Børn, Skole og Families møde den 05. februar 2026

Resume

Med budgetaftale 2025, besluttede Byrådet at omlægge Frederikssund Kommunes skolevægringsindsats, hvilket betyder at specialundervisningstilbuddet Basen, som i dag hører under Trekløverskolen lukker med udgangen af indeværende skoleår 2025/26, og at de fem folkeskoler, i højere grad end i dag, skal kunne forebygge og arbejde med at forebygge og mindske bekymrende skolefravær. Som en del af det fælles, tværgående arbejde med Program for Stærkere Læringsfællesskaber, har Administrationen i tæt samarbejde med skoleområdets parter derfor udarbejdet en strategi for skolefravær, som udvalget med denne sag skal godkende.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Godkende strategi for skolefravær i Frederikssund Kommune.

Sagsfremstilling

Baggrund

På landsplan oplever man i disse år en stigende udfordring med højt skolefravær blandt børn og unge. Nationale undersøgelser peger på, at flere børn og unge har udfordringer med mistrivsel, som ofte kommer til udtryk gennem fravær fra skolen. Dette har dels betydelige konsekvenser for børnene og de unge selv, men det har også konsekvenser for samfundet, idet en stigende andel af børn og unge falder ud af uddannelsessystemet. Udviklingen med en stigende andel af elever med bekymrende skolefravær ses ligeledes i Frederikssund Kommune.

Med budgetaftale 2025 besluttede Byrådet at omlægge Frederikssund Kommunes skolevægringsindsats, hvilket betyder at specialundervisningstilbuddet Basen lukker med udgangen af indeværende skoleår 2025/26. Dermed skal arbejdet med elever med bekymrende skolefravær i højere grad end i dag pågå med udgangspunkt i elevernes stamklasser og på den lokale folkeskole, de går på.

Behov for fælles, handleanvisende strategi

Arbejdet med at genetablere skolegang for elever, der har bekymrende skolefravær samt at forebygge fravær forudsætter et systematisk arbejde på skolerne med at identificere bekymrende skolefravær så tidligt som muligt, samt iværksætte de rigtige initiativer på de rette tidspunkter for eleverne.

Derfor har der i indeværende skoleår været fokus på at skoleområdet har skulle tilegne sig nyeste viden om arbejdet med skolefravær gennem oplæg og litteratur, ligesom mulighederne for optimal registrering og opfølgning på data om skolefravær er blevet afdækket. Dette har udmøntet sig i, at Administrationen i samarbejde med skolerne og Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR) har identificeret seks væsentlige spor, som alle skoler skal arbejde med i forhold til skolefravær. De seks spor er omdrejningspunktet i en ny strategi, som udvalget med denne sag skal godkende.

Strategiens tilblivelse

Strategien er udarbejdet af Center for Børn og Skole på baggrund af en indledende kortlægning og et efterfølgende fagligt seminar med skolelederne. I programarbejdsgruppen for Program for stærkere læringsfællesskaber har skoleledere og øvrige aktører bidraget med input, som er omsat til strategiens seks spor.

Sporene er løbende drøftet og kvalificeret i dialog med skoleledere, styregruppe og programarbejdsgruppe. Center for Familie og Rådgivning har deltaget i processen, og det tværfaglige samarbejde, herunder Pædagogisk, Psykologisk Rådgivnings (PPR) rolle, er indarbejdet i strategien.

Strategien er godkendt i programarbejdsgruppen for Program for stærkere læringsfællesskaber, der er en tværfaglig gruppe bestående at skoleledere, Center for Børn og Skole, Center for Familie og Rådgivning og PPR.

Strategiens indhold

Strategien for skolefravær i Frederikssund Kommune er en tværfaglig strategi der har det formål at forebygge og reducere bekymrende skolefravær. Strategien udspringer af stigende fraværstal både nationalt og lokalt og bygger på kommunens princip “Sammen om Frederikssund” med fokus på fælles ansvar for alle børns skolegang.

Strategien har fokus på samarbejde mellem skole, hjem, forvaltninger og andre relevante aktører med henblik på at sikre tidligere opsporing og målrettet støtte. Den skal fungere som et fælles afsæt for arbejdet med at forebygge og reducere skolefravær samt sætte retningen for, hvordan vi på tværs af fagligheder og ansvarsområder, arbejder systematisk og målrettet for at sikre, at børn og unge møder i skole, trives og får de bedst mulige forudsætninger for læring og udvikling.

Strategien skal sikre en fælles tilgang på tværs af skoler og forvaltninger. Der indføres ensartede procedurer for, hvordan skolerne systematisk registrerer, forebygger og håndterer fravær, hvilket giver et bedre og mere validt datagrundlag for opfølgning. Strategien lægger vægt på tidlig indsats i samarbejde med forældre og relevante fagprofessionelle. Samtidig styrkes det tværfaglige samarbejde, så indsatserne omkring det enkelte barn eller den unge bliver koordinerede og helhedsorienterede. Dermed kan vi målrette opfølgning og hurtigere hjælpe barnet eller den unge med bekymrende fravær tilbage i skolefællesskabet.

Strategien består af seks strategiske spor, som kalder på fælles, konkrete handlinger. Sporene strækker sig fra registrering og overblik af skolefraværet i kommunen til samarbejde, viden og lokale indsatser.

Sporene er her gengivet i forkortet version:

Spor 1: Afdækning af eksisterende viden og indsatser

Vi kortlægger og samler den viden og de initiativer, der allerede findes om skolefravær på skolerne. Det skal skabe et fælles overblik og forståelse som grundlag for en koordineret indsats på tværs af skolerne.

Spor 2: Ensartet registrering af fravær

Vi etablerer en fælles praksis for registrering af skolefravær. Det giver kommunen et pålideligt datagrundlag til opsporing af børn med bekymrende skolefravær, opfølgning, analyse samt udvikling af nye tværsektorielle indsatser.

Spor 3: Kompetenceopbygning – fælles sprog og metoder

Vi gennemfører målrettet kompetenceudvikling for fagpersonale med udgangspunkt i en fælles evidensbaseret model for skolefravær. Målet er at etablere et fælles sprog, fælles metoder og en fælles forståelse af fravær som et tidligt tegn på mistrivsel, der kræver en helhedsorienteret indsats.

