Job, erhverv og kulturs møde den 05. marts 2024

Beslutning

Godkendt.

Resume

Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026 sætter mål og retning for, at alle borgere skal have de bedste rammer og forudsætninger for at leve et godt og aktivt liv med bedre sundhed og flere gode leveår. Social og sundhed vedtog i marts 2023 Handleplan for Flere i fællesskaber som led i implementeringen af sundhedspolitikken (sag nr. 25). I denne sag forelægges en status på implementering af handleplanen parallelt for udvalgene Social og sundhed; Omsorg og ældre; Unge, fritid og idræt; Børn, familier og forebyggelse; Job, erhverv og kultur; samt Skole, klub og SFO.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 15. december 2021 (sag nr. 372) Frederikssund Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed 2022-2026. Politikken realiseres gennem en række tematiske og flerårige handleplaner, som tager udgangspunkt i politikkens principper og borgernes sundhedsudfordringer, prioriterer indsatser og sætter relevante mål.

Handleplanen Flere i fællesskaber blev godkendt i Social og sundhed den 9. marts 2023 (sag nr. 25). Handleplanen ses i bilag 1. Der vedlægges et overblik over vedtagne handleplaner under sundhedspolitikken (bilag 2).

Handleplanens formål er at skabe en fælles retning for arbejdet med at give flere borgere mulighed for at blive en del af positive fællesskaber. Hensigten er, at flere borgere får øje på de mange muligheder for fællesskaber i kommunen og at støtte borgere, der har brug for en hjælpende hånd til at komme ind i et fællesskab. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem kulturlivet, idrætslivet, patientforeninger m.fl. samt kommunens medarbejdere. Handleplanen gennemføres i perioden 2023-2024 og dækker alle aldersgrupper i kommunen. Det målbare og ambitiøse mål med handleplanen er at nedbringe andelen af borgere, som føler sig ensomme, fra 11 procent i 2021 til syv procent i 2025, hvor næste regionale sundhedsprofil gennemføres. Handleplanen for Flere i fællesskaber hører under sundhedspolitikkens tema Mental sundhed.

Handleplanen blev til med afsæt i en bred inddragelse på tværs af kommunen for at indsamle input til handleplanen, herunder workshops om sundhedspolitikkens tema Mental sundhed og selve handleplanen med borgere, medarbejdere, politikere og en række institutioner om input til handleplanen. Derudover blev der holdt møder med relevante foreninger m.fl. for at kvalificere idéer fra workshops. Det samlede billede fra inddragelsesprocessen var, at kommunen har et rigt fritids-, kultur- og foreningsliv med mange muligheder for fællesskaber. Dog efterspørges mere synlighed og et bedre overblik over de eksisterende tilbud. Det gælder både blandt borgerne og blandt de medarbejdere, som i hverdagen møder borgere, der har brug for hjælp til at finde tilbuddene.

Alle skoler, børnehuse, fritids- og ungdomsklubber, frivillige foreninger, aftenskoler, kulturinstitutioner, kirker, sociale væresteder og caféer, botilbud og administrationen modtog handleplanen fysisk eller online i løbet af august og september 2023. Der blev i udsendelsen opfordret til at hænge handleplanen op, synliggøre egne relevante tilbud og bringe handleplanen ind i relevante fora. Der er kommet flere positive tilbagemeldinger fra foreningerne på det styrkede fokus på fællesskaber fra kommunen side.

Implementeringen af handleplanen skal i høj grad løftes på tværs af kommunens fagområder, jf. beslutning om ramme for handleplanen (Social og sundhed den 31. marts 2022, sag nr. 36). Det betyder, at det er de enkelte fagområder, som tager initiativ til og implementerer konkrete indsatser under handleplanen. Der lægges derfor med denne sag op til, at de enkelte udvalg drøfter eksisterende og fremtidige indsatser med relevans for fællesskaber på eget ansvarsområde (se eksempler på eksisterende og planlagte indsatser på hvert udvalgsområde i bilag 3).

