Frederikssund Kommunes logo
28. oktober 2021

Ny åben konsultation hos Sundhedsplejen

Som nybagte forældre er der mange ting at forholde sig til. Barnets udvikling, amning, vægt mv., og derfor tilbyder Frederikssund Kommunes Sundhedspleje nu åben konsultation en gang om ugen.

Konsultationen ligger på Frederikssund Hospital, hvor Sundhedsplejen fremover holder ”åbent hus” hver tirsdag fra kl. 13 – 15. Her kan nybagte forældre møde op uden tidsbestilling og få råd og vejledning, svar på spørgsmål, få vejet barnet, hvis der er særligt behov og ikke mindst er der mulighed for at få ammevejledning.

Korte konsultationer

Konsultationerne er korte, og man kommer som udgangspunkt til i den rækkefølge, man møder frem.

Åbent hus/ammevejledning er bemandet af sundhedsplejersker herunder sundhedsplejersker med en international certificeret  ammevejlederuddannelse (IBCLC).

Sundhedsplejerske vejer en baby. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.Sundhedsplejerske vejer en baby.

Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.