Spor 4: Overblik over elever med massivt skolefravær

Vi identificerer det “mørketal” af børn og unge i langvarigt skolefravær og skaber et samlet billede af omfanget på tværs af kommunen. Et fælles overblik skal danne grundlag for prioritering af indsatser, målrettet opfølgning samt tværfaglig koordinering.

Spor 5: Styrkelse af samarbejdet på tværs af aktører

Vi etablerer klare samarbejdsgange og en tydelig ansvarsfordeling på tværs af aktører, så indsatserne understøtter hinanden og der skabes fælles retning. Der indføres faste rammer for dialog, videndeling og opfølgning mellem skole, forvaltninger og øvrige relevante aktører. Derudover sikrer vi i dette spor, at inddrage barnets og forældrene/de primære voksnes perspektiver i processen. Målet er at sikre helhed, sammenhæng og rettidig indsats omkring det enkelte barn.

Spor 6: Udvikling af indsatser i distriktsskolerne

Vi udvikler nye indsatser og lokale tilbud på distriktsskolerne, målrettet elever med begyndende eller omfattende fravær. Indsatserne forankres i skolernes daglige praksis og skal hjælpe eleverne med at forblive i skolen, eller gradvist vende tilbage til skolen i en tryg ramme.

Sammenhæng til samarbejde med Den Sociale Investeringsfond

Som en del af skoleområdets fokuserede indsats for at nedbringe elevers bekymrende skolefravær og sikre, at elever i mindre grad end i dag befinder sig udenfor eller i periferien af deres skolefællesskab, arbejder området løbende med at iværksætte relevante initiativer, der kan imødekomme det mål. Strategien for skolefravær skal ses som en del af det arbejde. I tillæg hertil anbefaler Administrationen et samarbejde med Den Sociale Investeringsfond, som vil kunne understøtte områdets arbejde med initiativerne i strategien og dertil give økonomiske muligheder for at iværksætte flere målrettede indsatser. Børn, Skole og Familie skal på nærværende møde (sag 11) træffe beslutning om ansøgning om midler fra den Sociale Investeringsfond.

Inddragelse

Både skoler, Pædagogisk, psykologisk Rådgivning (PPR) samt Center for Familie og Rådgivning (CFR) har sammen med Center for Børn og Skole udarbejdet strategien.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Strategi for skolefravær i Frederikssund kommune d. 30. jan 2026

Resume

Frederikssund Kommune ønsker at ansøge Den Sociale Investeringsfond (DSI) om midler til at styrke indsatsen mod bekymrende skolefravær i folkeskolen. Med ansøgningen kan kommunen sætte tidligere og mere sammenhængende indsatser i gang for børn i mistrivsel. Formålet er, at færre børn mister tilknytningen til skolefællesskabet, og at indsatser sættes ind, mens problemerne stadig er håndterbare. Udvalget skal beslutte, om ansøgningen indsendes. På mødet deltager den sociale investeringsfond med to repræsentanter ligesom afdelingsleder i Center for Økonomi, Christian Skov Hansen, deltager med henblik på at udfolde de økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Administrationens indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Beslutte at Frederikssund Kommune ansøger Den Sociale Investeringsfond (DSI) om midler til indsats mod bekymrende skolefravær

Sagsfremstilling

Baggrund og behov

'Bekymrende skolefravær' er en betegnelse der kan bruges som en paraplybetegnelse for fraværsmønstre, hvor barnets eller den unges trivsel, læring eller sociale udvikling er truet grundet fravær fra skolen – uanset årsagen. Det dækker både over højt fravær og fraværsmønstre, der kan udvikle sig til mere alvorlige problematikker, herunder skolevægring. Betegnelsen 'bekymrende skolefravær' bruges som typisk som et kriterie i arbejdet med tidlig indsats. Når en elevs fravær vurderes som bekymrende, forpligter det skolen og de relevante fagprofessionelle til at reagere og samarbejde med familien om at finde årsager og løsninger.

'Skolevægring' er en form for bekymrende skolefravær, hvor eleven primært på grund af angst, ubehag eller anden psykisk mistrivsel, slet ikke, eller nærmest ikke, møder i skole. Eleven vil typisk opleve stærke følelsesmæssige reaktioner eller fysiske symptomer i forbindelse med skoledeltagelse. Skolevægring kræver en tværfaglig og tidlig indsats, da problemet typisk er komplekst og både kan hænge sammen med elevens psykiske trivsel, familieforhold og skolens rammer.

På landsplan er der de seneste år konstateret en stigende udfordring med bekymrende skolefravær og skolevægring blandt børn og unge. Nationale undersøgelser peger på, at flere elever oplever mistrivsel, der kommer til udtryk i fravær fra skolen. Dette udfordrer både elevernes faglige udbytte, deres sociale deltagelse og skolernes mulighed for at løfte deres kerneopgave.

Bekymrende skolefravær opstår sjældent pludseligt. For de fleste børn udvikler fraværet sig gradvist som følge af mistrivsel, utryghed eller belastninger i barnets liv. Jo længere tid et barn står uden for skolefællesskabet, desto sværere bliver det at vende tilbage – fagligt, socialt og menneskeligt.

I Frederikssund Kommune ses en stigende andel af børn med bekymrende skolefravær. I Frederikssund Kommunes skoler er der et gennemsnitligt fravær på 8,7% mod et landsgennemsnit på 7,5%. Særligt udviklingen i andelen af elever, der har over 10% fravær er bekymrende, idet den i dag udgør knap 30% af eleverne, mod ca. 19% i 2020. Det tal ligger på 22% og 12% på landsplan. For børnene kan det betyde tab af læring, fællesskab og selvværd, og for familierne et stort pres i hverdagen. Når indsatser sættes sent ind, bliver forløbene ofte mere komplekse og indgribende, både for barnet og for systemet omkring familien.

Kommunen arbejder allerede målrettet med skolefravær, men erfaringen viser, at der mangler tilstrækkelig systematik, fælles dataoverblik og tydelige handleveje, som sikrer, at der reageres tidligt og koordineret på tværs af skole, Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR) og familieområde. Konsekvensen er, at for mange børn først får hjælp, når fraværet er blevet alvorligt.

