Frederikssund Kommunes logo
5. maj 2026

Regulering af rågekolonier skal mindske støjgener

Frederikssund Kommune gennemfører i maj og juni regulering af rågekolonier på kommunale arealer i samarbejde med lokale jagtforeninger. Formålet er at mindske de støjgener, som rågekolonier tæt på boligområder kan medføre for naboer.

Råger er kragelignende fugle, der yngler i kolonier og bygger reder i høje træer fra det tidlige forår til den tidlige sommer. I yngleperioden kan kolonierne være meget støjende, og særligt naboer til større kolonier kan opleve væsentlige gener i hverdagen.

Regulering sker efter gældende regler

I Danmark er det muligt at regulere rågekolonier, når de vurderes at være til gene for menneskers sundhed og trivsel. Frederikssund Kommune regulerer derfor udvalgte kolonier på kommunalt ejede arealer.

Reguleringen udføres af autoriserede reguleringsjægere fra lokale jagtforeninger og foregår med salonrifler. Erfaringer viser, at indsatsen over tid kan bidrage til at reducere støjniveauet fra kolonierne.

Kommunen er opmærksom på, at reguleringen kan give anledning til spørgsmål fra borgere, og indsatsen gennemføres derfor så skånsomt og sikkert som muligt.

Her reguleres der i 2026

Oversigtskort over rågekolonier

Læs mere

Du kan læse mere om kommunens rågeregulering her.