Byrådets møde den 28. oktober 2026

Sagsfremstilling

Formål og rammer for Byrådets spørgetid i Frederikssund Kommune

Formål med spørgetiden

Formålet med Byrådets spørgetid er, at give borgerne mulighed for at få svar på spørgsmål af almen interesse om kommunale forhold. Der kan ikke stilles spørgsmål til personsager.

Spørgsmål, der ikke anses for at være af generel interesse og dermed ikke er egnet til besvarelse i et offentligt møde, vil blive besvaret af administrationen, og svaret sendes direkte til borgeren.

Byrådets møder er offentlige og livestreames. Dette gælder også spørgetiden.

Hvordan og hvornår afvikles spørgetiden

Byrådets spørgetid afvikles umiddelbart før Byrådets ordinære møder. Spørgetiden er højst 30 minutter.

I spørgetiden besvares de skriftlige spørgsmål først.

Hvis der er så mange spørgsmål, at de ikke kan besvares inden for spørgetiden, udsættes de sidst indkomne spørgsmål til næste spørgetid.

Er der ingen spørgsmål, eller bruges spørgetiden ikke helt, så begynder forhandlingerne om sagerne på dagsordenen. Når de politiske forhandlinger er begyndt, slutter spørgetiden.

Spørgsmål til Byrådet kan stilles af enhver borger i Frederikssund Kommune. Den der stiller spørgsmålet skal være til stede i byrådssalen. Borgmesteren afgør, hvem der skal besvare spørgsmålet.

Borgmesteren kan afvise spørgsmål, der genfremsættes i samme eller lignende form mindre end 6 måneder efter den seneste besvarelse.

Spørgetiden suspenderes i de sidste 4 ordinære møder i hver byrådsperiode. Der er ikke spørgetid forud for møder, hvor forslag til kommunens årsbudget behandles.

Præcisering omkring spørgsmålene

1. Spørgsmål kan stilles skriftligt forud for Byrådets møde, så spørgeren kan være sikker på at få et fyldestgørende svar. Spørgsmål kan også stilles mundtligt på selve mødet.

Skriftlige spørgsmål skal være modtaget på Rådhuset senest 8 dage før det byrådsmøde, hvor det ønskes besvaret. Spørgeren kan indsende spørgsmål via en formular på hjemmesiden, hvor der samtidig gives samtykke til, at spørgsmålet må offentliggøres.

2. Spørgsmål kan også sendes til: Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund. Skriv på kuverten ”Til Byrådets spørgetid”. Der skal oplyses navn og adresse. Hvis spørgeren har brug for hjælp til formulering og nedskrivning af spørgsmålet, kan spørgeren henvende

sig på et af kommunens folkebiblioteker og få hjælp.

3. Det er Borgmesteren, der læser de skriftlige spørgsmål op, inden de besvares. Spørgeren får dernæst mulighed for kort at uddybe spørgsmålet.

4. Spørgeren kan også møde op i spørgetiden og stille sit spørgsmål mundtligt, når Borgmesteren giver spørgeren taletid. Inden spørgsmålet stilles, skal oplyses navn og adresse. Det er ikke sikkert, at spørgeren kan få svar på spørgsmålet med det samme, hvis noget skal undersøges nærmere – og spørgeren vil i så fald i stedet modtage et skriftligt svar fra administrationen efterfølgende.

5. Alle spørgsmål skal være korte og må normalt kun tage 1 minut at stille og 2 minutter at besvare. Herudover kan gives tid til kort replik og duplik.

6. Hver spørger kan højst stille 2 spørgsmål på et møde.

7. Spørgsmål skal være formuleret i en ordentlig tone, må ikke omtale navngivne medarbejdere eller have karakter af at være chikanerende, injurierende eller racistiske.

8. Spørgsmål vedrørende punkter der er optaget på dagsordenen på det pågældende møde, besvares under sagens behandling.

9. Har spørgeren stillet et spørgsmål til Byrådet, skal spørgeren være til stede ved besvarelsen, ellers bliver spørgsmålet ikke besvaret.

10. Spørgsmål, der er stillet skriftlig, vil – sammen med svaret – blive offentliggjort på kommunens hjemmeside efter Byrådets møde. Der er link hertil i referatet.

11. Spørgetiden ledes af Borgmesteren, der også afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om reglerne for spørgetiden.

Resume

I denne sag skal der behandles sag om etablering af et flerårig kommunalt jordhåndteringsprojekt i Vinge. Jordhåndteringsprojektet er en egentlig udmøntning af jordhåndteringsstrategien for Vinge fra 2022.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Proces for etablering af et flerårigt kommunalt jordhåndteringsprojekt i Vinge godkendes.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 189:

Økonomiudvalget anbefaler at godkende en igangsætning af en analyse af etableringen af et eventuelt flerårigt kommunalt jordhåndteringsprojekt.

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I), Jeanette Hassel (C), Anna Poulsen (F).

Imod: Chelle Lilly Albøge (I).

Chelle Lilly Albøge har følgende mindretalsudtalelse: "Jeg støtter gerne ambitionen om at genanvende jord lokalt i Vinge, men jeg mener ikke, at kommunen selv skal være aktør på markedet, og jeg frygter at dette kan konkurrence forvride vilkårene for det private erhvervsliv."

Sagsfremstilling

Vinge bygger på en ambitiøs vision om at genanvende overskudsjord som en aktiv del af byens udvikling – altså at give noget tilbage til byen.

I 2022 vedtog Byrådet en jordhåndteringsstrategi og et tilhørende idékatalog for håndtering af jord i Vinge (begge dokumenter er vedlagt sagen som bilag). Siden da er strategien blevet omsat til praksis gennem en række mindre lokale projekter. Derudover er arbejdet med et større bakkelandskab ved indkørslen til Vinge sat i gang.

