfornævnte opmærksomhedspunkter sikres med udarbejdelsen af forslag til lokalplan for området.

Inddragelse

Administrationen vil i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen inviterer naboerne til et informationsmøde. Såfremt planerne godkendes sendes disse i offentlig høring.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort for batteripark
• Bilag 2 Situationsplan for batteripark syd for Lyngerup

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, om der skal udarbejdes et nyt plangrundlag, som muliggør opførelse af en tilbygning til reception på hotel og konferencecenteret; Bybjerggård. Tilbygningen ønskes placeret i et område, som i gældende lokalplan 074 er udlagt til grønt område. Bygningens placering er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser/principper og det er ikke muligt at dispensere fra disse. Den ønskede placering af bygningen udløser derfor krav om ny lokalplan.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte, hvorvidt der skal igangsættes udarbejdelse af nyt plangrundlag.

Sagsfremstilling

Bybjerggård, der ligger i Sundbylille, har søgt om byggetilladelse til at opføre en bygning, der skal bruges til at afholde receptioner i. Bygningen er på ca. 100 m2. Ejendommen er omfattet af lokalplan 074 fra 2015. Lokalplanen blev udarbejdet for at give mulighed for at etablere kro og opføre en ny bygning på op til 500 m2 på ejendommen. Bybjerggård har udnyttet den byggemulighed til kro, hotel og konferenceformål, som lokalplan 074 giver mulighed for. Det betyder, at yderligere bebyggelse til kro-formål, vil kræve dispensation fra lokalplanen eller en ny lokalplan/tillæg til lokalplan.

Gældende lokalplan

Ejendommen er en landbrugsejendom på knap 30 hektar. Lokalplan 074 omfatter den del af ejendommen, som er ligger indenfor landsbyafgrænsningen i Sundbylille. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for kro-aktiviteter og samtidigt sikre at ny bebyggelse bliver opført på en måde, der tager hensyn til det omkringliggende landsbymiljø. Lokalplanområdet er derfor opdelt i delområder, der fastlægger hvor der må opføres ny bebyggelse og hvilke arealer der skal friholdes for byggeri. Delområder til ferieboliger og kro-formål ligger tættest på landsbyen og er omsluttet af et grønt delområde, hvor der kun i begrænset omfang må opføres bebyggelse og kun til sekundære formål. Der er således lagt et grønt randområde uden om Bybjerggårds kroaktiviteter, som dels fungerer som buffer for landsbyen og dels giver en grøn og blød afgrænsning mod det åbne land.

Landskab

Bybjerggård ligger højt i landskabet og den nordlige bebyggelse, som blev muliggjort med lokalplan 074, kan ses fra Sundbylillevej, når man ankommer til landsbyen fra vest. Bebyggelsen fremstår herfra som en klassisk gård med saddeltag. Det er administrationens vurdering, at tilbygningen, som har en markant lavere rejsning, som ansøgt, vil bryde med den traditionelle landsbybyggestil og at den vil blive synlig fra offentlig vej. En tilbygning her vil således påvirke indtrykket af landsbyen ved ankomsten til byen (særligt i vinterhalvåret).

Trafik - oversigt ved udkørsel

Den ansøgte tilbygning til festsalen vil forøge kapaciteten med estimeret 50 gæster. Ansøger mener dog ikke, at en udvidelse af festsalen vil forøge antallet af gæster, fordi der er tale om et lokale til afholdelse af receptioner, som skal benyttes af de gæster, der i forvejen er plads til i festsalen. Men lokalet vil også kunne fungere som udvidelse af festsalen og en udvidelse til kro-aktiviteter vil alt andet lige medføre en øget trafik til og fra ejendommen. Ind- og udkørsel fra Bybjerggård sker fra en smal indkørsel med dårlige oversigtsforhold. En tilladelse til byggeri, der medfører øget trafik, vil derfor kræve, at oversigtsforholdene bliver forbedret eller der anlægges en ny ankomstvej.

Mulighed for ny bygning til afholdelse af receptioner

Det er muligt at dispensere fra lokalplanen til en ny receptionsbygning, hvis bygningen placeres indenfor delområde 3 i lokalplanen. Delområde 3 er på ca. 3000 m² og udlagt til kro-formål. Administrationen har i 2018 givet dispensation til en bygning på ca. 100 m² i delområde 3. Det er derimod ikke muligt at give dispersion fra lokalplanen til en bygning i delområde 5, fordi området er udlagt til ubebygget grønt område. Administrationen har derfor givet afslag på en ansøgning om dispensation til receptionsbygningen med den ansøgte placering, hvor bygningen delvist ligger i område 3. Administrationens afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet. Nævnet har behandlet klagen og givet kommunen medhold i, at der ikke kan dispenseres fra lokalplanen til byggeri i delområde 3.

Begrundelse for den ansøgte placering

Den ansøgte bygning skal anvendes til receptionsformål og ønskes opført som tilbygning til en eksisterende festsal så gæsterne skal kunne gå tørskoet fra receptionen til festlokalet. Ansøger mener ikke, at det er muligt at placere en reception i delområde 3, fordi det vil begrænse muligheder for rekreativt ophold i den eksisterende gårdhave. Ansøger mener desuden, at en tilbygning i delområde 3 vil gå ud over lysforhold i selve festsalen, blokere en flugtvej, rage ind over vinduer i den eksisterende bebyggelse og medføre, at en del af de store træer der danner indgang til kroen skal fjernes.

Det er muligt at opføre en bygning i delområde 3 på 60-100m2 uden at den vil påvirke lysforholdene i festsalen væsentligt eller blokere vinduer og flugtveje. Der er et sammenhængende ubebygget areal i delområde 3 på ca. 800 m2, hvor der i dag er gårdhave med terrasser og beplantning. Det vil derfor også være muligt at fastholde plads til træer og terrasser med læ. Bygningen vil kunne forbindes med den eksisterende bebyggelse med en glasgang eller overdækning. Det er således administrationens vurdering, at det er muligt, med dispensation fra den gældende lokalplan, at opføre bebyggelse i til receptionslokale på ejendommen. Det kræver dog, at den eksisterende gårdhave vil skulle tilpasses og indskrænkes lidt afhængigt af bygningens størrelse og placering.

