Frederikssund Kommunes logo

Byrådets møde den 25. november 2026

Mødelokale F1, Byrådssalen kl. 19.00

Dagsorden

Fold alle punkter

162Spørgsmål til Byrådet fra borgerne

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

163Godkendelse af dagsorden

164Udpegning af formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten i Frederikssund Huslejenævn 2027-2029

Resume

Udpegning af formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten til Frederikssund Huslejenævn for perioden 1. januar 2027 - 31. december 2029.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

  1. Indstille til Social- og Boligstyrelsen, at cand.jur. Igor Vuksanovic, nuværende suppleant for formanden, beskikkes som formand for Frederikssund Huslejenævn pr. 1. januar 2027.
  2. Indstille til Social- og Boligstyrelsen, at cand.jur. Christina Vastrup, nuværende formand, beskikkes som suppleant for formanden for Frederikssund Huslejenævn pr. 1. januar 2027.
  3. Udpege Conny Birkholm fra Lejernes Landsorganisation, Afd. Nordsjælland, som suppleant (lejerrepræsentant) i Frederikssund Huslejenævn pr. 1. januar 2027.

Sagsfremstilling

Idet nuværende formand for Frederikssund Huslejenævn ønsker at træde tilbage som formand, og da suppleanten for lejerrepræsentanten i nævnet er gået bort, nødvendiggøres denne sag.

Det følger af lov om boligforhold § 78, at der i alle kommuner skal nedsættes et eller flere Huslejenævn til afgørelse af tvister mellem lejere og udlejere i private lejeboliger, som anført i lejeloven.

Formand og suppleant for denne i Frederikssund Huslejenævn

Frederikssund Kommune skal, jf. lov om boligforhold § 79 stk. 2, indstille til Social- og Boligstyrelsen, hvem der beskikkes til formand og suppleant for denne.

Det følger af lov om boligforhold §§ 79 stk. 2 og 80, at det er en betingelse for at kunne udpeges som formand eller dennes suppleant for Huslejenævnet, at vedkommende:

·Har bestået juridisk embedseksamen

·Ikke har særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer

·Ikke må være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler

·Er myndig

·Er uberygtet

·Ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7

·Ikke har sit bo under konkursbehandling

Administrationen indstiller, at nuværende formand og suppleant for formanden bytter rolle, således at nuværende suppleant for formanden, cand.jur. Igor Vuksanovic, pr. 1. januar 2027 bliver formand for Frederikssund Huslejenævn, samt at nuværende formand, cand.jur. Christina Vastrup, fremadrettet bliver suppleant for formanden i den resterende byrådsperiode 2027-2029.

Medlemmer og suppleanter i Frederikssund Huslejenævn

Huslejenævnets to øvrige medlemmer og suppleanter for disse er udpeget af Byrådet, jf. lov om boligforhold § 79, stk. 3, efter indstilling fra henholdsvis de større lejerforeninger og de større udlejerforeninger, der har afdelinger i Frederikssund Kommune. Der skal, grundet bortgang, udpeges én ny suppleant, der repræsenterer lejere i Frederikssund Huslejenævn 2027-2029.

Medlemmer og suppleanter i Huslejenævnet skal opfylde følgende betingelser, jf. lov om boligforhold §§ 79 stk. 3 og 80:

·Være bekendt med huslejeforhold

·Være myndig

·Være uberygtet

·Ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7

·Ikke have sit bo under konkursbehandling

Nævnssekretariatet for Frederikssund Huslejenævn har via annoncering på kommunens hjemmeside gjort lejerforeningerne opmærksomme på muligheden for at indstille medlemmer til posten som suppleant for lejerrepræsentanten i Huslejenævnet pr. 1. januar 2027 til 31. december 2029. Desuden har nævnssekretariatet kontaktet de større lejerforeninger direkte.

Suppleant for lejerrepræsentanten i Frederikssund Huslejenævn

Lejernes Landsorganisation, Afdeling Nordsjælland, har ved brev af 29. oktober 2026 indstillet Conny Birkholm som ny suppleant for lejerrepræsentanten.

Til understøttelse af indstillingen anføres, at Conny Birkholm gennem mange år har siddet som permanent medlem i Husleje- og Beboerklagenævnet i Rudersdal Kommune. Hun beskrives i indstillingen som særdeles velkvalificeret og med stor faglig viden på hele boliglovgivningsområdet.

Administrationen har ikke modtaget yderligere indstillinger inden fristens udløb.

I henhold til lov om ligestilling skal en organisation, der indstiller forslag om medlem af et udvalg m.v., der skal udpeges af Byrådet, foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd, og Byrådet beslutter herefter, hvem der skal udpeges. Indstillingskravet i ligestillingsloven kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde. Den indstillede organisation skal I så fald begrunde afgivelsen.

Lejernes Landsorganisation, Afdeling Nordsjælland, har alene indstillet én person, som er kvinde.

Huslejenævnets formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten udnævnes for perioden 1. januar 2027 til 31. december 2029.

Inddragelse

Nævnssekretariatet for Frederikssund Huslejenævn har via annoncering på kommunens hjemmeside gjort lejerforeningerne opmærksomme på muligheden for at indstille medlemmer til posten som suppleant for lejerrepræsentanten i Huslejenævnet pr. 1. januar 2027 til 31. december 2029. Desuden har nævnssekretariatet kontaktet de større lejerforeninger direkte.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

165Udpegning af formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten i Frederikssund Beboerklagenævn

Resume

Udpegning af formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten til Frederikssund Huslejenævn for perioden 1. januar 2027 - 31. december 2029.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

  1. Indstille til Social- og Boligstyrelsen, at cand.jur. Igor Vuksanovic, nuværende suppleant for formanden, beskikkes som formand for Frederikssund Beboerklagenævn pr. 1. januar 2027.
  2. Indstille til Social- og Boligstyrelsen, at cand.jur. Christina Vastrup, nuværende formand, beskikkes som suppleant for formanden for Frederikssund Beboerklagenævn pr. 1. januar 2027.
  3. Udpege Conny Birkholm fra Lejernes Landsorganisation, Afd. Nordsjælland, som suppleant (lejerrepræsentant) i Frederikssund Beboerklagenævn pr. 1. januar 2027.

Sagsfremstilling

Idet nuværende formand for Frederikssund Beboerklagenævn ønsker at træde tilbage som formand, og da suppleanten for lejerrepræsentanten i nævnet er gået bort, nødvendiggøres denne sag.

Det følger af almenlejelovens § 96, at der i kommuner med almene boliger skal nedsættes et Beboerklagenævn til løsning og afgørelse af tvister mellem lejere og udlejere, som anført i almenlejeloven.

Formand og suppleant for denne i Frederikssund Beboerklagenævn

Frederikssund Kommune skal, jf. almenlejelovens § 97 stk. 2, indstille til Social- og Boligstyrelsen, hvem der beskikkes til formand og suppleant for denne.

Det følger af almenlejelovens § 97 stk. 2 samt lov om boligforhold § 95, at det er en betingelse for at kunne udpeges som formand eller dennes suppleant for Beboerklagenævnet, at vedkommende:

·Har bestået juridisk embedseksamen

·Ikke har særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer

·Ikke må være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler

·Er myndig

·Er uberygtet

·Ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7

·Ikke har sit bo under konkursbehandling

Administrationen indstiller, at nuværende formand og suppleant for formanden bytter rolle, således at nuværende suppleant for formanden, cand.jur. Igor Vuksanovic, pr. 1. januar 2027 bliver formand for Frederikssund Beboerklagenævn, samt at nuværende formand, cand.jur. Christina Vastrup, fremadrettet bliver suppleant for formanden i den resterende byrådsperiode 2027-2029.