Administrationen har undersøgt, hvordan andre kommuner arbejder med flerårige kommunale jordprojekter. Erfaringerne peger på, at der er mulighed for at etablere en robust og langsigtet model for håndtering af overskudsjord – både fra Vinge og fra øvrige kommunale projekter. På den baggrund foreslås det, at der arbejdes videre med en model, hvor Frederikssund Kommune kan sikre, at den ambitiøse vision for genanvendelse af overskudsjord fastholdes og udvikles.

En brugerfinansieret model for jordhåndtering

Det foreslås, at kommunens modtagelse af jord til landskabstekniske anlæg organiseres som et takstfinansieret og brugerfinansieret område. Modellen tager afsæt i samme grundprincip som affaldsområdet: De brugere, der leverer jord til anlæggene, finansierer de omkostninger, der er forbundet med jordmodtagelsen. Området skal således hvile i sig selv uden skattefinansiering og uden at generere et overskud.

Det indebærer følgende fire hovedprincipper:

1. Samme logik som affaldsområdet

Tilført jord er som udgangspunkt affald efter affaldsreglerne, indtil jorden er nyttiggjort i et konkret, planlagt anlæg.

Jordmodtagelsen kan derfor undersøges organiseret efter en model, der bygger på principperne for kommunale affaldsordninger. Gebyrerne fastsættes efter reglerne om omkostningsægte brugerbetaling, således at de samlede indtægter over tid dækker de omkostninger, der er forbundet med ordningen.

2. En selvstændig økonomi

Jordprojektet etableres som et særskilt brugerfinansieret område i kommunens budget- og regnskabssystem.

Udgifter til eksempelvis rådgivning, planlægning, anlæg, jordhåndtering og efterfølgende pleje registreres særskilt. Tilsvarende føres indtægterne fra jordtakster tilbage til området.

Det skaber en klar økonomisk adskillelse fra den skattefinansierede drift.

3. Taksten beregnes ud fra kostprisen

Taksterne fastsættes med udgangspunkt i de samlede forventede omkostninger over anlæggets levetid og den forventede mængde jord, der skal håndteres.

Taksten kan dermed beregnes som en kostpris pr. m³ eller ton jord.

Byrådet fastsætter taksterne i forbindelse med det årlige takstblad. Over- eller underdækning håndteres løbende, så området over tid hviler i sig selv. Der bør som udgangspunkt arbejdes med en flerårig økonomisk planlægning, eksempelvis en femårig horisont.

4. Gennemsigtighed og politisk styring

Som på affaldsområdet opgøres det årligt, om jordprojektet har en over- eller underdækning. En særskilt mellemregning med kommunens kasse vil give et tydeligt styringsværktøj for både administrationen og Byrådet. Samtidig vil modellen gøre det muligt at følge projektets økonomi og løbende vurdere, om forudsætningerne for projektet fortsat holder.

Proces for at komme videre

Før der træffes beslutning om at etablere et konkret kommunalt jordprojekt, anbefales det at gennemføre en foranalyse. Foranalysen skal afdække projektets muligheder, økonomi og risici. Der skal udarbejdes en markedsanalyse, undersøges jura, miljø, geoteknik og finansiering.

Foranalysen skal samtidig afklare, hvordan et kommunalt jordprojekt kan organiseres og drives, og hvordan priserne for jordmodtagelse kan fastsættes.

Det skal blandt andet vurderes i forhold til:

• kommunalfuldmagten
• hvile-i-sig-selv-principper
• statsstøtteregler
• konkurrence- og udbudsregler
• affalds- og miljøreguleringen
• hvilke projekter der kan modtage overskudsjord
• hvor store jordmængder der forventes
• mulighederne for takstfinansiering
• de juridiske og myndighedsmæssige rammer
• risici og organisatoriske behov
• en prioritering af de konkrete projektområder.

På baggrund af foranalysen forelægges en ny politisk sag med forslag til 2-4 prioriterede projekter, businesscase og tidsplan.

De nødvendige indsatser og rådgivningsbistand til at udarbejde foranalysen findes indenfor Vinges nuværende budget.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Det forventes, at der fremlægges en ny politisk sag, når resultatet af foranalysen foreligger.

Bilag

• Idekatalog til jordhåndteringsstrategi Vinge 2022, vedtaget.pdf
• Jordhåndteringsstrategi Vinge 2022. Strategi for bæredygtig jordhåndtering, vedtaget.pdf

Resume

Udviklingen i Vinge er godt i gang. Med denne sag skal Økonomiudvalget overfor Byrådet anbefale en proces for udarbejdelse af næste fase af byudviklingen i form af Vinges handleplan for 2027-2030.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Godkende proces for udarbejdelse af Vinges handleplan 2027-2030

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 190:

Anbefales.

Undlod: Tina Tving Stauning (A).

Sagsfremstilling

Vinge står på et ambitiøs kvalitetsprogram, som sætter retningen for udviklingen af Vinge. Der har tidligere været arbejdet med en plan for, hvilke projekter der skulle igangsættes i Vinge. Denne plan er gennemført, og det er tid til at udarbejde en ny handle- og etapeplan for udviklingen.

For at skabe det bedste udgangspunkt for en ny samlet handleplan er der udarbejdet markedsanalyser af byens geografiske- og planmæssige udviklingsmuligheder samt undersøgt interessen for at flytte til Vinge. Når disse undersøgelser er færdige, vil de blive fremlagt for Byrådet.