Vedlagt:

Bilag 1 - Oversigtskort

Bilag 2 - Ansøgning om lokalplan

Bilag 3 - Delområder i lokalplan 074

Bilag 4 - Landskab/Bybjerggård set fra Sundbylillevej

Inddragelse

Der har alene været dialog med ansøger.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Oversigtskort
• Bilag 2 - Delområder i lokalplan 074
• Bilag 3 - Ansøgning om lokalplan
• Bilag 4 - Landskab/Bybjerggård set fra Sundbylillevej

Resume

Region Hovedstaden har udarbejdet et forslag til Råstofplan 2025 og sendt det i høring. Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar og et forslag til brev til miljøministeren om råstofplanlægning, som anbefales godkendt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til brev til ministeren godkendes.
2. Forslag til høringssvar til regionen godkendes.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har sendt Forslag til Råstofplan 2025 med tilhørende miljøvurdering i høring. Planen og miljøvurderingen kan ses i dette link. Råstofplan 2025 skal afløse den gældende Råstofplan 2012. Råstofplan 2025 indeholder forslag om 10 nye råstofgraveområder i kommunen.

Råstofplan 2025 udlægger råstofgrave, der ikke er markedsmæssigt behov for

Region Hovedstaden vurderer, at regionen har pligt til at udlægge graveområder i råstofplanen, som indeholder råstoffer nok til det forventede forbrug i regionen for mindst en planperiode, dvs. 12 år. Region Hovedstaden har opgjort behovet for råstoffer i regionen til 85,2 mio. m3 frem til 2037, heraf 59 mio. m3 fra råstofgrave på land, 13 mio. m3 fra havet og 16 mio. m3 fra genbrug af byggematerialer. Råstoffer købes imidlertid der, hvor den rette ressource kan hentes til den lavest mulige pris. Hovedparten af Region Hovedstadens råstofforbrug fra råstofgrave på land hentes i praksis i Region Sjælland. Forbruget af råstoffer fra råstofgrave i Region Hovedstaden har i gennemsnit udgjort 0,76 mio. m³ i perioden 2015-2023 og tendensen er faldende. Regnes der med et fortsat forbrug på 0,76 m³/år vil der i den kommende 12 års periode i praksis være behov for graveområder, som kan give ca. 9 mio. m³ råstoffer. Restressourcen i allerede udlagte råstofgrave i Råstofplan 2012 er ca. 20 mio. m³, hvilket er tilstrækkeligt til at dække de næste 27 års markedsmæssige behov. Graveområderne i Forslag til Råstofplan 2025 rummer 57 mio. m³ råstoffer svarende til mindst 75 års forventet forbrug.

Råstofplanen er geografisk skæv

Regionen har med vedtagelsen af forslag til Råstofplan 2025 anbefalet, at der udlægges 10 nye, markedsmæssigt overflødige råstofgraveområder i Frederikssund Kommune med voldsomme konsekvenser for kommunen. Forslaget indebærer, at der udlægges 19 nye råstofgraveområder, hvoraf 10 ligger i Frederikssund Kommune. Den samlede nyudlagte kapacitet er knap 37 mio. m³ og ca. 20 mio. m³ kommer fra Frederikssund Kommune. Der udlægges i alt godt 580 ha nye graveområder heraf knap 300 ha i Frederikssund Kommune. Der er 29 kommuner i Region Hovedstaden. De 28 andre bærer tilsammen mindre af byrden end Frederikssund Kommune. Forslaget til råstofplan vil, hvis det vedtages endeligt, betyde, at man som trafikant på de overordnede veje i Frederikssund Kommune kører gennem det ene gravelandskab efter det andet, hvilket helt generelt vil gøre kommunen mindre attraktiv for bosætning, vil få ejendomspriser i hele kommunen til at falde og skade mulighederne for de lokale turisterhverv.

Samtidig er flere udpegninger til hinder for kommunens planer om byudvikling og planer om vejanlæg.

Store ulemper for naboer til graveområder

De overdimensionerede udlæg i råstofplanlægningen i hovedstadsregionen medfører, at naboerne til et råstofgraveområde påføres ulemper i meget lange perioder. Hvis der var behov for de mange udlæg, ville graveområderne blive udnyttede i løbet af en overskuelig årrække, men når der udlægges mange gange flere arealer til råstofgravning, end der er behov for bliver gravningen trukket ud over meget lange perioder. Kyndby grusgrav har nu været aktiv i mere end 50 år og det er realistisk at forvente, at gravningen kommer til at strække sig over mere end 100 år inden råstofgraven lukkes. Naboerne rammes imidlertid ikke kun mens der graves. Værdien af ejendomme, som ligger i nærheden af råstofgraveområder, falder allerede ved udpegningen i råstofplanlægningen. For ejendomsejere ved Sundbylille har den periode varet i 35 år - fra Råstofindvindingsplan 1985 og frem til for få år siden, hvor råstofgravningen så småt gik i gang. Overdimensionerede udlæg af råstofområder kan stavnsbinde borgere på livstid.

Naboer til solcelleparker er beskyttet af lovgivning om respektafstande på mindst 150 meter og får økonomisk kompensation indenfor 200 meter. Naboer til råstofgrave har ingen lovsikret beskyttelse og har ingen ret til kompensation.

