Frederikssund Kommunes logo

Klima, natur og energis møde den 16. januar 2024

Mødelokale F1 kl. 08.00

Referat

Fold alle punkter

1Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Godkendt.

2Beslutning om Frederikssund Kommune som økonomisk partner i Life ACT

Resume

Flere indsatser i indsatskataloget i Klimaplan 2045 er i dag uden finansiering, hvorfor administrationen arbejder på at søge ekstern finansiering. Frederikssund Kommune har fået mulighed for at deltage i en ansøgning til EUs LIFE ACT-program i samarbejde med Klimaalliancen, kommuner, regioner, KL m.fl. Projektet har til formål at accelerere implementeringen af kommunernes klimaplaner. Byrådet skal beslutte, om Frederikssund Kommune kan indgå i ansøgningen som medunderskriver som økonomisk partner på projektet.

Frederikssund Kommune skal medfinansiere projektet med 40 %. Det svarer til en egenfinansiering på ca. 2 mio. kr., som primært er medarbejderressourcer finansieret under Klima, natur og energis område. En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Frederikssund Kommune er medunderskriver som økonomisk partner på LIFE ACT ansøgningen
  2. Kommunens egenfinansiering udmøntes under Klimaplan 2045 samt medarbejderressourcer primært på Klima, natur og energis område
  3. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,6 mio. kr. til LIFE ACT, som samtidig frigives. Tillægsbevillingen finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på projekt Klimahandlingsplan.

Beslutning

Anbefales, idet udvalget ønsker at følge arbejdet løbende i forbindelse med afrapportering af klimahandleplanen med henblik på at blive orienteret om konkrete handlinger og resultater i projektet.

Sagsfremstilling

Projektets hovedformål er at udvikle nye metoder til implementering af klimaindsatserne samt kapacitetsopbygge de involverede medarbejdere. Ny viden, erfaringer og opfølgende aktiviteter deles med alle landets kommuner. Det vil ske i form af dataindsamling, udvikling af administrationspraksis, workshops, konferencer, egentlige uddannelsesaktiviteter med videre. Blandt andet er det forventningen, at der skabes en lang række såkaldte komplementære projekter, hvor klimahandleplanerne implementeres, bygges og sættes i drift med stor klimaeffekt. Pjece med nærmere beskrivelse af projektet er vedlagt i bilag.

Projektet ansøger LIFE ACT med et samlet budget på godt 200 mio. kr., hvoraf de 120 mio. kr. er tilskud fra EU. Resten er partnernes egenfinansiering af klimaarbejdet – altså arbejde der allerede udføres i kommunerne eller sammen med Klimaalliancen. Frederikssund Kommune forventes at indgå med et samlet projektbudget på ca. 5 mio. kr., hvoraf de ca. 2 mio. kr. er egenfinansiering, fordelt over projektperioden på otte år. De øvrige 3 mio. kr. ansøges som tilskud. Budgettet er ikke endeligt forhandlet på plads mellem de deltagende kommuner, hvorfor de 5 mio. kr. er et cirka beløb. Fordelingsnøglen i budgettet er 60 % fra EU og 40 % er kommunens egenfinansiering. Kommunens egenfinansiering på ca. 2 mio. kr., fordelt over otte år, er primært medarbejderressourcer (ca. 1,4 mio. kr.) og afholdes inden for de aktuelle lønbudget primært på Klima, natur og energis område.

En mindre del af medarbejderressourcerne afholdes inden for budgettet på Plan og tekniks område. Plan og teknik blev orienteret om dette på mødet i udvalget 10. januar 2023.

Øvrige udgifter afholdes inden for det aktuelle budget til klimaplan 2045 under Klima, natur og energi og forventes over de otte år at være ca. 600.000 kr.

Projektets otte år fordeler sig over tre faser i perioden 2025-2032. Hvis ansøgningen imødekommes af EU igangsættes det 1. januar 2025. Fase 1 vil være på 3 år og skal beskrives ret præcist i ansøgningen. Aktiviteterne i fase 2 og 3 indikeres. Først i forbindelse med faseovergangene skal aktiviteterne, leverancerne og milepælene for den efterfølgende fase beskrives præcist. Dette giver mulighed for at udvikle projektet i overgangsfaserne og dermed bruge opbyggede erfaringer og læring i projektet.

Frederikssund Kommune deltager indenfor følgende del-projekter:

  • Interessentinvolvering
  • Naturbaserede løsninger - synergier mellem klimatilpasning og reduktion
  • Vandløbssamarbejder og arealforvaltning i ådale og oplande
  • Vandtilbageholdelse og sæsonudligning
  • Viden og løsninger for fremtidens terrænnære grundvand

De fem del-projekter vil understøtte op til 10 af indsatserne i Klimaplan 2045. Frederikssund Kommune byder ind med aktiviteter, som vi i forvejen forventer, at skulle håndtere og afsætte ressourcer til. Derfor bliver finansieringen fra EU en ekstra ressource til at accelerere implementeringen af klimaplanens indsatser.

Udover de fem del-projekter Frederikssund Kommune deltager i som økonomisk partner, vil det være muligt at lytte med på flere faglige spor, når projektet går i gang.

Region Midtjylland er leadpartner på projektet og står for den overordnede projektledelse, herunder økonomistyring, koordination på tværs af arbejdspakker, overvågning af fremskridt, kommunikation, afrapportering og kontakt til bevillingsgiver på vegne af partnerskabet. Bilag med nærmere beskrivelse af governance struktur og budgetopbygning er vedhæftet.

Byrådet traf beslutning i november 2023 om deltagelse i et andet EU LIFE projekt vedrørende energipartnerskaber. Dette indebærer, at Frederikssund Kommune fastholder et årligt bidrag til Energipartnerskabet på 200.000 kr. pr. år i år 2024-26 samt fastholder forbrug af medarbejdertimer i dette projekt.

Inddragelse

Projektet udvikles i tæt samarbejde med Klimaalliancen, regioner, kommuner, KL m.fl.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at kommunens samlede egenfinansiering er 2,0 mio. kr. over otte år for projektet. Heraf tages de 1,4 mio. kr. fra driften, mens de resterende 0,6 mio. kr. finansieres fra anlægsprojekt Klimahandlingsplan. Hele egenfinansieringen holdes således indenfor eksisterende rammer.

Bilag

3Beslutning om frigivelse af midler til Plan22+ pilotprojekt

Resume

Frederikssund Kommune har modtaget 300.000 kr. fra Realdania til Plan22+ pilotprojekt. Pilotprojektet skal afsøge, hvordan landskaber i kommunen kan bruges til at producere solenergi og samtidig skabe merværdi for borgere og natur i lokalområdet.

Pilotprojektet hører til Plan og tekniks område. Finansieringen sker dog delvist via anlægsmidler til Klimahandlingsplanens indsatser under Klima, natur og energi. Derfor får Klima, natur og energi sagen til behandling, hvad angår finansieringen af Plan22+ pilotprojektet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter i 2024 på 0,30 mio. kr. vedrørende projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives.
  2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,30 mio. kr. vedrørende projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives.
  3. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter i 2024 på 0,10 mio. kr. til projekt Plan22+ pilotprojekt, der samtidig frigives. Tillægsbevillingen finansieres af et tilsvarende mindreforbrug på projekt Klimahandlingsplan.
  4. Bevillingskriterier fra Realdania godkendes.

Beslutning

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Ole Frimann Hansen (F), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V) og John Schmidt Andersen (V).