Medlemmer og suppleanter i Frederikssund Beboerklagenævn

Beboerklagenævnets to øvrige medlemmer og suppleanter for disse er udpeget af Byrådet, jf. almelejelovens § 97 stk. 2, efter indstilling fra henholdsvis de større lejerforeninger og de større udlejerorganisationer, der har afdelinger i Frederikssund Kommune. Der skal, grundet bortgang udpeges én ny suppleant, der repræsenterer lejere i Frederikssund Beboerklagenævn 2027-2029.

Medlemmer og suppleanter i Beboerklagenævnet skal, jf. almenlejelovens § 98, opfylde følgende betingelser, jf. lov om boligforhold § 95 stk. 1 og 2:

·Være bekendt med bolig- og huslejeforhold

·Være myndig

·Være uberygtet

·Ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7

·Ikke have sit bo under konkursbehandling

Nævnssekretariatet for Frederikssund Beboerklagenævn har via annoncering på kommunens hjemmeside gjort lejerforeningerne opmærksomme på muligheden for at indstille medlemmer til posten som suppleant for lejerrepræsentanten i Beboerklagenævnet pr. 1. januar 2027 til 31. december 2029. Desuden har nævnssekretariatet kontaktet de større lejerforeninger direkte.

Suppleant for lejerrepræsentanten i Frederikssund Beboerklagenævn

Lejernes Landsorganisation, Afdeling Nordsjælland, har ved brev af 29. oktober 2026 indstillet Conny Birkholm som ny suppleant for lejerrepræsentanten.

Til understøttelse af indstillingen anføres, at Conny Birkholm gennem mange år har siddet som permanent medlem i Husleje- og Beboerklagenævnet i Rudersdal Kommune. Hun beskrives i indstillingen som særdeles velkvalificeret og med stor faglig viden på hele boliglovgivningsområdet.

Administrationen har ikke modtaget yderligere indstillinger.

I henhold til lov om ligestilling skal en organisation, der indstiller forslag om medlem af et udvalg m.v., der skal udpeges af Byrådet, foreslå både en kvinde og en mand. Hvis der stilles forslag om flere medlemmer, skal der foreslås lige mange kvinder og mænd, og Byrådet beslutter herefter, hvem der skal udpeges. Indstillingskravet i ligestillingsloven kan fraviges, hvis der foreligger særlige grunde. Den indstillede organisation skal I så fald begrunde afgivelsen.

Lejernes Landsorganisation, Afdeling Nordsjælland, har alene indstillet én person, som er kvinde.

Beboerklagenævnets formand, næstformand og suppleant for lejerrepræsentanten udnævnes for perioden 1. januar 2027 til 31. december 2029.

Inddragelse

Nævnssekretariatet for Frederikssund Beboerklagenævn har via annoncering på kommunens hjemmeside, gjort lejerforeningerne opmærksomme på muligheden for at indstille medlemmer til posten som suppleant for lejerrepræsentanten i Beboerklagenævnet pr. 1. januar 2027 til 31. december 2029. Desuden har nævnssekretariatet kontaktet de større lejerforeninger direkte.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

166Beslutning om samlet budgetopfølgning pr. 30. september 2026

Resume

I nærværende sag gives en prognose for det samlede forventede forbrug i 2026 sammenholdt med det korrigerede budget samt afledte forslag til tillægsbevillinger. Endvidere gives en status på implementeringen af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029.

Indstilling

Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling har indstillet budgetopfølgningen for deres områder til Byrådets godkendelse.

Beslutningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Der gives en tillægsbevilling på -4,6 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på serviceudgifter i 2026.
  2. Der gives en tillægsbevilling på 1,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering i 2026.
  3. Der gives en tillægsbevilling på -19,0 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på bruttoanlægsudgifter i 2026.
  4. Der gives en tillægsbevilling på 14,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på bruttoanlægsudgifter i 2027.
  5. Der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på bruttoanlægsudgifter i 2028.
  6. Der gives en tillægsbevilling på 0,9 mio. kr. svarende til et merforbrug på bruttoanlægsudgifter i 2029.
  7. Der gives en tillægsbevilling på -3,2 mio. kr. svarende til en merindtægt på bruttoanlægsindtægter i 2026.
  8. Der gives en tillægsbevilling på -1,0 mio. kr. svarende til en merindtægt på bruttoanlægsindtægter i 2027.
  9. Der gives en tillægsbevilling på -1,4 mio. kr. svarende til en merindtægt på skatter i 2026.
  10. Der give sen tillægsbevilling på 6,9 mio. kr. svarende til en mindreindtægt på optagne lån i 2026.
  11. Der gives en tillægsbevilling på -0,5 mio. kr. svarende til en merindtægt på renter mv.
  12. Der gives en tillægsbevilling på 16,4 mio. kr. svarende til et merforbrug på afdrag på lån.
  13. Der gives en tillægsbevilling på -16,9 mio. kr. svarende til en merindtægt på øvrige finansforskydninger.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 210:

Administrationens indstilling blev sat til afstemning:

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Niels Martin Viuff (C), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F).

Indstillingen blev anbefalet.

Tina Tving Stauning (A) har følgende mindretalsudtalelse, der støttes af Jesper Wittenburg (A) og Anna Poulsen (F):

"Vi stemmer imod indstillingen, idet de 1,15 mio. kr. fra Affaldsgårde ønskes overført til Klimapuljen for 2027."

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 210:

Administrationens indstilling blev sat til afstemning:

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Niels Martin Viuff (C), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F).

Indstillingen blev anbefalet.

Tina Tving Stauning (A) har følgende mindretalsudtalelse, der støttes af Jesper Wittenburg (A) og Anna Poulsen (F):

"Vi stemmer imod indstillingen, idet de 1,15 mio. kr. fra Affaldsgårde ønskes overført til Klimapuljen for 2027."

Fraværende: Rasmus Petersen (Ø).

Sagsfremstilling

Center for Økonomi har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgningen pr. 30. september 2026.

Budgetopfølgningen indeholder resultatet af udvalgsbehandlinger i Børn, Skole og Familie, Fritid og Kultur, Social og Sundhed, Seniorer og Forebyggelse, Beskæftigelse, Erhverv og Unge, Teknik og Klima samt Plan og Udvikling.

I forhold til Teknik og Klima bemærkes det, at administrationens indstilling ikke anbefales fuldstændigt. Under beslutning er der således protokolleret følgende:

"Indstillingspunkt 1 til 5 anbefales, idet de 1,15 mio. kr. til affaldsgårde ikke ønskes kassehenlagt, men overføres til klimapulje for 2027. Indstillingspunkt 6: Taget til efterretning."

Budgetopfølgningen for Økonomiudvalgets egne områder behandles på samme møde som den samlede budgetopfølgning.

Den likviditetsmæssige udvikling

Budgetopfølgningen giver anledning til et forventet underskud på 32,9 mio. kr., hvilket er en forværring på 51,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En forværring, der primært kan henføres til følgende:

  • Øgede indtægter fra tilskud og udligning på 36,4 mio. kr.
  • Øgede serviceudgifter på 36,0 mio. kr.
  • Øgede overførselsudgifter på 32,0 mio. kr.
  • Øgede indtægter fra den centrale refusionsordning på 8,5 mio. kr.
  • Øgede bruttoanlægsudgifter på 24,0 mio. kr.
  • Øgede bruttoanlægsindtægter på 27,5 mio. kr.
  • Øgede anlægsudgifter vedrørende forsyningen på 24,3 mio. kr.
  • Øgede udgifter under finansielle poster på 6,0 mio. kr.

Serviceudgifter

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter på 4,6 mio. kr.

Herefter giver budgetopfølgningen anledning til et mindreforbrug i forhold til kommunens serviceramme på 4,6 mio. kr. (0,16 pct.).

Aktivitetsbestemt medfinansiering 

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 1,7 mio. kr.

Bruttoanlægsudgifter 

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede udgifter i 2026 på 19,0 mio. kr., hvoraf 16,8 mio. kr. overføres til efterfølgende år, mens 2,2 mio. kr. kassehenlægges.

Herefter giver budgetopfølgningen anledning til en forventet overskridelse af anlægsrammen på 24,0 mio. kr. i 2026.