Råstofplanlægning til det markedsmæssige behov for den fremtidige Region Østdanmark

Det er erkendt på nationalt niveau, at de nuværende rammer for råstofplanlægningen baseret på regional selvforsyning er uhensigtsmæssige. Af den nuværende regerings regeringsprogram fra 2022 fremgår, at der bør laves en national råstofplan. Miljøministeriet har imidlertid endnu hverken revideret råstofloven eller udarbejdet en national råstofplan. Lovgivningen pålægger således fortsat Region Hovedstaden at udpege graveområder, der ikke er et markedsmæssigt behov for. I forbindelse med aftalen om sundhedsreformen i 2024 er det besluttet, at sammenlægge Region Sjælland og Region Hovedstaden pr. 1/1-2027. I begge disse regioner udarbejdes således råstofplaner, der sigter mod en selvforsyning af regioner, der ikke findes omkring et år efter, at planerne kan være endeligt vedtagne. I stedet burde de to regioner få mulighed for at udarbejde en fælles råstofplan, som tager udgangspunkt i et realistisk markedsmæssigt behov for råstoffer.

Henvendelse til Miljøministeren om behov for nye nationale rammer for råstofplanlægningen

Administrationen foreslår, at der rettes henvendelse til Miljøministeren med anmodning om, at han indgiver en indsigelse mod Forslag til Råstofplan 2025 og med kommunens anbefalinger til nye nationale rammer for råstofplanlægningen, herunder:

• Sikring af en råstofplanlægning, der ikke udlægger større arealer til råstofgravning end der er et realistisk markedsmæssigt behov for og som sikrer at igangsat råstofgravning afsluttes hurtigt.
• Sikring af at Region Hovedstaden og Region Sjælland laver en fælles råstofplan for den nye Region Østdanmark.
• Sikring af en helhedsorienteret planlægning i det åbne land gennem indførelse af mulighed for at kommunerne, som står for planlægning og forvaltning i det åbne land, kan gøre indsigelse til en minister overfor regional råstofplanlægning, som tilsidesætter væsentlige samfundsinteresser f.eks. landskabs-, kultur og naturinteresser.
• Sikring af en rimelig beskyttelse af og kompensation til naboer til planlagte og igangværende råstofgrave og sikring af gevinster ved grusgravning også mærkes i lokalområdet.
• Fremme af bæredygtige alternativer til gravning og transport af råstoffer f.eks. øget genanvendelse og øget stabilisering af jord.

Forslag til henvendelse til miljøministeren er vedlagt som bilag 1.

Forslag til høringssvar på Råstofplan 2025

Administrationen har udarbejdet vedlagte forslag til høringssvar, som ligger i forlængelse af kommunens bemærkninger tidligere i planprocessen i forbindelse med partshøringen af miljøvurderingerne, som blev behandlet i Plan- og Miljøudvalget i august 2024. I høringssvaret lægges særlig vægt på, at der ikke er et markedsmæssigt behov for udlæg af nye råstoffer i Region Hovedstaden. Udpegning af nye råstofområder skader endvidere både naboer og samfundsværdier, og resultatet bliver dermed at nye udlæg af råstofområder gør mere skade end gavn.

Forslag til høringssvar er vedlagt som bilag 2.

Kort over nye og videreførte råstofgraveområder i Frederikssund Kommune jf. Forslag til Råstofplan 2025 er vedlagt som bilag 3.

Inddragelse

Ikke relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Ministerbrev om råstofplanlægning
• Bilag 2 Høringssvar på Råstofplan 2025
• Bilag 3 Kort med nye og videreførte råstofgraveområder

Resume

Sagen omhandler Plan og tekniks evaluering af byrådsperioden 2022-2025. Udvalgets evaluering og synspunkter indgår som baggrundsmateriale til Byrådets samlede evaluering af byrådsperioden, hvilket drøftes af Byrådet på et temamøde d. 24. september 2025. Formålet med Byrådets evaluering er at samle op på erfaringer fra indeværende periode med henblik på forberedelse af arbejdsform og introduktion i forhold til det kommende Byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Evaluering af byrådsperioden inden for Plan og teknik drøftes.

Sagsfremstilling

I forlængelse af den gennemførte midtvejsevaluering af byrådsperioden, bl.a. ved et seminar i Byrådet den 25. januar 2024, skal hele byrådsperioden nu evalueres.

Byrådet har den 30. april 2025 besluttet følgende proces i 2025:

• Juni: Evaluering i fagudvalgene (inkl. Økonomiudvalget)
• 24. september: Temamøde i Byrådet med samlet evaluering. Der forelægges et opsamlingsnotat fra de foregående drøftelser i fagudvalg m.v.
• Oktober – december: Mulighed for udmøntning af de ændringer, Byrådet måtte ønske og eventuel indarbejdelse af i ny styrelsesvedtægt for den kommende byrådsperiode.

Plan og teknik kan i sin evaluering af byrådsperioden eksempelvis forholde sig til følgende temaer og spørgsmål:

Politisk organisering, struktur og arbejdsform:

• Hvordan kan kompetencefordeling og udvalgsstruktur eventuelt forbedres?
• Hvordan er samarbejdet og relationen til øvrige udvalg og eventuelle råd, nævn, bestyrelser og andre aktører med relation til udvalgets ansvarsområde?
• Er der den rette mødestruktur mht. antal udvalgsmøder, tidspunktet for afholdelse og mødeform?
• Bruges tiden på møderne optimalt? Hvad kan eventuelt forbedres og hvordan?
• Hvad kan forbedre det politiske samarbejde inden for udvalgets fagområde og udvalgsmedlemmernes arbejdsmiljø og vilkår?
• Hvilke overvejelser kan der gøres om formandsskabsmodellen?
• Har §17 stk.4-udvalgene, herunder Udvalg for Frederikssund Bymidte - liv og handel, skabt den ønskede værdi i forhold til udvalgets arbejde?

Administrativ understøttelse:

• Skaber de politiske sagsfremstillinger det rette grundlag for de politiske drøftelser? Hvad ønskes der eventuelt mere eller mindre af?
• Er der arbejdsgange eller andre former for administrativ understøttelse af udvalget, der er uklare eller på anden vis kan forbedres? Hvilke og eventuelt hvordan?

