Frederikssund Kommunes logo
26. juli 2021

Kom på fisketur ved Grønlien Sø

Sommerferien er så småt ved at gå på hæld for de fleste, men der er stadig spændende aktiviteter at tage sig til. En af dem er en hyggelig familiefisketur ved Grønlien Sø søndag den 1. august.

Det er Fishing Zealand, som i samarbejde med Frederikssund Kommune, inviterer til fisketur. Ved søen vil der være mulighed for at få instruktion i lystfiskeri, og samtidig kan du låne fiskeudstyr, hvis du ikke har dit eget. Arrangementet henvender sig særligt til børn og unge, men det er naturligvis oplagt at benytte tilbuddet som en familieaktivitet. I søen findes der bl.a. skaller, brasen, karper og aborrer, og det er netop disse arter, som vi vil forsøge at fange.

Da arrangementet foregår nær bredden af søen, vil det være en god ide at medbringe gummistøvler eller andet praktisk fodtøj. Ligeledes kan det være en fordel at medbringe et tæppe til at sidde på og i det hele taget sørge for påklædning, der kan matche sommervejret.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Det betyder, at hver voksen kan deltage sammen med ét barn/ung. Unge over 13 år kan deltage på egen hånd. Der kræves dog tilmelding, hvilket foregår på Fishing Zealands hjemmeside.

Fisketuren starter med en kort introduktion kl. 10 og slutter igen kl. 14. Mødested er ved bredden af Grønlien Sø. Parkering foregår ved p-pladsen ved Ågade 56, Frederikssund.

Du kan finde et overblik over Sillebro Ådal på vores hjemmeside.

En dreng og en pige holder en fiskestang med en fisk for enden af snøren. Foto: Fishing Zealand.Foto: Fishing Zealand.