Ny skolestruktur på vej til politisk behandling – her er den videre proces

Et forslag til en ny skolestruktur i Frederikssund Kommune er offentliggjort. Der er dog endnu ikke truffet nogen beslutning om kommunens fremtidige skolestruktur.

Forslaget skal nemlig først nu behandles politisk, og hvis Byrådet beslutter at sende det i offentlig høring, får borgere, forældre, medarbejdere og andre interesserede mulighed for at komme med input, inden der træffes en endelig beslutning.

Første skridt er en politisk behandling

Den 8. oktober skal Børn, Skole og Familieudvalget behandle Administrationens forslag og tage stilling til, om udvalget vil anbefale over for Økonomiudvalget og Byrådet, at forslaget sendes i offentlig høring.

Herefter skal Byrådet den 28. oktober beslutte, om forslaget skal sendes i offentlig høring. Hvis det sker, vil høringen løbe fra den 2. november 2026 til den 17. januar 2027.

I høringsperioden inviterer Frederikssund Kommune til et offentligt borgermøde den 19. november fra 18.30 til 20.30, hvor alle interesserede kan høre mere om forslaget og stille spørgsmål til politikere og administration. De nærmere detaljer om borgermødet vil fremgå af det høringsmateriale, der udsendes.

Processen kommer til at strække sig henover mange måneder.

Hvorfor ser kommunen på skolestrukturen?

Arbejdet med skolestrukturen tager afsæt i en udvikling, hvor elevtallet i kommunen er faldet gennem en årrække. Samtidig er den nuværende skole- og bygningsstruktur i store træk uændret. Det betyder, at en betydelig del af ressourcerne i dag er bundet i bygninger og drift af mindre skoleafdelinger.

Målet med arbejdet er at skabe et mere bæredygtigt skolevæsen, hvor ressourcerne i højere grad kan bruges tæt på eleverne og på det, der skaber kvalitet i deres skoledag. Det skal blandt andet give bedre muligheder for at investere i undervisningen, stærke fagprofessionelle miljøer og inkluderende læringsfællesskaber samt i kommunens arbejde med rekruttering og fastholdelse, folkeskolens kvalitetsprogram, fagfornyelsen og mere varieret og praktisk undervisning.

Arbejdet med en ny struktur skal dermed skabe bedre balance mellem elevgrundlag, kapacitet og ressourcer og samtidig give mulighed for at prioritere flere ressourcer til eleverne og medarbejderne. Det handler om at skabe gode rammer for, at folkeskolen også på længere sigt kan tilbyde høj kvalitet i undervisningen, stærke faglige miljøer og gode læringsfællesskaber.

En ændret struktur forudsætter samtidig investeringer i skolernes fysiske rammer. På nogle skoler vil der være behov for større om- og tilbygninger, mens der andre steder skal foretages mindre tilpasninger. Investeringerne skal både sikre den nødvendige plads og gode rammer for undervisning, læringsmiljøer, SFO, fritidstilbud og inkluderende fællesskaber.

Administrationen vurderer, at den foreslåede struktur, når den er fuldt implementeret, kan frigøre 19,2 mio. kr. årligt i serviceudgifter. Midlerne vil kunne bruges til at styrke indsatser for eleverne og udvikle folkeskolen.

Hvad indeholder forslaget?

Forslaget indebærer overordnet, at distriktsskolestrukturen nedlægges, så kommunen fremover har selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse. Derudover foreslås det, at elever og medarbejdere samles på færre skoler, at nogle skoleafdelinger nedlægges, og at enkelte skoledistrikter ændres.

Forslaget beskriver blandt andet en nedlæggelse af afdelingerne Dalby og Skuldelev samt en senere nedlæggelse af afdelingerne Lindegård og Marienlyst. Derudover foreslås Falkenborgskolen og Græse Bakkeby Skole etableret som selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Det konkrete forslag og dets konsekvenser vil blive beskrevet nærmere i det høringsmateriale, der offentliggøres, hvis Byrådet beslutter at sende forslaget i høring.

Hvis Byrådet den 24. februar 2027 vedtager en ny struktur, skal Administrationen og de berørte skoler efterfølgende udarbejde en samlet implementeringsplan. Her skal blandt andet arbejdes med overgange for elever og medarbejdere, klassedannelse, bygninger og læringsmiljøer, SFO- og klubforhold, specialundervisningstilbud, transport og øvrige praktiske forhold.

Et forslag af denne størrelse giver naturligt anledning til mange spørgsmål om blandt andet elevernes hverdag, medarbejdernes situation, transport, klassedannelse og skolernes fysiske rammer. Disse spørgsmål vil blive belyst nærmere i høringsmaterialet, hvis Byrådet beslutter at sende forslaget i høring.

Hvis der efterfølgende træffes beslutning om en ny skolestruktur, vil administrationen udarbejde en samlet implementeringsplan i samarbejde med de berørte skoler. Her vil de konkrete løsninger og tidsplaner blive fastlagt.

Et arbejde med analyser og bred inddragelse siden 2025

Arbejdet med skolestrukturen har været i gang siden 2025. Med budgetaftalen for 2025-2028 besluttede Byrådet nemlig, at det daværende fagudvalg Skole, klub og SFO skulle arbejde med modeller for et bæredygtigt og fremtidssikret skolevæsen.

Baggrunden var blandt andet faldende elevtal og et ønske om at skabe bedre betingelser for faglig udvikling og pædagogisk kvalitet på alle kommunens skoler.

Derfor besluttede Byrådet tilbage i november 2025 formålet og tidsplanen for arbejdet med den nye skolestruktur. Det styrende formål blev at skabe de bedst mulige forudsætninger for at drive god skole – nu og i fremtiden – med høj pædagogisk kvalitet, faglighed og stærke læringsfællesskaber for alle elever.

Som en del af processen er 17 forskellige scenarier for fremtidens skolevæsen i Frederikssund Kommune blevet analyseret. Kommunen engagerede det eksterne rådgivningsfirma BDO til at analysere de 17 scenarier systematisk. Analyserne har blandt andet omfattet elevprognoser, klassedannelse, skolernes kapacitet og bygninger, økonomi, organisering, transport og de faglige og organisatoriske muligheder for at drive god skole.

Inddragelse har været en central del af analysearbejdet

I processen har forældre, medarbejdere, ledere, faglige organisationer, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl. været inddraget i følgegrupper.

Der har været etableret lokale følgegrupper omkring skolerne med deltagelse af blandt andre skoleledelser, skolebestyrelser, medarbejderrepræsentanter fra både skoler, SFO’er og fritidsklubber, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Derudover har faglige organisationer og tillidsvalgte været en del af en tværgående faglig følgegruppe

Følgegrupperne har bidraget med at kvalificere materiale og identificere mangler og forslag til forbedringer af analyserne. Administrationen har mødtes løbende med følgegrupperne gennem det seneste halve år, og også fagudvalget Børn, Skole og Familie har mødtes med følgegrupperne. Input fra følgegrupperne har været værdifulde for både Administrationens analyser samt for det politiske udvalg.

Processen for forslag om ny skolestruktur

Læs materialet

Den politiske sag med Administrationens forslag kan læses på dagsordenen til Børn, Skole og Families møde den 8. oktober.

Se dagsordenen til Børn, Skole og Familie