Frederikssund Kommunes logo
13. september 2021

Nu får de ældre 3. stik

De første vaccinationer mod Covid-19 blev givet til nogle af de mest udsatte borgere – nemlig beboere på plejehjem. Og det er netop den samme gruppe, der nu får tilbud fra Region Hovedstaden om at blive vaccineret en 3. gang.

Forlænger effekten

”Et 3. stik vil forbedre og forlænge effekten af dine første vaccinationer, så du får en bedre og

længerevarende beskyttelse mod COVID-19,” skriver Sundhedsstyrelsen i det informationsmateriale, der er delt ud på omsorgscentrene.

I løbet af en uge vil alle beboere på Frederikssund Kommunes omsorgscentre blive tilbudt en 3. vaccination. Planen ser ud som følger:

  • Tolleruphøj: Den 13. september kl. 12.00 - 14.30
  • Lærkevej: Den 14. september kl. 9.00 – 14.30
  • Pedershave: Den 14. september kl. 9.00 – 14.30
  • Rehabilitering: Den 15. september kl. 8.30 – 11.00
  • De Tre Ege Den 20. september kl. 8.30 – 11.00
  • Solgården: Den 20. september kl. 8.30 – 11.00
  • Nordhøj: Den 20. september kl. 12.00 – 14.30

De ældre kan blive vaccineret, hvis det er mere end en måned siden, at de fik sidste vaccination. Der vaccineres ingen medarbejdere i denne omgang.

Vaccination gives i arm. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.Nu bliver de ældre tilbudt 3. coronavaccination. 

Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.