Frederikssund Kommunes logo
9. april 2024

Informationsaften om Maritimt Center Frederikssund

Projektet for det Maritimt Center Frederikssund i Frederikssund Lystbådehavn har været igennem en fase, der er udmundet i et dispositionsforslag, som er politisk vedtaget.

Dispositionsforlaget indeholder en gennemgang af hvordan bygningerne i det maritime center kommer til at se ud, og hvor de vil blive placeret.

Kom til informationsaften

På den baggrund vil udvalget Unge, fritid og idræt gerne invitere alle interesserede borgere og foreninger til en informationsaften, hvor dispositionsforslaget for det kommende maritime center vil blive gennemgået af CUBO Arkitekter.

Mødet bliver holdt:

Tirsdag den 23. april kl. 17 – 19 i kantinen på Ådalens Skole, Kornvænget 4, 3600 Frederikssund.

CUBO Arkitekter har udarbejdet dispositionsforslaget i samarbejde med havnens nuværende og kommende brugere og Frederikssund Kommune. På mødet vil der desuden være en præsentation fra de foreninger, der er tilknyttet projektet, om hvordan de ser deres forening som en del af det nye fællesskab i de nye rammer.

Læs mere om Maritimt Center Frederikssund.