Politisk værdi:

• I hvilke situationer og typer af udvalgssager har udvalget i særlig grad skabt politisk værdi? Hvilken læring kan tages med herfra?
• Især for de nye udvalgsmedlemmer i denne byrådsperiode: Er der noget, der har overrasket enten positivt eller negativt i forhold til de ønsker og forestillinger om udvalgets politiske arbejde, man måtte have haft, inden man blev udvalgsmedlem? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?
• Især for de udvalgsmedlemmer, der også har været med i udvalget tidligere: Er der sket en positiv eller negativ udvikling i forhold til tidligere perioder, som bør adresseres? Kalder det på ændringer af udvalgets arbejde?

Andet:

• Er der andet fra udvalgets fagområde, som udvalget vil fremhæve fra byrådsperioden?
• Hvilke gode råd har udvalgsmedlemmerne til kommende medlemmer af dette udvalg?
• Hvilke gode råd har udvalget til administrationen, der skal introducere et kommende udvalg for fagområdet?

Udvalgets forskellige synspunkter vil blive samlet op i et særskilt referat, der indgår i det samlede materiale, der forelægges Byrådet i forbindelse med Byrådets temamøde d. 24. september 2025 om evaluering af byrådsperioden.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Konklusioner om midtvejsevaluering i Byrådsperioden

Resume

Plan og teknik orienteres i denne sag om status på byggesagsområdet, herunder udvikling i sagsbehandlingstider.

Under punktets fremlæggelse deltager Afdelingsleder Rasmus Bo Rasmussen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Nyt byggeri og erhvervsbyggeri

Vi har i løbet af år 2024 set et markant fald i sagsbehandlingstiderne. I starten af 2025 har der været en mindre forøgelse i ventetiderne. Vi arbejder i øjeblikket på at vende denne tendens og ser tegn på, at vi er på vej i den rigtige retning.

I øjeblikket er ventetiderne på tildeling af sagsbehandler, som oplyst på kommunens hjemmeside, følgende:

• Erhvervssager: 3 til 4 måneder.

• Nyt byggeri: 6 til 7 måneder.

Helt konkret så har vi pr. den 14. maj 2025, 15 erhvervssager afventende sagsbehandling, hvoraf 2 sager har ligget 4 måneder og de resterende derunder. Vi har 133 byggesager om nyt byggeri afventende, hvoraf 2 sager har afventet i 7 måneder og de resterende derunder.

En statistik over byggetilladelser og ventetider er vedlagt som bilag 1.

Servicemål

En opdateret statistik for servicemål er vedlagt i bilag 2.

Nuværende indsatser

Vi har i marts måned ansat en administrativ sagsbehandler. Medarbejderen er med til at frigøre mere tid ved at varetage en bred vifte af opgaver, således at sagsbehandlerne i højere grad kan koncentrere sig om byggesager. Derudover er den ekstra administrative sagsbehandler med til at løfte borgerserviceniveauet, især på de telefoniske henvendelser, som vi dagligt får mange af. Vi har også fået en bedre praksis i gang vedrørende klagesager således, at disse bliver behandlet hurtigere. Derudover arbejder vi på, indenfor nogle måneder, at kunne udmelde en hurtigere behandling af nedrivningssager, da de administrative sagsbehandlere i mange tilfælde vil kunne behandle disse. Vi oplever, at få flere og flere henvendelser om lovliggørelsessager. Vi prioriterer dog fortsat sager om erhverv og nybyggeri og vil først kunne lave en indsats vedrørende lovliggørelsesager, når sagsbehandlingstiderne på nybyggeri og erhverv er på et acceptabelt niveau. Enkelte lovliggørelsessager vil dog få en højere prioritet, hvis der efter en konkret vurdering er tungtvejende begrundelser for dette. Det kunne eksempelvis være sager indenfor visse typer af erhverv.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Byggetilladelser og ventetider 2024-2025
• Bilag 2 - Servicemål 2024-25

Resume

Med den ny bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde kom der krav om, at nedrivningsarbejder, hvor hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, skal udføres som selektiv nedrivning, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2. Det betyder blandt andet, at der skal udarbejdes en såkaldt standardiseret nedrivningsplan, som skal indsendes til kommunen samtidig med ansøgning om nedrivningstilladelse. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunen kan fastsætte og opkræve gebyr for behandling af nedrivningsplanen. Administrationen anbefaler, at Frederikssund Kommune ikke udnytter muligheden for at fastsætte og opkræve gebyr for behandling af nedrivningsplaner for bygninger på 250 m2 etageareal eller mere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Administrationen ikke beregner og indstiller gebyr for behandling af standardiserede nedrivningsplaner til vedtagelse.

Sagsfremstilling

Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde blev udstedt i maj 2024, men bestemmelserne om selektiv nedrivning og udarbejdelse af nedrivningsplaner for bygninger over 250 m2 træder først i kraft pr. 1. juli 2025.

Bekendtgørelsen rummer mulighed for, at kommunen kan fastsætte et gebyr for behandling af standardiserede nedrivningsplaner. Kravene til anmeldelse vedrørende nedrivning / renovering af bygninger med etageareal over 250m2 adskiller sig fra kravene til anmeldelse af affald fra mindre nedrivninger / renoveringer ved, at der skal indsendes flere oplysninger om arbejdet, og der er ret omfattende krav til brug af personale, som er uddannet og autoriseret til at blandt andet at udarbejde standardiserede nedrivningsplaner. Selve indsendelsen af anmeldelse og rapporter sker via samme IT-system, som ved "almindelige" anmeldelser af byggeaffald, men kommunen har en uges længere frist til at behandle anmeldelsen - det vil sige 3 uger. Bekendtgørelsen rummer mulighed for, at kommunen kan fastsætte og opkræve gebyr for behandling af nedrivningsplaner, men der er ikke pligt til at opkræve gebyr for dette. Det bemærkes, at der ikke er tilsvarende mulighed for at fastsætte og opkræve gebyr for behandling af sager med anmeldelse af nedrivning / renovering af bygninger under 250 m2. Langt størstedelen af de anmeldelser om nedrivning og renovering, som administrationen behandler, vedrører bygninger på under 250 etagekvadratmeter.