En samlet handle- og etapeplan for de næste års udvikling skal sikre en strategisk og økonomisk afstemt udviklingstakt. Planen skal danne grundlag for en bolig- og erhvervsudvikling, der sikrer fremdrift og en balanceret udvikling i takt med de kommunale investeringer. Administrationen anbefaler en proces for Byråd og Økonomiudvalg, hvor de næste års udvikling i Vinge igangsættes.

Der er vedlagt en overordnet procesplan med politiske milepæle, som danner afsæt for en samlet handle- og etapeplan for Vinges udvikling 2027-2030+.

Nedenfor opsummeres kort de politiske milepæle, der er skitseret i det vedlagte bilag:

1. Markedsanalyser for Vinge udarbejdes i 3. kvartal 2026
2. Temamøde for Byrådet med præsentation af markedsanalyser - november 2026
3. Workshop med Byrådet med prioriterede ønsker til byudviklingen - januar 2027
4. Drøftelse i Økonomiudvalget af udkast 1 til handleplan med afsæt i workshopopsamling - 1. kvartal 2027
5. Vingevandring for Byrådet og præsentation af udkast 2 til handleplan - april 2027
6. Politisk behandling af handle- og etapeplan - maj 2027

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet eventuelle afledte og endnu ikke budgetterede tiltag i forbindelse med en revideret handle- og etapeplan forudsættes forelagt i særskilte sager.

Bilag

• Procesplan vejen mod handleplan for Vinge 2027-2030

Resume

Snostrupvej skal i fremtiden sikre adgang til Bakkekvarteret, som Ikano er ved at bygge. Strækningen mellem Snostrup Kirke og jernbanen er i meget dårlig stand og meget smal, ca. 3 meter bred. I dag er det ikke muligt for to busser at passere hinanden. Ved denne sag anmodes om bemyndigelse til opkøb af et areal, der muliggør anlæg af en bredere vej. Arealkøbet kan finansieres via allerede afsatte anlægsmidler.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. Administrationen får bemyndigelse til at købe et mindre areal langs med Snostrupvej, således at det på sigt er muligt at etablere en bredere vej.
2. Der gives en anlægsbevilling på 0,025 mio. kr. til opkøb af arealet, som finansieres ved en tilsvarende reduktion af den allerede afsatte anlægsbevilling til projektet.

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 23. september 2026, punkt 168:

Udsat.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 191:

Indstillingspunkt 1-2 anbefales.

Sagsfremstilling

På Byrådsmødet den 24. maj 2023 blev det besluttet, at Snostrupvej skal drejes ned i Vinge Boulevard, så der kommer et T-kryds mellem Vinge Boulevard og Snostrupvej, hvor bilister fra Snostrupvej har vigepligt. Snostrupvej er kun 3 meter bred, og her er det ikke muligt for fx to busser at passere hinanden. Med udbygning af Vinge er det derfor nødvendigt at udvide vejen.

I forbindelse med vedtagelse af lokalplan 160 for boliger i Bakkekvarteret i Vinge er det vedtaget, at der skal laves to overkørsler til Snostrupvej, så man kan komme til og fra Bakkekvarteret fra Snostrupvej.

Snostrupvej bliver dermed i fremtiden en vej i byzone, der vil ligge i udkanten af Vinge. Udvidelsen af vejen vil ikke fortsætte ind i den eksisterende lokalplan for Snostrup.

Administrationen har været i dialog med naboerne, som umiddelbart er positivt indstillet overfor at sælge et mindre areal, så vejen kan komme i bedre stand og i fremtiden have en bredde, således at to køretøjer kan passere hinanden. Vejen bliver 5.6 m bred med længdeparkering på enkelte strækninger ind imod Bakkekvarteret. Langs med vejen anlægger Ikano en grussti, som ligger på deres areal.

I forbindelse med omlægning af stier syd for Boulevarden er der et restareal i overskud. Dette areal forventes overdraget og modregnet i forhold til Ikano. Arealet kan ses på planen i bilag 1.

Renoveringen forventes at koste 1.3 mio. kr. P-pladser og cykelsti langs Snostrupvej betales af Ikano. Tidsplanen og finansieringen af renoveringen ligger på nuværende tidspunkt ikke fast. Det afhænger af Ikanos byggeri. Det forventes, at anlæg af vejstykket vil blive realiseret indenfor en årrække, og der vil efterfølgende fremlægges en politisk sag for godkendelse af projektet.

Administrationen forelægger allerede nu en sag med henblik på anskaffelse af det nødvendige areal her i 2026. Udgiften til erhvervelse af arealet tages fra budgettet fra Vinge anlægsbudget for område I og C. Beløbet skønnes til under 25.000 kr.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Den indstillede tillægsbevilling på 0,025 mio. kr. forudsættes finansieret af allerede afsatte anlægsmidler til anlægsprojektet Vinge – Område I+C, vej og parkering. Der er aktuelt et restbudget på 3,2 mio. kr. i 2026.

Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er afsat anlægsmidler til gennemførelse af selve anlægsprojektet, som er estimeret til ca. 1,3 mio. kr.

Når anlægsprojektet ønskes igangsat, vil der derfor blive fremlagt en særskilt ny politisk bevillingssag.

Bilag

• Snostrupvej_Arealer

Resume

De 29 kommuner i IT29 skal træffe beslutning om selskabsformen for den fælles IT-serviceorganisation. På baggrund af en samlet vurdering af fleksibilitet ift. indfasning af opgaverne og udvidelse af opgaveporteføljen, den administrative drift og økonomi anbefales det, at IT29 etableres som et aktieselskab (A/S). Valget af selskabsform vedrører alene den juridiske ramme for organisationen og har ikke betydning for senere beslutninger om bestyrelsessammensætning, ejerindflydelse på generalforsamlingen o.lign.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at:

1. IT29 etableres som et aktieselskab (A/S).

Historik

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 192:

Indstillingen blev sat til afstemning:

For: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O), Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Jeanette Hassel (C).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A).