Der blev i december 2023 - januar 2024 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle relevante områder for at kortlægge tilbud finansieret af kommunen for borgere, som ønsker at være med i et fællesskab (svarprocent: 80 pct.). Undersøgelsen viser overordnet set, at (se detaljeret oversigt i bilag 3):

• Der er generelt mange tilbud i kommunen, som giver borgerne mulighed for at være med i et fællesskab. Det gælder både tilbud målrettet børn og unge, voksne og ældre. Eksempler på tilbud under udvalget Job, erhverv og kultur er arrangementer og facilitering af fællesskaber ved Bibliotekerne samt yogaforløb for sygemeldte borgere og gruppeforløb for unge på jobområdet.
• Der er en række udfordringer for, at borgerne bliver en del af de mange forskellige tilbud. Det handler primært om, at det kan være svært for den enkelte borger være afsted på egen hånd, hvorfor der kan være brug for hjælp til at komme hen til tilbuddet fx den første gang.
• Medarbejderne bruger ofte kommunens hjemmeside eller fysiske møder, når de skal fortælle om deres tilbud eller indhente viden om andres tilbud. Kommunens Facebook-side og siden platformen Oplev.frederikssund.dk bruges i mindre grad.

Der vil på baggrund af besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen blive oprettet en underside på kommunens hjemmeside, som henviser til de relevante steder, hvor borgerne kan være med i et fællesskab.

Inddragelse

Der har i forbindelse med udarbejdelse af Handleplan for Flere i fællesskaber været en bred inddragelse på tværs af kommunen, herunder workshops og møder med foreninger, medarbejdere m.fl. med henblik på at indhente og kvalificere input til handleplanen. Niveau-3-ledere på alle relevante områder har bidraget til besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger kommunens tilbud på området.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger, da sagen ingen bevillingsmæssige konsekvenser har.

Bilag

• Bilag 1. Handleplan for Flere i fællesskaber
• Bilag 2. Handleplaner samt politikker og strategier med relation til ”Sammen om sundhed – Sund
• Bilag 3. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om kommunale tilbud med relevans for fællesskab

Resume

Denne orienteringssag beskriver resultatet af den værdighedsundersøgelse på beskæftigelsesområdet, som Frederikssund Kommune fik BDO til at gennemføre i januar 2024 blandt 1.875 borgere, som har været i kontakt med jobcentret.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Job, erhverv og kultur i Frederikssund Kommune har i Beskæftigelsesplanen for 2023 (vedlagt som bilag) forholdt sig til, hvad værdig sagsbehandling indebærer. Af Beskæftigelsesplanen fremgår det:

• At indsatsen skal være respektfuld og gives i en positiv og hjælpende ånd.
• At borgeren skal opleve et værdigt og meningsfuldt forløb med udgangspunkt i vedkommendes behov.
• At jobcentret skal give tydelig information om regler, rettigheder, pligter og konsekvenser ved manglende deltagelse i samtaler, tilbud mv.

2024-undersøgelsen er gennemført ud fra samme koncept som en tilsvarende undersøgelse i 2022. Der er tale om en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt 1.875 borgere, som har haft samtaler med jobcenteret i perioden 18. september til 17. december 2023. Svarprocenten er på 42, hvilket er højt set på baggrund af BDO’s erfaringer fra lignende undersøgelser i andre kommuner.

BDO’s rapport forelå den 12. februar 2024 (vedlagt som bilag).

I brugerundersøgelsen er Beskæftigelsesplanens afsnit om værdighed i sagsbehandlingen blevet omsat til nedenstående 11 udsagn inden for 3 temaer, som borgerne blevet bedt om at forholde sig til.

Borgerens oplevelse af samtaler og tilbud:

• Jeg har fået information om konsekvenser ved manglende deltagelse i samtaler, jobsøgning mv.
• De samtaler og indsatser jeg får, giver mening for mig.
• Alt i alt er jeg tilfreds med de samtaler og tilbud jeg får i Jobcenter Frederikssund.

Borgernes oplevelse af den behandling de får i jobcentret:

• Jeg bliver hørt i forbindelse med samtaler og tilbud.
• Jeg bliver inddraget i planen for mit videre forløb.
• Samtalen med min sagsbehandler er god og tillidsfuld.
• Alt i alt er jeg tilfreds med den behandling, jeg får i Jobcenter Frederikssund.

Borgerens oplevelse af udbytte af deres forløb:

• Jeg er blevet mere afklaret om mine mål for job, uddannelse mv.
• Jeg har fået mere tro på mine muligheder for job, uddannelse mv.
• Jeg har fået viden om, hvordan jeg forbedrer mine muligheder for job, uddannelse mv.
• Alt i alt er jeg tilfreds med udbyttet af mine samtaler og tilbud i Jobcenter Frederikssund.

