Frederikssund Kommunes logo
28. april 2022

Beredskabsstyrelsen tester sirenerne

Onsdag den 4. maj klokken 12 tester Beredskabsstyrelsen sirenerne. Det sker for at huske os alle på, hvordan sirenerne lyder, og hvad de betyder. Det er kun en test, og der er altså ikke fare på færde, når de lyder den 4. maj.

Grundet krigen i Ukraine og de mange fordrevne ukrainere her i Danmark, er det i år ekstra vigtigt, at budskabet om testen bliver spredt. Ukrainere i Danmark kan blive skræmte af pludselig at høre luftsirener, og derfor har Frederikssund Kommune oplyst alle fordrevne ukrainere, kommunen er i kontakt med, om testningen af sirenerne. Er du i kontakt med ukrainere, må du meget gerne dele denne information med dem.

Beredskabsstyrelsen har lavet en flyer med information om testen af sirenerne.

Varslingssirene. Foto: Beredskabsstyrelsen.Varslingssirene. Foto: Beredskabsstyrelsen.