Formål og overordnet tilgang

Formålet med ansøgningen til Den Sociale Investeringsfond er at styrke og skalere kommunens eksisterende arbejde med skolefravær, så flere børn hjælpes tidligere i deres skoleliv. Ambitionen er at bevæge indsatsen fra sen håndtering og brandslukning til tidlig opsporing, forebyggelse og sammenhængende støtte tæt på barnets hverdag.

Indsatsen tager afsæt i den viden, at skolefravær ofte er et symptom på mistrivsel og belastning – ikke et problem, der kan løses isoleret i undervisningen. Derfor understøttes indsatsen af en fælles ramme for samarbejde mellem skole, PPR og familieområdet med fælles begreber, rollefordeling og handleveje, så bekymringer kan håndteres tidligt og med tydelig koordinering. Der arbejdes helhedsorienteret, hvor ansvaret ikke placeres hos den enkelte lærer, pædagog eller familie alene.

Organisering – zonemodel som fælles ramme

Indsatsen organiseres i en fælles zonemodel, der har til formål at tydeliggøre, hvornår og hvordan der handles i forskellige i forskellige stadier af elevers fravær:

• Zone 1 – Tidlig trivsel og opsporing: Forebyggende indsatser for alle elever med fokus på tidlige signaler på mistrivsel, trivsel i hverdagen og let tilgængelig støtte til forældre.

• Zone 2 – Tidlige signaler: Systematiske, lokale indsatser ved begyndende fravær, hvor de pædagogiske teams handler hurtigt og koordineret med støtte fra fraværskonsulenter.

• Zone 3 – Målrettet og helhedsorienteret indsats: Tværfaglige forløb ved vedvarende og komplekst fravær, hvor en tovholder sikrer sammenhæng, fremdrift og fokus på barnets tilbagevenden til skolefællesskabet.

Zonemodellen er udarbejdet med udgangspunkt i fraværsspecialist Anne Vestergaards metoder, og skal sikre, at ingen børn bliver overset, og at indsatserne altid tilpasses barnets behov i det tempo og den intensitet, der er nødvendig i forhold til fraværets kompleksitet – med mindst mulig indgriben, men med mulighed for hurtig optrapning, når det er påkrævet.

Social effektinvestering – mulighed for at handle tidligere

Ansøgningen baserer sig på en social effektinvestering, som giver Frederikssund Kommune mulighed for at handle tidligere, end det ellers ville være muligt. Midlerne fra Den Sociale Investeringsfond gør det muligt at opbygge og afprøve en mere sammenhængende indsats, uden at kommunen påtager sig den fulde økonomiske risiko fra start.

Kommunen modtager midler fra den sociale investeringsfond til at sætte indsatser i gang her og nu og tilbagebetaler kun, hvis der kan dokumenteres en reel forbedring for børnene i form af mindre skolefravær og øget trivsel. Hvis indsatsen ikke skaber de ønskede resultater, skal midlerne ikke tilbagebetales til den sociale investeringsfond.

De foreløbige beregninger viser, at indsatsen over tre år forventes at kunne forebygge eller stabilisere en betydelig gruppe børn, hvilket svarer til et markant fald i andelen af elever med bekymrende skolefravær. De forventede økonomiske gevinster skal ses som en afledt effekt af, at færre børn udvikler langvarigt fravær og behov for mere indgribende og omkostningstunge forløb.

Beregningerne viser samtidig, at indsatsen samlet set har en robust business case, hvor størstedelen af de forventede gevinster falder inden for kommunens serviceramme. Det økonomiske perspektiv understøtter dermed det grundlæggende formål: at flere børn fastholdes i skolefællesskabet og får bedre muligheder for trivsel og læring i deres hverdag.

De økonomiske forudsætninger og beregninger fremgår af bilag 2 og vil desuden blive udfoldet på mødet.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender indstillingen, indsender Administrationen ansøgningen til DSI samme dag. Herefter afventes DSI’s vurdering. Ved en eventuel tilsagnsbeslutning vil Administrationen arbejde videre med konkretisering af samarbejde, målgruppe, betalingsmål, datagrundlag og organisering.

Inddragelse

Arbejdet med initiativerne kræver tæt samarbejde mellem skoleledelser, medarbejdere på skoler, PPR, familieområdet og Center for Børn og Skole.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at investeringen fra den sociale investeringsfond vil få bevillingsmæssige konsekvenser for de berørte områder, hvis de beskrevne mål opfyldes. Den sociale investeringsfond investerer 8 mio. kr. til at styrke indsatsen mod bekymrende skolefravær i folkeskolen. Hvis målene opfyldes vil der udover de 8 mio. kr. ligeledes skulle betales en risikopræmie til den sociale investeringsfond på 1,4 mio. kr. Dvs. de berørte områder vil i alt skulle tilbagebetale 9,4 mio. kr. over 5 år.

Bilag

• Bilag 1 uddybende notat om samarbejde med den sociale investeringsfond
• Bilag 2 - Økonomi i samarbejde med DSI jan 2026

Resume

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. barnets lov § 87, på børnehandicapområdet. Undersøgelsen, som kaldes Handicapsagsbarometret 2025, bygger på en gennemgang af 385 sager fra alle landets kommuner, herunder fem sager fra Frederikssund Kommune, og giver et landsdækkende overblik over generelle tendenser i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen har besluttet, at Byrådet eller fagudvalget skal tage stilling til, om der skal iværksættes særlige initiativer for at sikre en bedre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Administrationen indstiller til fagudvalget at beslutte at arbejde videre med de tiltag, der allerede er sat i værk i den fokuserede handleplan, som Byrådet tidligere har besluttet, herunder blandt andet et særskilt fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på området.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Beslutte at arbejde videre med de tiltag, der er iværksat i handleplanen på området.
2. Tage Handicapsagsbarometret 2025 til efterretning.

Sagsfremstilling

For at styrke retssikkerheden for borgere med handicap har Ankestyrelsen undersøgt kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 86. Undersøgelsen bliver kaldt Handicapsagsbarometret 2025. Resultaterne af denne undersøgelse blev offentliggjort 9. december 2025 (bilag 1). Handicapsagsbarometret bygger på en gennemgang af 385 afslags- og bevillingssager fra alle landets kommuner, heraf fem sager fra Frederikssund Kommune.