Indstillingen blev anbefalet.

Tina Tving Stauning (A) har følgende mindretalsudtalelse: "Socialdemokratiet stemmer imod, da vi ønsker at selskabet etableres som et I/S."

Sagsfremstilling

Baggrund

Regeringen og KL har i økonomiaftalerne for 2026 og 2027 aftalt, at kommunernes basale it-drift i forhold til server- og netværksinfrastruktur skal samles i fælleskommunale IT-driftsenheder, kaldet IT-serviceorganisationer. De nye enheder skal være etableret som selskaber senest den 1. januar 2027. Det er desuden ambitionen fra regeringen og i økonomiaftalerne, at IT-serviceorganisationerne på et senere tidspunkt også skal overtage større dele af kommunernes almindelige IT-service. Regeringen og KL vil gå i videre dialog om den konkrete indfrielse frem mod økonomiaftalen for 2028. Formålet er at styrke cybersikkerheden gennem professionalisering, øget specialisering og større faglige miljøer.

Kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. Københavns og inkl. Solrød Kommuner) har besluttet at etablere IT-serviceorganisationen IT29. For Frederikssund Kommunes vedkommende godkendte Byrådet dette på møde den 27. maj 2026, sag 77. Valg af selskabsform er en nødvendig forudsætning for det videre stiftelsesarbejde. Der skal derfor træffes beslutning om valg af selskabsform for IT29.

Anbefaling

De 29 kommuner anbefaler på administrativt niveau, at IT29 etableres som et aktieselskab (A/S).

Både et aktieselskab (A/S) og et § 60-fællesskab (I/S) kan levere de opgaver, der ligger i kommunernes basale it-drift og på et senere tidspunkt den almindelige IT-service. På baggrund af en juridisk gennemgang, baseret på input fra PwC, Kammeradvokaten og KL, vurderer forvaltningen, at A/S-modellen giver de bedste rammer for etablering og udvikling af IT29. Vurderingen bygger blandt andet på hensyn til fleksibilitet ved udvidelse af opgaveporteføljen, mulighederne for fleksibel indfasning af kommunerne, den administrative drift samt økonomiske forhold vedrørende selskabsskat, moms og energiafgifter. Der lægges særligt vægt på tre forhold.

• Et A/S giver større fleksibilitet i forhold til nye opgaver, som er intentionen fra regeringen og i økonomiaftalerne. Hvis kommunerne på et senere tidspunkt skal udvide IT29's opgaveportefølje, kan dette som udgangspunkt ske inden for selskabets eksisterende rammer. I et I/S vil ændringer oftere kræve vedtægtsændringer og efterfølgende godkendelse af Ankestyrelsen.
• Et A/S har bedre muligheder for en fleksibel indfasning af opgaverne fra de 29 kommuner. Kommunerne har forskellige udgangspunkter for opgaveoverdragelsen, hvilket har praktisk betydning for etableringsfasen. A/S-modellen giver mulighed for at tilrettelægge indfasningen aftalebaseret og justere den løbende.
• A/S-modellen vurderes samlet set at give enklere rammer for den daglige drift af organisationen og personaleadministration. Selvom et A/S skal håndtere selskabsskat og moms, indebærer modellen færre bindinger i forhold til den fremtidige opgaveudvikling og giver det bedste grundlag for virksomhedens drift.

Fordelene ved et I/S er blandt andet, at selskabet ikke betaler selskabsskat, og at ydelser til ejerkommunerne kan leveres uden moms. Omvendt giver et I/S mindre fleksibilitet ved ændringer i opgaveporteføljen, ejerforhold og indfasning af opgaverne fra kommunerne.

De fire øvrige IT-serviceorganisationer har på nuværende tidspunkt valgt selskabsform. Midtjysk IT-fællesskab, som minder mest om IT29 i størrelse, har valg A/S. Det har kommunerne i Region Sjælland også, mens kommunerne i hhv. Nordjylland og Syddanmark har valgt I/S.

På baggrund af en samlet vurdering vurderer administrationen, på linje med de øvrige 28 kommuners forvaltninger, at fordelene ved A/S-modellen vejer tungest.

En mere detaljeret oversigt med fordele og ulemper ved A/S og I/S er vedlagt som bilag 1.

Indflydelse og styringsmæssige forhold

Valget mellem A/S og I/S i denne sag tager alene stilling til den juridiske selskabsform.

Valget mellem A/S og I/S har ikke betydning for kommunernes indflydelse på selskabet gennem repræsentation på generalforsamlingen (øverste myndighed i et aktieselskab) og sammensætningen af bestyrelsen (den øverste ledelse af selskabet). Spørgsmål om bestyrelsessammensætning, stemmeandele og ejerandele m.v. vil blive forelagt Byrådet i en særskilt sag i november. Byrådet tager med denne sag således alene stilling til valg af selskabsform.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1. Fordele og ulemper ved valg af selskabsform for IT29

Resume

Byrådets beslutning den 29. september 2026 (sag nr. 128) om at nedlægge Bevillingsnævnet og delegere kompetencen efter restaurationsloven til administrationen og Økonomiudvalget medfører en ændring af styrelsesvedtægten. Ændringer af styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådet at:

1. Godkende forslaget til ændring af styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommune.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 29. september 2026 at nedlægge Bevillingsnævnet med virkning fra den 1. januar 2027.

Det blev samtidig besluttet, at beslutningskompetencen efter restaurationslovens §§ 10, 15 og 28 blev delegeret til administrationen, undtaget de sager, hvor politiet indstiller til afslag, eller hvor administrationen i øvrigt vurderer, at sagen omhandler forhold af principiel karakter, idet sådanne sager skal forelægges Økonomiudvalget til endelig afgørelse.