Traditionelt er det imidlertid sådan, at man sidst i et budgetår ofte ser, at det er nødvendigt at omperiodisere en række udgifter til efterfølgende år. Det kan være begrundet i tekniske og vejrmæssige forhold eller markedsmæssige forhold vedrørende bl.a. entreprenørers og leverandørers leveringsdygtighed.

Endvidere vil der selvsagt - med henblik på anlægsrammeoverholdelse - blive foretaget en tæt økonomiopfølgning på de enkelte anlægsprojekter frem mod årsafslutningen.

Bruttoanlægsindtægter

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 3,2 mio.kr. i 2026 og 1,0 mio. kr. i 2027.

Skatter 

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 1,4 mio. kr.

Optagne lån

Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 6,9 mio. kr.

Renter mv. 

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede indtægter på 0,5 mio. kr.

Afdrag på lån 

Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i de forventede udgifter på 16,4 mio. kr.

Øvrige finansforskydninger 

Budgetopfølgningen giver anledninger til en stigning i de forventede indtægter på 16,9 mio. kr.

I bilag 1 gives en nærmere gennemgang af budgetopfølgningens resultater.

Opfølgning på budgetaftale 2026-2029

Af bilag 2 fremgår en samlet status på implementering af budgetinitiativer vedtaget med budget 2026-2029. En status, der viser, at ud af 56 budgetinitiativer forventes de 52 fortsat implementeret som planlagt, mens det ikke er tilfældet for fire initiativer:

  • ØU - 002 - Reduktion af bygningsmasse. Driftsbesparelse i 2026 på 0,3 mio. kr. bliver vanskelig af hente. Det er ikke endeligt opgivet.
  • BSF - A013 - NEST Implementeringen er udsat et år, hvilket blev besluttet på BSF-møde i april.
  • SS - 009 - Hjemtagelse af alkoholbehandling. Alkoholbehandlingen forventes i drift i 1. halvår 2027 og ikke ultimo 2026.
  • BEU - 009 - Indførelse af prisaftaler ved bevilling af ydelser. Prisaftale forventes første at træde i kraft i 2027 og ikke i 2026.

Inddragelse

Inddragelse ikke vurderet relevant.

Økonomi

Budgetopfølgningen giver anledning til forventet balance mellem udgifter og serviceramme. I forhold til bruttoanlægsudgifter viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug i forhold til anlægsrammen. Der bliver fortsat arbejdet på at sikre anlægsrammeoverholdelse i så høj grad som muligt.

Bilag

167Beslutning om godkendelse af låneramme og garantiprovision til VF Affaldsenergi A/S

Resume

I/S Vestforbrænding anmoder kommunen om at godkende, at VF Affaldsenergi forhøjer og forlænger den tidligere godkendte kreditfacilitet hos Nordea Bank, der udløber ved udgangen af november 2026. Beløbet hæves fra 400 mio. kr. til 600 mio. kr., og løbetiden forlænges fra et år til fem år. Ejerkommunerne stiller solidarisk garanti for 80 pct. af kreditfaciliteten svarende til 480 mio. kr.

Kommunens andel heraf forventes at være på ca. 4,7 % svarende til ca. 22,6 mio. kr.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at godkende, at:

  1. VF Affaldsenergi A/S forhøjer en kreditfacilitet fra 400 mio. kr. til 600 mio. kr. med solidarisk hæftelse fordelt efter indbyggertallet pr. 1. januar i det år, hvor forpligtelsen indgås.
  2. Løbetiden for kreditfaciliteten hos Nordea forlænges fra et til fem år, før kreditten endelig konverteres til et langfristet lån.
  3. Garantiprovisionen for 2027 fastsættes svarende til 0,75 pct. af lånebeløbet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 212:

Indstillingspunkt 1-3 anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

I/S Vestforbrænding ejer det kommercielle selskab VF Affaldsenergi A/S, som driver affaldsforbrændingsaktiviteter for Vestforbrænding som følge af selskabsgørelsen af affaldsforbrændingssektoren.

Til brug for investeringer på affaldsenergianlægget har VF Affaldsenergi behov for en kreditfacilitet hos en kommerciel bank - i dette tilfælde Nordea - da VF Affaldsenergi ikke må låne penge hos KommuneKredit, men skal finde finansiering på markedsvilkår.

Kreditfaciliteten på 400 mio. kr. blev godkendt af Vestforbrændings bestyrelse ved bestyrelsesmøde nr. 444, 19. marts 2025. I juni 2025, dagsordenspunkt 118, godkendte Frederikssund Kommune, sammen med Vestforbrændings øvrige ejerkommuner, garantistillelse og kaution for kreditfacilitet med en løbetid på et år. Aftalen blev endelig underskrevet af alle 19 ejerkommunerne i november 2025.

En ny kreditfacilitet er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse ved bestyrelsesmøde nr. 451 den 16. september 2026. Kreditfaciliteten øges til 600 mio. kr. og løbetiden forlænges til 5 år.

Ejerkommunernes garantistillelse og garantiprovision

Det er en betingelse fra Nordea, at ejerkommunerne stiller garanti for 80 pct. af den del af kreditfaciliteten, der er benyttet. Det vil sige maksimalt 480 mio. kr. (80 pct. af 600 mio. kr.) fordelt mellem ejerkommunerne. Det er Nordea og Vestforbrændings vurdering, at risikoniveauet er lavt.

Der udbetales garantiprovision til kommunerne efter samme model som ved den tidligere kreditfacilitet.

I tilfælde af misligholdelse af gælden og hæftelse for de enkelte ejerkommuner

I tilfælde af mislighold har Nordea som noget nyt forpligtet sig til at anmode ejerkommunerne om indbetaling af det skyldige beløb efter den indbyrdes pro-rata hæftelse på baggrund af indbyggertal, som fremgår af Vestforbrændings vedtægt § 6. stk. 3.:

"Indbyrdes hæfter de enkelte interessenter for de af interessentskabet indgåede forpligtelser efter registerfolketallet pr. 1. januar det år, hvor forpligtelsen blev indgået. Københavns Kommune hæfter dog alene efter indbyggertallet i den i § 4, stk. 4, nævnte del af Københavns Kommune."

Først derefter og i det tilfælde, at der stadig udestår forpligtelser til Nordea, vil banken gøre brug af den solidariske hæftelse overfor ejerkommunerne.

Frederikssund Kommunes andel af pro-rata hæftelsen svarer pr. 1. januar 2026 til 4,7 pct.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

I nærværende sag anmodes ejerkommunerne i I/S Vestforbrænding om en forhøjelse af den eksisterende kreditfacilitet på 320 mio. kr. til 480 mio. kr., svarende til 80% af det maksimale samlede låneoptag på 600 mio. kr., for selskabet VF Affaldsenergi A/S. Derudover anmodes der også om godkendelse af forlængelse af kreditlånerammen hos Nordea fra et til fem år.

Som betaling for lånegarantien modtager Frederikssund Kommune en garantiprovision på 0,75 procent af kommunens andel af det lånte beløb. Hvis VF Affaldsenergi A/S anvender hele lånerammen, vil Frederikssund Kommune modtage en garantiprovision på ca. 135.000 kr. årligt.

Bilag

168Beslutning om godkendelse af 2027-låneramme til I/S Vestforbrænding

Resume

Frederikssund Kommune skal give samtykke til, at I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 219 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2027. I henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter skal alle 19 ejerkommuner i I/S Vestforbrænding give samtykke for, at I/S Vestforbrænding kan optage lånet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

  1. I/S Vestforbrænding får godkendt låneramme på 219 mio. kr. med kommunal hæftelse for planlagte investeringer i 2027.
  2. Lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet i det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 213:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på møde nr. 451 den 16. september 2026 godkendt I/S Vestforbrændings låneramme for kalenderåret 2027 på 219 mio. kr., som hermed sendes til behandling i alle ejerkommuner efter sædvanlig praksis. Den endelige lånoptagelse for 2027 vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Frederikssund Kommune skal sammen med de øvrige deltagerkommuner i henhold til I/S Vestforbrændings vedtægter give samtykke til lånerammen, hvilket er en forudsætning for, at I/S Vestforbrænding kan optage lån i KommuneKredit.