Imod stemte: Jørgen Bech (V).

Jørgen Bech (V) stemte imod, fordi det er usikkert, hvor sådanne solcelleparker konkret søges placeret.

Indstillingen anbefales.

Sagsfremstilling

Pilotprojektet ’God energi i Frederikssund – en trædesten til udvikling’ har ophæng i kommunens ambitiøse klimamål om udbygning af den vedvarende energiproduktion bl.a. i form af solceller i såkaldte energilandskaber. Projektet vil bidrage med metoder og erfaringer til, hvordan vi kan etablere nye energianlæg og samtidig sikre de landskabelige værdier samt tage hensyn til naboerne.

Bevillingsbrev fra Realdania er vedlagt som bilag. Bevillingsbrevet beskriver bl.a. Realdanias forventninger til, at kommunen ved afrapportering leverer et produkt, der kan deles og være til inspiration for andre kommuner.

Resultatet af projektet forventes at være principper for placering af solcelleanlæg i det åbne land samt en eksempelsamling for, hvordan man kan arbejde med midlertidighed for energilandskaber og merværdi for lokalområderne.

Den samlede projektøkonomi på 600.000 kr. finansieres dels ved en indtægt på 0,3 mio. kr. fra Realdania, og dels med 0,1 mio. kr. fra indsatser i projekt Klimahandlingsplan (anlægsmidler), og dels ved 0,2 mio. kr. fra eksisterende driftsmidler. Dette er beskrevet nærmere under økonomiafsnittet.

Projektet

Byrådet besluttede i november 2022 at anlægge en helhedsorienteret tilgang til placering af tekniske anlæg, der fremmer den grønne omstilling og derfor udarbejde principper for placering af bl.a. solcelleparker. Projektet er en forlængelse heraf, og skal fokusere på to aspekter af at sikre god, fysisk planlægning af solcelleområder. Det ene aspekt er brug af planværktøjer til at arbejde med midlertidighed på arealer allerede udlagt i kommuneplanen. Det andet handler om, hvordan vi sikrer landskabshensyn og skaber merværdi for lokalsamfundet. Projektet vil undersøge, hvordan der fx kan skabes synergi og merværdi mellem byudvikling og etablering af energianlæg. Det kan være i forhold til natur, biodiversitet, stier, landskabselementer og rekreation, der kan skabe værdi for områdets beboere, både frem til byudviklingen sker og som afsæt for udviklingen.

Administrationen er ved at afsøge potentielle caseområder, hvor der er mulighed for at afprøve ovenstående. Fælles for områderne er, at de er udlagt til en arealanvendelse i Kommuneplan 2021, men ikke i brug til dette. Det kan f.eks. være arealer udlagt til råstofgraveområde, rekreative formål og udviklingsområder, der ikke er optaget i kommuneplanen endnu. Administrationen har ikke været i dialog med lodsejerne endnu, hvilket er næste skridt i projektet.

Tidshorisont

Projektet løber frem til udgangen af 2024 og afsluttes med en afrapportering af projektets resultater og læringsværdi til brug både internt og for andre kommuner.

Inddragelse

Det er afgørende for projektets succes, at der sker en inddragelse af lokalsamfund, virksomheder, solcelleaktører og interesseorganisationer, hvis der skal udvikles projekter på konkrete caseområder. Solcelleaktører skal bidrage til at kvalificere potentialerne sammen med lodsejere og lokalsamfund skal inddrages ved projekter i området ift. merværdi.

I løbet af projektet vil kommunen desuden være en del at et netværk med andre kommuner, der også har fået midler fra Plan22+. Netværket har til formål at dele viden og inspiration med blandt projektkommunerne.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at den samlede projektøkonomi er på 0,6 mio. kr., fordelt med 0,4 mio. på anlæg og 0,2 mio. på drift.

Finansieringsmæssige forhold

Den nævnte projektøkonomi finansieres dels ved en indtægt på 0,3 mio. kr. fra Realdania, og dels med 0,1 mio. kr. fra indsatser i projekt Klimahandlingsplan (anlægsmidler), og dels ved 0,2 mio. kr. fra eksisterende driftsmidler. (Omfatter uforbrugte midler til varmeplaner (0,1 mio. kr.), midler fra kommuneplankonto (0,03 mio. kr.) samt midler fra lønbudgettet (0.07 mio. kr.) for de medarbejdere, som arbejder med projektet).

Anlægsrammemæssige forhold

Ud af den samlede projektøkonomi på 0,6 mio. kr. udgøres de 0,4 mio. kr. af bruttoanlægsudgifter, hvoraf 0,1 mio. kr. kommer fra omplacering af midler fra projekt Klimahandlingsplan, mens de resterende 0,3 mio. kr. udgør opskrivning af bruttoanlægsudgifter, som dermed medgår til at presse anlægsramme overholdelse i 2024. Der skal derfor identificeres et tilsvarende mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2024.

De øvrige 0,2 mio. kr. er driftsmidler, der afholdes inden for eksisterende rammer.

Bilag

4Beslutning om tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg i Kulhuse

Resume

Frederikssund Kommune har udarbejdet en ansøgning om kystbeskyttelse af østlige Kulhuse. Projektet blev i 2018 fremmet af Byrådet som kommunalt fællesprojekt. Projektet er nu klar til at blive behandlet af Byrådet. Beslutningen omfatter tilladelse til kystbeskyttelsesanlægget samt oprettelse af et kystbeskyttelseslag, som via bidragspligt skal finansiere anlægget og dettes drift. Beslutningen omfatter også godkendelse af, at der stilles kommunal garanti til optagelse af et anlægslån gennem KommuneKredit, som tilbagebetales af kystbeskyttelseslaget gennem bidragspligten.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Give tilladelse til kystbeskyttelse af Kulhuse Øst.
  2. Der skal oprettes et kystbeskyttelseslag, og at lagets medlemmer underlægges bidragspligt.
  3. Godkende udkastet til kystbeskyttelseslagets vedtægter, inklusiv udkast til bidragsfordeling.
  4. Kystbeskyttelseslaget skal finansiere anlægget via anlægslån gennem KommuneKredit, som tilbagebetales af kystbeskyttelseslaget gennem bidragspligten.
  5. Frederikssund Kommune stiller garanti overfor for kystbeskyttelseslaget i forbindelse med lånoptagelsen, svarende til den afholdte anlægsudgift.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har i samarbejde med digeforeningen Kulhuse udarbejdet et projekt til oversvømmelsesbeskyttelse af Kulhuse Øst. Administrationen har behandlet ansøgningsmaterialet og projektet er nu klar til, at Byrådet kan træffe beslutning om godkendelse.

Tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven

Projektet har til formål at beskytte projektområdet mod oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Det ansøgte anlæg består af:

  • Et ca. 2,4 km langt jorddige mod Roskilde Fjord, med en digekrone i kote +2,2 – +2,4 m DVR90. Diget kan senere forhøjes med 30 cm.
  • Et ca. 105 m langt tværdige i kote +2,3 m DVR90, opbygget af spunsvæg med forskråning af jord som anlæggets vestlige afgrænsning.
  • Et ca. 26 m langt dige i kote +2,3 m DVR90 langs Revelinen.
  • Tværgående dræn, som forbinder eksisterende dræn til nye hovedudløb.
  • Udnyttelse af eksisterende terræn som vandreservoir i højvandssituationer.
  • Pumper.
  • Overgange, både private og offentlige.