Ankestyrelsen fremhæver, at resultaterne ikke kan bruges til at evaluere kvaliteten af sagsbehandlingen i de enkelte kommuner, da ikke alle sager er repræsentative. Resultaterne bidrager i højere grad til at give et landsdækkende overblik over generelle tendenser.

Det fremgår af Ankestyrelsen brev til kommunerne, at styrelsen indstiller, at rapportens resultater skal behandles politisk, enten i det respektive fagudvalg eller i Byrådet. Administrationen indstiller, at Børn, Skole og Familie behandler sagen, og at den ikke sendes videre til behandling i Byrådet. Ankestyrelsen har desuden besluttet, at udvalget udelukkende skal tage stilling til, om der skal iværksættes særlige initiativer for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne i højere grad overholdes. Administrationen indstiller at fortsætte arbejdet med den fokuserede handplan som Byrådet tidligere har besluttet (bilag 2).

Kort om undersøgelsens hovedresultater på landsplan

De 385 sager fra alle landets kommuner omfatter både afgørelser om bevilling af og afslag på ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Ingen af sagerne er påklaget til Ankestyrelsen. På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at det er muligt at se et generelt billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling også i forhold til de sager, som borgerne ikke har valgt at klage over.

Hovedresultater fra undersøgelsen på landsplan (se bilag 3 for uddybning af faglige udtryk)

• Retlige mangler i halvdelen af sagerne: Der er konstateret retlige mangler i 54 procent af de gennemgåede sager, der omfatter både bevillings- og afslagssager. I 48 procent af alle gennemgåede sager, ville det betyde, at afgørelsen ville være blevet hjemvist, ændret eller ophævet og dermed omgjort, hvis sagen havde været en klagesag i Ankestyrelsen.
• Utilstrækkelige sagsoplysninger: 41 procent af de gennemgåede sager er utilstrækkeligt oplyst. Det ville have ført til, at afgørelsen ville være blevet hjemvist eller ophævet og dermed omgjort, hvis sagen havde været en klagesag i Ankestyrelsen.
• Sagsbehandlingstiderne overholdes ikke: Kommunerne overskrider deres egne fastsatte frister i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse sager overskrider kommunerne fristen med ti uger eller mere. Kun i få tilfælde får borgeren besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Undersøgelsen af de fem sager fra Frederikssund Kommune:

Udover den generelle rapport, som også er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside, har styrelsen sendt orienteringsbrev til kommunerne medfølgende separat undersøgelse af de konkrete sager, som kommunerne har indsendt til den landsdækkende undersøgelse. Brevet til Frederikssund Kommune er vedlagt som bilag, undtaget de dele der vedrører personfølsomme oplysninger (bilag 4).

Styrelsens undersøgelse af de fem sager fra Frederikssund Kommuner viser, at sagerne overordnet set er behandlet inden for lovgivningens rammer. Én sag vurderes at være i strid med officialprincippet, som omhandler kommunens forpligtelse til at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. I dette tilfælde vurderer Ankestyrelsen, at der mangler oplysninger til at vurdere, om der et nødvendigt pasningsbehov som følge af funktionsnedsættelsen. Sagen ville derfor være blevet hjemvist til fornyet behandling, hvis den var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

En ud af de fem sager er ikke behandlet inden for sagsbehandlingsfristen. I den pågældende sag er borgeren blevet oplyst om en ny sagsbehandlingsfrist. Det er uoplyst, hvor lang tid sagsbehandlingsfristen er overskredet.

Ankestyrelsen vurderer desuden, at der ikke er sket børneinddragelse i tre ud af de fem sager.

Administrationens bemærkninger

Vedrørende den manglende børneinddragelse i tre ud af de fem sager, er Administrationen ikke enige i Ankestyrelsen vurdering. Administration mener, der er sket børneinddragelse i yderligere en sag, hvilket også fremgår i afgørelsen, som er sendt til familien. For de to øvrige sager gælder, at der ikke er lavet børneinddragelse, dels fordi afgørelsen blev truffet på det foreliggende grundlag og sagen blev lukket, fordi borgeren ikke ønskede at medvirke, og dels fordi barnet var i behandling, der medførte fysisk og psykisk svækkelse, hvorfor den faglige vurdering var, at barnet ikke skulle deltage i samtale med rådgiver.

I forhold til sagsbehandlingsfristerne bemærker Administrationen, at 80% af de udvalgte fem sager er behandlet inden for tidsfristen, hvilket er i overensstemmelse med den politiske målsætning, som Byrådet har besluttet. Dette ligger på linje med seneste opgørelse over sagsbehandlingstiderne på børnehandicapområdet i Frederikssund Kommune, som blev forelagt udvalget for Børn, Familie og Forebyggelse på møde 3. december 2025 (sag nr. 84). Denne viste, at i perioden 1. januar 2025 til 26. oktober 2025 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 77,8% af sagerne vedr. tabt arbejdsfortjeneste.

Administrationen arbejder fortsat ud fra den fokuserede handleplan på børnehandicapområdet (bilag 2), med et særskilt fokus på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne. Set i lyset af at langt hovedparten af de udvalgte sager fra Frederikssund kommune i Ankestyrelsens undersøgelse er lovmedholdeligt behandlet, samt den generelle positive udvikling i forhold til sagsfristoverholdelsen, er det Administrationens vurdering, at der ikke er behov for yderligere initiativer for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne i højere grad overholdes.

Inddragelse

Sagen er sendt i høring i Rådet for Handicap, psykiatri og udsathed. Rådets eventuelle bemærkninger vil blive forelagt på udvalgsmødet 5. februar 2026.