Det forventes således, at der kun vil blive tale om meget få sager årligt, hvor etagearealet overstiger de 250 m2.

Ved nedrivningsarbejder på sådanne større bygninger vil bygherrer fra 1. juli 2025 have øgede omkostninger til at få udarbejdet de nødvendige, lovpligtige planer, rapporter og anmeldelser - samt sandsynligvis øgede omkostninger i forbindelse med selve nedrivningsarbejdet. Idet administrationen går ud fra, at der årligt kun vil være tale om et meget begrænset antal sager (i størrelsesordenen ikke over én pr. måned) - og idet bygherre i forbindelse med disse sager i forvejen vil skulle afholde øgede omkostninger i forbindelse med anmeldelse af affaldet - foreslås det, at Frederikssund Kommune indtil videre ikke udnytter muligheden for at fastsætte og opkræve gebyr for behandling af nedrivningsplaner.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Resume

Med denne sag skal der tages stilling til viljen til at gennemføre indsatser til grundvandsbeskyttelse inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved hjælp af påbud/forbud.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for at vandforsyningerne og de berørte lodsejere kan indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. I Frederikssund Kommune mangler der at blive indgået 27 aftaler om beskyttelse af BNBO mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Træffe afgørelse om, at grundvandet skal beskyttes inden for boringsnære beskyttelsesområder ved påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om beskyttelse af grundvandet.

Sagsfremstilling

I 2022 udarbejdede Frederikssund Kommune en risikovurdering af behovet for beskyttelse af grundvandet mod erhvervsmæssig brug af pesticider inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til de almene vandværker i kommunen (se bilag 1). Risikovurderingen blev politisk vedtaget den 30. november 2022 af Plan og teknik. På baggrund af kommunens risikovurdering, har vandforsyninger og lodsejere skulle forøge at indgå frivillige aftaler.

Den 1. juli 2024 trådte der ny lovgivning i kraft, som medførte, at muligheden for indgå frivillige aftaler udløb den 31. december 2024. Herefter er kommunerne forpligtiget til at meddele påbud/forbud inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der ikke er indgået en frivillig aftale. Lovgivningen kræver dog, at der altid skal tilbydes en frivillig aftale, inden der kan meddeles påbud/forbud. Hvis ikke vandforsyningen selv har tilbudt lodsejer en frivillig aftale, er kommunen forpligtiget til at gøre det.

Der er indtil videre indgået 37 frivillige aftaler, mens der stadig mangler indgåelse af 27 aftaler. En del af de manglende aftaler skyldes at lodsejeren har takket nej til en frivillig aftale, og her vil der i stedet skulle meddeles påbud/forbud.

Herudover er der vandforsyninger som ikke selv har tilbudt lodsejerne frivillige aftaler. Det forventes at Frederikssund Kommune tilbyder og forhandler de manglende aftaler i løbet af juni.

Beslutning om vilje til påbud/forbud

Både ved frivillige aftaler og ved påbud/forbud har lodsejeren krav på erstatning for det værditab, det medfører på ejendommen, at der ikke længere må anvendes pesticider. Det er vandforsyningen, som betaler erstatning til lodsejeren. Lodsejer har mulighed for at søge Skat om fritagelse for beskatning af erstatningen. Dette forudsætter, at aftalen er indgået på ekspropriationslignende vilkår, hvilket vil sige, at kommunen skal træffe afgørelse om, at der er vilje til at gennemføre de nødvendige rådighedsindskrænkninger ved hjælp af påbud eller forbud. Lodsejers mulighed for at søge om skattefritagelse bortfalder såfremt kommunen ikke har truffet beslutning om vilje til påbud inden aftalen underskrives. Det er derfor nødvendigt også at træffe beslutning om vilje til påbud i de tilfælde hvor der indgås en frivillig aftale.

Arrondering

Ved udpegningen af BNBO er der ikke taget hensyn til brugsgrænser (matrikelgrænser og afstand til markskel mm), hvilket kan betyde, at der kan opstå restarealer, som er umulige eller vanskelige at dyrke hensigtsmæssigt. I disse tilfælde kan der både ved frivillige aftaler og påbud/forbud laves aftale om, at restarealerne uden for BNBO også bliver omfattet af de samme restriktioner som BNBO. Dette kaldes arrondering.

Lovhjemmel

Påbud/forbud om ophør af brug af pesticider inden for BNBO er hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24a. §24a gælder dog kun for pesticider, og med brug af denne paragraf bortfalder 25 m beskyttelseszonen, som i dag er udlagt omkring alle vandindvindingsboringer til almen vandforsyning, og som forbyder dyrkning og gødskning. For at opretholde 25 m zonen vil der skulle meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §24.

Påbud inden for arronderede arealer er også hjemlet i miljøbeskyttelseslovens §24.

Berørte arealer

Ved beslutning om vilje til påbud og forbud skal der tages stilling til hver enkelt sag, og det skal fremgå hvilke arealer, der bliver pålagt restriktioner, inklusive de arronderede arealer.

I bilag 2 er oplistet de BNBO´er hvor der skal træffes beslutning om vilje til påbud/forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider.

Kortbilag med BNBO´er og arronderede arealer fremgår af bilag 3.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 Risikovurdering
• Bilag 2 oversigt over arealer
• Bilag 3 kortbilag

Resume

Med denne sag skal Plan og teknik beslutte, hvorvidt en del af Solvænget skal opklassificeres til offentlig vej og dermed overtages af kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Del af Solvænget opklassificeres til offentlig vej, i henhold til en beslutning efter vejlovens § 15.

Sagsfremstilling

Den nordlige del af Solvænget i Snostrup er i dag udlagt som privat fællesvej.

I henhold til lokalplan 153 skal Solvænget lukkes nord for nr. 27A, således at strækningen frem til nr. 29 kun benyttes til gående og cyklende færdsel, samt som "servicevej" til nr. 29.