Et udkast til afgørelse om tilladelse til kystbeskyttelse samt oprettelse af kystbeskyttelseslag med bidragspligt kan ses på bilag 1. Se bilag 2 for kort over området og den planlagte kystbeskyttelse. For fuld projektbeskrivelse, se projektbilag P1.

Hovedbegrundelser for tilladelsen

Området har et væsentligt behov for oversvømmelsesbeskyttelse, da store dele af Kulhuse Øst ligger lavt i terræn og flere gange har været ramt af oversvømmelser. Frederikssund Kommunes Klimatilpasningsplan 2023 indeholder et mål om, at området skal beskyttes. Projektet er udformet som et helhedsprojekt med det formål at beskytte et større område, hvilket er teknisk og økonomisk optimalt. Anlægsomkostningerne for projektet er beregnet til ca. 18 % af den samlede nytteværdi, der opnås ved at beskytte området mod oversvømmelse.

Kystbeskyttelseslag med bidragspligt

Byrådet kan træffe afgørelse om, at der skal oprettes et kystbeskyttelseslag. Byrådet kan samtidig træffe afgørelse om, at projektet finansieres gennem bidragspligt for lagets medlemmer. Lagets medlemmer bliver ejere af fast ejendom, som bliver beskyttet mod oversvømmelse. "Ejendom" inkluderer her også forsyningsinfrastruktur. Laget oprettes med det formål at være den juridiske ansøger om lån til finansiering af projektet samt at drifte det færdige anlæg.

Byrådet kan beslutte at godkende udkastet til lagets vedtægter, inklusiv den udarbejdede bidragsfordeling. Bidragsfordelingen er fastsat så de grundejere, der har størst nytte af kystbeskyttelsen, skal betale mest. Udkast til lagets vedtægter kan ses i bilag 3.

Fastsættelsen af bidragsfordelingen er sket på baggrund af beregninger af skadesomkostninger og oversvømmelsesrisiko. Det har ført til følgende bidragsfordeling:

  • Ejere af grunde bebygget med sommerhuse eller helårsbeboelse: 10 parter
  • Ejere af byggegrunde, hvor der kan opføres sommerhuse eller helårsbeboelse: 2,5 parter
  • Forsyningsinfrastruktur, Radius: 25 parter

Principperne bag bidragsfordelingen kan ses i bilag 4. Principperne er generelt udformet og trækker data fra BBR. Dette giver et ensartet grundlag, som alle grundejere kan vurderes på. Principperne tager udgangspunkt i de samme principper, som kystbeskyttelsesprojekt Hyllingeriis.

Vedtægterne indeholder derudover en beskrivelse af anlægget, oversigt over bidragspligtige parter samt kriterierne for bidragsfordelingen, se vedtægtsbilag V1 - V3.

Natur- og miljøvurderinger

Dele af projektet er tæt på Natura 2000 området Roskilde Fjord. Projektet vil dog ikke berøre naturtyper på udpegningsgrundlaget og projektet vurderes til ikke at have væsentlig påvirkning af hverken naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget. Dele af diget kommer til at blive opført på strandeng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Strandenge, der den 1. juli 1992 ligger i et sommerhusområde, er fritaget for forbuddet mod tilstandsændringer, såfremt der ikke er tale om landbrugsformål. Der skal derfor ikke søges om dispensation til anlæg af dige i strandengen.

Projektet er blevet VVM-screenet. I denne er der lagt vægt på, at projektet så vidt muligt placeres i samme tracé som eksisterende diger og ikke vurderes at påvirke hverken Natura 2000 området eller Bilag IV-arter. Evt. gener i anlægsperioden vil være midlertidige samt underlagt vilkår for at begrænse påvirkningerne, fx begrænsning af støvgener. I udkastet til tilladelsen (bilag 1) er der dermed inkluderet afgørelser om, at projektet hverken er omfattet krav om miljø- eller habitatkonsekvensvurdering. For de fulde natur- og miljøvurderinger, se projektbilag P2-P4.

Afledte administrative konsekvenser ved bidragsfordelingen

Bidragsfordelingen bygger på oplysninger i BBR. Sommerhusområder har erfaringsvis store uoverensstemmelser mellem BBR-data og de faktiske forhold samt en del ulovligt opførte bygninger eller ombygninger. Et øget antal sager om lovliggørelser risikerer at øge sagsbehandlingstiden generelt i kommunens byggesagsafdeling. Administrationen vil fremlægge disse udfordringer i en sag i Plan og teknik.

Økonomi

Der er udarbejdet et samlet anlægsoverslag på projektet, på 19.750.000 kr. ekskl. moms.

Kommunen har indtil videre mellemfinansieret projektets udgifter til bl.a. rådgiverydelser. Såfremt Byrådet godkender indstillingspunkt 4, optager digelaget et samlet lån for udgifter til projektering og anlæg ved KommuneKredit, hvor Frederikssund Kommune stiller garanti. Dette sker, når projektet bliver endeligt færdigmeldt og digelaget oprettet. Frederikssund Kommune får derfor sine udlæg til projektet tilbagebetalt på én gang, når lånet er godkendt.

Tidsplan

Hvis afgørelsen ikke påklages, forventer administrationen, at anlægsfasen opstartes ultimo 2024.

Sagens baggrund

Efter Bodil-stormen i 2013 opstod der et ønske om at stormflodssikre det østlige Kulhuse. Projektet blev i 2018 fremmet af Byrådet som et kommunalt fællesprojekt. Planlægningen af projektet overgik dermed til kommunen.

Byrådet besluttede i maj 2023 at igangsætte en ekspropriationsproces ved Kulhuse. Formålet med ekspropriationen er at sikre råderetten over de arealer, hvor kystbeskyttelsesanlægget skal placeres. Åstedforretningen kan først påbegyndes, efter at der er truffet afgørelse om tilladelse til projektet. Den endelige stillingtagen til ekspropriationen bliver forelagt politisk.

Bilagsoverblik

  • "Bilag 1 - Tilladelse til oversvømmelsesbeskyttelse af Kulhuse Øst". Et udkast til den tilladelse, som besluttes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 1 og 2.
  • "Bilag 2 - Oversigtskort".
  • "Bilag 3 - Vedtægter for Kulhuse Kystbeskyttelseslag". Et udkast til vedtægter til det kommende digelag. Vedtægterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 3.
  • "Bilag 4 - Kriterier for bidragsfordeling". Principperne bag bidragsfordeling samt den endelige fordeling, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen, indstillingspunkt 3.
  • "Bilag 5 - Hvidbog".
  • "Projektbilag P1 – Projektbeskrivelse Kulhuse". Den fulde projektbeskrivelse, som ligger til grund for kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P2 – VVM-screening". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal miljøvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P3 - Natura 2000-væsentlighedsvurdering". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal habitatvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Projektbilag P4 - Bilag IV-vurdering". Ligger til grund for afgørelsen om, at projektet ikke skal habitatvurderes. Afgørelsen er inkluderet i kystbeskyttelsestilladelsen.
  • "Vedtægtsbilag V1 – Højvandsbeskyttelsens udformning og placering". En opsummering af projektbeskrivelsen, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.
  • "Vedtægtsbilag V2 – Oversigt over ejendomme og parter". Et overblik over bidragspligtige matrikler, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.
  • "Vedtægtsbilag V3 - Kriterier for bidragsfordeling". Principperne bag bidragsfordeling samt den endelige fordeling, som skal indgå som bilag til de vedtægter, der godkendes af kommunalbestyrelsen.