Økonomi

Center for økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1: Høringsbrev fra Ankestyrelsen vedr Handicapsagsbarometret 2025
• Bilag 2: Handleplan for styrkelse af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet, opdateret jan 2026
• Bilag 3: Ordforklaring Handicapsagsbarometret 2025
• Bilag 4: Brev fra Ankestyrelsen med bilag - handicapsagsbarometret 2025

Resume

Idet Frederikssund Kommune har besluttet en klassebaseret økonomitildelingsmodel for folkeskolerne i Frederikssund Kommune, skal fagudvalget for skoleområdet årligt træffe beslutning om klassedannelsen i kommunens almenskoler forud for tildeling af budget til skolerne i marts måned. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie derfor beslutte klassedannelsen på kommunens folkeskoler for skoleåret 2026/2027.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Beslutte Administrationens forslag for oprettelse af kommende børnehaveklasser
2. Beslutte Administrationens forslag til klassedannelse for 1.-9. klasse

Sagsfremstilling

Regler og rammer for klassedannelse

Reglerne om antallet af elever i en klasse fremgår af Folkeskolelovens § 17. Der står således:

§ 17. Elevtallet i børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 26. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal på de i 1. pkt. nævnte klassetrin, dog ikke over 28.

Stk. 2. Elevtallet på 3.-9. klassetrin må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal på 3.-9. klassetrin, dog ikke over 30.

I Frederikssund Kommune administreres klassedannelse efter gældende lov. Herudover har man i Frederikssund Kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet vedtaget et lokalt klasseloft for, hvornår en skole ikke optager elever uden for eget skoledistrikt. Det fremgår således af styrelsesvedtægtens bilag 3, at der ikke optages elever fra andre distrikter, hvis elevtallet er 25 elever eller derover. Som supplement hertil besluttede Byrådet på møde 1. februar 2023 (sag nr. 14), på baggrund af ændret lovgivning, at tilpasse det lokale klasseloft i indskolingen, således at det blev fastsat til 23 elever for så vidt angår 0.-2. årgang. Dog gælder et klasseloft på 22 elever på alle klassetrin på Ådalens Skole.

Indenfor Folkeskolelovens bestemmelser om elevtal, som det fremgår ovenfor, er serviceniveauet på folkeskoleområdet et kommunalpolitisk ansvar. For at sikre at Byrådet til enhver tid har det fulde overblik over serviceniveauet på området, besluttede Byrådet på møde 19. december 2018, at Byrådet, delegeret til fagudvalget, én gang om året tage stilling til - og tilpasse økonomitildelingen til folkeskolerne gennem klassedannelsen, i takt med faldende/stigende elevtal.

Børn, Skole og Familie skal derfor, forud for planlægningen af kommende skoleår 2026/27, fastlægge antallet af klasser på de enkelte klassetrin på alle kommunens folkeskoler. I sagens første afsnit gennemgås Administrationens forslag til klassedannelsen, og dermed ressourceudmeldingen for kommende børnehaveklasser. I sagens andet afsnit gennemgås Administrationens forslag til klassedannelse for de øvrige klassetrin, 1.-9. klasse.

Klassedannelse for børnehaveklasser

Skolernes lokale planlægning i forbindelse med kommende børnehaveklasser sker i februar og marts af hensyn til opstart af mini-SFO 1. maj. Børn, Skole og Familie skal derfor træffe beslutning om, hvor mange børnehaveklasser der skal oprettes, med udgangspunkt i de kendte distriktsbørn og forældreønsker til de enkelte skoledistrikter.

Administrationens forslag til fordeling af antal børnehaveklasser tager udgangspunkt i data fra den digitale skoleindskrivning pr. 30. januar 2026.

Skoleindskrivningen og klassedannelsen foregår efter de regler der er beskrevet indledningsvis i denne sag.

Såfremt det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at optage alle børn, som ønsker at blive indskrevet på en anden skole end distriktsskolen, optages eleverne i henhold til Styrelsesvedtægten for skoleområdet i følgende rækkefølge:

1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole

2. Dernæst optages børn, som bor nærmest på den ønskede skole

3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning

Børn fra andre kommuner optages efter samme retningslinjer. Børn som bor i Frederikssund Kommune optages dog altid først.

I alt er 317 elever pr. 30. januar 2026 indskrevet til skolestart i børnehaveklasse i kommunens folkeskoler til skoleåret 2026/27. På baggrund af forældrenes skoleønsker og de gældende regler for skoleindskrivning, som beskrevet ovenfor, foreslår Administrationen, at der oprettes i alt 16 børnehaveklasser til kommende skolestart, fordelt som det fremgår i tabellen nedenfor:

Skolelederne har været hørt om Administrationens forslag til klassedannelse. Administrationens forslag til klassedannelse tager dog overordnet udgangspunkt i, at der kun oprettes det antal klasser der er elever til, når skoleindskrivningsprocedurerne i styrelsesvedtægten er fulgt. Der nedlægges altså et princip om færrest mulige antal klasser.

Særlige opmærksomhedspunkter for oprettelse af kommende børnehaveklasser

Ådalens Skole:

I alt er der 107 elever der har søgt optag i børnehaveklasse på Ådalens Skole til kommende skoleår. Ud af disse er 79 børn fra Ådalens Skoles eget skoledistrikt og 29 børn, fra andre skoledistrikter, der har søgt optag på Ådalens Skole. Ud af disse 29 elever har 13 elever søskende på skolen, mens 16 elever ikke har søskende på skolen.

Optages der kun elever fra skolens eget distrikt vil der kunne oprettes tre klasser på ca. 26 elever. Dette efterlader ikke plads til tilflyttere til skolens distrikt, idet klasseloftet i indskolingen nationalt er fastsat til 26 elever. Dermed vil der forventeligt skulle ske klassedeling tidligt i elevernes skoleforløb, i takt med at der kommer tilflyttere til skolens distrikt. Administrationen anbefaler derfor, at der oprettes fire børnehaveklasser på Ådalens Skole.

I Frederikssund Kommune udvises søskendehensyn, men der er ikke en decideret søskendegaranti. Idet det er Administrationens anbefaling at oprette fire børnehaveklasser på Ådalens Skole, er der plads til ni elever fra andre distrikter, før Ådalens Skole rammer det lokalt besluttede klasseloft på 22 elever. Administrationen anbefaler derfor, at der optages i alt ni elever fra andre distrikter, der har søskende på Ådalens Skole. Dermed oprettes fire børnehaveklasser med 22 elever i hver. Det efterlader fire elever, der har søskende på Ådalens Skole, der ikke kan tilbydes optag. Disse udvælges ud fra styrelsesvedtægtens principper. I henhold til styrelsesvedtægten kan der opskrives 22 elever pr. børnehaveklasse på Ådalens Skole. Efter 22 elever, skal elever fra andre skoledistrikter afvises. Det er de principper for optag som fremgår af vedtægten der vil gøre sig gældende:

1. Først optages børn med søskende på den ønskede skole

2. Dernæst optages børn, som bor nærmest på den ønskede skole

3. Dernæst foregår optagelse efter lodtrækning

Udover de elever, der har søskende på Ådalens Skole, har 16 elever fra andre skoledistrikter, som ikke har søskende på skolen, som nævnt søgt optag på skolen. Disse vil blive afvist optag, og vil blive tilbudt optag på deres distriktsskole.

