Frederikssund Kommunes logo
8. september 2020

Kursus for unge foreningsledere

Er du en af vores mange unge og engagerede ledere i foreningslivet i Frederikssund Kommune? Så er du måske blandt dem, der får plads på et særligt kursus, der tilbydes til unge ledere i alderen 17 – 24 år, og som finder sted i weekenden 14. – 15. november 2020. 

Unge mennesker deltager i kursusaktiviteter

Folkeoplysningsudvalget i Frederikssund Kommune vil gerne investere i en gruppe unge mellem 17 – 24 år, som allerede varetager en ledelsesfunktion i foreningen – eller er godt på vej til at tage mere ansvar i foreningens ledelse.

Du skal være aktiv i en ledelsesopgave i en af foreninger for at kunne deltage. Det kan fx være som træner, spejderleder, medlem af bestyrelsen, aktivitetsansvarlig eller på anden vis tager ansvar i foreningens ledelse. På kurset vil du møde andre unge, der er aktive i foreningslivet, og så vil du lære en masse om dig selv og om din fremtidige rolle i foreningen.

Tilmelding via Frederikssund Kommunes hjemmeside senest 30. september 2020.