Inddragelse

Udarbejdelse af projekt

I løbet af projektfasen har kommunen været i tæt samarbejde med digeforeningen Kulhuse, som består af repræsentanter for hver grundejerforening, samt en repræsentant for de enkeltstående grunde. Digegruppen har været meget aktive i at samle lokale ønsker og bidrage med lokal viden. De har løbende deltaget i møder og har haft mulighed for at kommentere på projektet.

Borgerinddragelse

I april 2022 afholdt Frederikssund Kommune et grundejermøde i samarbejde med digeforeningen og orienterede om fremdriften i projektet. Der er desuden udsendt nyhedsbreve, med orienteringer. Alle kommunens borgere har haft mulighed for at følge med i projektet på projekthjemmesiden, der løbende er opdateret.

I forbindelse med høringerne, afholdte administrationen et offentligt dialogmøde om kystbeskyttelsesprojektet, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til projektet, vedtægterne til det kommende digelag, samt bidragsfordelingen.

Høring af projekt

Projektbeskrivelsen, samt natur- og miljøvurderingerne har været i 4 ugers offentlig høring. De indkomne kommentarer har ikke ført til ændringer af projektet. Der er dog tilføjet vilkår om, at der skal være adgangsmulighed til brønde i forbindelse med vedligehold af dræn og grøfter. Se Bilag 5 - Hvidbog.

Høring af kystbeskyttelseslagets vedtægter samt bidragsfordeling

Udkastet til kystbeskyttelseslagets vedtægter samt den foreslåede bidragsfordeling, har været i høring hos kommende bidragspligtige medlemmer af laget. De indkomne kommentarer har ikke ført til ændringer af bidragsfordelingen. Se Bilag 5 - Hvidbog.

Økonomi

Kommunen har indtil videre mellemfinansieret projektets udgifter til bl.a. rådgiverydelser m.v. Udlægget vil blive tilbagebetalt i forbindelse med, at digelaget optager et samlet lån for udgifter til projektering og anlæg ved KommuneKredit, hvor Frederikssund Kommune stiller garanti. Sagen har efterfølgende ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

5Beslutning om udledningsscenarie for spildevand til Marbækrenden

Resume

Novafos har ansøgt Frederikssund Kommune om tilladelse til medbenyttelse af Marbækrenden for udledning af regnvand fra Vinge SV.

Administrationen har tidligere fremlagt 6 mulige scenarier for afledning af vand fra Vinge for Klima, natur og energi (Udvalgsmøde 14. marts 2023). Her blev der besluttet, at administrationen skulle indgå i yderligere dialog med lodsejerne langs Marbækrenden om scenarierne. Administrationen præsenterer i denne sag resultaterne af denne dialog og lægger op til, at udvalget træffer beslutning om hvilket scenarie, der skal arbejdes videre med.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Beslutte, at der arbejdes videre med "Alternativ 1 - Fjordledning", eller
  2. Beslutte, at der arbejdes videre med "Alternativ 2 - Medbenyttelse mod opdimensionering"

Beslutning

Ole Frimann Hansen (F) stiller forslag om at åbne Marbækrenden (alternativ 5):

For stemte: Ole Frimann Hansen (F)

Imod stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V)

Forslaget forkastet.

Indstillingspunkt 1: Alternativ 1 - Fjordledning:

Forkastet.

Indstillingspunkt 2: Alternativ 2 - Medbenyttelse mod opdimensionering:

For stemte: Søren Andreasen Weimann (B), Jesper Wittenburg (A), Poul Erik Skov Christensen (A), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V) og Jørgen Bech (V)

Imod stemte: Ole Frimann Hansen

Indstillingspunkt 2 anbefales, idet der arbejdes videre med en fritlægning af vandløbet på sigt.

Ole Frimann Hansen (F) begærer sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

Nødvendighed for afklaring af vandhåndtering i Vinge

Sagen er forelagt til politisk behandling, da det er vigtigt, at der findes en permanent løsning for håndteringen af overfladevand i Vinge SV. Novafos har ikke mulighed for at forsyne området, før der foreligger en udledningsmulighed til Roskilde Fjord. For de områder, der allerede er bygget/er i gang med at blive bygget, har Novafos etableret en midlertidig løsning til at håndtere en begrænset mængde regnvand, indtil udledning til Roskilde Fjord er mulig.

Udbygning af Vinge SV (inkl. Vinge C), som skal afvande til Marbækrenden, kan ikke blive igangsat, før Frederikssund Kommune har truffet beslutning om permanent løsning for udledning af regnvand fra området. Det er derfor kun muligt at udvikle i den østlige side af Vinge, som afvander til Sillebro Å, hvilket giver flere større konkrete udfordringer for den videre udvikling af byen. Fx vil det ikke være muligt at udvikle landskabsbroen og byggefelter omkring denne. Administrationen er aktuelt nødt til at afvise bygherrer, der ønsker at investere yderligere i området, indtil der er fundet en løsning på håndteringen af overfladevand.

På Bilag 3 er med rødt markeret de udviklingsområder, hvor udviklingen er udfordret, eller helt udsat, pga. manglende afklaring af vandhåndteringen til Marbækrenden.

Scenarier og alternativer for vandhåndtering fra Vinge

Frederikssund Kommune har mulighed for at træffe afgørelse om medbenyttelse i henhold til vandløbsloven på baggrund af Novafos' ansøgning om medbenyttelse og vurderingen af rørets kapacitet (scenarie 1). Marbækrenden er vurderet til at have tilstrækkelig kapacitet til at kunne modtage planlagte udledninger fra Vinge SV (etape 1 og 2, se Bilag 2 - kort). Det er ikke undersøgt, hvorvidt der er kapacitet i rørledningen til udledninger fra fremtidige projekter, som fx yderligere udbygninger af Vinge, motorvejen, m.m., men der vil sandsynligvis skulle findes andre løsninger til disse udledninger. Scenariet er derfor ikke fremtidssikret.

Administrationen og Novafos har derfor i samarbejde beskrevet alternative forslag. Fordele og ulemper ved de forskellige alternativer er yderligere beskrevet i Bilag 1.3. Dette bilag er opdateret efter lodsejerdialog, som er gennemført siden tidligere udvalgssag.

Alternativ 1 beskriver muligheden for anlæg af en ny fjordledning, med kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter. Dette alternativ er endnu ikke nærmere undersøgt, herunder placering af ledningens tracé, tekniske og administrative udfordringer m.m.. Der vil fx skulle laves et spildevandstillæg, samt gives udledningstilladelse til N2000-området i Roskilde Fjord, men administrationen vurderer, at løsningen er teknisk mulig, samt har kapacitet til udledninger fra fremtidige projekter i Vinge m.v. ud over de aktuelt planlagte etape 1 og 2 (se bilag 2).

Alternativ 2 beskriver muligheden for at opdimensionere Marbækrenden til en større rørledning. Novafos kan ansøge om medbenyttelse, som bygger på, at Novafos medfinansierer opdimensioneringen. Novafos vil kunne vælge at afholde alle udgifter til opdimensioneringen, men ellers vil udgifterne blive fordelt mellem lodsejere og medbenyttere efter nytteprincippet. Frederikssund Kommune kan ikke pålægge Novafos at afholde alle udgifter, men kun træffe afgørelse om partsfordeling. I sådanne sager er det typisk ansøger (her Novafos), som har den største nytte af opdimensioneringen og derfor bliver tildelt den største part. Lodsejere har nytte i form af et nyt rør, hvor der går længere tid, inden røret skal udskiftes.