Undersøgelsens konklusioner

Undersøgelsen viser, at borgere har en positiv vurdering af samtaler og indsatser og af den behandling de får. Borgerne er mere kritiske i vurderingen af deres udbytte af samtaler og tilbud. Her er de unge og borgerne langt fra arbejdsmarkedet relativt mere kritiske end de andre målgrupper.

Et væsentligt formål med undersøgelsen har været at belyse udviklingen i borgernes vurderinger fra 2022 til 2024, og dermed se, om jobcentrets arbejde med at styrke beskæftigelsesindsatsen og relationen til borgerne har båret frugt. Undersøgelsen viser, at der samlet set og for alle målgrupper kan ses en positiv udvikling i vurderingen af mødet med jobcentret. Eneste undtagelse er, at de unge, i denne måling, er lidt mere kritiske i vurderingen af deres udbytte af samtaler og indsatser.

For at nuancere billedet fremhæves her nogle hovedpunkter fra undersøgelsen:

Oplevelse af samtaler og indsatser

• 91 pct. er enige eller neutrale i udsagnet om, at de har fået information om konsekvenserne ved manglende deltagelse i samtaler, jobsøgning mv. 6 pct. er uenige.
• 82 pct. er enige eller neutrale i udsagnet om, at de samtaler og indsatser, de får, giver mening. 14 pct. af borgerne er uenige.
• 83 pct. af borgerne er enige eller neutrale i udsagnet om, at de alt i alt er tilfredse med de samtaler og indsatser, de får, mens 14 pct. er uenige

Oplevelse af den behandling man får i jobcentret

• 87 pct. af borgerne er enige eller neutrale i udsagnet om, at de blive hørt af deres sagsbehandlere i forbindelse med samtaler og tilbud. 9 pct. er uenige.
• 90 pct. er enten enige eller neutrale i udsagnet om, at de bliver inddraget i planen for deres forløb eller i udsagnet om, at samtalen med deres sagsbehandler er god og tillidsfuld. Ca. 8 pct. er uenige.
• 86 pct. er positive eller neutrale i deres samlede vurdering af den behandling, de får ved samtaler og tilbud, de får i jobcentret. 12 pct. er uenige

Oplevelse af udbytte

• 82 pct. er alt i alt tilfredse med deres udbytte af samtaler og indsatser. 15 pct. er uenige.
• 76 pct. er blevet mere afklaret om deres mål for job, uddannelse mv. 16 pct. er uenige.
• 71 pct. har fået viden om, hvordan de forbedrer deres muligheder i forhold til job, uddannelse mv. 19 pct. er uenige.
• 70 pct. oplever at have fået større tro på egne jobmuligheder mv. 20 pct. er uenige.

Undersøgelsen viser desuden, at der er en række forskelle i borgernes vurderinger afhængigt af hvilke målgrupper og visitationskategorier, de tilhører. Det fremgår bl.a.:

• At dagpengemodtagerne og de sygemeldte generelt har de mest positive vurderinger af samtaler og tilbud, den behandling de får, og af udbyttet af samtaler og tilbud.

• At de unge ligeledes er positive i vurderingen af samtaler og tilbud og udbytte, men at de er mere kritiske i vurderingen af den behandling, de får.

• At de unge samt borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb generelt er mere kritiske i deres vurderinger end de øvrige borgere. Det kan for borgere på kontanthjælp og borgere i ressourceforløb hænge sammen med, at de er længere fra arbejdsmarkedet og typisk vil have længere ledighedsperioder bag sig, og kan have svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet.

Den videre proces

Ledelsen gennemgår nu undersøgelsens resultater både generelt og afdelingsvis med henblik på at afdække områder og tiltag, som vil kunne forbedre borgernes oplevelse af samtaler og indsatser samt udbytte heraf. Ligeledes vil de målgruppeopdelte resultater blive drøftet med medarbejderne i de respektive afdelinger. På den baggrund vil der blive taget stilling til, hvilke yderligere undersøgelser og tiltag der skal iværksættes.