Det er alene samtykke til lånerammen, der skal træffes beslutning om i ejerkommunerne. Beslutning om iværksættelse af de enkelte anlægsarbejder træffes af selskabets bestyrelse.

De planlagte investeringer i 2027 er:

* Fjernvarmenet, fortætningsprojekter i eksisterende varmenet samt infrastruktur: 201 mio. kr.

* IT-understøttelse af forretningsgange og processer: 18 mio. kr.

For uddybelse af ovenstående henvises til vedlagte bilag i sagen.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Kommunens låneramme påvirkes ikke, da der er tale om investeringer omfattet af lånebekendtgørelsens § 2. Pro-rata hæftelse i forhold til indbyggerantallet indebærer, at Frederikssund Kommune hæfter for 4,7 pct. af de 219 mio. kr., svarende til ca. 10,3 mio. kr.

Frederikssund Kommunes pro rata hæftelse overfor I/S Vestforbrænding er ultimo 2025 258,2 mio. kr. På Byrådets møde 25. februar 2026 er der givet samtykke til lån for 2026 for 20,7 mio. kr. Supplerende er der på Byrådets møde 27. maj 2026 givet samtykke til lån for 540 mio. kr. vedrørende varmeplan.

Bilag

169Beslutning om en ny indkøbspolitik 2027-2031

Resume

Kommunens nuværende indkøbspolitik skal revideres i andet halvår 2026. Med henvisning hertil forelægges forslag til Indkøbspolitik 2027-2031.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefaler, at:

  1. Indkøbspolitik 2027-2031 godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 215:

Anbefales, idet det bemærkes, at administrationen bør være opmærksom på, at der indkøbes lokalt, hvor det giver mening.

Sagsfremstilling

I henhold til nugældende Indkøbspolitik 2022-2026 skal den revideres i andet halvår 2026. Derfor forelægges forslag til Indkøbspolitik 2027-2031. Relevante fagområder er blevet inddraget i arbejdet med politikken og arbejdsklausuler.

Indkøbspolitik 2027-2031 læner sig grundlæggende op ad den gældende politik og er i tråd med kommunens hidtidige indkøbspolitiske retning. De nuværende fem fokusområder (bæredygtighed, social ansvarlighed, godt købmandskab, kerneforretningen samt compliance og samarbejde) videreføres således.

Nedenfor gennemgås de væsentlige ændringer, som er foretaget i forhold til nuværende indkøbspolitik.

Generelt 

Politikken er løftet fra beskrivelser af konkrete arbejdsprocesser til et mere strategisk niveau, hvor fokusområderne angiver de overordnede rammer for kommunens indkøb.

Bæredygtighed

Den nye politik viderefører fokus på klima, miljø og cirkulære indkøb samt reduktion af transport og emballage. Politikken samler de overordnede principper, mens konkrete mål og indsatser for at reducere klimaaftrykket fra kommunens indkøb og forbrug fortsat fastlægges i kommunens reviderede Klimaplan 2045.

Det tydeliggøres, at klima- og miljøhensyn afvejes i forhold til det konkrete indkøb, markedet, økonomi og kvalitet. Dyrevelfærd tilføjes som et udtrykkeligt hensyn.

Konkrete miljømærker oplistes ikke, så politikken ikke begrænser valget af relevante mærkningsordninger eller fremstår som en udtømmende liste. Det giver fleksibilitet til at tilpasse kravene til det enkelte indkøb og udviklingen på markedet.

SKI og fællesindkøb

Den gældende politik beskriver tilslutning til SKI-aftaler, når det er muligt. I det nye udkast skærpes formuleringen, så kommunen som udgangspunkt tilslutter sig forpligtende SKI-aftaler og anvender relevante frivillige SKI-aftaler.

Før et eget udbud eller en anden aftale iværksættes på et område med en relevant SKI-aftale, skal det dokumenteres, at SKI-aftalen ikke dækker kommunens behov.

Deltagelse i Indkøbsfælleskab Nordsjællands (IN) udbud videreføres med mulighed for undtagelse, når der er en særlig grund til det.

Forsyningssikkerhed og internationale leverancer

Under fokusområdet kerneforretningen er der nye særskilte afsnit om forsyningssikkerhed og risici i leverandør- og underleverandørkæder. For indkøb med betydning for drift, kritiske funktioner, it, data eller beredskab skal relevante forsynings-, sikkerheds- og datarisici indgå i den konkrete vurdering. Der er tilføjet en beskrivelse af håndtering af forhold knyttet til tredjelande og overførsel af personoplysninger.

Tilføjelserne skal ses i lyset af den geopolitiske usikkerhed, hvor krig, internationale spændinger, handelsrestriktioner og cybertrusler kan påvirke adgangen til varer, teknologi og digitale tjenester. Kommunens afhængighed af internationale leverandørkæder kan dermed få direkte betydning for opretholdelsen af den daglige drift og kritiske funktioner. Formålet er at styrke kommunens robusthed gennem større opmærksomhed på leverandørafhængigheder, alternative forsyningsmuligheder og sikker håndtering af data.

E-handel, aftaleanvendelse og leverandørkontrol 

Under afsnittet compliance og samarbejde fremhæves e-handel nu som foretrukken bestillingskanal for relevante varekøb. Dette skal blandt andet understøtte efterlevelsen af bekendtgørelsen om e-handel i offentlige indkøb, som med visse undtagelser forpligter kommunen til at anvende e-handel ved varekøb indenfor de områder, Økonomistyrelsen fastlægger. Samtidig er formålet at gøre det lettere for medarbejderne at anvende kommunens indkøbsaftaler, reducere manuelt arbejde og skabe bedre overblik over indkøbene og aftalernes anvendelse.

Afsnit om serviceattester er opdateret og præciseret med fokus på udelukkelsesgrunde og den nødvendige dokumentation.

Politisk behandling af udbud 

Afsnittet omkring den politiske behandling af alle udbud er præciseret på den måde, at det nu fremgår eksplicit, at alle udbud af varer og tjenesteydelser med en årlig kontraktværdi over 10 mio. kr. skal behandles i Økonomiudvalget og Byrådet på baggrund af behandling i relevant fagudvalg. Dette samme gør sig gældende i forhold til outsourcing.

Den gældende indkøbspolitiks bestemmelser om høring omkring udbud indenfor fritvalgsområdet er ikke medtaget. Årsagen hertil, er, at det ikke vurderes at have noget med indkøbspolitikken at gøre. Der lægges hermed op til, at dette håndteres i særskilte retningslinjer/rutiner.

Af bilag 1 og 2 fremgår Indkøbspolitik 2027-2031 og Indkøbspolitik 2022-2026.

Arbejdsklausuler og social ansvarlighed

Målet om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår videreføres uændret i de tre eksisterende arbejdsklausuler.

Arbejdsklausulerne vedlægges derimod ikke som bilag til Indkøbspolitik 2027-2031. En separat administrativ vedligeholdelse gør det muligt løbende at ajourføre og tilpasse arbejdsklausulerne efter behov uden at revidere selve indkøbspolitikken. Det foreslås således, at indkøbspolitikken fastlægger de overordnede principper, mens administrationen kan foretage tilpasninger indenfor disse rammer.

Af bilag 3, 4 og 5 fremgår kommunens tre arbejdsklausuler.

Inddragelse

Inddragelse af eksterne parter er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

170Beslutning om KKR Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2027-2028

Resume

Hvert andet år indgås en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud på social-, socialpsykiatri- og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen 2027-2028 skal indgås mellem hovedstadens kommuner og Region Østdanmark. KKR Hovedstaden godkendte aftalen 4. september 2026 og anbefaler Kommunalbestyrelserne og det forberedende Regionsråd i Region Østdanmark at godkende aftalen, så den kan træde i kraft 1. januar 2027.