Andre alternative løsninger er fritlægning af Marbækrenden i rørets trace (alternativ 3), omklassificering af Marbækrenden til et spildevandsteknisk anlæg (alternativ 4) eller fritlægning af Marbækrenden i et naturligt, slynget forløb (alternativ 5).

Administrationen har indstillet til et valg mellem Alternativ 1 og 2, som begge kan sikre en fremtidssikret løsning, hvor kommende projekter i Vinge mv., ud over etape 1 og 2, vil kunne indarbejdes i kapaciteten. Administrationen vurderer at begge alternativer giver en god sikkerhed for lodsejerne ift. at undgå gener fra vandet på deres jorder. Begge alternativer kræver en større investering for Novafos i et anlæg. Dog forventes alternativ 2 med en opdimensionering at være væsentlig billigere end alternativ 1 med en ny vandledning. Ved Alternativ 2 vil det nye rørs forventede levetid på 60-80 år indgå i beslutningsgrundlaget ved en evt. kommende politisk drøftelse af en fritlægning af Marbækrenden.

Resultater af lodsejerdialog

Administrationen har tilbudt alle lodsejere langs Marbækrenden muligheden for en personlig samtale om de forskellige alternativer. 6 lodsejere har takket ja.

Lodsejere var generelt betænkelige ved scenarie 1. Lodsejerne oplever i dag allerede problemer med afvanding i våde perioder og frygter, at medbenyttelse til det eksisterende rør vil øge disse problemer. Lodsejerne mener derudover ikke, at scenariet er fremtidssikret, da de alle nævner, at der også skal ske afvanding fra kommende byudvikling i Vinge, samt Frederikssundsmotorvejen. Lodsejerne ønsker sig dermed en mere fremtidssikret løsning.

Lodsejerne havde generelt ikke kommentarer til alternativ 1. Lodsejerne forventer dog, at alternativet vil kræve ekspropriation. Et par af lodsejerne mente dog ikke, at alternativet gav samfundsøkonomisk mening, når man allerede har et vandløb, som blot kræver opdimensionering.

Lodsejerne var generelt positivt indstillede over for alternativ 2. Lodsejerne mener dog, at Novafos og andre medbenyttere har den største nytte af vandløbet og ser derfor helst, at det er disse, som skal afholde udgifterne. Lodsejerne blev oplyst om, at kommunen ikke kan pålægge Novafos og andre medbenyttere at afholde alle udgifter, medmindre disse selv ønsker det, fx for at skabe hurtigere sagsbehandling. Administrationen vurderer, at en afgørelse om partsfordeling sandsynligvis vil blive påklaget til taksationskommisionen. Dette vil dog ikke have opsættende virkning.

Alternativ 3 og 4 blev ikke diskuteret. En enkelt af de lodsejere administrationen havde dialog med, ønskede alternativ 5. Samme lodsejer så også gerne et scenarie, hvor røret blev opdimensioneret på visse strækninger, mens det blev genåbnet på de strækninger, hvor det giver teknisk mening.

Videre proces

Uanset hvilket alternativ der besluttes at arbejde videre med, er der behov for at gennemføre undersøgelser af blandt andet de fysiske, juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at gennemføre alternativet. Herefter vil en ny sag blive fremlagt til politisk behandling inden en endelig godkendelse af løsningen. Undtagelsen til dette er scenarie 1 (tvungen medbenyttelse), som administrationen er bemyndiget via delegationsplanen til at gennemføre uden politisk godkendelse.

Sagsakten fra tidligere behandling af udledningsscenarierne i udvalget for Klima, natur og energi 9. maj 2023, kan ses på Bilag 4.

Inddragelse

Lodsejerne langs Marbækrenden har været indkaldt til møde med Klima, natur og energi 8. maj 2023. Efterfølgende har administrationen haft lodsejermøder med de enkelte lodsejere, som har ønsket dette.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

6Beslutning om indtægtsbevilling til kunst i projektet Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord

Resume

Frederikssund Kommune modtog i starten af 2023 en tilkendegivelse om, at Statens Kunstfond vil bevilge 0,6 mio. kr. til at udvikle byrumskunst i relation til kystbeskyttelsesprojektet "Frederikssund møder vandet - livet mellem by og fjord" på havnepladsen i Frederikssund. Efterfølgende har Statens Kunstfond tilkendegivet, at fonden vil bevilge yderligere 1 mio. kr. til projektet på samme vilkår som før. Udvalget skal med denne sag godkende en indtægtsbevilling på yderligere 1 mio. kr. Derudover indeholder sagen beslutning om processen for udvikling af byrumskunst, samt en orientering om det skitseprojekt for kystbeskyttelse, som kunstprojektet tager udgangspunkt i.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Klima, natur og energi over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsindtægter på 1 mio. kr. vedrørende projekt Kunsten mellem by og fjord, der samtidig frigives.
  2. Der gives tillægsbevilling for bruttoanlægsudgifter på 1 mio. kr. vedrørende projekt Kunsten mellem by og fjord, der samtidig frigives.
  3. Proces for udvikling af kunstprojekt godkendes

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Mer-bevilling fra Statens Kunstfond

Frederikssund Kommune søgte i januar 2023 Statens Kunstfonds pulje: "Kunst i det offentlige rum: Samarbejdsprojekt". Formålet var at skabe kunst, der kan integreres i kystbeskyttelsesprojektet på havnepladsen i Frederikssund, bl.a. på baggrund af et ønske fra borgerne under inddragelsesprocessen i sommeren 2022.

Statens Kunstfond gav tilsagn om en bevilling på 0,6 mio. kr. samt rådgivning fra kunstfonden. Kunstprojektet kræver kommunal medfinansiering på 0,6 mio. kr., som finansieres af det allerede afsatte budget til kystbeskyttelsesprojektet. Dette godkendte Byrådet på byrådsmødet marts 2023. Efterfølgende har Statens Kunstfond tilbudt at bevilge yderligere 1 mio. kr. til projektet, på samme vilkår som oprindeligt. Se vedhæftede bevillingsbrev, bilag 1. Administrationen ønsker derfor at udvalget godkender tillægsbevillingen.

Afsæt for kunst på havnepladsen

I sommeren blev der afholdt et temamøde med Klima, natur og energi, samt Plan og teknik, hvor et første skitseprojekt for kystbeskyttelsesprojektet blev fremlagt og drøftet. Efterfølgende blev skitseforslaget fremlagt for byens borgere på et møde på havnepladsen.

Rådgivere og administrationen har arbejdet videre med skitseforslaget. Vedlagt er en skitse med koncept for projektet på havnepladsen, som danner afsættet for det kunstprojekt, der nu skal igangsættes. Se bilag 2. Projektet er stadig i udvikling, og den præcise placering og udformning af elementer, herunder højvandsmuren, er ikke fastlagt. Der har været arbejdet med løsninger hvor højvandsmuren føres hhv. øst eller vest om Restaurant Toldboden. Administrationen er i dialog med Toldboden vedr. murens linjeføring omkring restauranten, og denne dialog vil fortsætte i det videre forløb. Skitsens linjeføring kan derfor ikke anses for at være den endelige.

Rådgiverholdet er aktuelt ved at undersøge, hvad der er teknisk muligt ift. kotehøjder, og hvordan projektet kan skabe mest værdi for byrummet. Vi forventer at vedlægge et projekt hvor elementer og sikringens linjeføring er på plads, på en sag til marts, med beslutning om projektets sikringskote.