Ønsker udvalget at optage alle elever med søskende på skolen, vil det betyde at der oprettes fire klasser med 23 elever i. Dette er stadig inden for rammerne af det nationale klasseloft, men harmonerer ikke med Byrådets beslutning om et lokalt klasseloft på 22 elever på Ådalens Skole. Ønskes det, at alle børn med søskende optages på Ådalens Skole, vil udvalget dermed automatisk dispensere for styrelsesvedtægten. Administrationen har forelagt dette scenarie for Ådalens Skoles ledelse og skolebestyrelser. Begge parter ønsker, at der dispenseres og gives plads til de fire sidste søskende. Dette har ikke indflydelse på antallet af børnehaveklasser hverken på Ådalens Skole eller på Trekløverskolen.

Skal alle børn, der har søgt optag på Ådalens Skole, have optag her, vil der skulle oprettes fem børnehaveklasser. Dette udfordrer Ådalens Skoles kapacitet, og vil de facto ikke være muligt.

Administrationen anbefaler at der oprettes fire børnehaveklasser på Ådalens Skole, og at der optages elever fra andre skoledistrikter op til 22 elever. Disse fordeles efter styrelsesvedtægtens principper, hvorved elevernes afstand til Ådalens Skole vægtes efter søskende. Idet der kun er ni pladser tilbage, når skolens egne distriktsbørn er optaget, og 13 søskende der søger optag, samt 16 elever fra andre distrikter uden søskende, vil der skulle afvises 20 elever, da klassekvotienten ellers vil overstige de 22 elever i hver klasse. Ud af de 20 elever der vil blive afvist optag på Ådalens Skole hører 17 til Trekløverskolens skoledistrikt, mens de tre sidste er fra Jægerspris Skoles og Fjordlandsskolens skoledistrikt.

Trekløverskolen:

I alt er der 65 børn, der har søgt optag i børnehaveklasse på Trekløverskolen til kommende skoleår. Ud af disse er 62 børn fra Trekløverskolens eget skoledistrikt, mens fire børn er fra andre skoledistrikter.

Herudover er der 17 elever, der jf. ovenstående angående Ådalens Skole, afvises optag på Ådalens Skole, og hører til Trekløverskolens skoledistrikt. Dermed er der 81 elever til optag på Trekløverskolen.

Ud af de 65 elever der har søgt optag på Trekløverskolen, har de 26 søgt afdeling Falkenborg, 37 har søgt afdeling Græse-Bakkeby og to har ikke afgivet afdelingsønske, men som baseret på deres bopæl hører til afdeling Falkenborg. De 17 der har søgt Ådalens Skole, hvoraf tre har søskende og 14 ikke har, har af samme grund ikke afgivet ønske om afdeling, men alle på nær én hører i henhold til deres bopæl naturligt til afdeling Falkenborg. Dermed er der 44 elever til optag på afdeling Falkenborg, og 38 til optag på afdeling Græse Bakkeby.

Skal alle elever optages på Trekløverskolen, skal der oprettes fire klasser, i alt. To på afdeling Falkenborg og to på afdeling Græse Bakkeby.

Administrationen anbefaler at der oprettes fire børnehaveklasser på Trekløverskolen.

Fjordlandsskolen:

I alt er der 49 børn, der har søgt optag i børnehaveklasse på Fjordlandsskolen til kommende skoleår. Ud af disse er 43 børn fra Fjordlandsskolen eget skoledistrikt, mens seks børn er fra andre skoledistrikter. Derudover er der én elev, der jf. ovenstående afsnit om Ådalens Skole, ikke kan tilbydes plads på Ådalens Skole, og derfor optages på Fjordlandsskolen. Dermed er der 50 børn i alt til optag på Fjordlandsskolen.

Ud af de 49 elever der har søgt optag på Fjordlandsskolen, har 11 elever søgt afdeling Dalby, 18 elever har søgt afdeling Skuldelev og 18 elever har søgt afdeling Skibby. To elever har ikke afgivet et afdelingsønske, men vurderes ud fra deres bopæl og nuværende børnehave, at høre til afdeling Skibby, således at der i alt er 20 elever til optag i børnehaveklasse på afdeling Skibby. Den elev, der afvises optag på Ådalens Skole hører, baseret på sin bopæl, til afdeling Dalby, hvorfor der er 12 elever til optag her.

Med udgangspunkt i ovenstående, har Fjordlandsskolen reelt elever svarende til to børnehaveklasser med 25 elever i hver. Eleverne fordeler sig dog på skolens tre matrikler som beskrevet ovenfor, hvorfor der reelt vil skulle oprettes tre klasser, såfremt man ønsker at bibeholde børnehaveklasse på alle skolens matrikler.

Efter styrelsesvedtægten for skoleområdet har forældre ret til at få deres børn indskrevet på distriktsskolen, men er ikke garanteret indskrivning på en bestemt afdeling. Det kan derfor besluttes, at der ikke oprettes en klasse med 12 elever på afdeling Dalby, og at eleverne fordeles på de to øvrige afdelinger. Dette vil betyde, at der ikke er den fulde klasserække på afdeling Dalby.

Idet der arbejdes med tilpasning af kommunens skolestruktur, anbefaler Administrationen, at der oprettes tre børnehaveklasser på Fjordlandsskolen for kommende skoleår; én på hver afdeling.

Slangerup Skole:

I alt er der 58 børn, der har søgt optag i børnehaveklasse på Slangerup Skole til kommende skoleår. Ud af disse er 55 børn fra Slangerup Skoles eget skoledistrikt, mens tre børn er fra andre skoledistrikter.

Disse 58 børn fordeler sig med 24 elever på afdeling Byvang, og 33 elever på afdeling Lindegård. Mens der er en elev, der ikke har afgivet ønske til afdeling.