Sagen behandles samtidigt i Social og Sundhed samt Børn, Skole og Familie samt Beskæftigelse, Erhverv og Unge.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

  1. Godkende Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2027-2028.

Historik

Beslutning fra Social og Sundhed den 4. november 2026, pkt. 77:

Anbefales.

Beslutning fra Børn, Skole og Familie den 5. november 2026, pkt. 92:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelse, Erhverv og Unge den 10. november 2026, pkt. 68:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 216:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunerne og den beliggende region skal hvert andet år indgå en rammeaftale. Selvom Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 samles til Region Østdanmark udarbejdes rammeaftalen for nuværende alene for kommunerne i hovedstaden. Fremover skal rammeaftalen forsøges ensrettet på tværs af KKR Hovedstaden og KKR Sjælland.

Indholdet af rammeaftalen er fastsat i Bekendtgørelse om rammeaftaler med videre på det sociale område.

Den samlede rammeaftale består af:

  • Hovedstadsregionens Rammeaftale 2027 og 2028
  • Bilag 1: Udvikling og samarbejde
  • Bilag 2: Aftaler og principper
  • Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af rammeaftalen.

Rammeaftalen er vedhæftet sagen som bilag.

Frederikssund Kommune har deltaget på embedsmandsniveau i udarbejdelsen af rammeaftalen. Her har fokus især været på, hvordan det fælleskommunale samarbejde kan bidrage til at sikre en relevant tilbudsvifte i hovedstadsregionen samt udvikling af data på socialområdet med henblik på levering af en årlig nøgletalsrapport.

Udvikling og samarbejde

Formålet med bilaget Udvikling og samarbejde er blandt andet at beskrive, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Østdanmark oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper med videre på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde.

Der er blandt andet fokus på de fælleskommunale styringsinitiativer for hovedstadsregionen. De beskriver den fælles retning, som kommuner og region ønsker at udvikle sammen. Bilaget beskriver også udviklingen af kapaciteten for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen samt erfaringerne med lånepuljen, hvor 250 pladser etableres i hovedstaden de kommende år.

De fælles kommunale styringsinitiativer er:

  1. Kommunerne skal have fælles tilgang til styring, takster og kontraktindgåelse
  2. Kommunerne skal sikre den rette kapacitet
  3. Kommunerne skal stille fælles kvalitetskrav til leverandører af tilbud til borgerne

Aftaler og principper

Det er kommunernes ansvar at sikre forsyningsforpligtelsen for de rette tilbud til borgerne på det specialiserede socialområde. Derfor er det et vilkår, at kommunerne køber og sælger pladser af hinanden.

Rammeaftalens bilag om aftaler og principper har til formål at sikre gode muligheder for samarbejde i disse situationer, herunder fastlægge rammerne for prissætning og opfølgning på udvikling i udgifter på offentlige tilbud beliggende i hovedstaden.

En central aftale i rammeaftalen er, at taksterne i de takstfinansierede tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samlet set for hver kommune maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen. På denne måde har kommunerne og regionen givet hinanden håndslag på at holde eventuelle takststigninger på et rimeligt niveau.

Oversigt over tilbud

Alle kommuner i hovedstaden og Region Hovedstaden har indberettet oplysninger om de tilbud, der opfylder kriterierne for at være omfattet af rammeaftalen. I Frederikssund Kommune er følgende tilbud på det specialiserede voksenområde omfattet af rammeaftalen: Gnisten, Klintegården, Skibbyhøj, Rosenfeldthusene, Lunden, Møllehaven, Lindevang, AKU-center Frederikssund, STU – Højagergaard.

Rammeaftalen omfatter ikke tilbud fra Frederikssund Kommune på det specialiserede børne- og ungeområde og specialundervisningsområdet.

Den samlede oversigt over rammeaftalens tilbud fremgår af rammeaftalens bilag 3.

Inddragelse

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Økonomi

Beslutning om at godkende Rammeaftale på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2027-2028 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet eventuelle afledte effekter forudsættes indeholdt i eksisterende rammer.

Bilag

171Beslutning om godkendelse af stiftelsesdokumenter for IT29 A/S

Resume

Det fremgår af Økonomiaftalen for 2026 mellem regeringen og KL, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal samle deres basale IT-drift i 4-5 fælleskommunale enheder. Formålet er at sikre øget cybersikkerhed og en økonomisk effektiv understøttelse af de deltagende kommuner. Det fremgår endvidere, at selskaberne inden udgangen af 2027 skal have overtaget kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur.

Byrådet forelægges med denne sag vedlagte stiftelsesdokumenter for selskabet til godkendelse. Stiftelsesdokumenterne er i vid udstrækning udarbejdet på baggrund af det materiale, som KL og Kammeradvokaten har udarbejdet til brug for denne proces.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler at:

  1. Godkende vedlagte ejeraftale (bilag 1) og vedtægt (bilag 2) i forbindelse med stiftelse af et fælleskommunalt aktieselskab for at varetage og udvikle fælles it-driftsopgaver for IT29 kommunerne.
  2. Godkende tillægsbevilling på 0,990 mio. kr. til kapitalindskud i aktieselskabet IT29 i 2026, som afsættes på finansposter og finansieres af kassen. Det påvirker således ikke service- og anlægsrammen.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 217:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelserne i 29 kommuner i Region Hovedstaden (incl. Solrød excl. Københavns Kommune) har besluttet sammen at stifte et fælleskommunalt aktieselskab (A/S). Der skal i forlængelse heraf vedtages stiftelsesdokumenter for selskabet, og selskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Selskabet har betegnelsen IT29. Der forventes derudover at blive stiftet 4 regionale IT-selskaber af de øvrige kommuner.

D   Der sigtes på, at IT29 stiftes i perioden 21. december - 31. december 2026 eller hurtigst muligt derefter, da dette er nødvendigt for at overholde tidsfristerne i Økonomiaftalen.

1.  1. Rammen for stiftelsesdokumenterne og senere yderligere politisk inddragelse

Stiftelsesdokumenterne bygger på udkast, som Kammeradvokaten har udarbejdet for KL, idet der er foretaget nogle justeringer bl.a. for at give en bedre mindretalsbeskyttelse.

Dokumenterne er nødvendige for at kunne stifte selskabet.

På grund af en meget stram tidsplan er der tale om midlertidige dokumenter, og dokumenterne vil blive revideret i løbet af 2027 - særligt med sigte på bestemmelserne om ejerkommunernes styring og indflydelse i selskabet, herunder udpegning og sammensætning af bestyrelsen. I løbet af 2027 gennemføres således en proces med bredere inddragelse også med det politisk niveau for at fastlægge dette.

De reviderede dokumenter vil blive forelagt kommunalbestyrelserne på ny. Der kan henvises til vedhæftede tidsplan for det videre arbejde (bilag 3).

2. Selskabets opgaver og hovedtræk i stiftelsesdokumenterne

Selskabets opgaver og hovedtrækkene i stiftelsesdokumenterne er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag 4.

Her kan fremhæves, at selskabet i første omfang i tråd med kommuneaftalen (fase1) vil overtage følgende opgaver:

-       Varetagelse af den basale IT‑drift for kommunerne, herunder drift af server‑ og netværksinfrastruktur (servere, netværk mv.), datacentre og relaterede tekniske platforme.

-       Implementering og drift af grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger i relation til server og netværk. Dette drejer sig bl.a. om sikkerhedskopi, gendannelse, logning, overvågning af infrastruktur, herunder evnen til at opdage cyberangreb hos og på tværs af kommunerne, samt passende beredskab til håndtering af hændelser på infrastrukturniveau.

Om indholdet af stiftelsesdokumenterne kan fremhæves følgende:

-       Selskabet har ikke et erhvervsøkonomisk formål, og overskud skal som udgangspunkt reinvesteres i selskabet (”hvile i sig selv”).