Den kunstneriske opgave

Den fysiske ramme for kunstprojektet er havnepladsen på Frederikssund Kulturhavn. Kunstprojektet skal udvikles specifikt til denne placering.

Kunstprojektet skal tage udgangspunkt i, at:

  • Integrere et eller flere kunstneriske greb med havnepladsens arkitektur og det kommende kystbeskyttelsesprojekt. De kunstneriske greb kan være abstrakte, fortællende eller bidrage med nye funktioner.
  • Det kunstneriske udtryk tilfører havnemiljøet et højt kunstnerisk kvalitetsniveau, samler havnepladsen visuelt og skaber en god stemning for ophold.
  • Kunsten bidrager til at give byen identitet, vække nysgerrighed og måske blive et vartegn for Frederikssund. Kunstprojektet må gerne inddrage Frederikssunds historie, klimaforandringer eller andre spørgsmål kunstner finder relevante.

Proces for udvikling af kunst til havnepladsen

Der er i forbindelse med udarbejdelse af kunstprojektet til havnepladsen nedsat en styregruppe, der er ansvarlig for gennemførelse af processen. I styregruppen sidder Statens Kunstfond med en administrativ medarbejder og en repræsentant fra States Kunstfonds Udvalg for Kunst i det offentlige rum. Derudover sidder relevante medarbejdere fra administrationen, en ekstern rådgiver, som repræsenterer kystbeskyttelsesprojektet, en repræsentant fra Willumsens Museum og borgmesteren.

Styregruppen har besluttet at invitere tre kunstnere, som vil blive bedt om at udarbejde et skitseprojekt for at få belyst forskellige tilgange til projektet. Vedlagt er et procesdiagram over udvikling af kunstprojektet, se bilag 3.

Processen afholdes på samme måde, som vi tidligere har afholdt arkitektkonkurrencer for anlægsprojekter. Det er dermed styregruppen, der står inde for opdraget, der ligger til grund for kunstnernes udarbejdelse af skitseprojekt. Det forventes, at de tre kunstnere i sommeren 2024 kan præsentere deres færdige skitseprojekter for styregruppen. Styregruppen vælger et projekt, som skal anbefales byrådet at realisere. Dette sker, når Plan og teknik indstiller det samlede byrumsprojekt til byrådets godkendelse. Administrationen forventer at udstille det valgte projekt på havnepladsen.

Denne sag sendes til orientering i Job, erhverv og kultur i februar 2024.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Projekt Kunsten mellem by og fjord, er fuldt finansieret af Statens kunstfond med 1 mio. kr. Tilskuddet bevirker en opskrivning af bruttoanlægsudgifterne i 2024 med 1 mio.kr., som dermed medgår til at presse anlægsrammeoverholdelse i 2024. Et tilsvarende mindreforbrug på bruttoanlægsudgifterne skal derfor identificeres ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 med henblik på at sikre anlægsrammeoverholdelse i 2024.

Bilag

7Beslutning om faciliteter på Kulhuse Strand

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til, hvorvidt den nuværende aftale med Kulhuse Kro om brug af toilet skal opsiges for 2024 og fremefter med den konsekvens, at Kulhuse Strand ikke vil have blå flag i 2024.

Administrationen anviser i sagen midlertidige løsninger ift. dette samt forslag til en permanent løsning fra 2025.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Udvalget tager stilling til, hvorvidt den nuværende aftale med Kulhuse Kro om offentlig brug af toilet skal opsiges for 2024 og frem.

Beslutning

Udvalget besluttede, at den nuværende aftale skal opsiges for 2024 og frem.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune solgte i 2007 ejendommen, beliggende Kulhusvej 210 i en sokkeludstykning, til Kulhuse Kro. Det betingede skøde, som blev udarbejdet i forbindelse med handlen, indeholder en forpligtelse for kroens ejer til at holde nogle af kroens toiletter åbne for offentligheden i perioden fra den 1. april til den 31. oktober og til at renholde disse toiletter. Ifølge skødets bestemmelser herom, skal kommunen efter nærmere aftale bidrage til kroens renholdelsesudgifter, dog således at kommunen maksimalt kan bidrage med 40.000 kr. årligt i 2007-niveau. Det vil sige, at det er ejendommens ejer, der ejer toiletterne og kommunen har brugsret til disse i den pågældende periode.

Aftalen har fungeret uden problemstillinger frem til juni 2023, hvor ejendommen fik en ny ejer. Den nye ejer ønskede en specifikation af forpligtigelsen. Dette udmundede efter længere tids dialog i en aftale mellem kommunen og Kulhuse Kro d. 17. august 2023.

Det samlede årlige beløb, som kommunen nu betaler til ejeren af ejendommen, udgør 75.541 kr. (2023 niveau). Hertil kommer betaling for spildevandshåndtering og vedligeholdelse af toiletterne. Det eksisterende spildevandsanlæg er nødvendigt at skifte, da det ikke er tidssvarende. Såfremt kommunen fastholder aftalen kan det ikke afvises, at kommunen kommer til at betale en del af udgiften til etableringen af et lovmæssigt spildevandsanlæg. Det anslås, at kommunens andel kan udgøre op til 0,4-0,6 mio. kr.

Samarbejdet mellem ejendommens ejer og kommunen har været præget af forskellige vanskeligheder og problemstillinger, ligesom ejeren også har haft lukket toilettet i åbningsperioden.

Administrationen er på baggrund heraf af den opfattelse, at det vil være formålstjenstligt at opsige aftalen, inden der skal betales for 2024.

Deadline for opsigelse er d. 31. januar 2024. Opsigelse senere på året vil medføre, at hele den årlige udgift skal betales til ejeren.

Blå flag

Kulhuse Strand er kommunens største badestrand og har i gennem flere år haft det blå flag, der administreres af Friluftsrådet og er en international mærkningsordning, som garanterer brugerne en høj standard indenfor miljø, vandkvalitet og sikkerhed. Et af kriterierne for at opretholde det blå flag er, at der er et tilstrækkeligt antal toiletter tilknyttet stranden. Disse tilvejebringes i øjeblikket via aftalen med ejeren af Kulhusvej 210 - Kulhuse Kro.

Risiko for påvirkning af det blå flag med nuværende aftale

Det er administrationens vurdering, at det er centralt for kommunen at sikre bedre kontrol over de faktorer, der er afgørende for, at kommunen kan opretholde sin Blå Flag-status, herunder kriteriet om stille et tilstrækkeligt antal toiletter til rådighed.

Herved undgås, at eventuelle uoverensstemmelser omkring toiletforholdene og driften af toiletterne m.v. kan få indflydelse på kommunens muligheder for at opretholde Blå Flag.

I tilfælde af en uoverensstemmelse i lighed med den, der var i 2023, og som resulterede i at toiletterne var lukkede, hvor de ellers skulle have været åbne, er det ikke muligt for kommunen i løbet af kort tid at sætte midlertidige toiletter op, da dette kræver diverse tilladelser. Kommunen er derfor afhængig af, at toiletterne på kroen holdes åbne for at bevare Blå Flag.

Erstatningstoiletter

Etableringen af permanente toiletter kan ikke ske i 2024, da de er afhængige af såvel myndighedstilladelser som finansiering. I 2024 vil der, hvis der søges om tilladelse i januar, forventelig kunne sættes midlertidige toiletter op i 6 uger til badegæsterne. Fra badesæsonens start i 2025 vil en permanent løsning kunne tages i brug, forudsat at finansieringen er fundet og tilladelser meddelt. De midlertidige toiletter vil kunne finansieres indenfor den nuværende ramme.

