
11. september 2025
Mulighed for at søge Werdelin-legatet
Garvermester J. P. Werdelin og hustrus mindelegat kan nu søges af borgere, der opfylder en række kriterier.
Legatet er målrettet personer, der er fyldt 65 år, har bopæl – eller tidligere i en årrække har haft bopæl – inden for Frederikssund Købstadskommunes grænser, og som er kommet i social nød og har behov for økonomisk hjælp.
Ansøgningsskema findes på www.frederikssund.dk/Werdelin, hvor det skal udfyldes og indsendes digitalt. Fristen for at søge er den 22. september 2025.
Efter ansøgningsfristen vil legatbestyrelsen gennemgå ansøgningerne, og ansøgerne vil hurtigst muligt herefter få besked.