Frederikssund Kommunes logo

Dialogmøde 2021

Invitation til dialogmøde for de frivillige sociale foreninger.

Social- og Sundhedsudvalget inviterer til dialogmøde med de frivillige organisationer, grupper og foreninger, der lokalt arbejder med frivilligt socialt arbejde.

Dialogmødet afholdes mandag den 11. oktober 2021, kl.17.00 – 19.00 i Byrådssalen på Rådhuset, Torvet 2, 3600 Frederikssund.

Social- og Sundhedsudvalget lægger rammerne for tildeling af økonomisk støtte til aktiviteter for særlige målgrupper, der foregår med frivillig social indsats.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at fremme og udvikle et godt samarbejde med de mange frivillige organisationer og foreninger, der arbejder med området.

Dialogmødet er en af de aftalte metoder, hvorved rammerne kan drøftes m.m.

Fristen for ansøgning til §18 puljen til brug i 2022 er den 1. november 2021 og kriterierne vil blive gennemgået til mødet. Se eventuelt mere her vedrørende tilskud fra §18 puljen.

Frivillighuset vil ligeledes afholde deres årlige generalforsamling, hvor formanden for frivillighuset aflægger sin årsberetning. Derudover vil der være valg til Frivillighusets brugerråd.

Alle interesserede er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Der vil blive serveret en sandwich på mødet.

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 7. oktober 2021, og kan ske til Kultur og Fritid via e-mail: kulturogfritid@frederikssund.dk eller pr. telefon til frivillighedskonsulent Katrine Hastrup Jakobsen mobil: 20 11 23 06.