På den baggrund foreslår administrationen følgende tilføjelse nederst i § 11, stk. 5 i styrelsesvedtægten:

”• Restaurationsvirksomhed og alkoholbevillinger.”

Ændringer i kommunens styrelsesvedtægt kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dages mellemrum, jf. kommunestyrelseslovens § 2, stk. 2.

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Opdateret version af styrelsesvedtægten for Frederikssund Kommune til 1.1.2027

Resume

Med denne sag skal udvalget beslutte, om der kan tilføres 0,85 mio. kr. til Kignæs digeprojekt fra Klimapuljen 2027 til at gennemføre miljøundersøgelser, der er nødvendige for at realisere det kommunale kystbeskyttelsesprojekt ved Kignæs.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der tilføres bruttoanlægsudgifter på 0,85 mio. kr. i 2027 til gennemførelse af nødvendige natur- og miljøvurderinger i forbindelse med det igangværende kommunale fællesprojekt ved Kignæs. Udgiften finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, den 6. oktober 2026, punkt 142:

Administrationens indstilling blev ikke tiltrådt.

Sagen oversendes til Økonomiudvalget. Udvalget anbefaler en tillægsbevilling.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 193:

Indstillingen fra Teknik og Klima blev sat til afstemning:

For: Rasmus Petersen (Ø), Anna Poulsen (F), Jesper Wittenburg (A), Tina Tving Stauning (A).

Imod: Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O), Jeanette Hessel (C).

Indstillingen blev forkastet.

Administrationens indstilling blev sat til afstemning:

For:  Anne Sofie Uhrskov (V), Hans Andersen (V), Jørgen Bech (V), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Inge Messerschmidt (O), Jeanette Hessel (C).

Imod: Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A).

Undlod: Anna Poulsen (F), Rasmus Petersen (Ø).

Indstillingen blev anbefalet.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i juni 2024 at igangsætte projektering af et nyt digeprojekt ved Kignæs. Der blev efterfølgende udarbejdet et Dispositionsforslag og et udkast til en bidragsfordeling. I november 2025 besluttede byrådet på baggrund af udarbejdede dispositionsforslag og bidragsfordeling at fremme digeprojektet ved Kignæs som et kommunalt fællesprojekt. Samtidigt bevilgede byrådet yderligere 0,4 mio. kr. til at udarbejde et myndighedsprojekt.

En ekstern juridisk konsulent har i sommeren 2026, på baggrund af det udarbejdede dispositionsforslag, tilkendegivet, at projektet udløser krav om en fuld Natura2000 konsekvensvurdering og udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Udgifterne på 0,85 mio. kr. til disse rapporter er ikke indeholdt i det nuværende projektbudget.

Finansiering af projektet

Kystbeskyttelsen skal finansieres af de grundejere, der får nytte af den. Tilførslen af midler skal derfor opfattes som en mellemfinansiering, der kan opkræves af grundejerne hvis projektet realiseres. Opkrævningen til grundejerne kan først ske, når projektet har opnået de nødvendige myndighedstilladelser samt en vedtaget bidragsfordeling. Det er derfor, at der er behov for en kommunal mellemfinansiering.

Kommunen skal betale en del af udgifterne som grundejer

Kignæshallen står til at skulle betale 43 % af de samlede udgifter til projektet. Det er kommunen, som ejer af Kignæshallen, der skal betale denne udgift. I de foreløbige økonomiske beregninger anslås denne udgift til ca. 112.000,- årligt i 25 år.

Kommunen sparer penge på beredskab og får en bedre oversvømmelsessikring

Etablering af kystbeskyttelsen medfører en besparelse på ca. 100.000 til abonnement og udrulning af watertubes ved Kignæshallen. Watertubes er en usikker form for beskyttelse (pga. risiko for punktering, bølgepåvirkning, ukorrekt montering mv.). Derudover kan de ikke beskytte til samme beskyttelsesniveau som en permanent kystbeskyttelse vil kunne.

Behov for miljøundersøgelser

Projektområdet grænser op til det EU-beskyttede Natura2000 område nr. 136 Roskildefjord og Jægerspris Nordskov. Det er nødvendigt at placere kystbeskyttelsen meget tæt på beskyttede naturtyper, og derudover kan det ikke udelukkes, at der i anlægsfasen vil ske midlertidige påvirkninger af de beskyttede naturværdier.

En ekstern jurist med speciale i miljø-ret har af disse grunde tilkendegivet, at der, jf. Kysthabitatbekendtgørelsen og Miljøvurderingsloven, skal gennemføres en fuld Natura2000 konsekvensvurdering samt en Miljøkonsekvensrapport.

Formålet med undersøgelserne er at supplere de indledende miljøscreeninger med grundigere analyser af projektets mulige påvirkninger samt evt. beskrivelser af afværgende foranstaltninger, der kan mindske påvirkningen af natur og miljø.

Ovennævnte miljøvurderinger er et lovkrav, og er derfor en forudsætning for, at projektet kan realiseres.

De næste skridt i projekteringen

Hvis der bevilges midler til miljøundersøgelser, vil det rådgivende ingeniørfirma, der er på projektet, hurtigt igangsætte udarbejdelsen af et myndighedsprojekt med tilhørende miljøvurderinger. Rådgiver vil ved opstart udarbejde en realistisk tidsplan. Administrationen estimerer på baggrund af erfaringer fra tidligere projekter, at ovennævnte ydelser vil tage mellem 6 - 12 måneder at færdiggøre.