På strækningen fra nr. 29 og videre frem til det nordvestlige hjørne af matr.nr. 7av, er det planen er nedlægge den private fællesvej, og lade vejarealet være offentlig sti i stedet, jf. lokalplan 153 (kortbilag). I henhold til lokalplanen skal Solvænget lukkes nord for nr. 27A, således at strækningen frem til nr. 29 kun benyttes til gående og cyklende færdsel, samt som servicevej til nr. 29.

Disse ændringer betyder, at der vil være en strækning på ca. 200 meter privat fællesvej, som potentielt vil komme til at ligge mellem den offentlige del af Solvænget, og den nye offentlige sti. (se kortbilag).

Nord for vejlukningen skal der stadig være mulighed for kørende færdsel til nr. 29 (ca. 125 meter) og på en lille strækning til den nye Tiny House bebyggelse og på østsiden af vejen, mens vejarealet syd for lukningen vil fungere som adgangsvej til nr. 27A.

Ud fra en vejdriftsmæssig helhedsbetragtning, for sammenhæng og overskuelighed i vej- og stinettets status (privat fælles / offentlig), og idet kommunen ejer Solvænget 29, som i lokalplan 163 er udlagt til fælleskabsområde, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at strækningen (200 m) opklassificeres til offentlig vej, via en beslutning i henhold til vejlovens § 15.

Det indebærer i praksis, at vejarealet udskilles matrikulært, enten med eget 7000 litra, eller så det slås sammen med den eksisterende, offentlige del af Solvænget (litra 7000d).

I samme ombæring overtager kommunen den del af vejarealet (150 m2) som pt ejes af Solvænget 27 (se bilag).

Udgiften til det nødvendige matrikulære arbejde, forventes af ligge omkring 20.000 kr. ex moms. Som afholdes indenfor anlægsrammen i Vinge.

Den årlige driftsomkostning for vedligeholdelse af de 200 m vej / sti afholdes indeholdes indenfor nuværende budget.

Inddragelse

Inddragelse er sket i form af indledende dialog. Nuværende ejer er positive overfor ændringen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - Solvænget – oversigtskort
• Bilag 2 - Lokalplankort
• Bilag 3 - Strækning som opklassificeres

Resume

Denne sag redegør for trafikbelastningen på Marbækvej i Frederikssund og beskriver lovgivningen for området. Med sagen skal udvalget beslutte, hvorvidt der skal etableres hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

Supplerende resume til mødet i Plan og teknik den 4. juni 2025

Beslutning om trafikken på Marbækvej er tidligere blevet behandlet ved møde i Plan og teknik d. 02.04.2025. Her blev administrationens indstilling godkendt, men sagen blev efterfølgende begæret i Byrådet. Ved Byrådets møde d. 30.04.2025 er hjemsendt til fornyet behandling i Plan og teknik, da der sideløbende er kommet nyt i forhold til lovændringen, som er beskrevet i den tidligere sagsfremstilling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Der etableres ikke en hastighedsgrænse på 40 km/t

Historik

Beslutning fra Plan og teknik, 2. april 2025, pkt. 58:

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning:

For stemte: John Schmidt Andersen (V), Jørgen Bech (V), Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A), og Ozgür Bardakci (A).

Imod stemte: Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Administrationens indstilling blev godkendt.

Michael Tøgersen (I) begærer sagen i Byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. april 2025, pkt. 91:

Sagen oversendes til Byrådets behandling.

Fraværende: Søren Weimann (B).

Beslutning fra Byrådet, 30. april 2025, pkt. 90:

Borgmester Tina Tving Stauning (A) satte forslag om at sende sagen tilbage til Plan og teknik til afstemning:

For: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Susanne Bettina Jørgensen (A), Anne-Lise Kuhre (A), Lars Jepsen (A), Özgür Bardakci (A), Kirsten Weiland (N), Anna Poulsen (F), Ole Frimann Hansen (F), Rasmus Petersen (Ø), Søren Weimann (B), Charlotte Drue (I), Michael Tøgersen (I), Jannie Bøgh (O).

Imod: Kenneth Jensen (A), Therese Hejnfelt (C), Niels Martin Viuff (C), Jørgen Bech (V), Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V).

Undlod: Morten Skovgaard (V).

Sagen blev sendt til fornyet behandling i Plan og teknik.

Fraværende: Inge Messerschmidt (O), Maibritt Møller Nielsen (Æ).

Sagsfremstilling

Tidligere sagsfremstilling til mødet i Plan og teknik d. 2. april 2025

Udvalget har ved tidligere sag i Plan og teknik den 30.11.2022 besluttet at opsætte permanente hastighedsmålere for at gøre bilisterne opmærksomme på, at de befinder sig i byzone. I sagen blev en støjkortlægning for kommunens veje præsenteret, som viser, at der er 27 støjbelastede boliger på Marbækvej.

Analyse

Marbækvej er en primær trafikvej og den sydlige indfaldsvej til Frederikssund midtby. Derved har Marbækvej stor betydning for den primære trafikafvikling. Jf. hastighedsbekendtgørelsen kan man kun nedsætte hastigheden på veje, som har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, hvis væsentlige trafiksikkerhedsmæssige hensyn taler for en lavere hastighed, herunder når hastigheden udgør en væsentlig ulykkesårsag eller -risiko, eller når hensynet til fodgængere eller cyklister gør sig særligt gældende på grund af vejens funktion, udformning eller begrænsede oversigtsforhold. I bekendtgørelsen som vedrører den tre årige forsøgsordning, kan en indfaldsvej hastighedsdæmpes, af hensyn til at nedbringe støjniveauet.

Trafiktælling nord for Strandvangen viser, at gennemsnitshastigheden er målt til 48,1 km/t og 85%-fraktilen er målt til 54,3 km/t. Der er gennemsnitligt talt 5973 køretøjer pr. døgn. Derved viser målingen at størstedelen af trafikanterne holder sig til under eller omkring hastighedsgrænsen og trafikmængden er lav i forhold til vejtypen.