Administrationen anbefaler, at der oprettes tre klasser på Slangerup Skole. Én på afdeling Byvang og to på afdeling Lindegård.

Jægerspris Skole:

Der er 38 elever i alt, der har søgt optag på Jægerspris Skole. Alle 38 er fra Jægerspris Skoles eget skoledistrikt. Derudover er der to elever, som har søgt optag på Ådalens Skole, men som jf. ovenstående afsnit om Ådalens Skole, ikke kan tilbydes optag her. Dermed er der i alt 40 elever til skolestart på Jægerspris Skole.

Dermed anbefaler Administrationen, at der oprettes to klasser på Jægerspris Skole.

Det samlede skolevæsen:

I henhold til ovenstående gennemgang af skoleindskrivningen på kommunens fem almenskoler, anbefaler Administrationen at der tildeles ressourcer til 16 børnehaveklasser til skoleåret 2026/27. Det er det samme antal børnehaveklasser der er tildelt ressourcer til i indeværende skoleår.

Der kan oprettes to klasser mindre, altså i alt 14, hvis man dels beslutter at afvise alle elever på Ådalens Skole, der ikke bor i skolens distrikt, og dermed oprette tre klasser med en klassekvotient på ca. 26 elever. Grundet den høje klassekvotient og den deraf følgende begrænsning ift. tilflyttere til distriktet, kan Administrationen ikke anbefale det scenarie. Derudover kan det besluttes ikke at oprette en børnehaveklasse på Fjordlandsskolens afdeling Dalby. Idet der er en vis volumen med 11 elever samt at arbejdet med skolestruktur pågår, kan Administrationen ikke anbefale dette for kommende skoleår.

En klasse koster i gennemsnit 1 million kroner om året.

Administrations forslag til klassedannelse for almenklasserne 1.-9. klasse

Administrationen anbefaler, at der oprettes i alt 136 klasser i skoleåret 2026/27 for 1.-9. klasse, fordelt som det fremgår af bilag 1.

Administrationens forslag til klassedannelsen for kommende skoleårs 1.-9. klasse medfører ingen ændringer i den nuværende klassedannelse og ressourcer til antal klasser.

Administrationen bemærker dog følgende i forhold til Trekløverskolen:

Der er 53 elever på kommende 7. årgang. Derudover forventer Trekløverskolen, at minimum tre elever fra kommunens modtageklasse skal starte i de almene 7. klasser. Dermed er der 56 elever på kommende 7. årgang, og derfor principielt elever til to klasser, med 28 elever i hver. Dette svarer til det nationale klasseloft, og dermed efterlades ikke plads til, at skolen kan modtage elever i løbet af skoleåret, uden at der enten skal dispenseres for klasseloft eller oprettes en ekstra klasse og foretages klassedeling. Administrationen anbefaler derfor, at der oprettes tre klasser på kommende 7. årgang på Trekløverskolen til næste skoleår.

Inddragelse

Skolelederne er inddraget, ligesom skolebestyrelsen på Ådalens Skole er inddraget for så vidt angår klassedannelsen for kommende børnehaveklasser på Ådalens Skole.

Økonomi

Center for Økonomi bemærker, at de økonomiske konsekvenser af den godkendte klassedannelse præsenteres på mødet i marts, hvorfor nærværende sag ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Bilag 1 - klassedannelse
• Bilag 2 - Bilag 3 til styrelsevedtægt - Rammer for kommunens skolevæsen i øvrigt

Resume

Udvalget deltog 29.-30. januar 2026 i Børn og Unge Topmøde 2026 i Kommunernes Landsforening (KL) med overskriften “Sammen sætter vi retning – det gode børne- og ungeliv 2026”. Topmødet havde fokus på, hvordan kommunerne politisk og ledelsesmæssigt skaber retning for kvalitet på hele børne- og ungeområdet i en ny valgperiode. Med denne sag skal Børn, Skole og Familie drøfte udbytte og centrale pointer fra topmødet samt drøfte, hvilke opmærksomhedspunkter udvalget ønsker at tage med ind i udvalgets videre arbejde i 2026.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Drøfte udbytte af KLs børne- og ungetopmøde.

Sagsfremstilling

Baggrund

KL’s Børn og Unge Topmøde 2026 satte fokus på, hvordan kommunerne i den nye valgperiode kan skabe politisk retning og lede kvalitet frem på hele børne- og ungeområdet. Topmødet tematiserede blandt andet, hvordan reformer og ambitioner omsættes til kvalitet i hverdagen for børn, unge og familier i dagtilbud, skole og fritid samt i overgangen til ungdomsuddannelse.

Fra Frederikssund Kommune deltog fagudvalget Børn, Skole og Familie. Herudover deltog direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, centerchefen for Børn og Skole samt centerchefen for Familie og Rådgivning.

Med denne sag kan Børn, Skole og Familie ud fra et fælles grundlag samle de væsentligste pointer fra topmødet og drøfte, hvordan indsigter og opmærksomhedspunkter kan bringes i spil i udvalgets videre arbejde i den nye valgperiode. Vedlagt denne sag og som inspiration til udvalgets drøftelse er programmet for topmødet.

Udbytte – centrale spor fra topmødet

Topmødet berørte på tværs af oplæg og drøftelser temaer om politisk prioritering, styring og ledelse af kvalitet. Som afsæt for udvalgets drøftelse kan følgende spor anvendes:

• Kvalitet i dagtilbud: behov for tydelig retning og prioritering, herunder hvilken rolle politisk og faglig ledelse spiller, når kvalitet skal løftes og fastholdes over tid.
• Folkeskolens kvalitetsprogram: realisering lokalt, herunder balancen mellem frihed og fælles retning, styrkelse af almenområdet og deltagelsesmuligheder for flere elever samt samarbejdet “Sammen om Skolen”.
• Fritidsliv og fællesskaber: hvordan kommunerne kan understøtte stærke fællesskaber i SFO, klub og foreningsliv, så flere børn og unge får et meningsfuldt fritidsliv.
• Ungeområdet og overgange: kommunens rolle i at skabe bedre overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse i et uddannelseslandskab under forandring.
• Kvalitetsarbejde som langt sejt træk: behov for vedvarende politisk fokus, prioritering og opfølgning, hvis ændringer skal sætte sig i praksis og gøre en forskel for børn og familier.