Når myndighedsprojekteringen er færdiggjort, indgives det samlede ansøgningsmateriale til kystmyndigheden, der herefter påbegynder sagsbehandlingen.

Endvidere igangsættes der, parallelt med myndighedsprojekteringen, evt. nødvendig lokalplanlægning.

Inddragelse

Der har været afholdt møde med berørte grundejere i Kignæshallen i 2025. Der er oprettet en arbejdsgruppe med repræsentanter for grundejere og Novafos. Derudover udsender kommunen løbende nyhedsbreve ud til berørte grundejere.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at bruttoanlægsudgiften på 0,85 mio. kr. i 2027 til gennemførelse af nødvendige natur- og miljøvurderinger i forbindelse med det igangværende kommunale fællesprojekt ved Kignæs finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045. Der er i 2027 afsat 9,0 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Resume

Udvalget skal med denne sag beslutte, om der kan tilføres en bevilling på 0,3 mio. kr. til opstart af et kommunalt fællesprojekt, der skal beskytte sommerhusområdet Dalby Huse imod oversvømmelse. Bevillingen er en forudsætning for, at projektet kan opstartes. Projektet har været i bero siden 2018, grundet manglende ressourcer.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Klima over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Der tilføres bruttoanlægsudgifter på 0,3 mio. kr. i 2027 til at opstarte projektering af et nyt kommunalt kystbeskyttelsesprojekt ved Dalby Huse. Udgiften finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045.

Historik

Beslutning fra Teknik og Klima, den 6. oktober 2026, punkt 143:

Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 194:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sommerhusområdet Dalby Huse har flere gange været oversvømmet, og områdets beboere ønsker derfor at sikre området imod fremtidige oversvømmelser. Det anslås, at der er mellem 35 - 45 sommerhuse, der er oversvømmelsestruede. Efter Bodil stormen i 2013 udarbejdede Frederikssund Kommune i samarbejde med områdets grundejere et skitseprojekt med henblik på at afdække mulige løsninger.

Siden færdiggørelsen af skitseprojektet i 2017 har projektet været i bero, fordi Frederikssund Kommune har prioriteret arbejdet med fire andre digeprojekter, jf. den gældende prioriteringsplan for kystbeskyttelsesprojekter, der senest er opdateret i marts 2025. (bilag 1).

Indledende projektering og fremme af digeprojektet som et kommunalt fællesprojekt.

Et kommunalt fællesprojekt har en lovbunden proces med mange procestrin. Frederikssund Kommune har udarbejdet en procesoversigt (bilag 2). Første procestrin er at udarbejde et dispositionsforslag, og derefter beslutte om projektet skal fremmes som et kommunalt fællesprojekt.

Dispositionsforslag, der typisk udarbejdes af eksterne rådgivere, skal beskrive én realiserbar teknisk løsning, samt et udkast til en bidragsfordeling. Dispositionsforslaget sendes herefter til Kystdirektoratet, der kommer med en såkaldt § 4 udtalelse, hvori de vurderer om det valgte sikringsniveau og den tekniske løsning mv. kan anbefales. På baggrund af ovenstående skal byrådet beslutte, hvorvidt projektet kan fremmes som et kommunalt fællesprojekt.

Hvis projektet fremmes som et kommunalt fællesprojekt, forpligter Frederikssund Kommune sig til at drive projektet, samt at orientere grundejere med en tidsplan og projekthjemmeside.

Finansiering af projektet

Kommunale fællesprojekter skal finansieres af de grundejere, der får nytte af det. Grundejerne i det pågældende sommerhusområde har først mulighed for at finansiere kystbeskyttelsen, når der oprettes et digelag, som har juridisk mandat til at optage et anlægslån. Dette kan først ske senere i processen, og derfor er en mellemfinansiering nødvendig. Tilførslen af midler fra klimaplan 2045 kan betragtes som et kommunalt udlæg til digeprojektet. Det afsatte beløb vil indgå i den kommunale anlægsramme for 2027.

I processen frem til godkendt byggeprojekt indgår oprettelse af et kystbeskyttelseslag, som omfatter de ejendomme, der bliver berørt af det planlagte digeprojekt. Når kystbeskyttelseslaget er formelt oprettet juridisk, er det muligt for kystbeskyttelselaget at optage et lån til finansiering af digeprojektet. Såfremt digeprojektet ikke bliver til noget, må kommunen selv afholde udgifterne til projektet.

Med afsæt i godkendt lån til kystbeskyttelseslaget, kan kommunen fremsende faktura på de kommunale udgifter til projektet frem til dette tidspunkt (udlægget), idet projektet herefter overgår til kystbeskyttelseslaget til færdiggørelse og anlæg. Når kommunen modtager betalingen af den fremsendte faktura, indtægtsføres midlerne i kommunekassen.

Såfremt digeprojektet forudsætter ekspropriationer, vil udgifterne hertil være en ren kommunal udgift, som ikke kan pålægges digeprojektet.

Inddragelse

Frederikssund Kommune har 2. september afholdt et dialogmøde om opstart af digeprojektet, med en digegruppe der siden 2014 har repræsenteret områdets grundejere.

På mødet præsenterede Frederikssund Kommune en plan for opstart af projektet. Frederikssund Kommune oplyste, at projektet kan opstartes ultimo 2026, såfremt der bevilges midler til indledende projektering.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker at, bruttoanlægsudgiften på 0,3 mio. kr. i 2027 til at opstarte projektering af et nyt kommunalt kystbeskyttelsesprojekt ved Dalby Huse, finansieres af de afsatte midler i 2027 for Klimaplan 2045. Der er i 2027 afsat  9,0 mio. kr. til Klimaplan 2045.