Inddragelse

Denne sag bygger på en værdighedsundersøgelse på beskæftigelsesområdet, som Frederikssund Kommune fik BDO til at gennemføre i januar 2024 blandt 1.875 borgere, som har været i kontakt med jobcentret.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Beskæftigelsesplan 2023 for Frederikssund Kommune
• Værdighedsmåling for Frederikssund Kommune - Februar 2024

Resume

Ligesom i 2021 og 2022 er der gennemført en tilfredshedsundersøgelse hos lokale virksomheder, som jobcenteret samarbejder med. Undersøgelsen har fokus på virksomhedernes oplevelse af jobcenterets service og kommunikation. Udvalget orienteres om resultaterne af undersøgelsen.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I alt 260 lokale virksomheder har fået tilsendt undersøgelsen primo januar 2024. Det er alle virksomheder, som jobcenteret har haft samarbejdet med i 2023. Samarbejdet har bestået i alt fra vejledning, hjælp til rekruttering, fastholdelse, praktikker og løntilskud.

Tilsvarende tilfredshedsundersøgelser har været gennemført i både 2021 og 2022 - resultaterne af disse fremgår af parenteserne i nedenstående skema.

I alt 85 virksomheder har responderet og gennemført undersøgelsen, svarende til 33 % (2022: 33 %) og (2021: 30 %). At svarprocenten er på 33 % gør at undersøgelsen ikke nødvendigvis er repræsentativ, men giver alligevel en indikation af, hvordan virksomhederne oplever jobcenteret.

Undersøgelsen viser således:

• at næsten 9 ud af 10 virksomheder (88 %) tilkendegiver at være tilfredse/meget tilfredse med servicen fra jobcenteret
• at 9 ud af 10 virksomheder (93 %) er tilfredse/meget tilfredse i forhold til kommunikationen med jobcenteret
• at mere end 7 ud af 10 virksomheder (75 %) er tilfredse/meget tilfredse i forhold til om de føler sig oplyst om deres muligheder og rettigheder efter kontakten med jobcenteret
• at 8 ud af 10 virksomheder (80 %) vil anbefale jobcenteret til andre i deres netværk.

Det er målsætningen af mindst 85 % er tilfredse/meget tilfredse, og tilbagegangen på, om man vil anbefale jobcenteret til andre i sit netværk, vil være et opmærksomhedspunkt for jobcenteret fremadrettet.

Beskæftigelsesområdet er et kompliceret område, og jobcenteret har i det seneste år gjort en betydelig indsats for at udbygge kommunens hjemmeside med mange former for information, vejledninger og selvbetjeningsløsninger til virksomhederne. Men en tilbagegang på 15 procentpoint i forhold til 2022 på spørgsmålet, om virksomhederne føler sig oplyst om deres muligheder og rettigheder, er et opmærksomhedspunkt, som medfører, at jobcenterets virksomhedskonsulenter fremadrettet i endnu højere grad skal være proaktive og informere om hjemmesidens muligheder i form af vejledninger og selvbetjeningsløsninger.

På det vigtige spørgsmål om, hvordan virksomhederne oplevede servicen fra jobcenteret svarede 88 % af virksomhederne, at de er tilfredse/meget tilfredse, hvilket er på niveau med svarprocent i 2022 (89 %), og over målsætningen på 85% tilfredse/meget tilfredse.

I undersøgelsen blev virksomhederne endvidere bedt om, at forholde sig til følgende yderligere spørgsmål:

• På Frederikssund kommunes hjemmeside under ”Erhverv” tilbyder jobcenteret virksomhederne selvbetjeningsløsninger og vejledning. Har du forslag til forbedringer?

• Kunne du og din virksomhed tænke dig et tættere samarbejde med Jobcenter Frederikssund? Hvis JA – angiv venligst dine kontaktoplysninger her.

I besvarelserne på spørgsmålet, om man har forslag til forbedringer af selvbetjeningsløsningerne på hjemmesiden, er der dels en række virksomheder, som svarer NEJ til spørgsmålet, og dels en række virksomheder, der tilkendegiver, at de enten ikke vidste, at selvbetjeningsløsningerne eksisterede, eller at de ikke har brugt dem. Dette er som nævnt ovenfor et vigtigt opmærksomhedspunkt for jobcenterets virksomhedskonsulenter, der fremadrettet vil have endnu mere fokus på at informere om selvbetjeningsløsningerne.

I alt 17 virksomheder har oplyst deres kontaktoplysninger og dermed tilkendegivet, at de er interesseret i et tættere samarbejde med jobcenteret. Jobcenteret er gået i gang med at kontakte disse virksomheder.

