Frederikssund Kommunes logo
29. januar 2022

Novafos: Der er styr på tingene

Novafos oplyser, at alle kontraklapper er kontrolleret fredag og fungerer. De bliver kontrolleret en ekstra gang lørdag. Kontraklapper aktiveres automatisk i takt med den stigende vandstand, og skal forhindre, at fjordvand løber ”baglæns” ind i kloaksystemet.

Alle pumpestationer kører også som de skal. Der kan – alt efter vandstanden – blive behov for at nogle pumpestationer lukkes. Sker det, melder Novafos direkte ud til de berørte borgere.

Ikke mulighed for at låne pumper

Kommunen og beredskabet har ikke pumper til udlån til private. Her kan man i stedet f.eks. kontakte sit forsikringsselskab.

Læs mere om højvandet på Novafos’ hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig deres sms-system.