Strækningen er ikke uheldsbelastet og der er etableret fortov og cykelstier i begge side af vejen. Der er etableret flere sikre krydsningsmuligheder i form af krydsningsheller og et signalreguleret fodgængerfelt. Der er desuden opsat to fartvisere, som skal påminde trafikanterne om hastigheden. Jf. hastighedsbekendtgørelsen kan hastigheden derfor ikke nedsættes til 40 km/t ud fra de trafiksikkerhedsmæssige hensyn, men udelukkende for at nedbringe støjniveauet.

På Marbækvej nord for Strandvangen er der registreret 24 støjbelastede boliger med et støjniveau i intervallet 58-63 dB og 3 støjbelastede boliger i intervallet 63-68 dB. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for acceptabel støj ved boliger er 58 dB. De støjbelastede boliger ligger primært på strækningen mellem Dyrlægegårds Alle og Englodden. Se bilag medoversigtskort over støjbelastede boliger.

Ved at nedsætte hastigheden fra 50 km/t til 40 km/t vil trafikstøjen typisk falde med omkring 1-1,5 dB. En reduktion på 1-1,5 dB vil være svær at opfatte med det menneskelige øre, hvor man typisk skal op på 3 dB for at der skal være en hørbar ændring i lydniveauet.

Jf. hastighedsbekendtgørelsen så skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger ved nedsættelse af hastigheden til 40 km/t. Det mest effektive virkemiddel vil være etablering af bump, hvilket vil udsætte de omkringliggende boliger for et forhøjet støjniveau.

En hastighedsnedsættelse kræver politiets samtykke.

Administrationen anbefaler ikke, at hastigheden nedsættes til 40 km/t, da det kun vil have en minimal virkning på den oplevede støj. Administrationen vurderer således, at den målte hastighed eller støjforholdene ikke ligger ud over det acceptable på en vej af denne type. Derudover er det ikke lovbefalet, at kommunerne skal regulere støjniveauet på eksisterende veje.

En liste med kommunens støjbelastede veje, samt trafikmålingen er vedlagt som bilag.

Den 20.12.2024 har Transportministeriet fremsat et lovforslag om ændring af færdselsloven og loven om offentlige veje. Her forslås indsættelse af årsdøgnstrafikkriterie ved nedsættelse af hastighedsgrænsen i tættere bebyggede områder. Hvis forslaget vedtages vil det ikke længere være muligt, at nedsætte hastigheden på strækninger, hvor årsdøgnstrafikken overstiger 4000 køretøjer. Marbækvej har en årsdøgnstrafik på 5973 køretøjer og derfor vil det ikke være muligt, at nedsætte hastigheden, hvis den nye lov vedtages. Hvis lovændringen vedtages vil den træde i kraft d. 1. juli 2025. Vejmyndigheden skal i så fald ophæve lokale hastighedsgrænser, som ikke opfylder kravene fastsat i lovforslaget og dette med tilbagevirkende kraft således at hastighedsnedsættelser udført i forsøgsperioden skal fjernes igen.

Supplerende sagsfremstilling til mødet i Plan og teknik den 4. juni 2025

Ved Byrådsmødet d. 30.04.2025 blev der stillet spørgsmål fra borger omkring ordlyden i teksten om lovforslag om ændring af færdselsloven og loven om offentlige veje. Borgeren mente, at ordlyden kunne tolkes som, at lovforslaget d. 20.12.2024 blev fremsendt til Folketinget med henblik på vedtagelse.

Den 20.12.2024 har Transportministeriet fremsat et lovforslag om ændring af færdselsloven og loven om offentlige veje til høring. Høringsfristen var d. 27.01.2025. Transportministeriet har siden udskudt lovforslaget til ubestemt tid.

Administrationens indstilling er uændret, idet administrationen fortsat anbefaler, at hastighedsgrænsen ikke nedsættes til 40 km/t, da det kun vil have en minimal virkning på den oplevede støj. Jf. hastighedsbekendtgørelsen så skal der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger ved nedsættelse af hastigheden til 40 km/t. Det mest effektive virkemiddel vil være etablering af bump, hvilket vil udsætte de omkringliggende boliger for et forhøjet støjniveau.

Inddragelse

Der har været afholdt flere møder med formandskabet ved Plan og teknik, administrationen og arbejdsgruppen for Marbækvej, som er bestående af borgere. Seneste møde blev afholdt d. 30. oktober 2024.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Antal Støjbelastede boliger samt SBT alle strækninger 07-10-2022_bilag til støjrapport
• Trafiktælling - Marbækvej 2024
• Bilag - oversigtskort med støjbelastede boliger

Resume

Plan og teknik besluttede den 02. april 2025, at højresvingsbanen på Københavnsvej ikke skulle nedlægges.

Beslutningen har den økonomiske konsekvens, at det vil kræve en ekstra bevilling på 1,5 mio. kr., som ikke er afsat i budget 2025 og overslagsår.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Beslutte hvilke anlægsprojekter for 2025, der skal nedskrives for at medvirke til finansiering af de afsatte midler på 1,5 mio. kr. til etablering af en højresvingsbane på Københavnsvej.
2. Omgøre beslutningen om etablering af højresvingsbanen.

Sagsfremstilling

Plan og teknik besluttede den 02. april 2025, at højresvingsbanen på Københavnsvej ikke skulle nedlægges.

Udvalget bedes tage stilling til, hvor der skal findes anlægsmidler på udvalgets område, der skal findes 1,5 mio. kr. til finansiering af en højresvingsbane på Københavnsvej. Se bilag.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Beslutning om, hvilke anlægsprojekter der skal nedskrives for at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2025, jævnfør indstillingspunktet, vil blive indarbejdet i kommende budgetopfølgning pr. 30/6-25.