Bilag

• Bilag 2 - Overordnet proces for kommunale fællesprojekter
• Bilag 1 - prioriteringsplan for kystbeskyttelsesprojekter marts 2025

Resume

Med denne sag fremlægger administrationen forslag til en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune. Børn, Skole og Familie skal beslutte, om forslaget skal anbefales over for Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på igangsættelse af offentlig høring. Efter høringen forelægges sagen på ny med de indkomne høringssvar, inden Byrådet træffer endelig beslutning 24. februar 2027.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at:

1. Forslag til ny skolestruktur, som beskrevet i bilag 1, sendes i offentlig høring i perioden 2. november 2026 til og med 17. januar 2027.

Historik

Beslutning fra Børn, Skole og Familie, den 8. oktober 2026, punkt 86:

Anna Poulsen bad udvalget om at tage stilling til hendes habilitet.

Spørgsmålet blev bragt til afstemning.

For stemte: Charlotte Drue (I), Jens Jørgensen (V) og Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Therese Hejnfelt (C), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A)

Undlod at stemme: Anna Poulsen (F), Inge Messerschmidt (O) og Tobias Isaksson (I)

Anna Poulsen deltog under punktet.

Administrationens indstilling blev bragt til afstemning.

For stemte: Therese Hejnfelt (C), Anna Poulsen (F), Tobias Isaksson (I), Jens Jørgensen (V) og Rasmus Petersen (Ø)

Imod stemte: Inge Messerschmidt (O), Charlotte Drue (I), Anne-Lise Kuhre (A) og Kenneth Jensen (A), i det vi ikke ønsker at sende forslag om at lukke afdeling Dalby og afdeling Skuldelev i høring, men i stedet ønsker at arbejde med de to afdelingers udviklingsmuligheder.

Administrationens indstilling anbefales.

Udvalget besluttede, at sagen frem til behandlingen i Økonomiudvalget suppleres med følgende:

• Opdateret forslag til skoledistriktsgrænser (Jægerspris/Skibby, Falkenborg/Græse samt Falkenborg/Ådalen).
• Det samlede analysematerialet udarbejdet af konsulenthuset BDO vedhæftes
• Opsummering af BDOs beregninger vedrørende anlægsøkonomi forbundet med den foreslåede skolestruktur

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 21. oktober 2026, punkt 195:

Anna Poulsens (F) habilitet blev sat til afstemning:

For at erklære Anna Poulsen (F) inhabil ved behandlingen af sagen stemte: Anne Sofie Uhrskov (V), Jørgen Bech (V), Hans Andersen (V), Tina Tving Stauning (A), Jesper Wittenburg (A), Rasmus Petersen (Ø), Inge Messerschmidt (O), Michael Tøgersen (I), Chelle Lilly Albøge (I), Jeanette Hassel (C), Anna Poulsen (F).

Anna Poulsen (F) blev erklæret inhabil ved behandlingen af punktet.

Udsat.

Fraværende: Anna Poulsen (F).

Beslutning fra Økonomiudvalget, den 28. oktober 2026, punkt 203:

Beslutning fra Økonomiudvalgsmødet vil foreligge til Byrådsmødet.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål

Arbejdet med en ny skolestruktur har gennem 2026 haft til formål at undersøge, hvordan Frederikssund Kommune kan skabe gode og langsigtede rammer for at drive god skole på kommunens folkeskoler.

En beslutning om en ny skolestruktur handler om at fremtidssikre folkeskolen i Frederikssund Kommune og skabe de bedst mulige rammer for kvalitet tæt på børnene. Udgangspunktet er ikke en vurdering af den enkelte skoles kvalitet, men at skabe de bedste betingelser for at arbejde i det samlede skolevæsen og på alle skoler med udvikling af undervisningen.

Vilkårene for det samlede skolevæsen i Frederikssund Kommune har ændret sig markant. I dag er der omkring 1.400 færre elever end for ti år siden, mens den overordnede bygnings- og skolestruktur i vid udstrækning er den samme. Det betyder, at en stadig større del af ressourcerne bindes i bygninger og i drift af meget små klasser på nogle afdelinger, frem for i undervisning og udvikling af det samlede skolevæsen.

En ny skolestruktur skal skabe bedre balance mellem elevgrundlag, kapacitet og ressourcer – og dermed mulighed for at investere dér, hvor det gør den største forskel for eleverne. Ambitionen er derfor også at skabe mulighed for at investere i at styrke undervisningen, de fagprofessionelle miljøer og de inkluderende læringsfællesskaber. Samtidig skal der skabes råderum til at løfte centrale dagsordener som rekruttering og fastholdelse samt folkeskolens kvalitetsprogram med fagfornyelsen og mere praktisk og varieret undervisning. Skolestrukturen skal give bedre faglige, organisatoriske og økonomiske forudsætninger for den folkeskole, som Frederikssund Kommune ønsker at udvikle i de kommende år. Skolestrukturen har stor betydning for de rammer, skolerne har for at skabe denne kvalitet og for de midler, man politisk har mulighed for at prioritere til arbejdet på skolerne.

På baggrund af analyser af blandt andet elevgrundlag, kapacitet, bygninger, faglige og organisatoriske forhold samt de politiske drøftelser fremlægger administrationen nu et samlet forslag til ny skolestruktur.

Forslag til ny skolestruktur

Det samlede forslag indebærer overordnet, at distriktsskolestrukturen nedlægges, at nogle skoleafdelinger lukkes, og at enkelte skoledistrikter ændres.