Drøftelse – udvalgets opsamling og videre arbejde

Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter følgende som opfølgning på topmødet:

• Hvad hæftede vi os særligt ved fra topmødet? (for eksempel centrale budskaber, oplæg eller drøftelser)
• Hvilke temaer blev vi særligt optagede af at oversætte til/følge op på i en lokal kontekst? (for eksempel kvalitet i dagtilbud, realisering af folkeskolens kvalitetsprogram og styrket almenområde, fritidsfællesskaber, unge og overgange)
• Hvilke opmærksomhedspunkter ønsker udvalget at tage med ind i det videre arbejde i 2026? (for eksempel som temaer til kommende udvalgsmøder)

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Program Børn-og Ungetopmøde 2026

Resume

På udvalgsmøde 12. januar 2026 fik Børn, Skole og Familie en overordnet introduktion til skoleområdet. Med denne sag giver Centerchef Trine Venbjerg Hansen udvalget en grundig introduktion til almenskoleområdet, herunder relevante data, økonomi og nøgletal.

Chefkonsulent i Center for Økonomi, Mie Røpke Hansen, deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Frederikssund Kommune har fem almene distrikts folkeskoler, hvoraf flere er organiseret med flere lokale undervisningsafdelinger fordelt geografisk i kommunen. Skolerne varetager undervisningen for kommunens børn fra børnehaveklasse til 9. klasse og har samlet set godt 3100 elever. Derudover har kommunen et specialiseret skoleområde med Specialskolen Kærholm og øvrige specialtilbud som Skolen i Herredet, Videnscenter for Tale, Sprog og Læsning m.fl.

Under dette punkt introduceres Børn, Skole og Familie til data, nøgletal og økonomi for almenskoleområdet i Frederikssund Kommune. Introduktionen tager udgangspunkt i en præsentation, der vedlægges referatet for udvalgets møde.

Dagsorden for punktet

1. Oplæg v. Trine Venbjerg Hansen (30 min.)
2. Spørgsmål og dialog (30 min.)

Inddragelse

Inddragelse er ikke vurderet relevant.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Notat - Program for stærkere læringsfællesskab

Resume

Byrådet besluttede med budgetaftalen for budget 2025-2028, at fagudvalget skal arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen. På møde 4. april indledte daværende udvalg Skole, klub og SFO sine drøftelser om den fremtidige organisering af skoleområder med afsæt i nøgletal og data for området. Med denne sag orienteres det nye udvalg, Børn, Skole og Familier, om status på arbejdet med skolestruktur. Chefkonsulent Lena Bøttiger Andersen fra Center for Børn og Skole deltager under punktet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Børn, Skole og Familie, at:

1. Tage orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Børn, Skole og Familie orienteres med denne sag om status på arbejdet med tilpasning af Frederikssund Kommunes skolestruktur. Arbejdet er igangsat på baggrund af Byrådets beslutning i forbindelse med budgetaftalen for 2025, hvor Byrådet besluttede, at en ny skolestruktur skal sikre et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen, der understøtter høj pædagogisk kvalitet, faglighed, trivsel og stærke læringsfællesskaber for alle elever.

Arbejdet følger den politisk vedtagne tidsplan, som blev besluttet af Byrådet på møde 26. november 2026 (sag 187), og befinder sig aktuelt i fase 2, som er analysefasen. I denne fase arbejdes der med nærmere analyser af de politisk udpegede scenarier for en mulig fremtidig skolestruktur. Det daværende fagudvalg, Skole, klub og SFO, har besluttet i alt 17 scenarier til videre analyse. Analyserne omfatter blandt andet vurderinger af bygninger og kapacitet, elevudvikling, økonomiske konsekvenser samt mulige distriktsgrænser.

Formålet med analysefasen er at tilvejebringe et solidt og fælles beslutningsgrundlag for de videre politiske drøftelser om skolestrukturen, herunder sammenhængen mellem pædagogiske, økonomiske og bygningsmæssige forhold. Arbejdet gennemføres i tæt samarbejde mellem Center for Børn og Skole, Center for Økonomi og Center for Ejendomme og IT og med løbende inddragelse af relevante interessenter på skoleområdet.

Med denne sag gives Børn, Skole og Familie et oplæg der giver en samlet status på arbejdet i fase 2, samt peger frem mod det videre arbejde i processen frem mod udarbejdelsen af et samlet forslag til ny skolestruktur.

Inddragelse

Alle interessenter på skoleområdet vil blive løbende involveret i arbejdet med skolestruktur. Både med det formål at sikre rettidig og tilstrækkelig involvering og orientering, med også med henblik på at sikre kvalificering fra områdets parter.

Økonomi

Center for Økonomi har ingen bemærkninger, da sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

• Slides til udvalgsmøde 5. februar 2026

Sagsfremstilling

• Kommende arrangementer
• Årshjul 2026
• Forslag til tidspunkter til temamøder for Børn, Skole og Familie i 2026: 24. marts (skolestruktur) samt i november (emne følger)
• Eventuel flytning af udvalgets møde fra 9. april 2026 til 16. april 2026 grundet KL konference for Børne- og Ungeudvalgsmedlemmer
• Orientering om opfølgning på orientering fra Styrelsen for Kvalitet og Undervisning om skoler med bekymrende kvalitet 2025/26
• Orientering om, at folkeskolens parter har udarbejdet et fælles materiale om Sammen om skolen nationalt og lokalt

Bilag

• Om Sammen om skolen - nationalt og lokalt.pdf
• Brev fra parterne i Sammen om skolen til kommunernes udvalg med ansvar for skoleområdet.pdf
• Årshjul 2026 Børn Skole og familie_februar
• Bilag - Beskrivelse af indikatorer til identifikation af folkeskoler med bekymrende kvalitet.pdf
• Frederikssund Kommune - Orienteringsbrev til kommuner med skoler med bekymrende kvalitet 2025-26.pdf

Beslutning

-

Sagsfremstilling

Dette punkt erstatter det fysiske underskriftark.

Når der trykkes godkendt, svarer det til, at underskriftarket er underskrevet.