Udfordringer med etablering af nye permanente toiletter

Området ved stranden er underlagt en række myndighedskrav. Ved opsætning af egne kommunale permanente toiletter på stranden, skal der bl.a. søges om tilladelse fra Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Fredningsnævnet samt søges byggetilladelse og landzonetilladelse. Administrationen har kontaktet de forskellige myndigheder og mener, på baggrund af uforpligtende dialoger med disse myndigheder, at det er realistisk at få tilladelse til opsætning af nyt permanent toilet. Sagsbehandlingstiden forventes at være ca. 10 måneder.

En ny toiletbygning vil kunne placeres tættere på badegæsterne og vil give mulighed for at benytte toiletter ud over perioden 1. april til 1. oktober. Som følge af sagsbehandlingstiden vil toilettet først kunne stå klart til sæsonen i 2025, og er under forudsætning af, at der afsættes midler til etablering. Forslag til placering af permanent toilet kan ses på bilag 1 og en mulig udformning på bilag 2. En ny toiletbygning, som den viste, vil koste ca. 450.000 kr.

Midlertidige toiletter- uden blåt flag i 2024

Hvis aftalen med Kulhuse Kro opsiges, inden den træder i kraft i 2024, vurderer administrationen, at det vil være muligt at opsætte midlertidige toiletter i 6 uger på stranden. Grundet restriktionerne kan toiletter kun placeres på et meget begrænset areal. Se forslag til placering af midlertidige toiletter på bilag 1. Toiletterne tænkes placeret i højsæsonen for badning uge 27-32.

Friluftsrådet oplyser, at hvis kommunen kan have de midlertidige toiletter oppe senest d. 1. juli 2024, så vil kommunen kunne bevare det blå flag for badesæsonen 2024. I modsat fald vil kommunen først kunne søge om det blå flag igen for 2025.

Dialog med havnen om brug af deres toilet

Kulhuse Havn har en ældre bygning til deres fiskegrej. I denne bygning er der også et toilet. Administrationen er sammen med havnen ved at undersøge, om der kan laves en samarbejdsaftale omkring lån af toilettet.

Fordelen ved dette er bl.a., at der ikke skal søges om tilladelse. Det må forventes, at aftalen kommer til at omfatte et krav til kommunen om en lettere renovering af toilettet samt et krav om rengøring. Det er endvidere på nuværende tidspunkt også usikkert, om toilettet i bygningen kan komme til at leve op til kravene fra Blå Flag ordningen. Administrationen vil orientere udvalget om dette, når svaret kendes. Hvis det viser sig, at den ældre bygning ikke kan ombygges til at leve op til kriterierne for blåt flag, anbefaler administrationen, at der opsættes en permanent toiletbygning. Der forventes en udgift på ca. 200.000 kr. til renovering af toilettet i havnebygningen og evt. etablering af et ekstra toilet i samme bygning.

Konsekvens for ejer af Kulhuse Kro ved opsigelse af aftalen

Ejer vil ikke længere modtage betaling fra kommunen vedrørende drift og vedligeholdelse af toiletterne og kan vælge af gøre med dem, som han finder bedst. Ejer er i gang med at omdanne bygningen og har sandsynligvis ikke behov for toiletterne, da der allerede er andre toiletter i bygningen.

Det må forventes, at ejer af kroen fortsat vil kontakte kommunen omkring diverse spørgsmål og problemstillinger med videre i tiden efter opsigelsen.

Næste skridt

Administrationen vil på baggrund af udvalgets beslutning effektuere udvalgets beslutning og udarbejde en beslutningssag vedrørende eventuel finansiering af nye toiletter samt orientere om resultatet af dialogen med Kulhuse Havn.

Inddragelse

Inddragelse er ikke fundet relevant

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

8Orientering om resultaterne af Kommunernes Skoletrafiktest 2023

Resume

I denne sagsfremstilling gennemgås resultaterne for Frederikssund Kommune i en landsdækkende måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler samt kommunal forankring af arbejdet med trafiksikkerhed blandt børn og unge.

Der gives samtidig et indblik i, hvordan Vej-Skole-Politi-samarbejdet er organiseret på tværs af forvaltningsområder i kommunen samt en status på samarbejdets indhold og nyeste og kommende tiltag for hele tiden at arbejde for bedre trafiksikkerhed og sunde transportvaner blandt børn og unge.

Orienteringspunktet er på dagsordenen i Plan og teknik, Skole, klub og SFO samt Klima, natur og energi.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Resultater af Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023

Kommunernes Skoletrafiktest er en årlig måling af kommunernes arbejde med trafikundervisning i landets grundskoler (folke-, fri- og privatskoler) samt den kommunale forankring af trafiksikkerhedsarbejdet. Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag målingen, og alle landets kommuner på nær én har deltaget.

Trafikundervisning i skolerne er et vigtigt element i at gøre børn og unge klar til at færdes sikkert i trafikken, og færdselslære er et obligatorisk emne i folkeskoleloven. Færdselssikkerhedskommissionen under Transportministeriet har i den nyeste nationale handlingsplan for trafiksikkerhed for perioden 2021-2030 sat fokus på trafikundervisningen. Som ét af i alt otte målbare områder følger Færdselssikkerhedskommissionen udviklingen i undervisningen i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt følger op på hvor mange skoler, der har en færdselskontaktlærer.

Rådet for Sikker Trafik har afgrænset undersøgelsen til kun at omfatte de almene grundskoler. Spørgeskema er derfor ikke sendt til specialskoler og 10. klassecentre, hvorfor deres arbejde med trafikundervisning ikke indgår i målingen. Det er Rådet for Sikker Trafiks vurdering, at specialskolerne er for forskellige, idet deres målgrupper varierer, og inddragelse af dem i målingen vil derfor give resultater, der ikke vil være sammenlignelige for kommunerne.

I Kommunernes Skoletrafiktest for skoleåret 2022/2023 har alle de adspurgte skoler og administrationen i Vej og trafik samt Børn og skole bidraget til besvarelse af spørgeskemaerne i målingen.

Resultatet viser, at Frederikssund Kommune er den bedste kommune i landet til det vigtige arbejde, som undersøgelsen måler på. Vi opnåede det højeste antal point, som var 935 point ud af 1.000 mulige, hvilket er en flot fremgang fra sidste år, hvor vi fik 771 point. Et Danmarkskort, der viser pointfordelingen til alle kommunerne, fremgår på side seks i det vedlagte bilag over resultaterne af undersøgelsen.

I Frederikssund Kommune har vi nu fået rigtig godt fat i trafikundervisningen i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Undersøgelsen har tre nedslagspunkter, hvor der måles på, hvor mange klasser, der haft undervisning i henholdsvis gåprøve, cyklistprøve samt risikoforståelse og adfærd. Resultatet viser, at der scorer vi 100 %.

Alle skoler i Frederikssund Kommune har en færdselskontaktlærer, og alle skoler har nu en trafikpolitik, hvori der er en nedskrevet plan for trafikundervisningen.

I forhold til den kommunale forankring viser målingen, at vi er godt med på alle de adspurgte parametre, som fx dækker over, at vi er organiseret i et formelt samarbejde mellem vejforvaltning, skoler og politi, hvor vi jævnligt holder netværksmøder. Vi har også dialog med skolechef og skoleledere om trafikundervisning og trafikpolitikker. Vi deltager i kampagner for at skabe sikre trafikforhold ved skolerne og skolepatruljerne og for at opfordre til, at børn så vidt muligt cykler til skole, så de udvikler deres kompetencer i at færdes i trafikken.