I vedhæftede bilag 1 findes selve analyseresultatet. Her fremgår dels de detaljerede svarfordelinger og dels de kommentarer, som respondenterne har afgivet.

Jobcenteret er gået i gang med at kontakte de virksomheder, der har udtrykt konkrete ”utilfredsheder” eller givet forslag/ideer til styrkelse af samarbejdet i kommentarerne, for at sikre et fremtidigt godt samarbejde.

Inddragelse

Jobcenteret følger op på virksomhedernes kommentarer.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

• Bilag 1 - Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen 2023

Resume

Sagen orienterer om igangsættelsen af et projekt, der afprøver en tværgående hjerneskadekoordinatorfunktion og en tidlig koordinerende indsats for borgere med senfølger efter hjernerystelse. Formålet med projektet er at forbedre kvaliteten af indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade og borgere med senfølger efter hjernerystelse og afhjælpe sårbarheden i den nuværende organisering. Projektet løber fra 1. april til 31. december 2024.

Sagen behandles sideløbende i Social og sundhed og Job, erhverv og kultur.

Indstilling

Administrationen indstiller til Job, erhverv og kultur, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål med sagen

Både nationalt og i Frederikssund Kommune observeres flere og mere komplekse borgere med erhvervet hjerneskade.

På landsplan steg antallet af borgere, der lever med en erhvervet hjerneskade med omkring 4000 om året i perioden 2011-2017, der er den seneste opgørelse. Det svarer alt andet lige til 30 flere borgere om året i Frederikssund Kommune. Kommunen kender ikke det samlede antal borgere i Frederikssund Kommune, der lever med en erhvervet hjerneskade.

Antallet af borgere, der udskrives fra hospital til kommune med en genoptræningsplan med diagnosen apopleksi (blodpropper og hjerneblødninger) giver en indikation af, hvor mange komplekse borgerforløb, der er i kommunen. Hvor der i 2022 var 92 borgere steg antallet i 2023 til 111.

Hjerneskadekoordinatoren, der primært har kontakt til borgere i den erhvervsaktive alder, havde i 2022 en koordinerende indsats for 102 borgere, hvoraf 54 var nye. I 2023 var antallet 116 borgere, hvoraf 60 var nye.

Indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade går på tværs af kommunens centre og afdelinger.

Kommunens hjerneskadekoordinatorfunktion er i dag på 34 timer/ugen placeret på én person i stab for Job og Rådgivning. Det er med kun én person en sårbar funktion og funktionen er presset på grund af stigningen i opgaverne.

Borgere med senfølger efter hjernerystelse er ikke en del af den vedtagne målgruppe for hjerneskadekoordinatorfunktionen i Frederikssund Kommune. Hjerneskadekoordinatorfunktionen blev udarbejdet og vedtaget i Center for Social Service i maj 2016 og lagt op som orienteringssag i Sundhedsudvalget i august 2016.

På denne baggrund igangsætter Center for Job og Rådgivning i samarbejde med Center for Sundhed, Forebyggelse og Ældre et projekt, der på den ene side skal afprøve en mere tværgående organisering af hjerneskadekoordinatorfunktionen, og på den anden side effekten af en koordinerende indsats for borgere med senfølger efter hjernerystelse.

Sagen her har til formål at orientere udvalget om formål med projektet og projektets indhold.

Udfordringer med den nuværende organisering

Den nuværende organisering og normering af hjerneskadekoordinatorfunktionen er ikke tilstrækkelig robust til at imødekomme det stigende behov for støtte til borgere med hjerneskader og deres pårørende. Med kun én medarbejder i funktionen er der en betydelig sårbarhed, og det er vanskeligt at opretholde kvaliteten i indsatsen. Samtidig vil inkludering af borgere med senfølger efter hjernerystelse i målgruppen for hjerneskadekoordinatorfunktionen sikre, at denne gruppe af sygemeldte borgere opnår en bedre støtte og vejledning.

Formål med projektet

Projektet har to overordnede formål:

For det første skal projektet afprøve, om en tværgående organisering af hjerneskadekoordinatorfunktionen kan øge kvaliteten af indsatsen for borgerne, forbedre ressourceeffektiviteten og reducere sårbarheden i den nuværende organisering. Ved at fordele funktionen på tre medarbejdere med forskellige faglige fokusområder forventes det, at koordinatorerne vil kunne specialisere sig i borgernes specifikke behov og dermed øge kvaliteten af den leverede støtte.