-       Ejerkommunernes kapitalindskud og aktieandel bygger på den enkelte kommunes indbyggertal.

-       Alle kommuner har ret til at deltage på generalforsamlingen og har stemmeret i forhold til deres aktieandel.

-       Beslutninger om minimumssikkerhedsniveauet for kommunerne og prisen herfor (den såkaldte grundpakke) samt udgifter derudover af en vis størrelse for kommunerne samt overførsel af yderligere opgaver til selskabet (fase 2) kræver kvalificeret flertal (3/4 flertal) på generalforsamlingen.

-       Selskabet ledes i en interimsperiode på maksimalt 2 år af en bestyrelse bestående af 8 kommunaldirektører. Bestyrelsen kan sammen med formandskabet i KKR udpege en ekstern bestyrelsesformand.

En model med en midlertidig embedsmandsbestyrelse i op til 2 år er beskrevet af Kammeradvokaten, og der forventes at blive nedsat bestyrelser helt eller delvist bestående af embedsmænd i de øvrige fælleskommunale IT-selskaber. Der kan henvises til oversigten i bilag 5.

Som følge af tidsfristerne i økonomiaftalen har det ikke været tidsmæssigt muligt at gennemføre en nærmere drøftelse af andre modeller for udpegning og sammensætning af en bestyrelse i første omgang.

1.  3. Særligt om ejerkommunernes finansiering af selskabet

Ejerkommunernes finansiering af selskabet falder overordnet i tre dele; stiftelsen af selskabet, kommunens engangsudgifter forbundet med at overgå til IT29 efter 1. januar 2028 samt den løbende betaling til selskabet efter 1. januar 2028.

  1. Første del er den finansiering, der er nødvendig for at sikre, at selskabet kommer i drift. Denne finansiering udgøres af stiftelseskapitalen på 27,1 mio. kr., der skal sikre, at selskabet i opstartsfasen ledes af en robust programorganisation, der har tilstrækkeligt med ressourcer til at drive etablering og opbygning af organisationen frem mod overtagelsen af kommunernes drift af server- og netværksinfrastruktur. Der er tale om en vurdering af selskabets kapitalbehov det første års tid efter stiftelsen.
  2. Anden del udgøres af de apportindskud (eksisterende IT-udstyr i kommuner) og den betaling (i det omfang, at en kommunes IT-udstyr ikke overtages af selskabet), der er nødvendig for, at selskabet kan levere minimumssikkerhedsniveauet til kommunerne (grundpakken), samt at kommunen kan modtage disse ydelser. Selskabet vil stille krav til det IT-udstyr, som overtages af selskabet fra kommunerne, idet udstyret skal kunne være en del af det minimumssikkerhedsniveau, som selskabet skal levere til kommunerne.

    Minimumssikkerhedsniveauet og prisen herfor skal som nævnt ovenfor vedtages på generalforsamlingen med kvalificeret flertal (3/4 flertal). En kommune har, når minimumssikkerhedsniveauet er vedtaget på generalforsamlingen, mulighed for at udskyde sin aftagerforpligtelse i op til 2 år (og dermed udskyde implementeringen og betalingen for grundpakken), ligesom kommunen i den periode kan vælge at udtræde af selskabet.

  3. Tredje del er den betaling, der er nødvendig for, at selskabet kan levere de aftalte ydelser til kommunerne, herunder for at selskabet er i løbende forsvarlig drift. Servicekatalog inklusive priser for grundpakken og tilkøbsydelser bliver udarbejdet i 2027 i forlængelse af oprettelsen af selskabet.

    Denne betaling vil gå til at betale for løbende driftsudgifter og selskabets investeringsbehov, f.eks. som følge af den teknologiske udvikling. Det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere investeringsbehovet som følge af den teknologiske udvikling, men det forventes som følge af truslerne mod cybersikkerheden at stige. Beslutning om prisen på grundpakken vil blive besluttet af generalforsamlingen forud for, at kommunerne begynder at aftage ydelser fra selskabet.

Der er i forhold til Kammeradvokatens udkast tilføjet en særlig bestemmelse om, at beslutninger, der påfører ejerkommunerne udgifter over en vis størrelse, skal vedtages af generalforsamlingen med kvalificeret flertal.

Bestemmelsen medfører, at følgende skal godkendes på generalforsamlingen med kvalificeret flertal:

  1. Når selskabets engangsinvesteringer overstiger den enkelte kommunes befolkningsmæssige andel af 300 mio. kr. (mellem ca. 3 og ca. 24 mio. kr. for den enkelte kommune).
  2. Øgede driftsudgifter, der overstiger den enkelte kommunes befolkningsmæssige andel af 100 mio. kr., (mellem ca. 1 og ca. 8 mio. kr. for den enkelte kommune).

I Kammeradvokatens udkast til ejeraftale er det bestyrelsen, som har beføjelserne til at godkende spørgsmål vedrørende økonomi, efter at selskabet går i drift. Der er derfor tale om en yderligere mindretalsbeskyttelse ift. skabelonen.

Udgifter udover de nævnte vil bestå af tilkøbsydelser, som besluttes og købes enkeltvis af de enkelte kommuner, når det tilbydes.

Inddragelse

Inddragelse er Ikke vurderet relevant.

Økonomi

Selskabet vil blive stiftet med en indskudskapital på kr. 27,1 mio. kr. finansieret af kommunerne ud fra ejerfordelingen, som er fastlagt på baggrund af indbyggertallet pr. 1. januar 2026, jf. oversigten i ejeraftalens § 6, stk. 1.

Frederikssund Kommunes andel udgør 0,990 mio.kr. Der gives en tillægsbevilling med denne sag til kapitalindskud i 2026. Fordelingen af indskudskapital fremgår af bilag 6. Bevillingen afsættes på finansposter og finansieres af kassen. Det påvirker således ikke service- og anlægsrammen.

Indskuddet fra kommunen tilføres som egenkapital til selskabet og indgår i finansieringen af selskabets aktiviteter i transitionsperioden. Efter godkendelse af sagen overføres beløbet til selskabet.

Bilag

172Beslutning om ændring af styrelsesvedtægten som følge af nedlæggelsen af bevillingsnævnet

Resume

Byrådets beslutning den 29. september 2026 (sag nr. 128) om at nedlægge Bevillingsnævnet og delegere kompetencen efter restaurationsloven til administrationen og Økonomiudvalget medfører en ændring af styrelsesvedtægten. Ændringer af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

  1. Godkende forslaget til ændring af styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommune.

Historik

Beslutning fra Byrådet, den 28. oktober 2026, punkt 153:

Indstillingen blev sat til afstemning.

For: Tina Tving Stauning (A) Kenneth Jensen (A), Senol Kahraman (A), Anne-Lise Kuhre (A), Jesper Wittenburg (A), Anna Poulsen (F), Janne Elsborg (F), Ali Moussa (F), Rasmus Petersen (Ø), Jeanette Hassel (C), Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), John Schmidt Andersen (V), Jens Jørgensen (V), Michael Tøgersen (I), Charlotte Drue (I), Chelle Lilly Albøge (I), Tobias Isaksson (I), Inge Messerschmidt (O), Gert Løfgren (O), Heidi Jørgensen (O).

Undlod: Therese Hejnfelt (C).

Indstillingen blev godkendt.

Fraværende: Susanne Bettina Jørgensen (A).

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 29. september 2026 at nedlægge Bevillingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2027.

Det blev samtidig besluttet, at beslutningskompetencen efter restaurationslovens §§ 10, 15 og 28 blev delegeret til administrationen, undtaget de sager, hvor politiet indstiller til afslag, eller hvor administrationen i øvrigt vurderer, at sagen omhandler forhold af principiel karakter, idet sådanne sager skal forelægges Økonomiudvalget til endelig afgørelse.