Forslaget indebærer konkret, at:

• Afdeling Dalby nedlægges, distriktsgrænserne ændres, og elever overgår til Jægerspris Skole.
• Afdeling Skuldelev nedlægges, og elever overgår til Fjordlandsskolen, Skibby.
• Afdeling Lindegård nedlægges, og Slangerup Skole samles på Strandstrædes to matrikler Byvang og Kingo.
• Afdeling Marienlyst nedlægges.
• Falkenborg bliver selvstændig skole fra børnehaveklasse - 9. klasse.
• Græse Bakkeby bliver selvstændig skole fra børnehaveklasse -9. klasse.
• Distriktsgrænsen mellem Ådalens Skole og Falkenborgskolen justeres, så en del af det nuværende Ådalens Skole skoledistrikt fremover hører til Falkenborgskolen.
• Elever fra Vinge forbliver tilknyttet Ådalens Skole frem mod etableringen af en skole i Vinge.

Med den foreslåede struktur nedlægges Frederikssund Kommunes nuværende distriktsskolestruktur.

Frederikssund Kommunes skolevæsen består fremover af seks selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse, med egen ledelse og egen skolebestyrelse. Disse skoler vil være: Jægerspris Skole, Ådalens Skole, Fjordlandsskolen, Slangerup Skole, Falkenborgskolen, Græse Bakkeby Skole. På sigt også Vinge Skole.

Det konkrete forslag til ny skolestruktur er beskrevet nærmere i bilag 1.

Økonomi forbundet med forslaget

Den anbefalede skolestruktur forventes, når den er fuldt implementeret i 2031, varigt at frigøre årligt 19,2 mio. kroner på serviceudgifterne.

De frigjorte ressourcer kommer primært fra klasseoptimering, ophørt bygningsdrift samt ledelse og administration.

Offentlig høring

Forslaget sendes i en bred offentlig høring, hvor blandt andre skolebestyrelser, forældre, medarbejdere, borgere, organisationer, foreninger, bylaug m.fl. kan afgive høringssvar.

Høringsperioden bliver fra 2. november 2026 til og med 17. januar 2027.

Som led i høringsperioden afholdes borgermøde 19. november 2026 klokken 18.30-20.30.

Der udarbejdes et høringsmateriale, som skal gøre det muligt for forældre, medarbejdere, ledere, borgere og øvrige interessenter at forholde sig til det konkrete forslag til ny skolestruktur.

Materialet vil både beskrive baggrunden for forslaget om strukturændringen og konsekvenserne for de enkelte skoler; for eleverne, for medarbejderne og for lederne. Det gælder også i specialundervisningstilbud, i SFO og i fritidsklubber.

Høringsmaterialet vil samtidig tydeliggøre, hvilke dele der indgår i selve strukturbeslutningen, og hvilke konkrete løsninger, der først skal fastlægges i den efterfølgende implementering i tæt samarbejde med skoler, SFO’er og fritidsklubber.

Efter høringsperioden samler administrationen de indkomne høringssvar i en hvidbog. Høringssvarene indgår herefter i den fornyede politiske behandling, inden Byrådet træffer endelig beslutning om skolestrukturen på møde 24. februar 2027.

Implementering

En beslutning om at sende forslaget i høring er ikke en endelig beslutning om skolestrukturen. Byrådet træffer først endelig beslutning efter høringen og den efterfølgende politiske behandling. Beslutningen skal senest træffes på Byrådets møde 24. februar 2027, da en ny skolestruktur skal være besluttet senest 1. marts i det kalenderår, hvor den træder i kraft.

Efter Byrådets endelige beslutning om ny skolestruktur, udarbejder administrationen i samarbejde med de berørte skoler en samlet implementeringsplan. Planen skal blandt andet sikre gode og trygge overgange for elever, forældre og medarbejdere, nødvendige tilpasninger af bygninger og læringsmiljøer, flytning af tilbud, transport samt øvrige praktiske og organisatoriske forhold.

Det er i den forbindelse et vigtigt budskab, at skolestrukturændringer forudsætter investeringer i de fysiske rammer og læringsmiljøer på skolerne. På nogle skoler er det nødvendigt med større bygningsmæssige tilpasninger, herunder tilbygning og ombygning, mens der på andre skoler skal laves mindre tilpasninger i de fysiske rammer. Den nye skolestruktur implementeres med en investering i at sikre, at skolerne har gode fysiske rammer - både indendørs og udenfor – til at drive god skole.

Inddragelse

Inddragelse har været et centralt element gennem hele analysearbejdet, hvor lokale følgegrupper og faglige organisationer og tillidsvalgte har været tæt og kontinuerligt involveret i drøftelse af scenarier og analyser samt konkret i kvalitetssikring. Med den politiske beslutning om at sende et konkret forslag i høring bevæger processen sig nu ind i den formelle høringsfase, hvor skolebestyrelser, forældre, medarbejdere, foreninger, borgere og øvrige interessenter får mulighed for at forholde sig til netop det forslag.

Sagen er sendt til kommentering i Rådet for handicap, psykiatri og udsathed.

Kommentering:

I Rådet for Handicap, Psykiatri og Udsathed, hilser vi høringen velkommen. Vi har tidligere løbende kommenteret på sagen, og har bemærket at vi ikke har været med i inddragelsen, hvilket har undret os.

Selvom vi ikke er nævnt direkte i forhold til hvem der skal inddrages i høringen, så forventer vi selvfølgelig at Rådet bliver officielt inddraget med i denne høringsprocessen.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser vil blive håndteret i efterfølgende sager.

Bilag

• Bilag 1_opdateret 20. oktober 2026 - Beskrivelse af ny skolestruktur
• Bilag 1 - Beskrivelse af ny skolestruktur
• Bilag 2 - Anlægsbehov ved foreslået skolestruktur
• BDO Strukturforslag_09_09_2026
• BDO Scenarievurderinger_09_09_2026

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark. Når der trykkes "Godkendt" svarer det til at underskriftarket er godkendt.