For det andet har projektet til formål at tilbyde tidlig og systematiseret råd- og vejledning til sygemeldte borgere med senfølger efter hjernerystelse og dermed sikre, at de hurtigst og bedst muligt vender tilbage på studie eller job.

Projektets målgruppe

Projektet retter sig mod to primære målgrupper:

Den første målgruppe omfatter borgere over 18 år med erhvervet hjerneskade, der hidtil har været målgruppen for hjerneskadekoordinatorfunktionen.

Den anden målgruppe består af borgere i den erhvervsaktive alder med senfølger efter hjernerystelse, hvor senfølger defineres som mere end fire ugers sygemelding som følge af hjernerystelse.

Beskrivelse af indsatsen

Projektet afprøver to indsatser:

1. For det første en tværgående organisering af hjerneskadekoordinatorfunktionen på tre hjerneskadekoordinatorer med hver deres faglige fokus:

• Hjerneskadekoordinator i Stab for Job og Rådgivning med ansvar for de erhvervsaktive med erhvervet hjerneskade og borgere med følger efter hjernerystelse
• Hjerneskadekoordinator i Forebyggelse og Træning med et særligt fokus på borgere med genoptræningsplan
• Hjerneskadekoordinator i Visitation og Hjælpemidler med et særligt fokus på borgere over 65 år og borgere med behov for specialiseret genoptræning

Som i dag vil flest ressourcer være tilknyttet hjerneskadekoordinatoren i Stab for Job og Rådgivning, der vil fungere som den primære hjerneskadekoordinator.

2. For det andet en tidlig og systematisk koordinerende indsats for borgere med senfølger efter hjernerystelse

Borgere med senfølger efter hjernerystelse inkluderes i projektperioden i hjerneskadekoordinatorens målgruppe og får tilbud om systematisk råd og vejledning. Indsatsen vil bestå af:

• Samtaler
• Anbefaling og koordinering af behov for anden behandling (fx tilbud på kommunikationscentret)
• Støtte og plan for genoptagelse af arbejde, herunder vejledning til arbejdsgiver
• Hjælp til beskrivelse af eventuelle midlertidige og varige skånehensyn
• Evt. åbne tilbud om rådgivning

Projektøkonomi

Meromkostninger som følge af projektet udgør 0,2 mio. kr. i projektperioden 1. april til 31. december 2024. Disse ekstra ressourcer skal dække både den voksende gruppe af borgere med erhvervet hjerneskade og at borgere med følger efter hjernerystelse bliver en del af hjerneskadekoordinatorens målgruppe. Meromkostningerne finansieres indenfor eksisterende budgetramme for Center for Job og Rådgivning.

Projektets resultater evalueres løbende, så det bl.a. har mulighed for at indgå i budgetprocessen for 2025-28.

Inddragelse

Erfaring fra forskning og andre kommuner er inddraget i udarbejdelse af projektet. Nyere studier viser, at et tilbud om en tværfaglig koordineret rehabilitering for borgere med følger efter hjernerystelse kan afkorte forløbene og sandsynligvis kan nedbringe udgifter til overførselsindkomst (Link til studie).

Randers Kommune har som et toårigt projekt etableret en hjernerystelseskoordinator. Projektet er stadig i gang, men en foreløbig evaluering viser meget positive resultater.

Borgerne oplever bl.a. at forløbskoordinatoren er en afgørende støtte, da de oplever senfølger som hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, manglende overblik. Evalueringsrapporten fra Randers er vedlagt i bilag.

Økonomi

Orientering om igangsættelsen af et projekt, der afprøver en tværgående hjerneskadekoordinatorfunktion og en tidlig koordinerende indsats for borgere med senfølger efter hjernerystelse, har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet meromkostningerne på 0,2 mio. kr. i projektperioden finansieres indenfor eksisterende budgetmæssige rammer i Center for Job og Rådgivning.

Bilag

• Projektbeskrivelse tværgående hjerneskadekoordinator og borgere med følger efter hjernerystelse
• Evaluering Randers Forløbskoordinator for hjernerystelse

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

• Orientering om samarbejde i nyt pilotforsøg om rekruttering af unge og voksne til uddannelse og job som politikadet i Nordsjællands Politi
• Orientering om ekstraordinært tilskud fra Kulturministeriet til Willumsens Museum til samlingsvaretagelse

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes "Godkendt" svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.