På den baggrund foreslår administrationen følgende tilføjelse nederst i § 11, stk. 5 i styrelsesvedtægten:

”• Restaurationsvirksomhed og alkoholbevillinger.”

Ændringer i kommunens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dages mellemrum, jf. kommunestyrelseslovens § 2, stk. 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

173Beslutning om opdatering af indsatsplan ved forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord

Resume

Indsatsplanen for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord er revideret på baggrund af erfaringerne fra seneste stormflod, og skal derfor godkendes på ny.

Teknik og Klima skal tage stilling til den reviderede indsatsplan og anbefale den over for Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

  1. Den reviderede indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord godkendes.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, den 3. november 2026, punkt 151:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 18. november 2026, punkt 218:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i november 2015 en indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord. Planen beskriver kommunens og beredskabets indsatser og organisering ved varsling om stormflod.

Efter den seneste stormflod blev indsatsen evalueret af de involverede dele af organisationen og beredskabet. Erfaringerne og efterfølgende input er indarbejdet i revisionen, hvor det har været relevant.

Planen er samtidig konsekvensrettet som følge af, at der siden sidste revision er etableret diger flere steder, som medfører ændringer i beredskabsindsatsen. Derudover besluttede Byrådet i april 2026 at forlænge kontrakten med leverandøren af WaterTubes, der indgår i beredskabsindsatsen, hvilket nu også afspejles relevante steder i Indsatsplanen.

Som led i revisionen udgår anvendelsen af kommunale medarbejdere som frivillige i tilfælde af stormflod, idet funktionen har haft begrænset effekt i forhold til beredskabsindsatsen. Med det forholdsvist nye sms-varslingssystem er det muligt mere målrettet at varsle borgere i områder, hvor der vil være særligt behov for det - f.eks. i forhold til at flytte biler til højere liggende områder i byen.

Beslutningen om ikke længere at udlægge sandsækkedepoter er ligeledes indarbejdet.

Den reviderede indsatsplan samler dermed det politisk besluttede serviceniveau og de organisatoriske og praktiske erfaringer fra den seneste stormflod i en opdateret plan (jf. bilag).

Inddragelse

Novafos, Frederiksborg Brand & Redning samt interne aktører er inddraget i evaluering og opdatering.

Økonomi

Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

174Anmodning om optagelse af sag om hjemtagelse af driften af Kulturhuset Elværket

Resume

Inge Messerschmidt (O) har, jf. byrådets forretningsorden § 3 og den kommunale styrelseslov § 11, anmodet om optagelse af sag om hjemtagelse af driften af Kulturhuset Elværket.

Indstilling

Forslagsstilleren foreslår, at:

  1. Beslutning fra byrådets møde 2. september 2026 sag 109 omgøres.
  2. Byrådet, grundet de nye oplysninger, sender nærværende anmodningssag til Fritid og Kultur med henblik på, i løbet af 2027, at afklare mulighederne for indgåelse af en ny driftsaftale med Elværksforeningen, der imødekommer de politiske ønsker fra budgetaftalen for 2026.
  3. Den gældende driftsaftale med Elværksforeningen i konsekvens heraf forlænges indtil ny aftale er indgået.

Sagsfremstilling

Inge Messerschmidt (O) har anmodet om at få følgende optaget på byrådets dagsorden:

"Inge Messerschmidt (O) anmoder hermed om genoptagelse af sag på byrådets dagsorden. Byrådet kan efter de almindelige kommunalretlige og forvaltningsretlige principper genoptage en sag og sætte den på dagsorden igen, hvis der er fremkommet nye og væsentlige oplysninger.

Med aftale om budget 2026-2029 blev det besluttet at få belyst mulighederne for at skabe et mere åbent kulturhus i Kulturhuset Elværket. Denne proces har varet gennem 2026 og blev afsluttet på byrådsmødet 2. september 2026 sag 109, hvor et flertal af byrådet besluttede, at Kulturhuset Elværket fra 1. januar 2027 skal omorganiseres til kommunal drift.

Indstilling:

Inge Messerschmidt Dansk Folkeparti anmoder om:

  1. at beslutning fra byrådets møde 2. september 2026 sag 109 omgøres.
  2. at byrådet, grundet de nye oplysninger, sender nærværende anmodningssag til Fritid og Kultur med henblik på, i løbet af 2027, at afklare mulighederne for indgåelse af en ny driftsaftale med Elværksforeningen, der imødekommer de politiske ønsker fra budgetaftalen for 2026.
  3. at den gældende driftsaftale med Elværksforeningen i konsekvens heraf forlænges indtil ny aftale er indgået.

Byrådets beslutning blev bl.a. taget ud fra massive udtalelser om, at personalet ikke bliver behandlet ordentligt. At personalet er bange for bestyrelsen. At personalegruppen ikke har fået mulighed for at deltage i dialog mv. med administrationen.

Jeg har som byrådsmedlem efterfølgende søgt "sagsindsigt efter kommunestyrelseslovens § 9".

I disse akter kan jeg ingen steder læse, at disse påstande skulle være korrekte. Til gengæld er det tydeligt, at både bestyrelsen og personalet flere gange har opfordret til dialog, dog uden reaktion fra kommunens side.

En anden væsentlig faktor er den mail byrådet har modtaget 4. november 2026 med oplysninger der voldsomt modstrider det grundlag byrådet 2. september skulle træffe beslutning ud fra.

Dette er helt nyt for mig:

  1. Man har set bort fra den drifts-/opgavevaretagelse som i dag sker på frivillig basis fra Elværksforeningens bestyrelse - og de services, som foreningen forestår ved egen indtægtsdækket virksomhed. Oversigt med faste opgaver og medgået arbejdstid vedlægges som bilag 1.

    Af denne fremgår det, at der med den valgte organisering mistes op imod et årsværk i frivillig arbejdskraft til at understøtte drift og ledelse af huset. En normering, der ikke er afsat penge til i kommunens driftsramme til huset fra 1. januar 2027, og som dermed uvægerligt vil presse husets personale yderligere, og ramme brugerne og standarden/servicen i huset hårdt. Der mangler med andre ord cirka kr. 500.000,- årligt i driftsbudgettet til den øgede lønomkostning, hvis det aktuelle service- og aktivitetsniveau i huset skal opretholdes.

  2. Det bestyrkes yderligere af, at det kommunale driftstilskud aldrig har dækket den basisdrift det skal jf. driftsaftalens §§ 2 og 6. Som bilag 2a vedlægges en revisionspåtegnet opgørelse over Elværksforeningens økonomi opdelt på kommunal drift og vores egen virksomhed. Den udviser et underskud på godt kr. 440.000,- som Elværksforeningen har dækket af egne midler.

    Som bilag 2b er vedlagt Elværksforeningens redegørelse for de økonomiske opgørelser.

  3. Kommunens administration har oplyst, at den selv vil kunne opretholde den indtægtsdækkede virksomhed, som Elværksforeningen hidtil har haft. Som bilag 3 vedlægges et notat fra sag nr. 78 på det daværende Kultur- og Fritidsudvalgs møde den 6. september 2018. I notatet er markeret de relevante afsnit på side 4, 5 og 7 i notatet, som viser noget andet.

    Det er i denne forbindelse afgørende, at foreningen ikke anvender det kommunale tilskud til at skabe indtægt, og at vi alene har salg til brugere af huset i forbindelse med arrangementer – altså ikke offentligt/erhvervsmæssigt salg, men alene til en lukket kreds.

    Der ses her bort fra benyttelses af huset, hvilket er i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven (§ 16, stk. 2 og § 21), og da også andre foreninger (brugere) har salg i huset ved deres arrangementer.

    Der anvendes i sagens natur fortrinsvist frivillige kræfter og eget aflønnet personale til varetagelse af den indtægtsdækkede virksomhed.

  4. Størstedelen af husets aktiver tilhører Elværksforeningen og vil skulle erhverves af kommunen som led i en virksomhedsoverdragelse.

    Opgørelsens hovedtal er vedlagt som bilag 4. Denne udviser i første omgang en foreløbig opgørelse af driftsmateriel og -inventer på kr. 1,8 mio. i foreningens favør.

  5. Kommunens opsigelse af driftsaftalen, og den efterfølgende proces med registrering af alle aktiver, har påført Elværksforeningen store omkostninger - både i form af medgået arbejdstid for foreningens frivillige og personale, brug af revisor til udarbejdelse af opgørelse og køb af juridisk bistand. Disse omkostninger, som anslået allerede nu beløber sig til over kr. 100.000,- har Elværksforeningen naturligt nok en forventning om at få kompenseret af kommunen.

Pga. af disse væsentlige nye oplysninger anmoder jeg om, at sagen genoptages på byrådets dagsorden til realitetsbehandling.”

Bilag

175Anmodning om optagelse af sag om frivilligpris på social og sundhedsområdet

Resume

Susanne Bettina Jørgensen (A) og Charlotte Drue (I) har i henhold til byrådets forretningsordens § 3 og styrelseslovens § 11 anmodet om at få optaget en sag på byrådets dagsorden angående oprettelsen af en frivilligpris på Social- og Sundhedsområdet.

Indstilling

Forslagsstillerne foreslår, at:

Administrationen udarbejder et oplæg til en sag i Social- og Sundhedsudvalget om etablering af en årlig frivillighedspris på social- og sundhedsområdet, herunder forslag til kriterier, nomineringsproces, prisform og økonomi, med henblik på første uddeling i 2027.

Når frivillige vælger at bruge deres fritid på at hjælpe andre, skaber de værdier, som ikke kan opgøres i budgetter og regneark. De skaber fællesskab, tryghed, omsorg og livskvalitet. Med en frivillighedspris ønsker Frederikssund Kommune at sende et klart signal om, at vi ser, værdsætter og anerkender den enorme indsats, som hver eneste dag ydes af frivillige borgere og foreninger. Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for en stærk kommune.

Sagsfremstilling

Susanne Bettina Jørgensen (A) og Charlotte Drue (I) har anmodet om at få optaget følgende på byrådets dagsorden, jf. forretningsordenens § 3 og styrelseslovens § 11:

"INITIATIVSAG: ETABLERING AF EN FRIVILLIGHEDSPRIS PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET I FREDERIKSSUND KOMMUNE

Forslagsstillere:

Susanne Bettina Jørgensen (A) og Charlotte Drue (I)

Forslag

Det foreslås, at Frederikssund Kommune etablerer en årlig Frivillighedspris på social- og sundhedsområdet, som uddeles til en frivillig forening, gruppe eller person, der har ydet en særlig indsats for borgere i kommunen på social- og sundhedsområdet.

Prisen kan uddeles i forbindelse med en eksisterende kommunal begivenhed eller ved et selvstændigt arrangement, hvor frivilligheden sættes i centrum. Frivillig fredag kunne være oplagt.

Baggrund

Frederikssund Kommune er hjemsted for et stærkt og engageret foreningsliv, hvor hundredvis af frivillige hver eneste dag gør en forskel for andre mennesker. Indsatserne spænder bredt fra støtte til ældre, mennesker med psykiske udfordringer, pårørende, ensomme borgere og mennesker med handicap til fællesskaber, sociale aktiviteter og rådgivning.

Foreninger som Ældre Sagen, Bedre Psykiatri, Danske Seniorer, Natteravnene, DiNa og mange andre lokale foreninger og frivillige bidrager med en uvurderlig indsats, som supplerer de kommunale tilbud og er med til at skabe livskvalitet, nærvær og fællesskab for mange borgere.

De frivillige er ofte de mennesker, der har tid til at lytte, skabe relationer og række hånden ud til dem, som har brug for støtte. De er med til at bekæmpe ensomhed, styrke mental trivsel og sikre, at flere borgere føler sig som en del af et fællesskab.

Samtidig oplever mange foreninger udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige. Netop derfor er anerkendelse vigtig. Når vi som kommune synligt værdsætter de frivilliges indsats, sender vi et tydeligt signal om, at deres arbejde gør en reel forskel og at deres engagement bliver set og værdsat.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde peger på, at anerkendelse er en afgørende faktor for både motivation og fastholdelse af frivillige. Frivillige motiveres i høj grad af oplevelsen af, at deres indsats bliver set, værdsat og gør en konkret forskel for andre mennesker. Anerkendelse er derfor ikke alene et symbolsk skulderklap, men et vigtigt redskab til at understøtte et stærkt og bæredygtigt civilsamfund. Når frivillige oplever, at deres engagement bliver værdsat, styrkes både tilknytningen til fællesskabet og lysten til fortsat at bidrage. Netop derfor er synlig anerkendelse en vigtig investering i fremtidens frivillighed.

Formål

Formålet med en frivillighedspris er:

  • At anerkende den store indsats, som frivillige og frivillige foreninger yder på  Social- og sundhedsområdet.
  • At skabe synlighed om frivillighedens betydning for borgernes trivsel og livskvalitet.
  • At inspirere flere borgere til at engagere sig i frivilligt arbejde.
  • At styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundets aktører.
  • At sætte fokus på de mange mennesker, som hver dag gør en forskel for andre uden tanke på egen vinding.

Begrundelse

Velfærd skabes ikke alene gennem kommunale indsatser. Den skabes også gennem de mange fællesskaber og relationer, som frivillige bidrager til hver eneste dag.

I en tid, hvor flere borgere lever med kroniske sygdomme, psykiske udfordringer eller oplever ensomhed, spiller civilsamfundet en stadig vigtigere rolle. De frivillige organisationer er ofte det bindeled, der skaber håb, netværk og livsglæde.

En frivillighedspris vil være en relativt lille investering, men den vil have stor symbolsk værdi. Prisen vil være en synlig anerkendelse af de mennesker, der vælger at bruge deres fritid på at gøre livet bedre for andre borgere i Frederikssund Kommune.

Forskning og analyser på området viser, at anerkendelse, feedback og synlig værdsættelse af frivilliges engagement har stor betydning for trivsel, tilfredshed og fastholdelse. Frivillige oplever, at opmærksomhed på deres indsats er en anerkendelse af det engagement og den tid, de investerer i at hjælpe andre mennesker. En målrettet indsats for at synliggøre og værdsætte frivilligheden kan derfor bidrage til både at fastholde eksisterende frivillige og inspirere nye borgere til at engagere sig.

Frivillige oplever, at opmærksomhed på deres indsats er en anerkendelse af det engagement, de lægger i arbejdet for andre.

En frivillighedspris vil derfor ikke alene være en hæder til modtageren. Den vil også sende et stærkt signal til alle frivillige i Frederikssund Kommune om, at deres indsats værdsættes, og at kommunen ser frivilligheden som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at skabe trivsel, fællesskab og livskvalitet for borgerne. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor mange foreninger oplever udfordringer med at rekruttere nye frivillige og fastholde eksisterende kræfter.

Indstilling

Det indstilles, at administrationen udarbejder et oplæg til en sag i Social- og Sundhedsudvalget om etablering af en årlig frivillighedspris på social- og sundhedsområdet, herunder forslag til kriterier, nomineringsproces, prisform og økonomi, med henblik på første uddeling i 2027.

Når frivillige vælger at bruge deres fritid på at hjælpe andre, skaber de værdier, som ikke kan opgøres i budgetter og regneark. De skaber fællesskab, tryghed, omsorg og livskvalitet. Med en frivillighedspris ønsker Frederikssund Kommune at sende et klart signal om, at vi ser, værdsætter og anerkender den enorme indsats, som hver eneste dag ydes af frivillige borgere og foreninger. Et stærkt civilsamfund er en forudsætning for en stærk kommune.

Susanne Bettina Jørgensen (A)

Charlotte Drue (I)

176Meddelelser

177Beslutning om mulighed for opførelse af privat bygning på kommunal grund (Lukket punkt)

178Underskrifter

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.