Bilag

• Oversigt over skattefinansierede udgifter PTE opd. 28.05.2025

Resume

Povl og Kristine Mathisens fond har meddelt Frederikssund Kommune en årlig donation på 50.000 kr. i 10 år. Beløbet kan anvendes til ethvert formål vedr. driften af færgen. Med sagen skal Plan og teknik beslutte, hvordan donationen fremover skal anvendes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Plan og teknik beslutter, hvordan donationen fremover anvendes.

Sagsfremstilling

Povl og Kristine Mathisens fond har i 2024 meddelt Frederikssund Kommune en årlig donation på 50.000 kr. Donationen gælder i 10 år, dog under forbehold for, at fonden har midlerne, idet fondens afkast afhænger af udviklingen på aktie- og obligationsmarkedet. Midlerne vil første gang blive udbetalt hvert år i juni måned, første gang i 2025.

Der følger ingen begrænsninger i anvendelsen af beløbet, der således kan anvendes til ethvert formål vedrørende driften af færgen. Mathisens Fond deltager gerne i en dialog om donationens anvendelse.

Administrationen foreslår, at midlerne anvendes til etablering og løbende drift af udkigsbænk i nærheden af færgelejet i Kulhuse. En sådan vil dog først kunne etableres efter nærmere dialog med Kulhuse Havn, såfremt den skal etableres på havnens matrikel. En bænk vil kunne tjene flere formål, herunder dels som hvilebænk for de, som evt. venter på at kunne benytte overfarten og andre, som benytter området og nyder udsigten.

Midlerne vil også kunne anvendes til at nedsætte billetprisen for nogle billettyper. Hertil skal dog bemærkes, at der er risiko for, at det vil kunne medføre en yderligere merudgift for Frederikssund Kommune, idet indtægterne fra billetsalget indgår i en evt. operatørs regnskab. Frederikssund Kommune skal jf. kontrakten med evt. operatør yde underskudsbetaling, såfremt indtægterne ikke dækker omkostningerne ved sejladsen. Økonomiudvalget har i maj 2025 opfordret Plan og teknik til at undersøge mulighederne for at øge indtægterne fra billetsalg.

Midlerne vil også kunne anvendes til at nedbringe kommunens omkostninger til løbende reparation af færgen, delvis bidrage til betaling af årlig leje af redningsflåde til færge eller noget helt andet.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Den årlige forventede indtægt på 50.000 kr. indarbejdes som indtægter på servicerammen i kommende budgetopfølgning pr. 30/6 2025, samt i basisbudget for 2026 til 2029.

Resume

Med denne sag orienteres Plan og teknik om udfaldet af fælleskommunalt asfaltudbud.

Indstilling

Administrationen indstiller til Plan og teknik, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen har i samarbejde med seks kommuner i Nordsjælland udbudt asfaltarbejder i to tidligere udbudsperioder: 2017-2021 og 2021-2025. Dette samarbejde fortsætter i perioden 2025-2029, hvor Halsnæs Kommune har stået for udarbejdelsen af udbudsmaterialet og indhentning af tilbud fra asfaltfirmaer. Der er modtaget tilbud fra tre asfaltentreprenører, hvor Pankas A/S har afgivet det billigste tilbud.

Det aktuelle udbud adskiller sig fra de tidligere perioder ved, at der for første gang er udbudt faste parceller (veje) for de to første år, 2025 og 2026. For de resterende år, 2027-2028, udføres arbejdet i henhold til enhedspriser under rammeaftalen.

I de tidligere udbud var de seks kommuner opdelt i to delaftaler.

I denne udbudsrunde er de derimod opdelt i tre delaftaler, som følger:

• Delaftale 1 – Allerød og Hørsholm Kommune
• Delaftale 2 – Gribskov og Halsnæs Kommune
• Delaftale 3 – Frederikssund og Hillerød Kommune

Frederikssund og Hillerød Kommuner havde begge en stor andel af tyndlagsbelægninger i deres udbud. Dette, kombineret med deres geografiske placering, gjorde det oplagt at samle dem i én delaftale.

Pankas A/S har afgivet det laveste tilbud og har fået tildelt entreprisen. Vi har tidligere samarbejdet med Pankas siden 2017. De har en asfaltfabrik på Bøgeholm Allé 7 i Allerød, hvilket er en fordel for miljøet pga. kortere transportafstande og dermed lavere CO₂-udledning.

Tilbuddet for Frederikssund Kommune er på kr. 17.698.723,50 for faste parceller i de to første år, 2025 og 2026, samt en rammeaftale på kr. 91.935.719,50. Frederikssund Kommune og Hillerød Kommune er forpligtet til at anvende rammeaftalen og dens priser for at udføre asfaltarbejder i kontraktperioden 2025-2029. Der er også udarbejdet et program for asfaltslidlag for årene 2027-2028.

Det, der adskiller dette udbud fra tidligere, er, at priserne i høj grad afspejler den aktuelle inflation samt de stigende energipriser. Prisstigningen i forhold til det forrige udbud ligger på 80–100 %. Vi har haft en indeksreguleret prisstigning på 27 % i 2024, og priserne er steget med yderligere 50 % i forhold til sidste år.

Stigningen i enhedspriserne for asfalt betyder, at Administrationen ikke kan gennemføre det planlagte arbejde i perioden 2025-2029, medmindre der tilføres ekstra midler til den periodiske vejvedligeholdelse, svarende til prisstigningen på asfalt.

Administrationen har holdt et koordineringsmøde med ledningsejere med henblik på at koordinere eventuelle planlagte anlægsarbejder i forhold til slidlagsprogrammet for 2025. Der er gennemført vejsyn med asfaltentreprenøren, og asfaltbelægning på stierne vil blive udført inden sommerferien. Asfaltbelægning på kørebanen vil derimod først blive udført efter sommerferien.

Inddragelse

Ingen.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

• Der er Byplanmøde 2+3 oktober i Vejle med - Resilient planlægning - som hovedtema. Der er early bird ved tilmelding senest den 12. juni (5660 kr. mod 6255 kr. ex. hotel). Se evt. https://www.byplanlab.dk/byplanmoede2025

Bilag

• Sagsliste PT juni møde

Indstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.