I det vedhæftede dokument fremgår alt omkring Kommunernes Skoletrafiktest, alle resultater af testen for skoleåret 2022/2023 samt metoden for målingen og hvordan point tildeles.

Fremover kan vi være opmærksomme på, at trafikaktiviteter og trafikundervisning, der foregår på specialområdet, også kan tælle med i målingen ved, at det skrives ind i den åbne svarmulighed i spørgeskemaet. Kærholm Skole, Afd. Kølholm har nu to lærere, som har meldt sig til rollen som færdselskontaktlærer, og de er kommet med i kommunens netværk for færdselskontaktlærere. Af den vej skal vi nu have kigget på hvilken trafikundervisning og trafikaktiviteter, som udvalgte elever på Afd. Kølholm kan deltage i.

Vej-Skole-Politi-samarbejdet i Frederikssund Kommune

I Frederikssund Kommune har vi deltaget i denne måling igennem de sidste 11 år, og vi har år for år forbedret vores indsatser på området, styrket samarbejdet på tværs af forvaltninger og dermed forbedret vores resultat i målingen, så vi nu er den bedste kommune på området. Der ligger en lang proces bag, og det kræver et vedholdende fokus at opnå de gode resultater.

Vores måde at arbejde sammen på foregår ud fra et årshjul i Vej-Skole-Politi-samarbejdet (VSP), hvor alle skolernes fælles aktiviteter i trafikundervisningen fremgår. VSP-årshjulet for indeværende skoleår er vedlagt som bilag.

VSP-samarbejdet i Frederikssund Kommune er organiseret sådan, at skolernes færdselskontaktlærere har et netværk, som Vej og Trafik faciliterer. Her mødes færdselskontaktlærerne, politiet og Vej og Trafik 4-5 gange om året og koordinerer og udvikler trafikundervisningen og drøfter trafikale forhold ved skolerne. Her er alle færdselskontaktlærere selvfølgelig velkomne uanset, om man er lærer på en almen skole eller en specialskole. En gang om året deltager skolernes pædagogiske ledere på et møde, så der er ledelsesmæssig sparring og beslutning om samarbejdet. Af og til er der også emner og beslutninger, der bringes videre til skoleledermøderne.

Trafikdag

Det nyeste tiltag i samarbejdet også været omkring skolelederne for at opnå ledelsesmæssig forankring på alle skoleafdelinger. Tiltaget omfatter indførelse af en årlig trafikdag, og den første blev afholdt den 29. marts 2023, hvor alle årgange på alle skoler modtog trafikundervisning en hel dag. I netværket er der udarbejdet en undervisningsplan med link til Rådet for Sikker Trafiks materialer, som er skræddersyede til hver enkelt årgang og opfylder fælles mål i folkeskoleloven. Trafikdagen har helt afgjort været årsag til de flotte resultater i undersøgelsen. Den næste trafikdag ligger den 10. april 2024.

Formålet med en trafikdag er at komme i mål med at få sikret trafikundervisning til alle årgange. Det er særligt udskolingen, som har haltet bagefter, men det er et vigtigt sted at sætte ind, da statistikken for trafikulykker viser, at de farligste år i trafikken er, når vi er i alderen 16-26 år. Det vil sige lige efter folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at vi i folkeskolen giver de unge viden og perspektiver på risikoforståelse og adfærd i trafikken.

Formålet med en trafikdag er også at sikre ensartet trafikundervisning til alle elever i kommunen og at strukturere og forenkle det, ved at det klares på en dag, hvor alle arbejder med emnet og med en undervisningsplan, som er nem at gå til.

Ny trafiksikkerhedsplan som en del af kommende ny trafikplan

Kommunens nuværende trafikplan fra 2016 er ikke opdateret i forhold til det arbejde, som er foregået i Vej-Skole-Politi-samarbejdet de seneste år. Derfor indeholder den eksempelvis ikke en målsætning om, at alle kommunens grundskoler skal gennemføre trafikundervisning på alle trin, selv om det er besluttet af skoleledelserne. Trafikplanen er gældende frem til 2025, og derfor er arbejdet med en ny trafikplan opstartet i 2023. Da der er kommet en ny landsdækkende trafiksikkerhedsplan i 2021, er det væsentligt, at den nye trafikplan bliver i tråd med de landsdækkende målsætninger og indsatsområder på trafiksikkerhedsområdet. Heri bør målsætninger om trafikundervisning på skolerne og undervisningsplanen for trafikdag også være med, så samarbejdet på tværs er forankret og nedskrevet.

Det er også den eneste anbefaling, som Rådet for Sikker Trafik giver os, i forhold til at kunne forbedre vores arbejde og resultater i undersøgelsen endnu mere.

Inddragelse

Inddragelse er vurderet ikke at være relevant.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

9Anmodning om sag vedr. Træbestandens CO2 reduktion m.v.

Resume

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Træbestandens CO2 reduktion m.v.

Indstilling

Administrationen indstiller til Klima, natur og energi, at:

  1. Beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Beslutning

Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en sag.

Sagsfremstilling

Klima, natur og energi skal med denne sag tage stilling til en anmodning vedr. Træbestandens CO2 reduktion m.v.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) har den 14. december 2023 anmodet om at få en sag optaget på dagsordenen til Klima, natur og energi.

Byrådsmedlem Jørgen Bech (V) anfører flg. i anmodningen:

"Hermed anmoder jeg om at udvalget snarest får en sag på dagsordenen vedr. dette vigtige emne. Måske har vi en allerede en CO2 reduktion, som blot ikke er medregnet i vores klimaregnskab?

Med baggrund i modelberegningerne i i-Tree kan kommunen kvalificere hvordan der kan arbejdes med både eksisterende træbestande, skovrejsning samt bæredygtighed. Det giver samtidig mulighed for en faktabaseret anskueliggørelse af hvorfor gamle træer skal bevares eller nye plantes. Sidst, men ikke mindst, tydeliggør i-Tree også driftens og plejens vigtighed. Et vitalt og sundt træ leverer flere økosystemtjenester og genererer dermed en højere værdi.

Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så absorberer 1 træ mere end 25 kg CO2 om året afhængigt af en række faktorer. Et estimat er at der er i alt ca. 1 milliard træer i hele Danmark. Disse absorberer således ca. 25 mio. tons CO2 pr. år. Nogle af disse træer står i Frederikssund Kommune. Det kunne være yderst nyttigt for kommunens klimaregnskab, hvis vi også vidste hvor meget af "vores" CO2 disse træer absorberer, og dermed reducerer klimabelastningen med.

Frederikssund Kommune har endda en lokal virksomhed, som tilbyder denne form for tjeneste, og derfor finder jeg at det er oplagt at drøfte de muligheder, som systemet I-tree kan tilvejebringe.

Jeg vedlægger et vidensblad fra KU til underbygning af sagen."

Udvalget bedes beslutte, hvorvidt der skal udarbejdes en sag.

Inddragelse

Da det er en anmodningssag, er inddragelse ikke vurderet relevant på nuværende tidspunkt.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

10Meddelelser

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende: Jesper Wittenburg (A) og Hans Andersen (V).

Sagsfremstilling

  • Klima & Miljø Topmødet afholdes den 11.-12. april 2024 på Tivoli Hotel & Congress Center. Torsdag den 18. januar 2024 åbnes der for tilmelding.

Bilag

11Underskrifter

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet